{"id":2512,"date":"2021-02-07T21:31:00","date_gmt":"2021-02-07T21:31:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=2512"},"modified":"2023-05-27T13:03:00","modified_gmt":"2023-05-27T13:03:00","slug":"albert-camus-myten-om-sisyfos","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/","title":{"rendered":"Albert Camus – Myten om Sisyfos"},"content":{"rendered":"\n

For BOOKING foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

“Der findes kun \u00e9t virkeligt alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afg\u00f8re, om livet er v\u00e6rd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundsp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/em>“<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5ledes begynder den fransk-algierske forfatter Albert Camus (1913-1960) “Sisyfos-myten” skrevet i 1942.<\/p>\n\n\n\n

Udgangspunktet for hans essay er hans observation af, at man f\u00f8ler sig hjemme i en verden, man kan forklare. Og det g\u00e6lder vel at m\u00e6rke, selvom forklaringen ikke holder stik. I et univers man ikke<\/em> kan forklare, f\u00f8ler man sig derimod som en fremmed. <\/p>\n\n\n\n

Denne permanente kl\u00f8ft mellem mennesket og dets tilv\u00e6relse, mellem skuespilleren og kulisserne, er det, som er \u00e5rsag til oplevelsen af absurditet. <\/p>\n\n\n\n

Men er selvmord en l\u00f8sning p\u00e5 absurditeten? Det er sp\u00f8rgsm\u00e5let, Albert Camus behandler i “Sisyfos-myten”.<\/p>\n\n\n\n

Erkendelsen af det absurde<\/h3>\n\n\n\n

Oplevelsen af f\u00f8lelsesm\u00e6ssig absurditet<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Absurditetsf\u00f8lelsen kan ramme hvem som helst, n\u00e5r som helst. Fx. n\u00e5r man i hverdagens trummerum pludselig sp\u00f8rger: hvorfor? Eller det kan v\u00e6re, n\u00e5r man placerer sig selv i tiden og konstaterer, at man befinder sig p\u00e5 et vist punkt af en bane, som man ved, man skal genneml\u00f8be. Runde f\u00f8dselsdage fx kan fremprovokere denne oplevelse.<\/p>\n\n\n\n

Fremmedf\u00f8lelsen er en anden udl\u00f8ser. Opdagelsen af at verden er uigennemtr\u00e6ngelig; den ubestemte fornemmelse af, i hvor h\u00f8j grad en sten er os fremmed og uforklarlig, og med hvilken intensitet et landskab kan forn\u00e6gte os. Mennesket selv kan ogs\u00e5 udsondre umenneskelighed, som n\u00e5r vi fanger os selv i at t\u00e6nke om et andet menneske, at det g\u00f8r sig i mekaniske fagter og meningsl\u00f8se pantominer. Dette ubehag kan vi endda opleve ved vort eget spejlbillede og f\u00f8le os fremmede over for os selv.<\/p>\n\n\n\n

Endelig er der d\u00f8den. “Man kan aldrig undre sig nok over, at alle mennesker lever, som om ingen ‘vidste noget’, selvom vi alle ved, at d\u00f8den venter for enden for os alle”, som Camus udtrykker det. <\/p>\n\n\n\n

Ovenst\u00e5ende beskriver forskellige f\u00f8lelsesm\u00e6ssige oplevelser af tilv\u00e6relsens absurditet. Vi oplever imidlertid ogs\u00e5 absurditetens v\u00e6sen p\u00e5 det intellektuelle plan.<\/p>\n\n\n\n

Oplevelsen af intellektuel absurditet<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Tankens dybeste \u00f8nske er higen efter klarhed og fortrolighed med verden; ideelt set \u00f8nsker mennesket at kunne sammenfatte alle verdens eviggyldige forhold i \u00e9t eneste princip.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men, skriver Camus;<\/p>\n\n\n\n

