{"id":2890,"date":"2021-07-09T09:56:00","date_gmt":"2021-07-09T09:56:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=2890"},"modified":"2025-06-03T15:27:49","modified_gmt":"2025-06-03T15:27:49","slug":"martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/","title":{"rendered":"Martin Buber – Om Jeg-Du vs. Jeg-Det"},"content":{"rendered":"\n

For BOOKING foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n

Forord<\/strong><\/h2>\n\n\n
\n
\"Martin<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Martin Buber (1878-1965) var en j\u00f8disk filosof, der is\u00e6r er kendt for sin teistiske og dialogbaserede eksistentialisme, dvs. en eksistentialistisk retning, der er optaget af, hvordan vi adresserer hinanden, naturen og Gud.<\/p>\n\n\n\n

Hans mest ber\u00f8mte v\u00e6rk er bogen \u201cJeg og Du\u201d fra 1923. Bogen betragtes som en klassiker, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5 at store dele af bogen er (over)skrevet i et henholdsvis poetisk eller ekstremt akademisk sprog, der ofte utydeligg\u00f8r budskabet. Faktisk i en s\u00e5dan grad at Martin Buber antydede til sin ven og overs\u00e6tter af den engelske version, Walter Kaufmann, at han ikke selv forstod alle dele af teksten!<\/p>\n\n\n\n

Det til trods er bogen stoppet med vigtige ideer, der berettiger (og n\u00f8dvendigg\u00f8r) mange genneml\u00e6sninger, hvis du vil forst\u00e5 bredden af Bubers tanker.<\/p>\n\n\n\n

I det f\u00f8lgende vil jeg efter bedste evne sammenfatte Bubers hovedbudskaber. Det er en udfordrende opgave, og min sammenfatning vil uundg\u00e5eligt afspejle min l\u00e6sning af Buber, men jeg h\u00e5ber mit fors\u00f8g vil tjene sit form\u00e5l og g\u00f8re dig klogere p\u00e5 ham og hans sp\u00e6ndende univers.<\/p>\n\n\n\n

Et hurtigt overblik over Buber’s hovedtemaer<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

I \u201cJeg og Du\u201d funderer Martin Buber over, hvordan mennesker interagerer med hinanden, udviklingen af selvbevidsthed og spiritualitet, kunst, viden, \u00f8konomi og staten, sp\u00f8rgsm\u00e5let om fri vilje og despoters natur.<\/p>\n\n\n\n

Det er et storsl\u00e5et projekt, og for at kunne adressere s\u00e5 egenartede og vidt forskellige emner p\u00e5 kun 120 sider g\u00e5r Bubers tanker til selve kernen af den menneskelige eksistens: Hvordan vi opfatter og interagerer med verden \u2013 fra undfangelse til d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n

Jeg-Du <\/strong><\/em>vs.<\/strong> Jeg-Det<\/em><\/strong><\/h2>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bubers centrale antagelse er, at mennesket til alle tider forholder sig til andre mennesker, naturen og Gud enten i en Jeg-Du <\/em>v\u00e6rem\u00e5de eller en Jeg-Det <\/em>v\u00e6rem\u00e5de. I Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den forholder vi os til andre, som vi forholder os til instrumenter eller udstyr. Den anden, som ikke l\u00e6ngere er et ‘Du’ men et ‘Det’, bliver trukket ind i vores verden for at varetage en funktion. Modsat er et Jeg-Du forhold altid behov-frit, baseret p\u00e5 gensidighed og i nu’et.<\/p>\n\n\n\n

Ikke alene adskiller Du <\/em>sig fra Det<\/em>; selve Jeg\u2019et<\/em> er ogs\u00e5 forskelligt i de to situationer. I Jeg-Det<\/em> forholdet ser du din omverden an fra mange forskellige vinkler; du kategoriserer omverdenen, analyserer den, vurderer den og tildeler alt en bestemt plads i tingenes store orden. Du holder ogs\u00e5 noget af dig selv tilbage, da dit ‘input’ er en funktion af erfaringer og overvejet. <\/p>\n\n\n\n

I Jeg-Du <\/em>forholdet bliver Jeg<\/em> til \u201dmellem-v\u00e6ren\u201d, forbundethed; Jeg\u2019et bliver til og formes indenfor rammerne af forholdet. Jeg\u2019et er s\u00e5ledes i bund og grund pr\u00e6get af forholdet til Du\u2019et<\/em>. For hvert Du<\/em> og for hvert \u00f8jeblik af forbundethed skabes Jeg\u2019et<\/em> p\u00e5 ny som en ubegr\u00e6nset funktion af Jeg <\/em>og Du<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Sagt forenklet forholder mennesket sig i Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den til, hvordan <\/em>tingene er, mens mennesket i Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den alene forholder sig til, at <\/em>de er.<\/p>\n\n\n\n

