{"id":1578,"date":"2020-09-09T22:55:00","date_gmt":"2020-09-09T22:55:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/2020\/08\/06\/the-denial-of-death-by-ernest-becker-and-how-we-hide-it\/"},"modified":"2026-05-20T11:14:14","modified_gmt":"2026-05-20T11:14:14","slug":"ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/","title":{"rendered":"Ernest Becker – Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den"},"content":{"rendered":"\n

For BOOKING foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n

Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Antropolog og professor Ernest Becker<\/a> (1924-1974) er p\u00e5 en stor mission i bogen The Denial of Death<\/em>, der posthumt vandt Pulitzer Prisen i 1974. I bogen argumenter Becker for, at videnskabelig, analytisk indsigt og religi\u00f8s doktrin flyder sammen i de fjerneste og mest frugtbare tankeomr\u00e5der. Det giver et fascinerende syn p\u00e5 den menneskelige situation, men fordrer ogs\u00e5, at l\u00e6seren arbejder seri\u00f8st med Beckers ideer og lader den fulde v\u00e6gt af dem s\u00e6nke sig over sindet. <\/p>\n\n\n\n

Becker bygger sin argumentation p\u00e5 \u00e9n fundamental pr\u00e6mis. At (angsten for og) forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den er den mest centrale og styrende faktor i menneskets liv. Vi kan ben\u00e6gte, at det forholder sig s\u00e5dan. P\u00e5st\u00e5 at vi udm\u00e6rket er bevidste om d\u00f8den, men at den ikke skr\u00e6mmer os; at vi forholder os til d\u00f8den gennem vores optagelse af at leve livet.<\/em> Det kan ogs\u00e5 lyde besn\u00e6rende, men Becker afviser denne protest. Det er en rent intellektuel stillingtagen, siger han, men d\u00f8den kan ikke begribes p\u00e5 noget intellektuelt niveau. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Personlig d\u00f8d betyder fysisk tilintetg\u00f8relse; en tilbagevenden i og af verden som om vi aldrig havde v\u00e6ret til<\/em>. S\u00e5dan en tanke m\u00e5 v\u00e6re angstprovokerende. Ikke blot det. Det m\u00e5 v\u00e6re og er den<\/em> centrale angstfaktor i vores liv, som alt andet st\u00e5r til ansvar for. Faktisk er vores angst for d\u00f8den en s\u00e5 kraftfuld faktor, at alt vi g\u00f8r i vores liv i bund og grund handler om at opbygge et v\u00e6rn mod erkendelsen af vores uundg\u00e5elige og endelige d\u00f8d. <\/p>\n\n\n\n

Men lad os starte med at se p\u00e5 mennesket, og hvordan angsten for d\u00f8den kommer til udtryk.<\/p>\n\n\n\n

Det menneskelige paradoks; Halvt dyr, halvt symbolsk<\/h4>\n\n\n\n

If\u00f8lge Ernest Becker er menneskets essens hans paradoksale natur; at han b\u00e5de er halvt dyr og halvt symbolsk. Med dette mener Becker, at mennesket p\u00e5 den ene side har en fejlbarlig krop, som med tiden vil slides op og d\u00f8. Dette bliver mennesket j\u00e6vnligt og meget kontant mindet om p\u00e5 den mest pinlige af alle m\u00e5der; af et hul lokaliseret bag p\u00e5 ryggen og ude af syne, hvor der med j\u00e6vne mellemrum kommer en ildelugtende og afskyelig substans ud. Hvis mennesket nogensinde skulle opfatte sig selv som guddommelige v\u00e6sener, er dette formentlig et aspekt af vores guddommelighed, vi godt kunne v\u00e6re foruden!<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

P\u00e5 den ene side er mennesket alts\u00e5 et dyr som alle andre dyr. P\u00e5 den anden side er mennesket ogs\u00e5 et v\u00e6sen, der lever i symbolsk forstand. I vores tanker kan vi n\u00e5r som helst g\u00e5 alle steder hen. Vi kan forestille os tilbage til universets skabelse eller et uendeligt antal \u00e5r ind i fremtiden. Vi kan bygge pyramidiske gravm\u00e6ler, virksomheder og skabe familietr\u00e6er, vi tror, vil vare for evigt og give os symbolsk ud\u00f8delighed. Og selv hvis vi ikke personligt bliver husket, kan vi blive en del af noget, der er st\u00f8rre end os selv, en sag eller en bev\u00e6gelse, der for altid vil st\u00e5 tidens tand. <\/p>\n\n\n\n

Det er kun, hvis du lader den fulde v\u00e6gt af denne erkendelse synke ned over dit sind og dine f\u00f8lelser, at du kan forst\u00e5, hvilken umulig stilling mennesket er sat i.<\/strong><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

