{"id":2572,"date":"2021-03-20T10:18:00","date_gmt":"2021-03-20T10:18:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=2572"},"modified":"2026-05-20T11:13:24","modified_gmt":"2026-05-20T11:13:24","slug":"franz-kafka-det-moderne-og-fremmedgoerelsen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/03\/20\/franz-kafka-det-moderne-og-fremmedgoerelsen\/","title":{"rendered":"Franz Kafka – Det moderne og fremmedg\u00f8relsen"},"content":{"rendered":"\n
For BOOKING foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
Den tjekkiske poet Franz Kafka (1883-1924) er kendt som en af det tyvende \u00e5rhundredes mest vision\u00e6re forfattere og var et resultat af den perfekte storm af personlighed, opv\u00e6kst og tid. Den unikke kombination af disse opv\u00e6kstbetingelser gjorde ham til en fintf\u00f8lende seismograf, der med sin knivskarpe og hypert\u00e6ndte bevidsthed indfangede menneskets evige s\u00f8gen efter sig selv midt i modernitetens fremkomst og uro. Samtidig som han selv var h\u00e5bl\u00f8st fremmed over for alle \u2013 inklusiv sig selv.<\/p>\n\n\n\n
Barndommen<\/strong><\/h2>\n\n\n
\nKafka som ti\u00e5rig med s\u00f8strene Gabriele og Valerie<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Franz Kafka blev f\u00f8dt i Prag i 1883 som s\u00f8n af et j\u00f8disk \u00e6gtepar, Hermann og Julie Kafka. Typisk for tiden var familien ikke praktiserende j\u00f8der, men atmosf\u00e6ren i Prag var alligevel m\u00e6ttet med j\u00f8dehad og den j\u00f8diske befolkning skulle g\u00e5 en sn\u00e6ver balancegang mellem en tjekkisk-talende befolkning og en kristen, tysk minoritet, der begge udviste st\u00e6rkt antisemitiske tendenser. Sk\u00f8nt Prag var det eneste hjem, de kendte, var j\u00f8derne i Prag reelt et folk uden et hjem og Franz Kafkas j\u00f8diske ophav er derfor en central del af hans personlighed og en af flere \u00e5rsager til hans intense oplevelse af fremmedg\u00f8relse og fortabthed.<\/p>\n\n\n\n
Fra sin tidligste barndom konkurrerede Franz Kafka tillige en ulige kamp med faderen om moderens opm\u00e6rksomhed. Med sin grove, kr\u00e6vende og sergentlignende personlighed vandt faderen i overv\u00e6ldende grad denne kamp, og Franz tilgav aldrig sin moder, at hun valgte faderen over ham. Hans had og savn til moderen fandt imidlertid udtryk i hans konstante kamp med faderen, der livet igennem f\u00f8rte til ydmygende nederlag for Franz \u2013 ofte med moderen som tilskuer og vidne.<\/p>\n\n\n\n
Som en ofte overset begivenhed i Franz Kafkas barndom h\u00f8rer endvidere, at han som fire\u00e5rig oplevede at miste to br\u00f8dre p\u00e5 henholdsvis to \u00e5r og et halvt \u00e5r. Som enhver anden f\u00f8rstef\u00f8dt m\u00e5 han have oplevet en dyb jalousi til sine yngre br\u00f8dre, der har raget til sig af den sparsomme opm\u00e6rksomhed, moderen havde. Han m\u00e5 i hvert fald til tider have \u00f8nsket, at br\u00f8drene skulle forsvinde og oplevet en dyb skyld over sine ondskabsfulde \u00f8nsker, da br\u00f8drene forsvandt og henlagde hjemmet i dyb sorg; en skyld, som var for tyngende til nogen sinde at kunne erkendes \u00e5bent, men m\u00e5tte leve videre i det ubevidste.<\/p>\n\n\n\n
De unge \u00e5r<\/strong><\/h2>\n\n\n