\n

Om hvem og hvad kan jeg virkelig sige: ‘Dette ved jeg’? Jeg kan m\u00e6rke mit hjerte sl\u00e5, og deraf slutter jeg, at det eksisterer. Verden omkring mig kan jeg r\u00f8re ved, og deraf slutter jeg, at ogs\u00e5 den eksisterer. Men her standser min viden, og resten er konstruktion. For hvis jeg fors\u00f8ger at definere og sammenfatte dette jeg og denne omverden, bliver det til sand, som l\u00f8ber bort mellem fingrene p\u00e5 mig. Jeg kan beskrive alle de masker, jeg’et anl\u00e6gger eller f\u00e5r p\u00e5trykt, alle dem, som oprindelse, opdragelse, lidenskab, storhed eller gemenhed har givet det. Men jeg kan ikke l\u00e6gge alle maskerne sammen og f\u00e5 en sum derudaf. Selve dette hjerte, som er mit, skal for altid forblive mig uforklarligt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de med verden omkring os: <\/p>\n\n\n\n

\n

Jeg ser tr\u00e6erne og f\u00f8ler deres ru bark, dufter gr\u00e6sset og ser p\u00e5 stjernerne. Jeg kan ikke forn\u00e6gte verdens magt og styrke. Og dog kan al verdens kundskab ikke sk\u00e6nke mig sikkerhed for, at denne verden tilh\u00f8rer mig. Man beskriver den for mig og l\u00e6rer mig at klassificere den, opregner dens love. Man forklarer mig verden og atomet ved hj\u00e6lp af et billede og jeg indser, at man har taget sin tilflugt til poesien. Jeg skal aldrig vinde sand indsigt. Videnskaben, som skulle l\u00e6re mig alt, ender i hypotesen, klarsynet fordunkles af metaforer, og uvisheden opl\u00f8ser sig i et digt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 forstanden siger alts\u00e5 mennesket p\u00e5 sin m\u00e5de, at verden er absurd. Eller rettere: Verden er ikke i sig selv fornuftig. Det absurde ligger i konfrontationen mellem det irrationelle og det br\u00e6ndende beg\u00e6r efter klarhed.<\/p>\n\n\n\n

Det filosofiske selvmord<\/h3>\n\n\n\n

Denne treenighed \u2013 det absurde som leddet mellem menneskets \u00f8nske om svar og universets rungende tavshed \u2013 er p\u00e5 \u00e9n gang uendelig simpel og uendelig kompliceret. Dens f\u00f8rste og vigtigste kendetegn er, at den er udelelig. Tager man et af leddene bort, bliver der intet tilbage. Dette m\u00e5 altid holdes for \u00f8je, og derfor m\u00e5 absurditeten altid anerkendes, samtidig som man altid m\u00e5 g\u00f8re opr\u00f8r mod den!<\/p>\n\n\n\n

Et menneske, der er blevet sig det absurde bevidst, er bundet til det for altid. Men det er ogs\u00e5 i sin orden, at han g\u00f8r alt, hvad han form\u00e5r, for at slippe ud af det univers, han selv har skabt. I den forbindelse mener Camus, at det er l\u00e6rerigt at unders\u00f8ge, hvad de eksistentielle filosoffer – som Camus ikke<\/span> henregner sig selv til! – er n\u00e5et frem til. Alle uden undtagelse r\u00e5der de til flugt<\/em>, siger Camus.<\/p>\n\n\n\n

Albert Camus opstiller to typer flugt eller filosofisk selvmord<\/em>, der begge implicerer et spring, <\/em>dvs. en opgiven af det absurde til fordel for en forklaring og et h\u00e5b, der igen giver universet og eksistensen en mening og sammenh\u00e6ng.<\/p>\n\n\n\n

Det religi\u00f8se spring<\/em><\/h4>\n\n\n
\n
\"Skeleton-Man<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

