Hvordan kan det nu h\u00e6nge sammen?<\/p>\n\n\n\n
Det biologiske imperativ om overlevelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\nSom alle andre dyr er mennesket f\u00f8dt med en biologisk str\u00e6ben efter overlevelse. I mods\u00e6tning til andre dyr ved mennesket imidlertid, at uanset hvad vi g\u00f8r, vil vi f\u00f8r eller siden tabe kampen til d\u00f8den. Det er en dybt bekymrende indsigt. Vi vil g\u00f8re n\u00e6sten alt for at bevare livet. Alligevel skal vi leve med visheden om, at vores str\u00e6ben efter at leve n\u00e5r som helst kan<\/em> og uundg\u00e5eligt vil<\/em> lide nederlag.<\/p>\n\n\n\nHvordan vi h\u00e5ndterer angsten for d\u00f8den<\/strong><\/h4>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Looking-for-Answers_Religion_Science_Church_Questions.png\")
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket ville blive handlingslammet, hvis det konstant bekymrede sig om sin uundg\u00e5elige undergang. Vi er derfor n\u00f8dt til at undertrykke bevidstheden om d\u00f8den, hvilket vi g\u00f8r p\u00e5 to m\u00e5der. Vores f\u00e6lles kulturelle verdenssyn \u2013 dvs. de overbevisninger vi skaber til at forklare virkeligheden med \u2013 giver os en fornemmelse af mening og retningslinjer for vores adf\u00e6rd p\u00e5 jorden. Samtidig lover vores f\u00e6lles kulturelle verdenssyn en form for ud\u00f8delighed ved at g\u00f8re os til en del af noget st\u00f8rre, som vil best\u00e5, lang tid efter vi er g\u00e5et bort.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Self-esteem.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen anden vigtige ressource til at undertrykke vores d\u00f8dsangst er f\u00f8lelsen af personlig betydning, ogs\u00e5 kendt som selvv\u00e6rd. Uanset om vores selvv\u00e6rd bygger p\u00e5 at v\u00e6re den hurtigste l\u00f8ber i verden eller den bedste til at g\u00e6tte vinderen af l\u00f8rdagens fodboldkamp, udg\u00f8r selvv\u00e6rd den enkeltes fundament for en tro p\u00e5, at vedkommende er et betydningsfuldt v\u00e6sen med noget at byde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
At d\u00f8mme en prostitueret <\/strong><\/h4>\n\n\n\nI et fors\u00f8g i USA blev 22 byretsdommere pr\u00e6senteret for en sag, hvor en prostituteret skulle have fastsat en kaution for tr\u00e6kkeri. Det typiske kautionsbel\u00f8b i denne type sager var 50 USD, hvilket ogs\u00e5 var det bel\u00f8b, kontrolgruppen fastsatte. Hvis dommerne kort f\u00f8r afg\u00f8relsen var blevet mindet om deres egen d\u00f8d, blev kautionsbel\u00f8bet imidlertid i gennemsnit sat til 455 USD, dvs. mere end ni gange s\u00e5 meget.* Vi betragter normalt dommere som rationelle eksperter, der alene afg\u00f8r sager p\u00e5 baggrund af fakta. Hvad skete der?<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge Terror Management Teori er forklaringen, at dommerne s\u00f8gte at l\u00e6gge afstand til deres d\u00f8dsangst ved at fremme og opretholde deres kulturelle verdenssyn. Ved at fasts\u00e6tte en h\u00f8jere kaution for en person, der forbr\u00f8d sig mod den almene kultur, bekr\u00e6ftede og underbyggede de det f\u00e6lles, kulturelle verdenssyn og dermed et af deres egne v\u00e6rn mod angsten for d\u00f8den. <\/p>\n\n\n\n
* Dommerne blev mindet om personlig d\u00f8d vha. to sp\u00f8rgsm\u00e5l; (1) Beskriv kort de f\u00f8lelser tanken om din egen d\u00f8d v\u00e6kker i dig, og (2) beskriv s\u00e5 godt du kan, hvad du tror, vil ske med dig, mens du fysisk d\u00f8r og efter, du er afg\u00e5et ved d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
Tingenes orden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Child_KKK_Police_.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nTingenes orden <\/em>er et syn p\u00e5 verdenen s\u00e5 dybt indgroet i os, at praktisk taget alt vi t\u00e6nker, f\u00f8ler og g\u00f8r er formet af det. Dets dybeste r\u00f8dder g\u00e5r tilbage til vores tidligste barndom, hvor den prim\u00e6re kilde til vores oplevelse af psykologisk sikkerhed er vores for\u00e6ldres k\u00e6rlighed og beskyttelse. Oplevelsen af at f\u00f8le os gode og v\u00e6rdsatte udvikler vores selvv\u00e6rd \u2013 is\u00e6r som b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\nI l\u00f8bet af vores opv\u00e6kst bombarderes vi med signaler om, hvad der er godt og d\u00e5rligt, og gradvis optager vi indtrykkene i det skema, der udg\u00f8r tingenes orden<\/em>.<\/p>\n\n\n\nOmkring tre\u00e5rsalderen begynder d\u00f8dsbevidsheden at g\u00f8re sin entre, og snart g\u00e5r den forf\u00e6rdelige sandhed op for os. D\u00f8den er ikke blot en uheldig tildragelse, der kan ramme de gamle. D\u00f8den rammer alle, inklusiv os selv.<\/p>\n\n\n\n