Denne skelnen har vidtr\u00e6kkende konsekvenser.<\/p>\n\n\n\n

Erfaring\/Oplevelse vs. Forhold<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Buber skelner mellem erfaringer<\/em>\/oplevelser <\/em>og forhold. <\/em>Erfaringer og oplevelser er noget, der finder sted i <\/em>mennesket. Det kan tage flere former; en sensation, en f\u00f8lelse, en tanke mv. Erfaringer finder sted, n\u00e5r mennesket lever i Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den. Kendetegnende for en erfaring er, at den er uafh\u00e6ngig af verdenen i den forstand, at ingen andre beh\u00f8ver have en oplevelse, der minder blot det mindste om den. Andre kan have en lignende oplevelse, men ikke den samme. <\/em>Den specifikke erfaring er i bevidstheden p\u00e5 \u201cden erfarende\u201d og ingen andre end ham eller hende.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
En munk beder for en afd\u00f8d mand p\u00e5 Shanxi Taiyuan togstationen i Kina<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Et forhold derimod kan kun finde sted her og nu mellem <\/em>mennesker, n\u00e5r mennesket engagerer sig med sin eksistens i Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den. N\u00e5r mennesker forholder sig til hinanden i Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den forholder de sig med deres fulde v\u00e6sen, og de \u00e5bner op til den andens fulde v\u00e6sen. Mens en erfaring kan opdeles i delkomponenter og beskrives, er et forhold af s\u00e5 altomfattende intensitet, at intet fra oplevelsen kan sammenfattes med ord. Forholdet eksisterer i et rige udenfor sproget, og varer kun s\u00e5 l\u00e6nge, Jeg-Du \u00f8jeblikket varer. N\u00e5r det rinder ud og vi glider tilbage i Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den, falmer Jeg-Du oplevelsen til en Jeg-Det oplevelse af langt mindre intens \u2013 men nu beskrivelig – karakter.<\/p>\n\n\n\n

For Martin Buber er det alene, n\u00e5r man forholder sig til sit medmenneske som et Du, at man kan engagere sig i eksistensens fulde potentialitet. Ikke fordi der er noget galt med Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den. Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den er n\u00f8dvendig for at mennesket kan dele historier og erfaringer, koordinere aktiviteter mv. Men hvis vi kun lever i Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den, g\u00e5r vi glip af den mest kraftfulde m\u00e5de, vi kan engagere os med tilv\u00e6relsen p\u00e5: Via forhold; ved at dele vores fulde v\u00e6ren, mens vi samtidig forholder os komplet \u00e5bne til vores medmenneskers fulde v\u00e6ren.<\/p>\n\n\n\n

Denne v\u00e6rem\u00e5de var hverdagstilstanden for det \u201cprimitive\u201d menneske, der altid sagde Du<\/em> til sit medmenneske, naturen og Gud.<\/p>\n\n\n\n

Mennesket, naturen og Gud<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Det kan lyde overraskende, at mennesket kan forholde sig i en Jeg-Du eller en Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5de til naturen og Gud. Vores medmennesker kan reagere p\u00e5 vores handlinger og forholde sig til vores \u00e5bnen og lukken. Hvordan kan et tr\u00e6 handle anderledes?<\/p>\n\n\n\n

Bubers svar afspejler den intensitet, han tilskriver Jeg-Du forholdet. Nej, et tr\u00e6, en larve, solen eller stenen ser ikke ud til at blive p\u00e5virket det mindste af vores v\u00e6rem\u00e5de, men de kommer \u201ctil live\u201d p\u00e5 en anden m\u00e5de, ligesom vi kommer til live p\u00e5 en anden m\u00e5de i Jeg-Du \u201cmellemv\u00e6ren\u201d. Fra alene at v\u00e6re en Jeg-Det tr\u00e6 oplevelse, hvor tr\u00e6et kan reduceres til en stamme, grene, blade, r\u00f8dder, mos, bark og lokation mv., bliver tr\u00e6et et tr\u00e6 i sin egen ret, som vi st\u00e5r i forhold til. Fra at v\u00e6re et separat objekt forvandles tr\u00e6et til sammen med os at v\u00e6re en f\u00e6llesdel af naturen og st\u00e5 i forhold til hinanden, naturen og Gud, Det evige Du<\/em>, som alle Jeg-Du forholds forl\u00e6ngede linjer m\u00f8des i, som Buber skriver.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bubers budskab er inderligt og dybf\u00f8lt. Vi kan <\/em>forholde os til naturen i en Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5de, hvor alt kan reduceres til dets delkomponenter og hvor vi \u2013 efter bedste evne \u2013 kan forst\u00e5 og mestre den viden. Eller vi kan forholde os til eksistensen i en Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5de, hvor intet kan reduceres, hvor der er hverken (be)d\u00f8mmen eller forst\u00e5else, ingen kategorisering eller reduktion, men hvor vi alene s\u00e6tter os i forhold til<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

I samme \u00e5nd lyder Bubers budskab, at mennesket kun kan tale til <\/em>Gud, aldrig om <\/em>Gud. At tale om <\/em>Gud afspejler Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den og baserer sig p\u00e5 en ide om, hvad<\/em> Gud er eller kunne v\u00e6re. Men Gud kan vi kun forholde os til. <\/em>Gud er det centrale, organiserende Du, som alt st\u00e5r i forhold til. Bubers pr\u00e6cise budskab forbliver uklart, men som jeg forst\u00e5r ham, er hans budskab, at hvis mennesket vil m\u00f8de Gud, m\u00e5 mennesket forkaste alle forestillinger om mening eller h\u00e5b og stille sig n\u00f8gen og skr\u00f8belig foran universet. Da og kun da kan \u00f8jeblikket vise sig for ham af n\u00e5de, og han kan v\u00e6lge det med en viljeshandling, jf. nedenfor om vilje og n\u00e5de.<\/p>\n\n\n\n

Udviklingen af selvbevidsthed over \u00e5rtusinderne<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Bubers beskrivelse af Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den kan m\u00e5ske lyde genkendelig. Det er da ogs\u00e5 den v\u00e6rem\u00e5de, han mener, det moderne menneske bruger langt de fleste af sine v\u00e5gne timer i. Men hans beskrivelse af Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den er mere drilsk; Hvad pr\u00e6cist er denne besynderlige Jeg-Du tilstand? Hvordan eksisterer et menneske overhovedet i en s\u00e5dan dr\u00f8mmelignende tilstand? Og vigtigere endnu, hvorfor skulle mennesket udvikle to s\u00e5 s\u00e6regne v\u00e6rem\u00e5der?<\/p>\n\n\n\n