S\u00f8ren Kierkegaards spring er af religi\u00f8s natur. For Kierkegaard, erkl\u00e6rer Camus, bliver modsigelserne og paradokserne i tilv\u00e6relsen kriterier p\u00e5 det religi\u00f8se. Kierkegaard erkender tilv\u00e6relsens absurditet, men oph\u00f8jer det irrationelle til en guddom og giver Gud absurditetens attributter: uretf\u00e6rdighed, inkonsekvens og uforst\u00e5elighed. Helt galt g\u00e5r det, n\u00e5r Kierkegaard yderligere underbygger sin position ved at finde tr\u00f8st i, at d\u00f8den for den kristne “p\u00e5 ingen m\u00e5de er altings ende, den indeholder et uendeligt st\u00f8rre h\u00e5b, end livet kan give os, selv n\u00e5r det flyder over af sundhed og kraft”. S\u00e5 meget for en forholdentagen til absurditeten i dette liv!<\/p>\n\n\n\n

Det filosofiske selvmord beh\u00f8ver dog ikke bygge p\u00e5 en Gud, men kan ogs\u00e5 v\u00e6re inspireret af noget rationelt.<\/p>\n\n\n\n

Det rationelle spring<\/em><\/h4>\n\n\n\n

F\u00e6nomenologien fx n\u00e6gter at forklare verden; den vil kun v\u00e6re en beskrivelse af det oplevede. Det falder fint sammen med den absurde tanke, at der ikke findes nogen sandh\u00e9d, men kun sandheder. Aftenvinden, en h\u00e5nd p\u00e5 min skulder, en kilometersten eller k\u00e6rlighed \u2013 hver ting har sin sandhed.<\/p>\n\n\n\n

Men f\u00e6nomenologien vil udvide og begrunde dette sandhedsbegreb rationelt og n\u00e5 ind til de enkelte erkendelsesobjekters ‘inderste v\u00e6sen’. S\u00e5ledes taler Edmund Husserl om ‘tingenes evige v\u00e6sen’ og l\u00e6rer mennesket, at der til hvert enkelt f\u00e6nomen svarer et lige s\u00e5 enest\u00e5ende ‘v\u00e6sen’. P\u00e5 den m\u00e5de afskaffer han transcendensen, men indf\u00f8rer i stedet en slags fragmentarisk immanens, som giver universet dets dybde tilbage. Camus betragter derfor f\u00e6nomenologien som et fors\u00f8g p\u00e5 at forklare det uforklarlige p\u00e5 lige fod med religion.<\/p>\n\n\n\n

At springe eller ikke at springe ..<\/em><\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det b\u00f8r imidlertid ikke undre, siger Camus. Irrationalismen og fornuften har nemlig samme m\u00e5l, blot med forskellige midler. De begynder begge i kaos og absurditet og s\u00f8ger v\u00e6rn mod den angst, denne tilstand afstedkommer. Det v\u00e6sentlige er at forklare, at str\u00e6be efter forsoning med verden, og i begge tilf\u00e6lde f\u00f8rer springet til m\u00e5let.<\/p>\n\n\n\n

Den absurde tanke derimod n\u00e6gter at lade sig skr\u00e6mme og foretage dette spring. Det absurde menneske erkender absurditeten og konfronterer den uden at s\u00f8ge tilflugt. Han vil l\u00e6re at leve og t\u00e6nke i dette s\u00f8nderrevne univers, og derfor kan det absurde menneske hverken bruge Husserl eller Kierkegaards r\u00e5d. De foresl\u00e5r ham nemlig l\u00f8sninger, som forvandler alle de tidligere modsigelser til en polemisk leg med begreberne. Men det er ikke s\u00e5dan, det absurde menneske har oplevet dem! Deres sandhed m\u00e5 opretholdes, og deres sandhed er, at de ikke kan opl\u00f8ses.<\/p>\n\n\n\n