\nKafka i gymnasiet<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Kafkas uddannelse var i takt med tidens tradition; udenadsl\u00e6re serveret af tyranniske eller ufrivilligt komiske og uinteresserede undervisere, der (med f\u00e5 undtagelser) skulle forberede eleverne til et liv som bureaukrater og udf\u00f8re kolossale m\u00e6ngder af totalt meningsl\u00f8st arbejde. De skr\u00e6mmende erfaringer herfra l\u00e5 i forl\u00e6ngelse af tendenser, Kafka havde med hjemmefra, hvor faderen altid sk\u00e6ldte ud p\u00e5 s\u00f8nnen, og han m\u00e5 have opfattet denne tingenes tilstand n\u00e6rmest som en naturlov. Den satte ham i hvert fald i konstant ansp\u00e6ndelse, og som et modtr\u00e6k udviklede han i disse \u00e5r evnen til at forsvinde og befinde sig bag den glasv\u00e6g, som alle, der kendte ham, p\u00e5 et eller andet tidspunkt st\u00f8dte imod. Erfaringerne bet\u00f8d endvidere en livsvarig hypokondri, s\u00f8vnbesv\u00e6r og et svageligt helbred, der skulle ende hans liv allerede som 40-\u00e5rig.<\/p>\n\n\n\n
Flere centrale opv\u00e6kstbetingelser l\u00e5ste ham alts\u00e5 fast i en f\u00f8lelse af skyld og vrede i en verden, han d\u00e5rligt kunne tr\u00e6kke vejret i. Han turde imidlertid ikke lade f\u00f8lelserne komme til udtryk. I stedet gjorde han lige fra den sp\u00e6de barndom alt, hvad han fik besked p\u00e5, adl\u00f8d for\u00e6ldre og l\u00e6rere og var et roligt, lydigt barn, som gik i skole og i synagogen og aldrig gav anledning til bekymringer.<\/p>\n\n\n\n
Og hvor han som barn havde l\u00e6rt at se p\u00e5 sig selv med faderens \u00f8jne og foragte det, han s\u00e5, begyndte han med tiden at se sig selv som en typisk duknakket, trangbrystet, svagelig og frygtsom vestj\u00f8disk intellektuel. Som en f\u00f8lge hadede han sin egen krop stadigt mere, b\u00e5de fordi den var s\u00e5 fjern fra faderens kraftige fysik, og fordi den s\u00e5 n\u00f8je svarede til det antisemitiske klich\u00e9billede \u2013 en byrde han delte med mange andre unge j\u00f8der i sin generation. Dette selvhad fandt siden udtryk i de uhyggelige og profetiske ord: <\/p>\n\n\n\n
\n
Somme tider har jeg lyst til, netop fordi de er j\u00f8der, at stoppe dem alle (inklusive mig) ned i kl\u00e6deskabets linnedsskuffe, vente lidt og s\u00e5 tr\u00e6kke skuffen en smule ud for at se, om de nu alle sammen er blevet kvalt, og hvis ikke skubbe skuffen ind igen og forts\u00e6tte p\u00e5 den m\u00e5de, til det er forbi.<\/p>\nFranz Kafka (i et brev til Milena Jesensk\u00e1, 1920)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
De voksne \u00e5r<\/strong><\/h2>\n\n\n
\nKafka som forsikringsagent<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
I 1906 blev Kafka juridisk kandidat og sluttede dermed sin lidet n\u00e6vnev\u00e6rdige universitetsl\u00f8bebane. Kandidaturen gav adgang til en beskeden karriere i det offentlige bureaukrati, og fra 1908 til kort f\u00f8r sin d\u00f8d arbejdede Kafka for et offentligt arbejdsskade- og forsikringsselskab. Voksenlivet \u00e5bnede dog blot en ny arena, og han k\u00e6mpede nu for at overleve i to verdener p\u00e5 \u00e9n gang: som jurist og som en underjordisk eneboer, der pintes af tilv\u00e6relsens evige, uforklarlige g\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n
Selvom han blev rost p\u00e5 sit arbejde og steg i graderne, l\u00e6rte han hurtigt, at det aldrig ville blive muligt for ham at forene de to. Ganske vist var han blevet uafh\u00e6ngig, men friheden smagte ham alligevel ikke. Han var en forsikringsmand, der ville v\u00e6re forfatter, og hans oplevelse af personlig fiasko bet\u00f8d, at han j\u00e6vnligt l\u00f8b ind i dybe depressioner. Hans frustration med sig selv fandt siden udtryk i en ofte citeret dagbogsnotits: <\/p>\n\n\n\n
\n
Hvad har jeg til f\u00e6lles med j\u00f8der? Jeg har knap nok noget til f\u00e6lles med mig selv … <\/p>\nFranz Kafka, dagbogsnotits af 8. januar 1914<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Samtidig viste den nye situation ham noget, han egentlig altid havde v\u00e6ret bevidst om: at forhindringerne p\u00e5 hans vej ikke havde med hans ydre livsvilk\u00e5r at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n