P\u00e5 den ene side kan mennesket forestille sig selv som en gud i sit eget liv. P\u00e5 den anden side er han pinligt bevidst om sin status som et dyr, der ikke adskiller sig fra en gr\u00e6shoppe, endelig og d\u00f8delig. Guder med r\u00f8vhuller, som Ernest Becker poetisk kalder mennesket. I symbolsk forstand kan vi g\u00f8re alt, men d\u00f8den binder os til jorden, denne krop og dette liv og placerer et meget klart STOP skilt for vores uendelige h\u00e5b og \u00f8nsker til livet. Det er for meget at rumme. Det er for meget viden at v\u00e6re bevidst om, hvis vi ogs\u00e5 skal kunne leve vores dagligdag med et minimum af ro og ubekymrethed. <\/p>\n\n\n\n

Menneskets karakter som en n\u00f8dvendig l\u00f8gn<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

I dette lys er (tanken om og) angsten for d\u00f8den en s\u00e5 overv\u00e6ldende og alt opslugende tanke, at mennesket er n\u00f8dt til at producere en vis “vanvid” for at kunne holde den ud. Hvert enkelt menneske udvikler derfor sin egen personlige vanvid i form af karaktertr\u00e6k, som han benytter til at destillere virkeligheden, s\u00e5 den passer til hans personlige tilgang.<\/p>\n\n\n\n

Man kan derfor sige, at karaktertr\u00e6k er hemmelige psykoser. Hvad betyder det? Det betyder, at mennesket skaber en personlig karakter, en front, han viser verdenen, som er domineret af nogle s\u00e6rlige karaktertr\u00e6k. Hvorfor det? Fordi livet og verden er et s\u00e5 frygtindgydende og farefuldt sted og oplevelse, som du i sidste ende d\u00f8r ved, at mennesket ikke kan konfrontere eksistensen, simpelthen som den er. Det ville v\u00e6re for<\/em> vanvittigt. Nej, mennesket er n\u00f8dt til at finde en s\u00e6rlig m\u00e5de at h\u00e5ndtere verden, en s\u00e6rlig m\u00e5de at holde livets eksistentielle grundvilk\u00e5r lidt fra livet, s\u00e5 han ikke bliver overv\u00e6ldet af livets og verdenens potentielle farer. Igennem skabelsen af sin personlige karakter kan mennesket fort\u00e6lle sig selv, at han forst\u00e5r verdenen og ved, hvordan han kan geb\u00e6rde sig igennem den. <\/p>\n\n\n\n

Sagt med andre ord lyver mennesket for sig selv. Det er mennesket sig naturligvis ikke bevidst og adspurgt, vil han forsikre om, at han ser verdenen, som den er. I virkeligheden ser han dog kun det, som han \u00f8nsker at se, og som hans karaktertr\u00e6k giver ham adgang til at se. Hans virkelighed er rent faktisk en illusion, som forsimpler verdenen, s\u00e5 den passer til hans forst\u00e5else af verdenen. Det kan v\u00e6re en illusion, som stadig g\u00f8r det muligt for ham at have tilgang til en stor bid af virkeligheden, eller det kan v\u00e6re en illusion, som forvansker og formindsker verdenen i en h\u00f8j og meget usund grad. Men uanset hvad, er det en forvanskning af virkeligheden, han opfatter.<\/p>\n\n\n\n

Den enorme udfordring ved al forandring og behovet for at se vores frygt i \u00f8jnene<\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Dette syn p\u00e5 menneskets forholdentagen til verdenen har omfattende betydning. F\u00f8rst og fremmest betyder det, at f\u00f8rst n\u00e5r vi konfronterer vores angst for d\u00f8den, som vi b\u00e6rer rundt i vores hemmelige hjerte; f\u00f8rst n\u00e5r vi “eksploderer” vores inderste lag af personligheden, n\u00e5r vi til det lag af vores personlighed, som vi kan kalde “vores autentiske selv”. Hvad vi er uden forstillelse, uden forkl\u00e6dning og uden v\u00e6rn imod vores angst. <\/p>\n\n\n\n

Dette er \u00e5rsagen til, at forandring er s\u00e5 sv\u00e6r! Dyb og varig forandring n\u00f8dvendigg\u00f8r, at vi f\u00f8rst “d\u00f8r”, dvs. at vi konfronterer vores st\u00f8rste angst og de forkl\u00e6dninger i form af karaktertr\u00e6k, som vi benytter for at d\u00e6mpe denne angst. F\u00f8rst da kan vi blive genf\u00f8dt uden de karaktertr\u00e6k, som vi gerne vil skille os af med. Men et dybt, indre lag skal f\u00f8rst d\u00f8, for at forandring kan finde sted. Ernest Becker formulerer det p\u00e5 f\u00f8lgende vis: <\/p>\n\n\n\n