Den absurde frihed<\/h3>\n\n\n\n

Mennesket ved alts\u00e5, konkluderer Camus, at det ikke kan forene de to ting, som det f\u00f8ler med sikkerhed: p\u00e5 den ene side sin higen efter det absolutte og enhed, og p\u00e5 den anden side umuligheden af at reducere verden til \u00e9t eneste og rationelt princip. Konflikten vokser ud af menneskets bevidsthed, og hvis mennesket vil holde konflikten levende, m\u00e5 det ske gennem en utr\u00e6ttelig, stadig fornyet, stadig ansp\u00e6ndt bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste konsekvens: Opr\u00f8ret<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Det leder til den f\u00f8rste konsekvens af tilv\u00e6relsens absurditet. Opr\u00f8ret. At leve er at leve det absurde, <\/em>og at g\u00f8re det absurde levende er derfor f\u00f8rst og fremmest at holde sig det for \u00f8je, da det absurde d\u00f8r i det \u00f8jeblik, man vender sig bort fra det. Det absurde menneske erkender derfor det absurde, samtidig som han uoph\u00f8rligt g\u00f8r opr\u00f8r mod det. P\u00e5 samme m\u00e5de som en fare giver mennesket lejlighed til at trodse den nu eller aldrig, giver opr\u00f8ret mennesket lejlighed til at g\u00f8re sig alt, hvad mennesket oplever, bevidst, ansigt til ansigt med sig selv. <\/p>\n\n\n\n

Opr\u00f8ret giver derfor livet dets sande v\u00e6rdi og udstrakt over et helt liv genopretter det tilv\u00e6relsens storhed. Det g\u00e6lder om at d\u00f8 uforsonet og ikke af egen fri vilje. <\/em>Selvmordet er en falsk udvej, erkl\u00e6rer Camus, og en miskendelse af livet. Nej, det absurde menneske m\u00e5 udt\u00f8mme tilv\u00e6relsen og udt\u00f8mme sine egne muligheder.<\/p>\n\n\n\n

Den anden konsekvens: Friheden<\/em><\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Friheden er en anden konsekvens. Absurditeten og d\u00f8den tilintetg\u00f8r mine muligheder for en evig frihed, men giver mig til geng\u00e6ld en \u00f8get handlefrihed. Tabet af h\u00e5b om en evig fremtid betyder en for\u00f8gelse af menneskets muligheder for at disponere over sig selv, fordi nuet bliver det afg\u00f8rende.<\/p>\n\n\n\n

Konsekvensen har to aspekter. P\u00e5 den ene side opgivelsen af h\u00e5bet. Den h\u00f8jeste frihed, friheden til at v\u00e6re, sl\u00e5s ned af d\u00f8den og med den det yderste og endelige h\u00e5b om ‘at v\u00e6re’. At kalde det en d\u00f8delig pille at sluge er ikke en overdrivelse, men med erkendelsen af livets midlertidighed indser det absurde menneske p\u00e5 den anden side ogs\u00e5, at han hidtil har levet p\u00e5 en illusion om sin frihed.<\/p>\n\n\n\n

Det absurde viser, at der ikke er nogen morgendag. Heri ligger fra nu af grunden til det absurde menneskes dybe frihed. Det absurde menneske vender sig helt mod d\u00f8den og f\u00f8ler sig befriet fra alt det, som ligger uden for den intense opm\u00e6rksomhed, d\u00f8den krystalliserer i ham. Det absurde menneske er frit i forhold til de g\u00e6ldende regler.<\/p>\n\n\n\n

\n

At kaste sig ud i denne vished uden gr\u00e6nser, fra et givet \u00f8jeblik at f\u00f8le sig fremmed for sit eget liv, at g\u00f8re det mere intenst og gennemleve det uden elskerens kortsynethed \u2013 deri ligger befrielsens princip. Denne nye uafh\u00e6ngighed … erstatter illusionerne om friheden<\/em>, som jo alle slutter med d\u00f8den. T\u00e6nk p\u00e5 den d\u00f8dsd\u00f8mtes guddommelige ubundethed, n\u00e5r f\u00e6ngselsporten \u00e5bner sig for ham en morgen i det tidlige daggry \u2013 denne utrolige ligegyldighed for alt andet end livets rene ild \u2013 og man vil indse, at d\u00f8den og det absurde er principperne for den eneste rette frihed, nemlig den som et menneskehjerte kan erfare og leve. Dette er den anden konsekvens.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Den tredje konsekvens: Bevidstheden og lidenskaben<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Men hvad vil det sige at leve i dette univers, sp\u00f8rger Camus? Til at begynde med ikke andet end ligegyldighed for fremtiden og et lidenskabeligt \u00f8nske om at udt\u00f8mme alle livets muligheder. Og heri ligger den tredje konsekvens.<\/p>\n\n\n\n