Hertil kom, at Kafka afskyede fysisk intimitet. Sex var for ham essensen af alt smudsigt: det modsatte af k\u00e6rlighed. I stedet frekventerede Kafka bordeller, hvilket var det g\u00e6ldende og bedr\u00f8velige adf\u00e6rdsm\u00f8nster, der bestemte en mands seksualliv p\u00e5 hans tid. I \u00e5revis gik han regelm\u00e6ssigt p\u00e5 bordel, bes\u00f8gte deltidsprostituerede og samlede halvprofessionelle piger op i snuskede natbev\u00e6rtninger. En ting kunne Kafka i hvert fald umuligt forestille sig i forbindelse med de kvinder, han respekterede: at g\u00e5 i seng med dem.<\/p>\n\n\n\n
Det skal i \u00f8vrigt bem\u00e6rkes, at selvom man kan se nogle homoseksuelle impulser i Kafkas forhold til en mandlig ven, b\u00f8r det ikke f\u00f8re til forhastede slutninger. Det var i tidens \u00e5nd, at m\u00e6nd havde mandlige venner og at man elskede sine venner, mens man gik i seng med dem, man ikke elskede. Hertil er der intet i Kafkas (eller vennens) senere liv, inklusive Kafkas skrifter, der giver d\u00e6kning for nogen slags generelle slutninger om en latent eller \u00e5benlys homoseksuel tilb\u00f8jelighed.<\/p>\n\n\n\n
Med tiden begyndte sp\u00f8rgsm\u00e5let om \u00e6gteskab imidlertid at tr\u00e6nge sig p\u00e5. Selvom r\u00e6dslen for intimitet og frygten for en gradvis erobring af hans inderste og en langsom kv\u00e6lning af hans kunst, l\u00e6nket til livet som l\u00f8nslave og underkastet kopulationens ritual, ikke var tillokkende, s\u00e5 ungkarletilv\u00e6relsen ogs\u00e5 trist ud. Dette formidlede Kafka da ogs\u00e5 i en gribende kort historie med det sigende navn Ungkarlens ulykke<\/em>:<\/p>\n\n\n\n
\n
Det synes at v\u00e6re temmelig slemt at skulle blive ved at v\u00e6re ungkarl, som gammel mand med kun vanskeligt bevaret v\u00e6rdighed at bede om optagelse, n\u00e5r man vil tilbringe en aften sammen med mennesker, at v\u00e6re syg og i uger at se p\u00e5 det tomme v\u00e6relse fra sengehj\u00f8rnet, altid at tage afsked ved gaded\u00f8ren, aldrig at tr\u00e6nge sig op ad trappen med sin kone, kun at have sided\u00f8re i sit v\u00e6relse, som f\u00f8rer ind til fremmede lejligheder, at b\u00e6re sin aftensmad hjem i den ene h\u00e5nd, at m\u00e5tte beundre fremmede b\u00f8rn og s\u00e5 ikke altid have lov at gentage: “Jeg har ingen,” at udvikle sig i sin v\u00e6rem\u00e5de og i sit udseende efter sin ungdoms erindringer om en eller to ungkarle.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
\n
S\u00e5ledes vil det blive, blot at man ogs\u00e5 i virkeligheden nu i dag og senere vil st\u00e5 der selv, med en krop og et virkeligt hoved, alts\u00e5 ogs\u00e5 med en pande, s\u00e5 man kan sl\u00e5 h\u00e5nden mod den.<\/p>\nFranz Kafka, Ungkarlens ulykke i novellesamlingen “Betragtning”<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Kafka pr\u00f8vede derfor kr\u00e6fter med opgaven, og hans f\u00f8rste og st\u00f8rste offer blev Felice Bauer (1887-1960), som han skiftevis kurtiserede og afviste i en intensiv brevkorrespondance fra 1912 til 1917. Selvom de kun m\u00f8dtes en h\u00e5ndfuld gange og selvom stort set alle deres m\u00f8der forl\u00f8b katastrofalt, n\u00e5ede de at v\u00e6re forlovet tre gange i l\u00f8bet af deres fem\u00e5rige forhold.<\/p>\n\n\n
\nForlovelsesfoto Felice Bauer og Franz Kafka (1917) <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Det mest tragiske ved dramaet var, at hans lidenskab og angst var lige \u00e6gte, og at han blev s\u00f8nderslidt af mods\u00e6tningen mellem dem. Om forlovelsesfesten skrev Kafka s\u00e5ledes i sin dagbog: <\/p>\n\n\n\n
\n