\n

Psykologisk genf\u00f8dsel er en sv\u00e6r og ekstremt smertefuld, alt-eller-intet proces, som f\u00e5r m\u00e6nd af granit, m\u00e6nd der automatisk var magtfulde og sikre i deres fremtoning, til at ryste og gr\u00e6de.<\/p>\nErnest Becker i The Denial of Death<\/em> (1974)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Og det forholder sig netop s\u00e5dan, fordi konfrontation med d\u00f8den, at se verden som den virkelig er, er<\/em> \u00f8del\u00e6ggende og frygtindgydende. Det afstedkommer pr\u00e6cis det resultat, som personen siden barndommen smertefuldt har opbygget hele sin karakter for at undg\u00e5. Det g\u00f8r ogs\u00e5 rutine, automatisk, sikker og selvsikker aktivitet umulig og placerer – oveni angsten for d\u00f8den – en enorm oplevelse af frihed og ansvar p\u00e5 skuldrene af personen. Det er meget store erkendelser at leve op til, og det kan opleves LANGT mere fristende ikke at konfrontere d\u00f8den, ikke at forandre sig og bare forts\u00e6tte som man har gjort i \u00e5revis – og overlevet med, vel at m\u00e6rke!<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ren Kierkegaard<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Det er sigende om S\u00f8ren Kierkegaards indsigt, at han n\u00e5ede samme konklusioner mere end 100 \u00e5r tidligere i sine skrifter fra 1840’erne. <\/p>\n\n\n\n

Kierkegaards opfattelse af menneskets karakter er, at det er en struktur, der er bygget op for at undg\u00e5 en forst\u00e5else af d\u00f8dens terror. Hvilken stil bruger mennesket til at fungere automatisk og ukritisk i verden, og hvordan forkr\u00f8bler denne stil hans sande v\u00e6kst og frihed til at v\u00e6lge og handle? <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Fundamentet for Kierkegaards opfattelse af mennesket hviler p\u00e5 historien om syndefaldet, uddrivelsen af Adam og Eva fra Paradisets Have. Mennesket udviklede sig fra den instinktive og tankel\u00f8se handling hos dyrene og begyndte at reflektere over sin eksistens. Han blev givet en bevidsthed om sin individualitet og part-guddommelighed i skabelsens mirakel, sk\u00f8nheden og det unikke ved hans ansigt og navn. Men samtidig fik han bevidstheden om verdens brutalitet og n\u00e5desl\u00f8shed og hans egen d\u00f8d og forfald. Faldet ind i bevidsthed havde derfor en stor pris for mennesket: Den gav ham angst.<\/p>\n\n\n\n

Det uautentiske menneske<\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kierkegaard beskriver hvad vi i dag kalder “det uautentiske menneske”. Det “uautentiske” menneske tilh\u00f8rer ikke sig selv og f\u00f8lger blot automatisk og ukritisk det liv, der bliver lagt ud foran dem og som de blev opdraget til som b\u00f8rn. For Kierkegaard er \u201cfilistinisme\u201d trivialitet, mennesket lullet i s\u00f8vn af samfundets vante og daglige rutiner, tilfreds med de forn\u00f8jelser det tilbyder ham: bilen, tv’et, shoppingcenteret, nogle ugers ferie.<\/p>\n\n\n\n

For Kierkegaard er en sund<\/em> person et langt mere vovet foretagende. Eftersom mennesket tager del i den guddommelige skabelse, men selv er endelige v\u00e6sener, mener Kierkegaard, at det sunde menneske er n\u00f8dt til at se efter noget, der overskrider mennesket, noget der g\u00e5r langt videre, noget man kan str\u00e6be efter og noget, der leder mennesket v\u00e6k fra ham selv. For Kierkegaard er “det sunde menneske” det menneske, der har transcenderet<\/em> sig selv. <\/p>\n\n\n\n

Hvordan transcenderer man sig selv; hvordan \u00e5bner man sig selv op for nye muligheder? Det g\u00f8r man ved fuldt at erkende sin situation, ved at forkaste den l\u00f8gnagtige karakter, man har p\u00e5taget sig og ved at konfrontere den udfordring, det er, at leve op til en erkendelse af tilv\u00e6relsens n\u00e5desl\u00f8shed. Det begr\u00e6nsede selv m\u00e5 destrueres for at kunne se l\u00e6ngere, til uendelighed, til absolut transcendens, til den ultimate kraft og ubegr\u00e6nsede skaber, som skabte begr\u00e6nsede v\u00e6sener.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 snart personen begynder at se sig selv i forhold til den ultimative kraft, til uendelighed og til at genskabe sit forhold med sine mennesker i forhold til denne uendelige kraft, \u00e5bner han sig for en horisont af uendelig mulighed, af reel frihed. Dette er Kierkegaards budskab og meningen af tro.<\/p>\n\n\n\n

Men at st\u00e5 p\u00e5 egne ben og kigge sine medmennesker direkte i \u00f8jnene er ikke nemt. S\u00e5 er det meget nemmere at tildele en anden overjordiske kr\u00e6fter og varme sig i den sol og styrke, man sk\u00e6nker denne person. <\/p>\n\n\n\n

Menneskers fortryllende kraft<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

En vinder af Miss Maryland konkurrencen beskriver sit f\u00f8rste m\u00f8de med Frank Sinatra:<\/p>\n\n\n\n