Det sidste sp\u00f8rgsm\u00e5l er det centrale, og for at besvare det tager Buber os med til det \u201cprimitive\u201d menneske. Det primitive menneske var i intim kontakt med sin Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5de, siger Buber, da Jeg og Du endnu ikke var opdelt for ham. For det primitive menneske var alt forskellige aspekter af forhold<\/em>, og der var strengt taget ikke nogen forskel p\u00e5, om disse forhold involverede de d\u00f8de, som bes\u00f8gte ham i hans dr\u00f8mme, h\u00f8vdingens formanende blik eller Shamanens ekstatiske sang og dans. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Alle typer stimuli i det primitive menneskes verden var reguleret af hans forhold til disse stimuli. Han havde intet behov for, kunne <\/em>slet ikke reducere nogle af disse f\u00e6nomener til delkomponenter. Hans eneste \u201cforst\u00e5else\u201d af dem var hans relation til dem, og \u201cforst\u00e5else\u201d er endda ikke det rette ord, for han opfattede dem slet ikke som noget, der kunne forst\u00e5s. Tr\u00e6et, h\u00f8vdingen, solen og medmennesket var <\/em>blot, ligesom han blot var.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som \u00e5rtusinderne gik skete der imidlertid noget. Gradvist lagrede erfaringerne sig som minder, der blev til objekter, som fort\u00e6ttedes i kategorier og til sidst stod \u00e9t f\u00e6nomen tilbage, som forblev det samme igennem alle forandringerne: ‘Jeg<\/em>‘.<\/p>\n\n\n\n

Da f\u00f8rst selvbevidsthed var skabt med Jeg, <\/em>var Du <\/em>et lille skridt og hermed udsattedes mennesket for det f\u00f8rste split i sin eksistens. Med tiden f\u00f8rte Jeg-Du opdelingen til Jeg-Det opdelingen, som uundg\u00e5eligt m\u00e5tte f\u00f8lge, det \u00f8jeblik verdenen var befolket af selvbevidste v\u00e6sener, der var ivrige efter at dele deres erfaringer og oplevelser med andre selvbevidste v\u00e6sener.<\/p>\n\n\n\n

Udviklingen af spiritualitet \u2013 fra foster til menneske<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

En selvbevidsthed udviklingsrejse, som kan sammenlignes med det primitive menneskes, er menneskets rejse fra foster til voksent menneske.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I livmoderen er fosteret \u00e9t med den store moder natur. I denne tilstand har erfaringer i sig selv ikke nogen mening. Det eneste af betydning er relationen, forholdet, <\/em>der til geng\u00e6ld betyder alt. Fosteret begriber ikke og kan ikke begribe andet end ren association, den komplette indlejring i naturen og alts intime relation.<\/p>\n\n\n\n

Efter f\u00f8dslen er dette det \u201chemmelige \u00f8nskebillede\u201d, som Buber kalder det, mennesket b\u00e6rer med sig gennem hele livet. En l\u00e6ngsel, ikke efter en livmoderlignende tilstand, men efter igen at engagere sig med verden og eksistensen i denne alt-omfattende tilstand.<\/p>\n\n\n\n

Dette er \u00e5rsagen bag og meningen med udviklingen af spiritualitet. Vi erstatter den intime fysiske kontakt, vi oplevede i livmoderen, med en spirituel forbundethed, der kan give os et lignende forhold til verden og universet. Og dette kan vi ikke finde gennem nogen erfaring, kun via forhold.<\/p>\n\n\n\n

Buber beder os betragte barnet. I en periode efter f\u00f8dslen har barnet ikke noget begreb om separation, og n\u00e5r barnet begynder at udforske sin verden, \u201c[viser] en oprindelig str\u00e6ben efter forhold sig allerede p\u00e5 det tidligste og dunkleste trin\u201d. Hvad barnet r\u00e6kker ud efter er ikke oplevelsen af eller fra et objekt. Objekter har ingen mening for barnet. Hvad barnet s\u00f8ger, er en anden levende skabning, et Du barnet kan forholde sig til.<\/p>\n\n\n\n

Dette afspejler sp\u00e6dbarnets \u00f8nske om at g\u00f8re alt til et Du, og Buber insisterer p\u00e5, at l\u00e6ngslen efter forhold er prim\u00e6r, og at dette \u00f8nske sigter efter modparten vekselvirkende kraft, efter \u201c\u00f8mhed\u201d. Men ligesom det primitive menneskes erfaringer med tiden blev til minder, der blev til objekter og kategorier, vil det eneste, der med tiden st\u00e5r tilbage for barnet v\u00e6re Jeg. <\/em>Med Jeg <\/em>f\u00f8lger Du<\/em>, og s\u00e5 snart Jeg-Du forholdet er skabt, er der ikke langt til Jeg-Det forholdet.<\/p>\n\n\n\n