Var bundet som en forbryder. Havde man anbragt mig i en krog med rigtige l\u00e6nker p\u00e5 og stillet betjente omkring mig og bare ladet mig v\u00e6re tilskuer, kunne det ikke have v\u00e6ret meget v\u00e6rre.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Forlovelsen varede da heller ikke l\u00e6nge. Et m\u00f8de f\u00e5 m\u00e5neder senere p\u00e5 et hotelv\u00e6relse i Berlin tog form n\u00e6rmest som en retssag, hvor Kafka blev stillet til regnskab for alle de argumenter, han \u2013 i flere breve til en f\u00e6lles veninde! \u2013 havde opregnet for, hvorfor han og Felice IKKE skulle giftes. Det var en ydmygende og traumatisk oplevelse for Kafka, som forblev tavs under hele processen, da han ikke mente, han havde noget at sige til sit forsvar. Han inddrog siden oplevelsen i sin roman Processen<\/em>, som han p\u00e5begyndte kort tid efter.<\/p>\n\n\n\n
Kafkas forhold til for\u00e6ldrene<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Livet igennem l\u00e5 Kafka i krig med sin far, der altid rettede p\u00e5 sin s\u00f8n og flere gange straffede eller ydmygede ham, enten det var ved at l\u00e5se ham ude p\u00e5 balkonen som lille barn eller ved at g\u00f8re grin med hans forhold til kvinder som voksen. Hertil kunne Hermann Kafka ikke udst\u00e5 Franz’ manglende interesse i familievirksomheden, hans intellektuelle venner eller hans excentriske tics, s\u00e5som hans vane med at tygge sin mad 12 gange, inden han sank den.<\/p>\n\n\n
\nHermann og Julie Kafka<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Virkelighedens Hermann Kafka var imidlertid langtfra det frygtelige uhyre, der dominerede s\u00f8nnens fantasiforestillinger. Faktisk gjorde faderen sj\u00e6ldent mere end at knurre, men Kafka var s\u00e5 vant til at tabe, at han tilrettelagde sine kampe med faderen, s\u00e5 han n\u00e6rmest kun kunne tabe, uanset hvad faderen eller han selv gjorde.<\/p>\n\n\n\n
Kafka behandlede konflikten mellem far og s\u00f8n i de tidlige historier, Dommen, Fyrb\u00f8deren <\/em>og Forvandlingen<\/em>, men fik med sin kombination af symbolik og streng realisme konflikten til at r\u00e6kke langt ud over familedramaets gr\u00e6nser. Hvis faderen i Dommen <\/em>repr\u00e6senterer Hermann Kafka, repr\u00e6senterer han ogs\u00e5 alle f\u00e6dre i verden, der forkr\u00f8bler deres s\u00f8nner, og til syvende og sidst er han ogs\u00e5 et billede p\u00e5 guddommelig almagt. Det er denne rigdom p\u00e5 facetter og historiens tvetydighed, der sammen med en streng realisme f\u00e5r l\u00e6seren til at se grundvilk\u00e5ret for menneskelivet i hele dets forvirrende kompleksitet, og samtidig lader fort\u00e6llingen st\u00e5 \u00e5ben for s\u00e5 mange fortolkninger.<\/p>\n\n\n\n
Kafkas had til faderen kom senere helt konkret til udtryk i hans “brev til faderen” fra 1919, hvor Kafka fors\u00f8gte at g\u00f8re regnskabet op og p\u00e5 sm\u00e5 100 sider minitu\u00f8st gennemgik alle de traumer, faderens opf\u00f8rsel havde p\u00e5f\u00f8rt Kafka. Selvom analysen p\u00e5 mange m\u00e5der er et m\u00f8nstereksempel p\u00e5 juridisk grundighed, halter den ogs\u00e5, og Kafka ser slet ikke, at faderen ogs\u00e5 frygtede Kafka, der intellektuelt var ham langt overlegen. Kafka s\u00e5 kun en meget j\u00f8disk gud i sin far, alm\u00e6gtig og mist\u00e6nkelig. Kafka ville slutte fred med dem begge. Han ville elske den far, han hadede, og tro p\u00e5 den Gud, han ikke troede p\u00e5. Hensigten med brevet var at bevise, at det umulige var umuligt. Og det lykkedes, som Ernst Pawel skriver i sin biografi om Kafka.<\/p>\n\n\n\n