Leves livet uden flugt; holdes det absurde altid for \u00f8je; har man erfaret, at den eneste mulige ligev\u00e6gt i tilv\u00e6relsen bygger p\u00e5 den stadige kamp mellem det bevidste opr\u00f8r og m\u00f8rket omkring det, og erkender man, at friheden ikke har nogen mening uden for ens egen begr\u00e6nsede sk\u00e6bne; i s\u00e5 fald er det v\u00e6sentlige ikke at leve s\u00e5 godt som muligt, men s\u00e5 meget som muligt<\/em>. Det spiller ingen rolle, om dette er vulg\u00e6rt eller usmageligt, overlegent eller beklagelsesv\u00e6rdigt. Alle v\u00e6rdidomme er \u00e9n gang for alle afskaffet til fordel for en konstatering af kendsgerninger.<\/p>\n\n\n\n

Man skal dog forst\u00e5, hvad der menes med ‘at leve s\u00e5 meget som muligt.’ Man tager nemlig fejl, hvis man tror, at oplevelsernes kvantitet beror p\u00e5 vort livs ydre omst\u00e6ndigheder; kvantiteten afh\u00e6nger udelukkende af os selv. Camus forklarer: To mennesker, der lever det samme antal \u00e5r, f\u00e5r altid det samme antal erfaringer af tilv\u00e6relsen. Det kommer blot an p\u00e5, om man bliver sig dem bevidst. At opleve sit liv, dets opr\u00f8r og dets frihed, s\u00e5 st\u00e6rkt som muligt, det er at leve s\u00e5 meget som muligt. <\/em>For at komme sagen p\u00e5 spidsen: En person p\u00e5 en \u00f8de \u00f8 kan ‘leve mere’ end den mest travle og efterspurgte person p\u00e5 kloden, men det kr\u00e6ver konstant at kunne holde sin (beskedne) eksistens op mod d\u00f8dens (totale frav\u00e6r af) eksistens.<\/p>\n\n\n\n

Sisyfos-myten<\/strong><\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sisyfos havde forbrudt sig mod guderne bl.a. ved at snyde d\u00f8den og blev som straf d\u00f8mt til uoph\u00f8rlig at trille en sten op p\u00e5 toppen af et bjerg, hvorfra den straks rullede ned igen ved sin egen v\u00e6gt. Guderne mente, at der ikke kunne t\u00e6nkes nogen frygteligere straf end et fuldst\u00e6ndig unyttigt og h\u00e5bl\u00f8st arbejde.<\/p>\n\n\n\n

Sisyfos er den absurde helt. Det var hans foragt for guderne, hans had til d\u00f8den og hans passion for livet, der bragte den frygtelige straf over hans hoved at m\u00e5tte s\u00e6tte hele sin kraft ind p\u00e5 intet at udrette. Det er den pris, som m\u00e5 betales for denne verdens gl\u00e6der.<\/p>\n\n\n\n

Men det er Sisyfos under nedstigningen, bevidsthedens time, hvor Camus er st\u00e6rkere end stenen, der interesserer Camus. Camus skriver:<\/p>\n\n\n\n