Jeg-Det er alts\u00e5 den senest udviklede v\u00e6rem\u00e5de, men s\u00e5 snart den har manifesteret sig, vil den hastigt udvide sig og \u2013 hvis muligt \u2013 til sidst fylde alle menneskets v\u00e5gne timer. Hvorfor? Fordi Jeg-Det tilstanden er sikker, forudsigelig og komfortabel. Jeg-Du begivenheder derimod \u201c[river] p\u00e5 en farlig m\u00e5de med til det yderste; de l\u00f8sner den velpr\u00f8vede sammenh\u00e6ng, efterlader snarere sp\u00f8rgsm\u00e5l end tilfredshed, ryster sikkerheden \u2013 i lige grad uhyggelige og uundv\u00e6rlige\u201d, som Buber skriver. Han forts\u00e6tter; \u201cI rent n\u00e6rv\u00e6r lader det sig ikke g\u00f8re at leve; n\u00e6rv\u00e6ret ville fort\u00e6re en, hvis der ikke var s\u00f8rget for, at det hurtigt og grundigt bliver overvundet. Men det lader sig g\u00f8re at leve helt i fortiden, ja kun i den er det muligt at indrette et liv. Man beh\u00f8ver kun at fylde hvert \u00f8jeblik med at erfare og bruge, og nuet br\u00e6nder ikke mere\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Men selvom det kan v\u00e6re fristende at forblive i Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den, og selvom intet menneske kan leve uden, advarer Buber, at \u201chvem der kun lever med Det, er ikke menneske\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Vilje og n\u00e5de<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Med Jeg-Du og Jeg-Det etableret som to v\u00e6sensforskellige v\u00e6rem\u00e5der bliver sp\u00f8rgsm\u00e5let, hvordan man kan fremme eksistensen i Jeg-Du tilstanden (hvis man m\u00e5tte \u00f8nske dette)?<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Inden dette fors\u00f8ges besvaret skal det igen understreges, at Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den ikke er en tilstand, man kan eksistere i over l\u00e6ngere perioder. Hvis man bliver for l\u00e6nge i Jeg-Du tilstanden, br\u00e6nder man op i Du’ets hvide flamme. Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den er en tilstand, vi kun kan bes\u00f8ge ind imellem. Men des mindre vi bes\u00f8ger den, des mindre vil vi f\u00f8le os i live.<\/p>\n\n\n\n

For Buber er Jeg-Du tilstanden en funktion af aktivitet og passivitet, af at v\u00e6lge og blive valgt. F\u00f8rst, siger han, skal \u00f8jeblikket opst\u00e5 ved en n\u00e5deshandling. Du kan ikke forcere tilstanden. Du m\u00e5 fordybe dig i eksistensen og \u00e5bne op til eksistensens mulige fuldhed. Det er ikke noget, du kan s\u00f8ge, men noget der finder dig. Og n\u00e5r det finder dig, skal du v\u00e6lge det med en aktiv viljeshandling.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvis det lyder uklart, er det fordi, Buber ikke er s\u00e6rlig klar. Dette afspejler dels hans s\u00e6rlige skrivestil, men ogs\u00e5 emnet. Jeg-Du oplevelser overskrider sproget, og vi kan derfor ikke formulere, hvad de best\u00e5r af.<\/p>\n\n\n\n

Men som jeg forst\u00e5r Buber, argumenterer han for, at vi er n\u00f8dt til at v\u00e6re ekstremt varsomme med at (be)d\u00f8mme hinanden, at vi ikke m\u00e5 lade fordomme komme i vejen for m\u00f8det med andre og via en \u00e5ben invitation skal skabe rum for den anden til at udfolde sig frit, hvis denne med en viljeshandling \u00f8nsker at udfolde sig. Med andre ord opstiller han radikale appeller til menneskelig ydmyghed, tolerance og mod.<\/p>\n\n\n\n

Til geng\u00e6ld vinder du den sande, indeterministiske frihed.<\/p>\n\n\n\n

Kausalitet og frihed<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

For Buber er alt i Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den forbundet og et resultat af hinanden. Da alt er forbundet i rum og tid, er mennesket ogs\u00e5 helt og aldeles styret af reglerne om \u00e5rsag og virkning, og det giver derfor ingen mening at tale om fri vilje. Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den er at sammenligne med et program, der g\u00f8r, som dets algoritmer befaler det.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I Jeg-Du tilstanden derimod foreg\u00e5r livet i ‘mellemv\u00e6ren’ udenfor <\/em>\u00e5rsag og virkning. Hvad der sker her er uforudsigeligt og eksisterer udenfor rum og tid. Vi kan derfor heller ikke gengive, hvad der sker, da det ligger udenfor forst\u00e5else, kategorisering og sprog. Det t\u00e6tteste vi kan komme, er en forsimplet Jeg-Det beskrivelse, men denne er i sagens natur en skygge af relationen og kan ikke indfange den frihed, der fyldte Jeg-Du begivenheden.<\/p>\n\n\n\n

Igen er Buber langt fra klar, men hans budskab synes at v\u00e6re, at n\u00e5r du \u00e5bner dig for Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den, \u00e5bner du op for det uforudsigelige nye. I denne mellemv\u00e6ren kan mennesket udleve sin frie vilje, selvom (eller rettere fordi<\/em>) den ud\u00f8ves uden reference til tidligere begivenheder, erfaringer og \u201cprogrammering\u201d. Beslutningerne er ubegr\u00e6nsede, fordomsfri og i fuldst\u00e6ndig harmoni med b\u00e5de indre og ydre betingelser, fordi de eksisterer i mellemv\u00e6ren. Jovist, s\u00e5 snart Jeg-Du begivenheden er rindet ud, vil personen igen lande i sin Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5de, men enhver n\u00f8dvendighed og determinisme der nu f\u00f8lger, vil udfolde sig i ekkoet af Jeg-Du begivenheden.<\/p>\n\n\n\n

Jeg-Du mennesket er derfor det virkeligt frie menneske, selvom han kan se ud, som om han<\/em> netop opgiver sin fri vilje. Det er frihedens forunderlige paradoks. F\u00f8rst n\u00e5r du giver slip, p\u00e5 det du ikke holder, dukker det op. Det bekymrer ikke Jeg-Du mennesket, at han \u2013 som alle andre \u2013 oscillerer mellem Jeg-Du og Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den, for han ved, at han ikke er bundet af Det<\/em>. Enhver forudbestemmelse, man kan tilskrive ham, er altid intimt forbundet med hans frihed, og for ham er sk\u00e6bne derfor ikke noget, han v\u00e6mmes ved. Han betragter livet som fuldendelsen af sin frihed og sin forudbestemmelse. Om tingene g\u00e5r som planlagt, bekymrer ham ikke, for enhver modstand afsl\u00f8rer blot livets mysterium for ham.<\/p>\n\n\n\n