Han var min date. Jeg fik en besked, og jeg m\u00e5 have taget fem hovedpinepiller for at k\u00f8le mig selv ned. I restauranten s\u00e5 jeg ham komme ind fra den anden side af lokalet og jeg fik s\u00e5 mange sommerfugle i maven og s\u00e5dan en fornemmelse, der gik igennem mig fra top til t\u00e5. Han havde ligesom en glorie af stjerner om hovedet. Han udstr\u00e5lede noget, jeg aldrig har set i mit liv … N\u00e5r jeg er sammen med ham, er jeg i dyb beundring og jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke kan komme ud af det … Jeg kan ikke t\u00e6nke. Han er s\u00e5 fascinerende.<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Benito Mussolini’s hovedkvarter (Rom, 1934)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvorfor giver mennesket sin loyalitet og underdanighed til den ene eller anden s\u00e5 uh\u00e6mmet og frivilligt? En forklaring er, at vi \u00f8nsker at smelte sammen med lederens aura. Vi overf\u00f8rer de f\u00f8lelser, vi havde i forhold til vores for\u00e6ldre som lille, til lederen. Vi g\u00f8r lederen st\u00f8rre end livet, fuldst\u00e6ndig som barnet ser sine for\u00e6ldre. Vi bliver afh\u00e6ngige af ham, f\u00e5r beskyttelse af ham og tr\u00e6kker kr\u00e6fter fra ham, fuldst\u00e6ndig som et barn smelter sin sk\u00e6bne sammen med for\u00e6ldrene.<\/p>\n\n\n\n

I grupper bliver mennesket simpelthen som afh\u00e6ngige b\u00f8rn igen. De f\u00f8lger blindt lederen og deres indre for\u00e6lderstemme, der nu kommer til dem under lederens hypnotiske tryllebinding. De forlader deres ego til fordel for hans, identificerer sig med hans kr\u00e6fter og fors\u00f8ger at fungere med ham som et ideal. De er ikke l\u00e6ngere bange for farer, fordi de ikke l\u00e6ngere f\u00f8ler sig alene med deres sm\u00e5lighed og hj\u00e6lpel\u00f8shed, da de har helte-lederens kr\u00e6fter, som de har identificeret sig fuldst\u00e6ndigt med.<\/p>\n\n\n\n

Sikre heltegerninger og sammensmeltningen med universet<\/h4>\n\n\n\n

Resultatet bliver en “sikker helterejse”, hvor personen vil h\u00e6vde, at vedkommende tror p\u00e5 og vil k\u00e6mpe for en h\u00f8jere sag, men reelt uden mod til at st\u00e5 p\u00e5 egne ben for sagen. Lederen af gruppen tager alt ansvar, og alle andre kan derfor se sig selv som uskyldige, ansvarsfri og midlertidige ofre for lederen. N\u00e5r mennesker pr\u00f8ver at v\u00e6re heroiske fra en position af frivillig underkastelse og underdanighed, er der intet at beundre. Alt bliver automatisk, forudsigeligt og patetisk.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men uanset hvor s\u00f8rgeligt og patetisk \u00f8nsket om at smelte sammen med lederen er, er \u00f8nsket ogs\u00e5 udtryk for et dybere \u00f8nske om at smelte sammen med sine omgivelser og v\u00e6kker mindelser om det kristne begreb Agape<\/em> \u2013 Guds k\u00e6rlighed til mennesket og menneskets k\u00e6rlighed til Gud, den h\u00f8jeste k\u00e6rlighed der findes. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r et menneske smelter sammen med de selv-transcenderende \/ selv-overskridende for\u00e6ldre eller den sociale gruppe pr\u00f8ver mennesket rent faktisk i en eller anden form at leve p\u00e5 et h\u00f8jere, kollektivt plan. Ernest Becker understreger, at vi overser et meget vigtigt aspekt, hvis vi ikke forst\u00e5r denne pointe, n\u00e5r vi betragter gruppedynamikker og hypnotiske lederes store appel.<\/p>\n\n\n\n

Naturlig skyld<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

If\u00f8lge Otto Rank (1884-1939) f\u00f8des alle mennesker med en naturlig skyld<\/em>, dvs. en skyld som er dybt indlejret i alle mennesker fra det tidspunkt, vi forlader livmoderen. P\u00e5 den ene side har vi et behov for at skille os ud og vise vores individualitet. P\u00e5 den anden side f\u00f8ler vi skyld ved behovet for at skille os ud og yderligere skyld, n\u00e5r vi skiller os ud. Det er en oplevelse af manglende v\u00e6rd – og af gode \u00e5rsager. Sammenlignet med resten af naturen er mennesket ikke nogen s\u00e6rlig fremragende skabning. Hvad f\u00e5r ham til at tro, at han har ret til at skille sig ud?<\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r “at skille sig ud” til en kr\u00e6vende udfordring, der kr\u00e6ver en styrke og mod, som de fleste mennesker ikke har. At skille sig ud<\/em> betyder, at personen stiller sig helt alene og udstiller sig selv i en s\u00e5dan grad, at personen risikerer at opleve sig fuldst\u00e6ndigt destrueret og udslettet af sine omgivelser, fordi han skal b\u00e6re s\u00e5 meget p\u00e5 sine egne skuldre.<\/p>\n\n\n\n