Kafka afleverede dog aldrig brevet til faderen, men viste det f\u00f8rst til moderen, der efter at have l\u00e6st det, frar\u00e5dede Kafka at sende det til faderen. Kafka sendte det aldrig til faderen, men sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om brevet ikke i virkeligheden allerede havde fundet den modtager, Kafka havde i tankerne. Selvom Kafka igen og igen var i konflikt med faderen, var moderen ofte et ufrivilligt vidne, der m\u00e5 v\u00e6re blevet frygtelig ydmyget over faderens reaktioner, fx hans afslappede og let skjulte opfordring til Franz om at ledsage ham p\u00e5 et bordelbes\u00f8g, hvis han havde sv\u00e6rt ved “det med kvinderne”. Denne ydmygelse af moderen var en “sidegevinst”, som man m\u00e5 formode, at Kafka, som det opm\u00e6rksomme menneske han var, var ganske opm\u00e6rksom p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n
Kafkas udvikling som forfatter<\/strong><\/h2>\n\n\n
\nKafka med vennen Max Brod (1884-1968) p\u00e5 stranden. Max Brod reddede to gange Kafkas efterladte manuskrifter fra \u00f8del\u00e6ggelse<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Intet kan udtrykke Kafkas inderste syn p\u00e5 sig selv bedre end hans kortfattede definition af det at skrive som \u201cen form for b\u00f8n.\u201d Han skrev, at han ikke var forfatter, men et menneske, for hvem det at skrive var den eneste m\u00e5de at leve p\u00e5 og den eneste mulighed for at trodse d\u00f8den i livet. Det var gennem sproget, Kafka levede, og n\u00e5r Kafka stadig hjems\u00f8ger os i dag, skyldes det hans lidenskab, hans opfattelse af \u201cdet at skrive\u201d som ud\u00f8velsen af et helligt kald:<\/p>\n\n\n\n
\n
Det at skrive er en s\u00f8d vidunderlig l\u00f8n, men for hvad? I nat stod det mig med en barnlig anskuelsesundervisnings hele tydelighed klart, at det er l\u00f8n for dj\u00e6vletjeneste. Denne dykken ned til de m\u00f8rke magter, den frig\u00f8relse af \u00e5nder, der af naturen er bundne, problematiske omfavnelser og hvad der ellers kan g\u00e5 for sig dernede, alt det som man ikke l\u00e6ngere ved noget om, n\u00e5r man skriver historier oppe i sollyset. M\u00e5ske er der ogs\u00e5 andre m\u00e5der at skrive p\u00e5, jeg kender kun denne; om natten, n\u00e5r angsten ikke lader mig sove, kender jeg kun denne.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Som poet var Franz Kafka i en klasse for sig. Hans publikum var beskedent, men han var afholdt blandt de intellektuelle i Prag. F\u00f8rst og fremmest markerede han med sit sprog et brud med fortiden. Den iskolde prosa, han allerede fra starten brugte, n\u00e5r han analyserede sine mareridt, var som en kniv, han rettede mod sit eget hjerte.<\/p>\n\n\n\n
Med tiden udviklede det, der oprindeligt for Kafka havde v\u00e6ret et personligt problem, sig til en mere omfattende konflikt, der gik langt ud over familiens rammer. Med tiden s\u00e5 han s\u00e5ledes, at ensomheden i hans barndoms- og ungdoms\u00e5r kun var en afspejling af “vestj\u00f8dens” uendelige ensomhed under sejladsen gennem fjendtlige farvande uden land i sigte og uden hverken h\u00e5b eller tro at holde sig til. Ikke engang sproget \u2013 tysk \u2013 var hans eget (han begyndte i en sen alder at studere jiddisch).<\/p>\n\n\n\n
Denne indsigt skabte fundamentet for den Kafka, der i dag st\u00e5r som en af det tyvende \u00e5rhundredes mest vision\u00e6re forfattere. Med en rolig resignation accepterede han den fremmedgjorthed, han ans\u00e5 for vestj\u00f8dens uomg\u00e6ngelige sk\u00e6bne. Men ved at l\u00f8fte beskrivelsen op i abstraktionernes stadigt mere svimlende h\u00f8jder kombineret med en knivskarp pen form\u00e5ede Kafka at forvandle vestj\u00f8dens fremmedgjorthed til et billede p\u00e5 en st\u00f8rre og mere almenmenneskelig fremmedgjorthed midt i modernitetens frembrud.<\/p>\n\n\n\n
At l\u00e6se og tolke Kafka<\/strong><\/h2>\n\n\n