Modsat lever Jeg-Det mennesket i en verden af kausalitet. Han betragter livet som noget, der kan planl\u00e6gges og fuldendes i overensstemmelse med den plan. N\u00e5r tingene ikke g\u00e5r som planlagt, leder han derfor efter \u00e5rsager, der kan forklare den forf\u00e6rdelige sk\u00e6bne, der overgik ham. <\/p>\n\n\n\n

Kunst, \u00e6stetik og viden<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

De forudg\u00e5ende tanker er af en meget teoretisk og indadskuende karakter. Buber var imidlertid meget bevidst om, at hans tanker havde praktisk anvendelighed og v\u00e6rdi.<\/p>\n\n\n\n

I forhold til kunstens verdens pl\u00e6derer Buber s\u00e5ledes for, at en kunstner skal s\u00e6tte sig i et Jeg-Du forhold til sit kunstv\u00e6rk og derved afd\u00e6kke den form, som venter p\u00e5 at blive afsl\u00f8ret. Ellers vil v\u00e6rket blot blive endnu et Det<\/em> i en lang r\u00e6kke af Det’<\/em>er.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a>
Maurizio Catalan “The Comedian” (2019)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Desv\u00e6rre opfatter samtiden kunst som ting, som objekter l\u00f8srevet fra den intention, kunstneren havde. Kunst i dag rubriceres, sammenlignes og priss\u00e6ttes. Is\u00e6r priss\u00e6tningen l\u00f8ber med opm\u00e6rksomheden i dag, og vi bliver l\u00f8bende orienteret om, at nu er dette eller hint kunstv\u00e6rk solgt p\u00e5 auktion for et nyt rekordbel\u00f8b. Kunstnerens intention bag v\u00e6rket h\u00f8rer vi derimod sj\u00e6ldent om – heller ikke n\u00e5r vi provokeres af dets vulgaritet.<\/p>\n\n\n\n

De samme mekanismer genkendes fra sportverdenen. T\u00e6nk for eksempel p\u00e5 de Olympiske Lege, hvor det hurtigt handler om, hvilket land der har vundet flest medaljer i stedet for en fejring af den menneskelige krop. Eller t\u00e6nk p\u00e5 tv-programmer som X-Faktor, The Bachelor, Hvem vil v\u00e6re million\u00e6r eller L\u00f8vens hule. Hvad der skulle handle om kunst, k\u00e6rlighed, viden og kreativitet bliver i stedet konkurrence og underholdning.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 lignende vis begr\u00e6der Buber, at viden i dag behandles som noget, vi kan besidde, <\/em>n\u00e5r det burde v\u00e6re noget, vi st\u00e5r i forhold til <\/em>og noget, vi kan bruge til at fremme meningsgivende forhold. Der er intet galt med viden som et Det <\/em>i sig selv. Vi beh\u00f8ver viden for at kurere sygdomme, bygge broer og producere f\u00f8devarer, men hvis viden alene er noget, vi l\u00e6rer udenad som et v\u00e6rkt\u00f8j, g\u00e5r vi glip af den mulighed, viden rummer i forhold til at fremme vores Jeg-Du verden. I stedet bliver viden et v\u00e6rkt\u00f8j til at fremme vores individuelle Jeg-Det projekt, og noget vi bruger til at sl\u00e5 hinanden oveni hovedet med.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8konomi og staten<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Buber er en radikal kritiker af den moderne opfattelse af \u00f8konomi og stater, som han finder dybt umenneskeligg\u00f8rende. I den moderne verden, siger han, betragter f\u00f8rende stats- og forretningsm\u00e6nd mennesker som serviceleverand\u00f8rer, der efter et regneark s\u00e6ttes i besk\u00e6ftigelse i overensstemmelse med deres specifikke evner.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Charlie Chaplin i “Moderne tider” (1936)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Denne tilgang afspejler Det-verdenen; en verden best\u00e5ende af produktion og forbrug hvor ingen l\u00e6ngere siger Du til nogen eller noget. Det er ogs\u00e5 en tabt verden, siger Buber, hvor \u201cverdenslederne\u201d kun ser ud til at lede. I realiteten kan de imidlertid kun justere sig selv til maskineriet, og det endda kun s\u00e5 l\u00e6nge maskineriet tillader det.<\/p>\n\n\n\n

Martin Buber anerkender menneskets drifter, herunder menneskets vilje til profit <\/em>og vilje til magt, <\/em>som han betragter som naturlige og legitime, s\u00e5 l\u00e6nge de er knyttet til menneskets vilje til menneskelige forhold<\/em>. \u201cDer findes ingen ond drift, f\u00f8r driften l\u00f8sriver sig fra menneskets v\u00e6sen\u201d, siger han, men hvis viljen til profit og magt ikke har del i \u00e5nden og menneskets v\u00e6sen, har de ikke del i livet. Er dette sket, kan vi ikke l\u00e6ngere udbedre manglerne indenfor systemet. Buber mener, at den eneste l\u00f8sning da er en omfalkatring af systemet, og her ser vi hans radikale kritik af \u00f8konomi og stat i sit fulde omfang.<\/p>\n\n\n\n

For at iv\u00e6rks\u00e6tte denne transformation m\u00e5 vi f\u00f8rst genetablere forbindelsen mellem vores arbejde og besiddelser og den h\u00f8jere \u00e5nd. I sig selv har arbejde og besiddelser ingen v\u00e6rdi. Det er kun i kraft af \u00e5nden, at betydning og gl\u00e6de kan flyde ind i alt arbejde. Det moderne menneske vil derfor aldrig finde sand betydning og gl\u00e6de i sit arbejde og besiddelser, f\u00f8r han anerkender den Du-talende og modsvarende \u00e5nd, og at al i sandhed meningsfuld besk\u00e6ftigelse begynder her.<\/p>\n\n\n\n