Den kreative type og naturlig skyld <\/h4>\n\n\n\n

Behovet for “at stikke ud” er det definerende karakteristika for kunstneren eller den kreative type<\/em> generelt. N\u00f8glen til forst\u00e5elsen af den kreative type er, at han er separeret fra f\u00e6llespuljen af f\u00e6lles meninger. Der er noget i hans livserfaringer, der g\u00f8r, at han indtager verdenen som et problem<\/em>. Derfor er han n\u00f8dt til at skabe en personlig mening ud af verdenen. Eksistens bliver et problem, der skal have et ideelt og personligt svar. Et kunstv\u00e6rk er den kreative types ideelle svar p\u00e5 det eksistentielle problem, som han ser det.<\/p>\n\n\n\n

Men, bem\u00e6rker Becker, hvis kunstneren skal undg\u00e5 overv\u00e6ldende skyld, kan han ikke basere v\u00e6rdien af sin kunst p\u00e5 sin egen v\u00e6rdi. Det kan kun en Gud. P\u00e5 den anden side kan kunstneren heller ikke basere v\u00e6rdien p\u00e5 sine medmennesker, da han netop fors\u00f8ger at skabe noget nyt, som g\u00e5r videre end deres forstand og perspektiv. Kunstnerens gave til verden m\u00e5 derfor altid v\u00e6re et kunstv\u00e6rk til \u00e6re for skabelsen selv, til Gud. Dette bliver kunstnerens eneste mulighed for at pr\u00f8ve at omg\u00e5 naturlig skyld.<\/p>\n\n\n\n

Psykoanalyse som den nye religion og terapeuten som den nye Jesus<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

If\u00f8lge Ernest Becker er det moderne liv karakteriseret ved, at overbevisende og inddragende dramaer er forsvundet. Mennesket kan ikke l\u00e6ngere finde sin helterolle i en hverdagstilv\u00e6relse – som mennesker kunne i traditionelle samfund – bare ved at fuldf\u00f8re deres daglige pligter med opdragelse af b\u00f8rn, arbejde og gudedyrkelse. I stedet f\u00e5r mennesket behov for revolutioner og krige og fortsatte revolutioner, som kan skabe basis for den helterolle, han har behov for at se sig selv i. Det er den pris, det moderne menneske betaler for frav\u00e6ret af den hellige dimension.<\/p>\n\n\n\n

Otto Rank vidste ogs\u00e5, at det moderne menneske var efterladt til at stole p\u00e5 sine egne ressourcer og kaldte ham rammende for “den psykologiske mand”. Psykologisk fordi han blev isoleret fra beskyttende, kollektive ideologier og skulle retf\u00e6rdigg\u00f8re sig selv. Men ogs\u00e5 “psykologisk” fordi den moderne t\u00e6nkning om mennesket udviklede sig s\u00e5dan, at menneskets indre fra at v\u00e6re et anliggende for religionen blev et anliggende for psykologien.<\/p>\n\n\n\n

Problemet med psykologi<\/h4>\n\n\n\n

Problemet ved at l\u00e6gge s\u00e5 meget v\u00e6gt p\u00e5 psykologi er imidlertid, at det reducerer kilden til personlig ulykke til alene at stamme fra personen selv, og s\u00e5 er han fanget med sig selv. Men al analyse i verden giver ikke personen svar p\u00e5, hvem han er, hvorfor han er her p\u00e5 jorden, hvorfor han skal d\u00f8 og hvordan han kan g\u00f8re sit liv til en heroisk triumf.<\/p>\n\n\n\n

Udfordringen ved tro er, at den fordrer, at mennesket udfolder sig selv tillidsfuldt ind i det ulogiske, ind i det fantastiske. Men det moderne menneske finder spirituel ekspansion s\u00e6rdeles vanskeligt, netop fordi han er begr\u00e6nset til sig selv og ikke har noget at st\u00f8tte sig p\u00e5, ingen kollektive dramaer som f\u00e5r fantasien til at virke \u00e6gte, fordi den er levet og delt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men da mennesket stadig beh\u00f8ver en “hin”, vi kan vende os mod for spiritual og moralsk vejledning, og da Gud ikke er p\u00e5 mode, har terapeuten v\u00e6ret n\u00f8dt til at erstatte ham. Terapeuten er den nye Gud, der skal erstatte de gamle kollektive ideologier om frelse, som det bliver afspejlet i den popul\u00e6re Hollywood myte. <\/p>\n\n\n\n

Mental sygdom som en ekstrem version af helt almindelige karaktertr\u00e6k<\/strong><\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For den depressive person er selvbeskyldninger om mindrev\u00e6rd ikke blot udtryk for skyld over ulevet liv, men ogs\u00e5 en m\u00e5de at finde en mening p\u00e5 tilv\u00e6relsen. Den depressive person bruger skyld til at fastholde sit verdenssyn og for at kunne bevare sin situation uforandret. Hvis han ikke p\u00e5tog sig skyld og en f\u00f8lelse af mindrev\u00e6rd, ville han v\u00e6re n\u00f8dt til at analysere sin situation og bev\u00e6ge sig ud af den og transcendere den. S\u00e5 hellere p\u00e5tage sig skyld, overdrive den endda, for at kompensere for den manglende handling. <\/p>\n\n\n\n