\nDoodles fra Kafkas dagb\u00f8ger<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
At l\u00e6se og tolke Kafka er en b\u00e5de bel\u00f8nnende og udfordrende opgave, fordi teksterne er ladet med symboler, der lader sig tolke i alle mulige retninger; en person, der efter en nats s\u00f8vn er blevet forvandlet til et mandsstort insekt; en landm\u00e5ler, der er hyret af et slot, han ikke kan komme i n\u00e6rheden af; en d\u00f8mt person, der ikke kan f\u00e5 sin anklage at kende og til sidst frivilligt lader sig sl\u00e5 ihjel “som en hund”.<\/p>\n\n\n\n
Ved tolkningen af ham vil nogle l\u00e6sere fremh\u00e6ve, at Kafka indfanger “det moderne”, masseindustrialiseringen og den oplevelse af fortabthed, der f\u00f8lger med bureaukratiets fremmarch. Det kan kaldes den sociologiske fortolkning. Den psykoanalytiske fortolkning tilbyder et andet perspektiv og fokuserer is\u00e6r p\u00e5 far\/s\u00f8n-forholdet og magtkampen disse imellem. Andre igen vil l\u00e6se Kafka i et religi\u00f8st perspektiv, og i hans historier genfinde menneskets s\u00f8gen efter en Gud, hvis love vi tilsyneladende er prisgivet, men som vi aldrig kan finde eller erkende.<\/p>\n\n\n\n
Men selv den klogeste og mest f\u00f8lsomme l\u00e6sning af Kafkas tekster er n\u00f8dvendigvis bundet til l\u00e6serens subjektive standpunkt og kan i bedste fald kun vise, hvilken holdning han tilf\u00e6ldigvis selv indtager. Med det in mente s\u00e5 lad os i det f\u00f8lgende unders\u00f8ge, hvad Kafkas forfatterskab kan tilbyde i eksistentialistisk lys.<\/p>\n\n\n\n
Kafka i eksistentialistisk lys<\/strong><\/h2>\n\n\n\n
Kafka har l\u00e6nge haft en stor stjerne blandt de eksistentialistiske forfattere. Simone de Beauvoir har fx skildret, det f\u00f8rste indtryk Slottet<\/em> gjorde p\u00e5 de franske intellektuelle: <\/p>\n\n\n\n
\n
Vor beundring for Kafka var umiddelbar og radikal, uden at vi lige straks gjorde os klart, hvorfor hans v\u00e6rk angik os s\u00e5 personligt … Kafka talte til os om os selv. Han viste os vore egne problemer i en verden uden Gud, og hvor vores frelse ikke desto mindre stod p\u00e5 spil. Ingen fader legemliggjorde Loven for os, men Loven var alligevel pr\u00e6get uudsletteligt i os. Ingen universel fornuft kunne tyde den. Den var s\u00e5 enest\u00e5ende, s\u00e5 hemmelig, at vi aldrig selv ville kunne tyde den, og samtidig vidste vi, at vi var fortabte, hvis vi ikke adl\u00f8d den.<\/p>\nSimone de Beauvoir (1908-1986)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Livet igennem k\u00e6mpede Franz Kafka en intensiv kamp med sig selv; frihedens byrde hvilede tungt p\u00e5 hans skuldre og han magtede hverken professionelt eller privat at forlige sig med sin sk\u00e6bne. Professionelt forblev han i et job, han afskyede, allerede inden han var startet, og for s\u00e5 vidt ang\u00e5r hans privatliv, eksemplificeres dette glimrende ved hans pinagtige forhold til Felice Bauer, som han holdt hen i fem \u00e5r, f\u00f8r han endelig br\u00f8d med hende i 1917. Dette brud kom endda f\u00f8rst, da han fik konstateret tuberkulose; en sygdom der ingenlunde beh\u00f8vede v\u00e6re d\u00f8delig og som kunne helbredes, men som han greb n\u00e6rmest som en k\u00e6rkommen d\u00f8dsdom, der gav ham styrken til endelig at tr\u00e6ffe nogle afg\u00f8rende valg. Men prisen var en resignation overfor sygdommen og en mere eller mindre bevidst eller ubevidst erkendelse af, at den opn\u00e5ede frihed kom med livet som pris.<\/p>\n\n\n
\nAnthony Perkins som Josef K. i Orson Welles’ filmatisering af “Processen” (1962)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Denne kamp med frihedens og ansvarets tyngende byrde genfindes overalt i Kafkas forfatterskab, men is\u00e6r i Processen<\/em>, der begynder: <\/p>\n\n\n\n