Vores tilbagevenden og slagtningen af trolden<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Hvordan kan vi som samfund vende tilbage til en mere Jeg-Du orienteret kultur, nu vi l\u00e6nge har v\u00e6ret dybt begravet i Jeg-Det verdenen? For det f\u00f8rste m\u00e5 vi erkende, at det forholder sig s\u00e5dan, siger Buber. Vi er n\u00f8dt til at anerkende virkningerne af den Jeg-Det forst\u00e5else, vi har indlejret os i \u2013 og indlejrer os stadigt mere i med hver lov, hvert domhus, \u201cbudget \u00e5r\u201d og alle andre regler og institutioner, vi rejser under Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5dens \u00e5nd. Hvis vi ikke n\u00e5r denne erkendelse, vil vi nemlig alene betragte vores muligheder fra et Jeg-Det perspektiv og under den fejlopfattelse, at vores eneste mulighed er at leve efter reglerne eller udenfor dem, dvs. acceptere eller beg\u00e5 opr\u00f8r indenfor det eksisterende paradigme. Men det er ikke vejen til Jeg-Du tilstanden, der foruds\u00e6tter et opg\u00f8r med det best\u00e5ende Jeg-Det paradigme.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

If\u00f8lge Buber f\u00e5r man magt over en incubus ved at adressere den ved dens navn. Hvad er en incubus? En incubus er en mandlig d\u00e6mon, der har samleje med kvinder, mens de sover!<\/p>\n\n\n\n

Med andre ord; vi er n\u00f8dt til at adressere den d\u00e6mon, der tager os i vores s\u00f8vn, og vi er n\u00f8dt til at sige det \u00e5bent. Vi er n\u00f8dt til at v\u00e5gne, blive bevidste og bedre til at forholde os til vores eksistens og det potentiale, eksistensen rummer for Jeg-Du forhold. Alts\u00e5 et klassisk eksistentialistisk budskab: V\u00e5gn op, menneske!<\/p>\n\n\n\n

Buber udtrykker det s\u00e5ledes: \u201cDet frie menneske er det, der vil uden vilk\u00e5rlighed. Han tror p\u00e5 virkeligheden; det vil sige, han tror p\u00e5 den reale forbundethed i den reale tohed: Jeg og Du. Han tror p\u00e5 sin bestemmelse [sk\u00e6bne] og at sk\u00e6bnen beh\u00f8ver ham. Den f\u00f8rer ham ikke, den venter p\u00e5 ham. Han m\u00e5 selv g\u00e5 den i m\u00f8de uden at vide, hvor den venter p\u00e5 ham. Han m\u00e5 g\u00e5 ud med hele sit v\u00e6sen; det ved han. Det vil ikke g\u00e5, som mennesket ville det i sin beslutning; men hvad der skal komme, vil kun komme, n\u00e5r mennesket beslutter sig til, hvad det kan ville. Mennesket m\u00e5 ofre sin lille vilje, der er ufri, behersket af ting og drifter, til den store vilje, der bev\u00e6ger sig bort fra at v\u00e6re bestemt og frem mod sin bestemmelse. Da griber mennesket ikke mere ind, og det lader heller ikke blot st\u00e5 til. Det lytter til, hvad der kommer af sig selv, v\u00e6snets vej i verden; ikke for at blive b\u00e5ret af det: for selv at virkeligg\u00f8re det s\u00e5dan, som det \u00f8nsker at blive virkeliggjort af mennesket; der er brug for menneske\u00e5nd og menneskebedrift, menneskeliv og mennesked\u00f8d. Dette menneske tror, sagde jeg: men dermed er der ogs\u00e5 sagt; det g\u00e5r i m\u00f8de\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Mennesket m\u00e5 ofre sin \u201clille vilje\u201d for den \u201cstore vilje\u201d, dvs. afst\u00e5 fra de sm\u00e5 fristelser til fordel for det st\u00f8rre livs- og forholdspotentiale og hans store bestemmelse. Det m\u00e5 han g\u00f8re ved at tr\u00e6de ud i livet med hele sit v\u00e6sen, mens han accepterer, at tingene ikke vil g\u00e5 som planlagt eller \u00f8nsket. I stedet m\u00e5 han lytte til det, der gror, m\u00f8de det med sin fulde \u00e5nd og tilstedev\u00e6relse og aktualisere det, som det aktualiserer ham med, som Buber siger, \u201cmenneske\u00e5nd og menneskebedrift, menneskeliv og mennesked\u00f8d\u201d.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Jeg-Det mennesket derimod er forudbestemt af ting og begivenheder. Han har ikke nogen stor vilje og pr\u00f8ver at s\u00e6tte sit omskiftelige og vilk\u00e5rlige temperament i dets sted; nu dette, nu hint, altid fleksibel i forhold til m\u00e5l og v\u00e6rdier. Med Bubers ord: \u201cHelt uden evne til at bringe et offer er dette menneske, selv om det ogs\u00e5 f\u00f8rer ordet i munden: du kender det p\u00e5, at det aldrig bliver konkret\u201d. Jeg-Det mennesket er det opportunistiske menneske, der altid pr\u00f8ver at \u201chj\u00e6lpe sk\u00e6bnen p\u00e5 vej\u201d, men altid p\u00e5 baggrund af det, det det, <\/em>aldrig Du. For ham er det frie Jeg-Du menneske ikke frit. Han kan simpelthen ikke se ham som fri, men kun som et offer for forandring og usikkerhed. Hvad Jeg-Det mennesket ikke forst\u00e5r er, at Jeg-Du mennesket \u2013 ulig ham selv \u2013 ikke har et form\u00e5l her og et middel der. Jeg-Du mennesket har kun en ting: sin beslutning om at g\u00e5 sin bestemmelse, sin sk\u00e6bne i m\u00f8de. Denne beslutning vil han forny ved hver en korsvej han m\u00f8der. Han tror; han g\u00e5r i m\u00f8de. Men det ikke-troende og vilk\u00e5rlige Jeg-Det menneskes verden savner b\u00e5de offer og n\u00e5de, m\u00f8de og nutid, og er komplet og fuldst\u00e6ndig underlagt m\u00e5l og middel.<\/p>\n\n\n\n