\n

Vor dages arbejdere besk\u00e6ftiger sig hver dag med det samme arbejde, og deres sk\u00e6bne er ikke mindre absurd. Men den er kun tragisk i de sj\u00e6ldne \u00f8jeblikke, hvor den bliver bevidst. Sisyfos er gudernes proletar, en afm\u00e6gtig opr\u00f8rer, men han kender sin ulykkelige sk\u00e6bne i hele dens r\u00e6kkevidde: det er den, han t\u00e6nker p\u00e5, medens han er p\u00e5 vej ned ad bjerget. Det klarsyn, som skulle v\u00e6re hans straf, bliver samtidig en bekr\u00e6ftelse af hans sejr. Der gives ingen sk\u00e6bne, som ikke kan overvindes med foragt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

P\u00e5 visse dage er det smerten, som behersker ham under vandringen ned mod sletten; men det kan ogs\u00e5 v\u00e6re gl\u00e6de: <\/p>\n\n\n\n

\n

Hans sk\u00e6bne tilh\u00f8rer ham. Hans sten er hans egen. P\u00e5 samme m\u00e5de bringer det absurde menneske alle afguder til tavshed, n\u00e5r han betragter sin smerte… Det absurde menneske siger ja, og derefter oph\u00f8rer m\u00f8jen og kampen aldrig… I det korte \u00f8jeblik, hvor mennesket vender sig om og ser p\u00e5 sit liv, ligesom Sisyfos vender sig mod stenen, i dette svimlende \u00f8jeblik betragter mennesket den r\u00e6kke af handlinger uden sammenh\u00e6ng, som udg\u00f8r hans sk\u00e6bne, som er skabt af ham selv, som kun bindes sammen af hans erindring, og som snart skal besegles af hans d\u00f8d. Han er overbevist om, at alt menneskeligt er af menneskelig oprindelse, han er en blind, som \u00f8nsker at blive seende, og som v\u00e9d, at natten aldrig f\u00e5r ende. Han er altid p\u00e5 vej. Stenen bliver ved med at rulle.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Camus slutter:<\/p>\n\n\n\n

\n

Jeg forlader Sisyfos ved bjergets fod. Man genfinder altid sin byrde. Men Sisyfos vidner om den h\u00f8jere troskab, som forn\u00e6gter guderne og l\u00f8fter stenene. Og han indser, at alt er godt. Det herrel\u00f8se univers synes ham hverken goldt eller \u00f8rkesl\u00f8st. Hvert granitkort i stenen, hvert glimtende mineralstump i bjergets m\u00f8rke udg\u00f8r en verden i sig selv. Kampen for at n\u00e5 op til tinderne er nok til at fylde et menneskehjerte. Man m\u00e5 t\u00e6nke sig Sisyfos som en lykkelig mand.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Med de ord afrundes denne introduktion til Albert Camus’ \u201cSisyfos-myten\u201d, der varmt kan anbefales til enhver, der s\u00f8ger intellektuel ammunition til at g\u00e5 l\u00f8s p\u00e5 livet med alle sine kr\u00e6fter. Camus vil nemlig LEVE livet og insisterer p\u00e5, at menneskets revolte, frihed og lidenskab er det eneste, vi v\u00e9d. Med den viden som udgangspunkt g\u00e6lder det om at leve livet s\u00e5 intenst og \u00e6rligt som muligt i lyset af d\u00f8dens endelighed og m\u00f8rke. Den eneste hindring, den eneste nitte, som han skriver, er en for tidlig d\u00f8d. Som han desv\u00e6rre selv oplevede i en bilulykke kun 47 \u00e5r gammel. <\/p>\n\n\n\n