\n
Nogen m\u00e5tte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret. <\/p>\nF\u00f8rste linje i “Processen” (posthumt udgivet i 1925)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Umiddelbart ser fort\u00e6llingens hovedperson ud som offer for et bureaukratisk og autorit\u00e6rt system, men ses historien som en metafor for menneskets eksistentielle livsvilk\u00e5r, er Josef K. skyldig: skyldig i sit ulevede og ensomme liv. Josef K lever sit liv uden nogen passion, passer sit uinteressante arbejde, har hverken kone eller k\u00e6reste, men ser i stedet j\u00e6vnligt en prostitueret og fremtr\u00e6der p\u00e5 alle m\u00e5der sm\u00e5borgerlig og kedelig (det er i \u00f8vrigt helt tydeligt, at figuren Josef K. er bygget over Kafka selv). <\/p>\n\n\n\n
Historiens mest illustrerende episode foreg\u00e5r, da Josef K. sp\u00f8rger en pr\u00e6st, om han kan \u201dleve uden for processen.\u201d Pr\u00e6sten svarer med en lignelse om en mand fra landet, der s\u00f8gte adgang for retten. Ved ankomsten til retsbygningen blev manden fortalt, at han var velkommen til at g\u00e5 ind, men at der var flere d\u00f8re bag indgangsd\u00f8ren, der var bevogtet af stadig m\u00e6gtigere d\u00f8rvogtere. Manden besluttede derfor at vente og se tiden an i h\u00e5b om, at der kom andre, han kunne f\u00f8lges med. Efter at have ventet i \u00e5revis og nu gammel og sv\u00e6kket p\u00e5 sit d\u00f8dsleje, sp\u00f8rger han d\u00f8rvogteren, hvordan det kan v\u00e6re, at han er den eneste, der har bedt om adgang til retten i alle disse \u00e5r? D\u00f8rvogteren g\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 den gamle mand og r\u00e5ber ind i hans \u00f8rer, da hans h\u00f8relse ogs\u00e5 er sv\u00e6kket: \u201dDer var ingen andre end dig, der kunne f\u00e5 adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu g\u00e5r jeg hen og lukker den\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Med denne gribende allegori indfanger Kafka det menneskelige drama; vores livslange bryden med den skr\u00e6mmende frihed. At frihed kan v\u00e6re skr\u00e6mmende, kan m\u00e5ske virke overraskende. Vi opfatter vel almindeligvis frihed som et entydigt positivt begreb, men frihed er ogs\u00e5 ul\u00f8seligt forbundet med r\u00e6dsel. I frihed ligger nemlig, at den enkelte har det fulde ansvar for \u2013 er ophav til \u2013 sin egen verden, sit livsm\u00f8nster, sine valg og sine handlinger. Af frihed i denne forstand f\u00f8lger noget dybt skr\u00e6mmende, nemlig at der ikke er nogen grund under os \u2013 intet, et tomrum en afgrund. I det lys er universet \u201dkontingent\u201d, dvs. vilk\u00e5rligt; alt, hvad der er, kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret skabt anderledes. Den franske eksistentialist Jean-Paul Sartre (1905-1980) g\u00e5r da ogs\u00e5 vidt i sin konstatering: Mennesket er ikke alene frit, det er d\u00f8mt til frihed.<\/p>\n\n\n\n
En dyb og \u00e6rlig konfrontation med vores frihed afstedkommer en svimlende fornemmelse, og det kan v\u00e6re s\u00e6rdeles tillokkende at v\u00e6lge hellere at f\u00f8le sig fortabt i en verden, hvor Gud (og “andre store svar”) ganske vist har forladt os, men hvor ansvaret i det mindste ikke f\u00f8les lige s\u00e5 tyngende. Dette er Josef K.’s valg, mens han bliver st\u00e5ende foran frihedens d\u00f8r og med fortvivlelsens mod fors\u00f8ger at f\u00e5 at vide, hvad han har gjort, hvem hans dommere er, og hvad loven siger. Han s\u00e6tter med andre ord fornuften ind som v\u00e5ben mod den ufejlbarlige logik i en dom, der ikke kan begrundes rationelt, og v\u00e6lger \u2013 da han ikke t\u00f8r konfrontere friheden \u2013 til sidst ganske frivilligt at g\u00e5 med de b\u00f8dler, der skal eksekvere hans d\u00f8dsdom, som han accepterer “som en hund”.<\/p>\n\n\n\n