Despoters natur \u2013 Person vs. Ego<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Buber skelner mellem person<\/em> og ego<\/em>. En person siger \u201cJeg er\u201d, medens egoet siger, \u201cdet er s\u00e5dan, Jeg er\u201d. Egoet deltager ikke i nogen aktualitet. Alt er erfaring i ham. Han s\u00e6tter sig i forhold til, <\/em>men g\u00e5r ikke ind<\/em> i et f\u00e6lles forhold <\/em>og pr\u00f8ver at besidde s\u00e5 meget som muligt ved hj\u00e6lp af erfaring og udnyttelse.<\/p>\n\n\n\n

Et menneske er enten i ego- eller person-tilstanden. Som eksempler p\u00e5 Jeg-Du personer n\u00e6vner Buber Sokrates, Goethe og Jesus. Sokrates er Jeg’et <\/em>af uendelige og ligev\u00e6rdige samtaler. Goethes Jeg <\/em>er det Jeg, <\/em>der er et med naturen, og Jesus’ Jeg <\/em>er ubetinget forhold og relation.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men, sp\u00f8rger Buber, hvad sker der \u201chvis et menneskes mission forlanger af ham, at kan alene skal kende sin forbundethed med sin sag og ikke have noget rigtigt forhold til et Dig … s\u00e5ledes at alt omkring ham bliver til et Det, der skal tjene hans sag? Hvordan forholder det sig med Napoleons Jeg-sigen\u201d? Napolen kendte ikke Du-dimensionen og var hverken person eller ego. Snarere er han et eksempel p\u00e5 den sk\u00e6bnesvangre type, der opst\u00e5r en overflod af i farefulde tider; despoten som alt flammer imod, men som selv st\u00e5r i en kold ild: \u201cHan som tusinder har et forhold til, og som selv ikke har et forhold til nogen\u201d. Et menneske som ser p\u00e5 andre, som han ser p\u00e5 sig selv; som en maskine der skal bestemmes, programmeres og bruges til dets form\u00e5l. Et menneske hvis Jeg-sigen ikke er empatisk: \u201cHan taler slet ikke om sig selv, han taler kun ‘ud fra sig selv<\/a>‘\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Det tragiske er, at samtiden kan misforst\u00e5 det d\u00e6moniske menneske og g\u00e5 i ekstase over \u201cherskerpr\u00e6get p\u00e5 den frygtl\u00f8se leders kommanderende pande\u201d, uanset om denne sidder p\u00e5 en Napoleon, en Hitler eller en Trump. Samtiden form\u00e5r ikke at se, at hvad der driver det d\u00e6moniske menneske hverken er en lyst til eller forn\u00f8jelse ved magt. Det tragiske, det virkelige dommedagsscenarie, er langt mindre i\u00f8jnefaldende; det er bestemmelse og fuldkommeng\u00f8relse. Det d\u00e6moniske menneske er n\u00f8dt til <\/em>at handle p\u00e5 en bestemt m\u00e5de, at bev\u00e6ge sig mod et bestemt m\u00e5l, uanset hvor mange Det’er, der kommer i vejen.<\/p>\n\n\n\n

Kritik af Buber<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber ovenst\u00e5ende giver en ide om Martin Bubers fascinerende verden. Som sagt i indledningen er han sv\u00e6r at l\u00e6se. Han udtaler sig ofte p\u00e5 baggrund af brede generaliseringer om menneskeheden. Her kunne man i det mindste forvente, at han var koncis og ligefrem, men ogs\u00e5 her benytter han poetiske vendinger og indviklede s\u00e6tningskonstruktioner. Han fremst\u00e5r derfor ofte meget pr\u00e6tenti\u00f8s og kan v\u00e6re en byrde at l\u00e6se. Jeg sukkede i hvert fald ofte under l\u00e6sningen og havde mange gange lyst til at give op.<\/p>\n\n\n\n

Hans manglende pr\u00e6cision forstyrrer ogs\u00e5 hans tanker. For eksempel skelner han meget strikt mellem Jeg-Du og Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5derne, men det er formentlig mere rigtigt at h\u00e6vde, at v\u00e6rem\u00e5derne befinder sig p\u00e5 et kontinuum. I den ene ekstrem af Jeg-Du v\u00e6rem\u00e5den kan vores v\u00e6rem\u00e5de sammenlignes med fostertilstanden, hvor Jeg og Du er \u00e9t. I Jeg-Det v\u00e6rem\u00e5den er den yderste ekstrem despoten, der slet ikke kender til eksistensen af noget Du.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Men selvom Bubers mangel p\u00e5 pr\u00e6cision kan begr\u00e6des, kan hans entusiasme og vigtigheden af hans budskab ikke; Der kan opstilles mange argumenter for, at det moderne menneske stadigt mere lukker sig ind i en tilgang til verdenen, hvor alt skal kunne forklares og kommes p\u00e5 formel. Fra barnsben g\u00e5r jagten ind p\u00e5 det gode liv, uddannelse og karriere, rejser og oplevelser, familie, b\u00f8rn og i dag ogs\u00e5 personlig branding p\u00e5 sociale medier, plasticbehandlinger mv. Alle disse tiltag baserer sig i et eller andet omfang p\u00e5, at vi kan planl\u00e6gge os frem til det gode liv. Og retning skal der da utvivlsomt ogs\u00e5 til. Bubers inderligt f\u00f8lte budskab er blot, at disse tiltag kun har reelle, livsb\u00e6rende kvaliteter, hvis de alle f\u00f8rst og sidst har som m\u00e5l at fremme vores forhold til hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/h2>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber ovenst\u00e5ende lange sammenfatning af hans tanker har \u00e5bnet dine \u00f8jne for dette synspunkt. Og i hvert fald giver artiklen dig et godt udgangspunkt, hvis du har f\u00e5et mod p\u00e5 at l\u00e6se hans originale v\u00e6rker.<\/p>\n\n\n\n