Denne opdagelse er af st\u00f8rste vigtighed. Vi p\u00e5tager<\/em> os skyld helt frivilligt, vi overdriver den endda, for at overbevise os selv om, at vi er “ordentlige mennesker”, selv om vi har “fejl”. For i det mindste f\u00f8ler vi skyld over vores “fejl”! Ved at fortryde og vise skyld, giver vi os selv lige pr\u00e6cis nok \u00e5rsag til ikke at forandre os. Ja, vi ville v\u00e6re “bedre mennesker”, hvis vi forandrede dette eller hint, men skyld er den n\u00e6stbedste l\u00f8sning; Vi forandrer os ikke<\/em>, men vi har det ogs\u00e5 d\u00e5rligt over vores manglende handlen og forandring!<\/em> Denne tilgang kan have det resultet, at vi m\u00e5 fort\u00e6lle os selv (og muligvis hele verden), at vi er ubrugelige, tarvelige og h\u00e5bl\u00f8se. Men i det mindste beh\u00f8ver vi ikke forandre os! Vi beh\u00f8ver ikke stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores karaktertr\u00e6k og se d\u00f8den i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n\n

Den skizofrene – Tanker uden krop<\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvis depression er baseret p\u00e5 for megen begr\u00e6nsning og for megen holden sig selv nede, repr\u00e6senterer skizofreni den anden ekstreme ende af spektret: For megen mulighed. Den skizofrene reflekterer over sig selv og n\u00e5r forst\u00e5elsen, at hans animalske krop er en hindring for ham selv, hvorfor han begynder at leve fuldst\u00e6ndig i den symbolske dimension. Tilv\u00e6relsens terror bliver umulig at rumme af noget som helst neurologisk eller k\u00f8deligt, og den skizofrenes bevidsthed pulserer med maksimal intensitet uafbrudt helt af sig selv. For den skizofrene er kroppen noget, der er “sket” for ham. Det eneste intime ved kroppen er, at den er en direkte s\u00e5rbarhedskanal.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den vis er den skizofrene som den kreative type, men hvis den skizofrene ikke har noget talent, er han blot totalt lammet af livs- og d\u00f8dsangst, mens den lige s\u00e5 skizofrene, men talentfulde, kreative type, kan kanalisere sit svar ud i geniale kunstv\u00e6rker. Dette er ogs\u00e5 forklaringen p\u00e5, at gr\u00e6nsen mellem galeanstalten og den beundrede kunstner og kreative type nogle gange er s\u00e6rdeles tynd.<\/p>\n\n\n\n

En sammensmeltning af psykologi og religion<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Kierkegaard havde sin egen formel for, hvad det vil sige at v\u00e6re et menneske, da han beskrev \u201ctroens ridder.\u201d Denne figur er det menneske, som lever i troen, som har overgivet meningen med sit liv til sin skaber, og som lever centreret om sin skabers energi. Han accepterer, hvad end der sker ham i denne synlige dimension uden klager, lever sit liv som en pligt og g\u00e5r sin d\u00f8d i m\u00f8de uden beklagelse. Ingen opgave er s\u00e5 sm\u00e5lig, at den truer hans mening; ingen opgave s\u00e5 stor, at den ligger udenfor hans mod. Han lever fuldt i verden p\u00e5 dens betingelser og i hans tro p\u00e5 den usynlige dimension.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den store styrke ved s\u00e5dan et ideal er, at det tillader et menneske at v\u00e6re \u00e5ben, gener\u00f8s, modig og ber\u00f8re og berige sine medmenneskers liv, samtidig som han \u00e5bner dem. Da troens ridder ikke har nogen angst for livet eller et d\u00f8dskompleks at p\u00e5l\u00e6gge andre, hverken forf\u00f8rer eller manipulerer han dem. Troens ridder repr\u00e6senterer derfor, hvad vi kan kalde et ideal for mental sundhed, den fortsatte \u00e5benhed overfor livet ud af d\u00f8dens angstmanifesterende greb. <\/p>\n\n\n\n

Sagt med disse abstrakte termer er troens ridder som ideal utvivlsomt et af de smukkeste og mest udfordrende idealer, der nogensinde er forelagt mennesket. Det er indeholdt i en eller anden form i de fleste religi\u00f8se skrifter, men n\u00e6ppe nogen anden har beskrevet det s\u00e5 fint som Kierkegaard. Som alle idealer er det en kreativ illusion, hvis form\u00e5l er at anspore mennesket, og at anspore mennesket er ikke nogen nem opgave. <\/p>\n\n\n\n

V\u00e6lger vi Gud eller videnskaben?<\/h4>\n\n\n
\n
\"\"
Pillars of Creation<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Uanset arten af den kreative illusion kan mennesket oscillere mellem religi\u00f8s dyriskhed og videnskabelig dyriskhed. Men hvordan v\u00e6lge det ene over det andet? Hvordan bygge sin tilv\u00e6relse p\u00e5 Gud og overgive alt til ham og stadig st\u00e5 p\u00e5 sine egne ben som et passioneret menneske?? <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst og fremmest er det vigtigt at huske, at angsten for d\u00f8den ikke er den eneste motiverende faktor i tilv\u00e6relsen. Heroisk transcendens, sejr over ondskab for menneskeheden som et hele, for uf\u00f8dte generationer, indvielse af egen eksistens i en h\u00f8jere mening – disse motiver er lige s\u00e5 afg\u00f8rende og det er motiver, der giver det menneskelige dyr sin \u00e6delhed, n\u00e5r han er stillet over for sin dyriske angst. Hedonisme er ikke heroisme for de fleste mennesker, men det moderne menneske har sv\u00e6rt ved at indse dette. Derfor s\u00e6lger han sin sj\u00e6l til forbrugerkapitalisme eller erstatter den med psykologi. <\/p>\n\n\n\n