Arven efter Franz Kafka<\/strong><\/h2>\n\n\n
\nDavid Cerny’s motoriserede Kafka skulptur i Prag (2014)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
Franz Kafka d\u00f8de ved middagstiden den 3. juni 1924. I den lille verden, hvor Kafka havde tilbragt n\u00e6sten hele sit liv, blev der s\u00f8rget over hans d\u00f8d. 500 mennesker kom til minde-h\u00f8jtideligheden, men i den store verden, ja selv blandt hans tjekkiske landsm\u00e6nd, gik hans d\u00f8d stort set up\u00e5agtet hen. Han blev begravet i Prag, som han havde vidst og frygtet; “den lille mors kl\u00f8r” holdt ham fanget til den bitre ende. Hans hjemby holder hans grav i \u00e6re, men forb\u00f8d indtil murens fald hans v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n
Af gode grunde, som Ernst Pawel skriver i sin biografi om Kafka, fordi:<\/p>\n\n\n\n
\n
Den verden, Kafka havde set s\u00e5 klart, at han ikke kunne b\u00e6re det, er vor egen verden, vort eget univers efter Auschwitz og p\u00e5 t\u00e6rsklen til tilintetg\u00f8relsen. Han skrev de mest betydningsfulde b\u00f8ger i den moderne tyske litteratur. De er s\u00e5 \u00e6gte, klare og fulde af smerte, at de virker naturalistiske, selv n\u00e5r de udtrykker sig i symboler. Hans v\u00e6rk er undergravende, ikke fordi han fandt sandheden, men fordi han som menneske ikke kunne finde den og samtidig ikke kunne stille sig tilfreds med halve sandheder eller med noget kompromis. I visioner, som han vristede ud af sit inderste jeg, og i et sprog af den h\u00f8jeste renhed gav han udtryk for den angst, der h\u00f8rer med til det at v\u00e6re menneske.<\/p>\nErnst Pawel i “Franz Kafka – The Nightmare of Reason” (1984)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n
Med de ord afsluttes denne introduktion til Franz Kafka. Det kan varmt anbefales at g\u00e5 direkte l\u00f8s p\u00e5 hans b\u00f8ger, som kun t\u00e6ller tre ufuldendte romaner og nogle digtsamlinger. Blandt hans romaner er Processen<\/em> og Slottet<\/em> de mest velkendte (og de mest fantastiske), mens hans fort\u00e6lling Forvandlingen<\/em> h\u00f8rer ogs\u00e5 til hans mest kendte v\u00e6rker og er p\u00e5 dansk bl.a. udgivet som en del af novellesamlingen “Dommen og andre fort\u00e6llinger<\/em>“. Hertil tilbyder hans “Breve til Felice” ogs\u00e5 god indsigt i mennesket Kafka bag facaden og giver eksempler p\u00e5 hans utrolige og fascinerende skrivestil. Og hvis du vil dykke endnu mere ned i Kafkas liv og baggrund tilbyder Ernst Pawels biografi “Franz Kafka \u2013 Fornuftens mareridt” et rigt indblik b\u00e5de i Europa i tiden op til og efter f\u00f8rste verdenskrig og i Franz Kafkas liv og levned.<\/p>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/Kafks-sister.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/Kafka_young.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/Kafka-as-insurance-officer_cropped.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/Kafka_with-Felice.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/Kafka_parents-2.gif\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/02\/Kafka-with-brod.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/03\/kafka-doodles.gif\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/10\/Kafka_The-Process-1024x620.png\")
![\"\"](\"https:\/\/www.thisiscolossal.com\/wp-content\/uploads\/2016\/05\/kafka-1.gif\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/MG_2376-1_comp-850x567.jpeg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"