Hvis du vil l\u00e6se andre syn p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om mening, kan du l\u00e6se Irvin Yaloms tanker om sp\u00f8rgsm\u00e5let her<\/a> eller psykoterapeut og KZ-lejr overlever Viktor Frankls tanker her<\/a>. Endelig kan du blive klogere p\u00e5 S\u00f8ren Kierkegaards tanker her<\/a>, som Albert Camus b\u00e5de respekterer og ynker. <\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Der findes kun \u00e9t virkelig alvorligt filosofisk problem: selvmordet. At afg\u00f8re, om livet er v\u00e6rd at leve eller ej, er at besvare filosofiens grundsp\u00f8rgsm\u00e5l. Introduktion til Albert Camus’ klassiker “Sisyfos-myten” fra 1942. <\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":2508,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[59,34],"tags":[],"class_list":["post-2512","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-albert-camus-2","category-meningsloeshed"],"acf":[],"yoast_head":"\nAlbert Camus - Myten om Sisyfos - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Introduktion til Albert Camus' klassiker Sisyfos-myten fra 1942, hvor Camus unders\u00f8ger, om selvmord er et l\u00f8digt svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens absurditet\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Albert Camus - Myten om Sisyfos - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Introduktion til Albert Camus' klassiker Sisyfos-myten fra 1942, hvor Camus unders\u00f8ger, om selvmord er et l\u00f8digt svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens absurditet\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2021-02-07T21:31:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-05-27T13:03:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/MG_7692-Pano-1.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2000\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1020\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"14 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Albert Camus – Myten om Sisyfos\",\"datePublished\":\"2021-02-07T21:31:00+00:00\",\"dateModified\":\"2023-05-27T13:03:00+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/\"},\"wordCount\":2911,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/01\\\/MG_7692-Pano-1.jpg\",\"articleSection\":[\"Albert Camus\",\"Meningsl\u00f8shed\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/\",\"name\":\"Albert Camus - Myten om Sisyfos - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/01\\\/MG_7692-Pano-1.jpg\",\"datePublished\":\"2021-02-07T21:31:00+00:00\",\"dateModified\":\"2023-05-27T13:03:00+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"Introduktion til Albert Camus' klassiker Sisyfos-myten fra 1942, hvor Camus unders\u00f8ger, om selvmord er et l\u00f8digt svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens absurditet\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/01\\\/MG_7692-Pano-1.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/01\\\/MG_7692-Pano-1.jpg\",\"width\":2000,\"height\":1020,\"caption\":\"Skeleton-Man as Sisyphus\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/02\\\/07\\\/albert-camus-myten-om-sisyfos\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Albert Camus – Myten om Sisyfos\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Albert Camus - Myten om Sisyfos - Skeleton-Man","description":"Introduktion til Albert Camus' klassiker Sisyfos-myten fra 1942, hvor Camus unders\u00f8ger, om selvmord er et l\u00f8digt svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens absurditet","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Albert Camus - Myten om Sisyfos - Skeleton-Man","og_description":"Introduktion til Albert Camus' klassiker Sisyfos-myten fra 1942, hvor Camus unders\u00f8ger, om selvmord er et l\u00f8digt svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens absurditet","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2021-02-07T21:31:00+00:00","article_modified_time":"2023-05-27T13:03:00+00:00","og_image":[{"width":2000,"height":1020,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/MG_7692-Pano-1.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"14 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Albert Camus – Myten om Sisyfos","datePublished":"2021-02-07T21:31:00+00:00","dateModified":"2023-05-27T13:03:00+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/"},"wordCount":2911,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/MG_7692-Pano-1.jpg","articleSection":["Albert Camus","Meningsl\u00f8shed"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/","name":"Albert Camus - Myten om Sisyfos - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/MG_7692-Pano-1.jpg","datePublished":"2021-02-07T21:31:00+00:00","dateModified":"2023-05-27T13:03:00+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"Introduktion til Albert Camus' klassiker Sisyfos-myten fra 1942, hvor Camus unders\u00f8ger, om selvmord er et l\u00f8digt svar p\u00e5 tilv\u00e6relsens absurditet","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/MG_7692-Pano-1.jpg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/01\/MG_7692-Pano-1.jpg","width":2000,"height":1020,"caption":"Skeleton-Man as Sisyphus"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/02\/07\/albert-camus-myten-om-sisyfos\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Albert Camus – Myten om Sisyfos"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2512","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2512"}],"version-history":[{"count":59,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2512\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4951,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2512\/revisions\/4951"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/2508"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2512"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2512"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2512"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}