\n

Psykoterapi er i s\u00e5 kraftig fremmarch i dag, fordi mennesket vil vide, hvorfor de er ulykkelige i hedonismen og leder efter fejl hos sig selv for at finde en forklaring.<\/p>\nErnest Becker i “The Denial of Death” (1974)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Med dette menes ikke, at psykoterapi ikke kan give store gaver til plagede og overv\u00e6ldede mennesker. Psykoterapi kan give mennesker mulighed for at finde bekr\u00e6ftelse, smadre idoler der begr\u00e6nser selvv\u00e6rd og fjerne v\u00e6gten af neurotisk skyld. Men ofte foregiver psykoterapi at love m\u00e5nen; en mere konstant lykkef\u00f8lelse, gl\u00e6de, fejring af livet, perfekt k\u00e6rlighed og perfekt frihed. Den synes at love, at disse ting er nemme at erhverve, s\u00e5 snart man har den forn\u00f8dne selvindsigt, og at det er kvaliteter som kan og b\u00f8r karakterisere hele ens bevidsthed. Men psykologi som selv-viden er selv-bedrag, sagde Otto Rank, fordi psykologi ikke giver mennesket, hvad det i virkeligheden \u00f8nsker; ud\u00f8delighed. <\/p>\n\n\n\n

V\u00e6rdien af myter og kreativ illusion<\/h4>\n\n\n\n

Myter og kreativ illusion er muligvis blot dette; myter og illusion. Men det betyder ikke, at de i sig selv er d\u00e5rlige eller uhensigtsm\u00e6ssige. Nogle myter er vegetative og genererer reel, konceptuel styrke, en reel forst\u00e5else af en sl\u00f8ret sandhed, som vi misser med skarp, analytisk forst\u00e5else. Men hvis vi vil have en myte om Det Nye Menneske, insisterer Ernest Becker p\u00e5, at vi er n\u00f8dt til at anvende myten som et kald til den h\u00f8jeste og sv\u00e6reste opgave – ikke simpel konsumerisme eller psykologi. En kreativ myte er ikke blot et tilbagefald til tryg illusion; den er n\u00f8dt til at v\u00e6re s\u00e5 storsl\u00e5et og vovet som muligt for i sandhed at kunne v\u00e6re skabende.<\/p>\n\n\n\n

Der er ingen nonsens her. Hvis mennesket skal have modet til at v\u00e6re sig selv, bliver hans daglige tilv\u00e6relse en pligt af kosmiske proportioner og hans mod til at konfrontere angsten for meningsl\u00f8shed en sand kosmisk heroisme. Mennesker g\u00f8r ikke l\u00e6ngere Guds vilje set i forhold til en imagin\u00e6r skabning i himlen. Nej, i sin egen person fors\u00f8ger mennesket at opn\u00e5, hvad de kreative og skabende kr\u00e6fter har skabt i forhold til lavere form for liv; overvindelsen af det, der ville forhindre liv.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

P\u00e5 den mystiske vis livet bliver givet til os igennem denne planets evolution, skubber det os i retning af dets egen udvidelse. Vi forst\u00e5r det ikke, simpelthen fordi vi ikke kender form\u00e5let med skabelse. <\/p>\n\n\n\n

Et projekt s\u00e5 stort som en videnskabelig-mytisk konstruktion af sejr over menneskelig begr\u00e6nsning, er ikke noget, der kan programmes af videnskaben, slutter Ernest Becker. Hvem ved, hvilke former den fortsatte udvikling af liv vil tage i tiden, der kommer, eller hvad nytte den vil drage af vores fortvivlede s\u00f8gen. Det bedste hvem som helst kan g\u00f8re er, at skabe noget – et objekt eller os selv – og smide det ind i forvirringen, lade et offer s\u00e5 at sige til livskraften.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/h3>\n\n\n\n

Med de ord afsluttes denne introduktion til Ernest Beckers The Denial of Death<\/em>. Mere end noget andet h\u00e5ber jeg, at denne introduktion har givet lyst til at stifte direkte bekendtskab med hans bog<\/a>. Jeg fandt dele af bogen vanskelig og den kr\u00e6vede flere genneml\u00e6sninger, men da hans budskab begyndte at falde p\u00e5 plads, gjorde bogen et stort og bev\u00e6gende indtryk. <\/p>\n\n\n\n