Hvis du vil blive klogere p\u00e5 en anden religi\u00f8s eksistentialist, kan du her l\u00e6se om S\u00f8ren Kierkegaard<\/a>, hvis tanker p\u00e5 en r\u00e6kke omr\u00e5der minder om Bubers. Ligeledes er her et link til Bubers samtidige forfatter, Franz Kafka, der ogs\u00e5 er optaget af livets store sp\u00f8rgsm\u00e5l<\/a>. Kafka h\u00f8rte i \u00f8vrigt en forel\u00e6sning af Buber i Prag, men var ikke synderligt imponeret. Sprogligt ligger de da ogs\u00e5 s\u00e5 langt fra hinanden, som man kan forestille sig (senere talte Kafka dog varmere om Buber). Endelig er her et link til min artikel om Irvin Yalom og hans syn p\u00e5 eksistentiel isolation<\/a> som et af tilv\u00e6relsens ultimative anliggender.<\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Et godt forhold sl\u00e5r brecher i den v\u00e6ldige ensomheds mure, modificerer dens strenge lov og sl\u00e5r hen over afgrunden af r\u00e6dsel for universet bro fra den ene alene-v\u00e6ren til den anden”, lyder det fra Martin Buber. Men hvordan \u00e5bner vi os for den anden?<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":3456,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[32,62],"tags":[],"class_list":["post-2890","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-eksistentiel-isolation","category-martin-buber"],"acf":[],"yoast_head":"\nMartin Buber - Om Jeg-Du vs. Jeg-Det - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Artikel om Martin Buber og hans dialogbaserede og religi\u00f8se eksistentialisme, der fokuserer p\u00e5 Jeg-Du vs. Jeg-Det forholdet\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Martin Buber - Om Jeg-Du vs. Jeg-Det - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Artikel om Martin Buber og hans dialogbaserede og religi\u00f8se eksistentialisme, der fokuserer p\u00e5 Jeg-Du vs. Jeg-Det forholdet\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2021-07-09T09:56:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-06-03T15:27:49+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1111\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"465\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"25 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Martin Buber – Om Jeg-Du vs. Jeg-Det\",\"datePublished\":\"2021-07-09T09:56:00+00:00\",\"dateModified\":\"2025-06-03T15:27:49+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/\"},\"wordCount\":5331,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg\",\"articleSection\":[\"Eksistentiel isolation\",\"Martin Buber\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/\",\"name\":\"Martin Buber - Om Jeg-Du vs. Jeg-Det - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg\",\"datePublished\":\"2021-07-09T09:56:00+00:00\",\"dateModified\":\"2025-06-03T15:27:49+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"Artikel om Martin Buber og hans dialogbaserede og religi\u00f8se eksistentialisme, der fokuserer p\u00e5 Jeg-Du vs. Jeg-Det forholdet\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg\",\"width\":1111,\"height\":465},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2021\\\/07\\\/09\\\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Martin Buber – Om Jeg-Du vs. Jeg-Det\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Martin Buber - Om Jeg-Du vs. Jeg-Det - Skeleton-Man","description":"Artikel om Martin Buber og hans dialogbaserede og religi\u00f8se eksistentialisme, der fokuserer p\u00e5 Jeg-Du vs. Jeg-Det forholdet","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Martin Buber - Om Jeg-Du vs. Jeg-Det - Skeleton-Man","og_description":"Artikel om Martin Buber og hans dialogbaserede og religi\u00f8se eksistentialisme, der fokuserer p\u00e5 Jeg-Du vs. Jeg-Det forholdet","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2021-07-09T09:56:00+00:00","article_modified_time":"2025-06-03T15:27:49+00:00","og_image":[{"width":1111,"height":465,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"25 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Martin Buber – Om Jeg-Du vs. Jeg-Det","datePublished":"2021-07-09T09:56:00+00:00","dateModified":"2025-06-03T15:27:49+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/"},"wordCount":5331,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg","articleSection":["Eksistentiel isolation","Martin Buber"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/","name":"Martin Buber - Om Jeg-Du vs. Jeg-Det - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg","datePublished":"2021-07-09T09:56:00+00:00","dateModified":"2025-06-03T15:27:49+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"Artikel om Martin Buber og hans dialogbaserede og religi\u00f8se eksistentialisme, der fokuserer p\u00e5 Jeg-Du vs. Jeg-Det forholdet","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_4146-Pano_cropped.jpeg","width":1111,"height":465},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2021\/07\/09\/martin-buber-jeg-du-vs-jeg-det\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Martin Buber – Om Jeg-Du vs. Jeg-Det"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2890","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2890"}],"version-history":[{"count":146,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2890\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5445,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2890\/revisions\/5445"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3456"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2890"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2890"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2890"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}