Og hvis tankerne har fanget din interesse, kan du her finde lignende artikler om d\u00f8den<\/a>, friheden<\/a>, ensomhed<\/a> og meningsl\u00f8shed<\/a> baseret p\u00e5 Irvin Yaloms tanker. Endelig kan du ogs\u00e5 l\u00e6se mere om S\u00f8ren Kierkegaard her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I sin 1974 Pulitzer prisvindende bog “The Denial of Death” viser Ernest Becker, hvordan psykoanalytisk indsigt flyder sammen med religi\u00f8s doktrin i de fjerneste og mest frugtbare omr\u00e5der. <\/p>\n","protected":false},"author":2,"featured_media":2606,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[25,48],"tags":[],"class_list":["post-1578","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-doeden","category-ernest-becker-da"],"acf":[],"yoast_head":"\nErnest Becker - Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"I "The Denial of Death" viser Ernest Becker, hvordan psykologi og religion m\u00f8des og vigtigheden af nyttige illusioner som holdepunkter i tilv\u00e6relsen\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Ernest Becker - Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"I "The Denial of Death" viser Ernest Becker, hvordan psykologi og religion m\u00f8des og vigtigheden af nyttige illusioner som holdepunkter i tilv\u00e6relsen\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2020-09-09T22:55:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-05-20T11:14:14+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/MG_7852-Pano-copy.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2000\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"866\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"semko\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"semko\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"22 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"semko\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/b5ac09510063330f26182976bd6b2043\"},\"headline\":\"Ernest Becker – Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den\",\"datePublished\":\"2020-09-09T22:55:00+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-20T11:14:14+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/\"},\"wordCount\":4744,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/09\\\/MG_7852-Pano-copy.jpg\",\"articleSection\":[\"D\u00f8den\",\"Ernest Becker\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/\",\"name\":\"Ernest Becker - Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/09\\\/MG_7852-Pano-copy.jpg\",\"datePublished\":\"2020-09-09T22:55:00+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-20T11:14:14+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/b5ac09510063330f26182976bd6b2043\"},\"description\":\"I \\\"The Denial of Death\\\" viser Ernest Becker, hvordan psykologi og religion m\u00f8des og vigtigheden af nyttige illusioner som holdepunkter i tilv\u00e6relsen\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/09\\\/MG_7852-Pano-copy.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/09\\\/MG_7852-Pano-copy.jpg\",\"width\":2000,\"height\":866},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2020\\\/09\\\/09\\\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Ernest Becker – Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/b5ac09510063330f26182976bd6b2043\",\"name\":\"semko\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/34afef019a4e145142c12e461fbee629e60b87dbc5d41d06f46ec7b6b018ea31?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/34afef019a4e145142c12e461fbee629e60b87dbc5d41d06f46ec7b6b018ea31?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/34afef019a4e145142c12e461fbee629e60b87dbc5d41d06f46ec7b6b018ea31?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"semko\"},\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/semko\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Ernest Becker - Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den - Skeleton-Man","description":"I \"The Denial of Death\" viser Ernest Becker, hvordan psykologi og religion m\u00f8des og vigtigheden af nyttige illusioner som holdepunkter i tilv\u00e6relsen","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Ernest Becker - Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den - Skeleton-Man","og_description":"I \"The Denial of Death\" viser Ernest Becker, hvordan psykologi og religion m\u00f8des og vigtigheden af nyttige illusioner som holdepunkter i tilv\u00e6relsen","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2020-09-09T22:55:00+00:00","article_modified_time":"2026-05-20T11:14:14+00:00","og_image":[{"width":2000,"height":866,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/MG_7852-Pano-copy.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"semko","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"semko","Estimeret l\u00e6setid":"22 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/"},"author":{"name":"semko","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/b5ac09510063330f26182976bd6b2043"},"headline":"Ernest Becker – Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den","datePublished":"2020-09-09T22:55:00+00:00","dateModified":"2026-05-20T11:14:14+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/"},"wordCount":4744,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/MG_7852-Pano-copy.jpg","articleSection":["D\u00f8den","Ernest Becker"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/","name":"Ernest Becker - Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/MG_7852-Pano-copy.jpg","datePublished":"2020-09-09T22:55:00+00:00","dateModified":"2026-05-20T11:14:14+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/b5ac09510063330f26182976bd6b2043"},"description":"I \"The Denial of Death\" viser Ernest Becker, hvordan psykologi og religion m\u00f8des og vigtigheden af nyttige illusioner som holdepunkter i tilv\u00e6relsen","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/MG_7852-Pano-copy.jpg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/09\/MG_7852-Pano-copy.jpg","width":2000,"height":866},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2020\/09\/09\/ernest-becker-fornaegtelsen-af-doeden\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Ernest Becker – Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/b5ac09510063330f26182976bd6b2043","name":"semko","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/34afef019a4e145142c12e461fbee629e60b87dbc5d41d06f46ec7b6b018ea31?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/34afef019a4e145142c12e461fbee629e60b87dbc5d41d06f46ec7b6b018ea31?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/34afef019a4e145142c12e461fbee629e60b87dbc5d41d06f46ec7b6b018ea31?s=96&d=mm&r=g","caption":"semko"},"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/semko\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1578","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1578"}],"version-history":[{"count":80,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1578\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7036,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1578\/revisions\/7036"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2606"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1578"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1578"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1578"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}