Denne indsigt er monumental. S\u00e5 snart b\u00f8rn indser, at de, s\u00e5vel som deres mor og far, er skr\u00f8belige og endelige, overtager kulturen for\u00e6ldrenes rolle som garant for ligev\u00e6gt og sikkerhed. Med \u00e9t fremst\u00e5r guddomme, sociale autoriteter og institutioner som mere stabile og varige.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8t op om flaget<\/strong><\/h4>\n\n\n\nN\u00e5r tilf\u00e6ldigt udvalgte tyskere blev interviewet foran en detailhandel, udviste de ikke nogen s\u00e6rlig fork\u00e6rlighed for tyske produkter. Men n\u00e5r det samme interview foregik foran en kirkeg\u00e5rd, foretrak de adspurgte tyske biler og feriesteder fremfor udenlandske alternativer.<\/p>\n\n\n\n
En anden unders\u00f8gelse viste, at n\u00e5r en tilf\u00e6ldigt udvalgt gruppe personer blev mindet om deres egen d\u00f8delighed, var de modvillige til at benytte objekter, der er s\u00e6rligt ladet med symbolsk og kulturel betydning til form\u00e5l, der kunne forekomme blasfemiske, f.eks. at benytte et kors som hammer eller et flag til at filtrere farvet v\u00e6ske.<\/p>\n\n\n\n
Men det er ikke nok at v\u00e6re udstyret med en opfattelse af tingenes orden. Mennesker er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at f\u00f8le, at de leverer et v\u00e6rdifuldt bidrag til deres verden.<\/p>\n\n\n\n
Selvv\u00e6rd: Tapperhedens kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Hero_Parenting_Children_dad.jpg\")
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nSelvv\u00e6rd er oplevelsen af at v\u00e6re et v\u00e6rdifuldt medlem af et meningsfuldt univers. Jeg betyder noget i en verden, der betyder noget. <\/em>Denne oplevelse af personlig betydning holder vores dybeste frygt p\u00e5 afstand. Om vi kaldes \u201cdoktor\u201d, \u201cadvokat\u201d eller \u201celsket moder\u201d er uden betydning. Det afg\u00f8rende er, at vi ved at leve op til nogle kulturelle roller og v\u00e6rdier f\u00f8ler, at vi tager del i en symbolsk virkelighed, som \u2013 p\u00e5 et dybt plan – hj\u00e6lper os med at overskride (transcendere) vores flygtige biologiske eksistens.<\/p>\n\n\n\nSelvv\u00e6rd er derfor kilden til vores mentale velbefindende, men det er mere end et abstrakt, psykologisk begreb. Selvv\u00e6rd f\u00f8les dybt og fysisk i vores krop. Unders\u00f8gelser viser f.eks., at personer, der baserer deres selvv\u00e6rd p\u00e5 fysisk styrke, havde et st\u00e6rkere h\u00e5ndtryk og intention om at tr\u00e6ne mere efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Ulykken ved lavt selvv\u00e6rd<\/strong><\/h4>\n\n\n\nSelvv\u00e6rd kan kollapse p\u00e5 to m\u00e5der. Enkeltindivider eller grupper af individer kan miste troen p\u00e5 deres kulturelle verdenssyn, f.eks. pga \u00f8konomisk ustabilitet, kirke- og sportsskandaler eller politisk polarisering. Ligeledes kan enkeltindivider opleve, at de ikke kan leve op til de kulturelle forventninger, f.eks. pga uopn\u00e5elige sk\u00f8nhedsidealer.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Depression_Battle_Robin-Williams_Sad-Clown.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMen da selvv\u00e6rd er menneskets bolv\u00e6rk mod deres dybeste angst, vil de g\u00f8re stort set hvad som helst for at genvinde selvv\u00e6rdet. Jagten p\u00e5 selvv\u00e6rd bliver herved den afg\u00f8rende kraft bag stort set alt, hvad mennesket \u00f8nsker sig i livet. Den amerikanske filosof William James (1842-1910) beskrev det s\u00e5ledes;<\/p>\n\n\n\n
\nEn mands selv er den totale sum, af alle de ting han kan kalde sit; ikke kun hans krop og hans mentale kr\u00e6fter, men ogs\u00e5 hans t\u00f8j og hans hus, hans kone og b\u00f8rn, hans forf\u00e6dre og venner, hans ry og arbejde, hans land og heste, hans yacht og bankkonto. Alle disse ting giver ham samme oplevelse. Hvis de vokser og gror, triumferer han; hvis de svinder hen og visner, f\u00f8ler han sig fortabt.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Self-esteem_hair.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen mentale n\u00e6ring, vi f\u00e5r gennem vores selvv\u00e6rd, er fuldt ud lige s\u00e5 vigtig, som den fysiske n\u00e6ring vi f\u00e5r, gennem den mad vi indtager. Mangler vi selvv\u00e6rd, bliver vi tilbageholdende og forfalder let til selvdestruktive og aggressive udbrud. Har vi masser af selvv\u00e6rd, f\u00f8ler vi os opmuntret og entusiastiske.<\/p>\n\n\n\n
Opfindelsen af det overnaturlige<\/strong><\/h3>\n\n\n\nHvad skete der, da en livsform, der gennem milliarder af \u00e5rs evolution var skabt til at overleve uanset omkostningerne, opdagede, at den var d\u00f8mt til at tabe kampen?<\/p>\n\n\n\n
Som ren og sk\u00e6r kendsgerning er den opdagelse uantagelig. Vores forf\u00e6dre benyttede derfor deres forestillingsevne til at skabe en overnaturlig verden, hvor d\u00f8den hverken var endelig eller uigenkaldelig.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Religion_Afterlife_Heaven.jpg\")
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nF\u00f8rst skabte de ideen om sj\u00e6len, <\/em>som gjorde det muligt for mennesket at undvige d\u00f8den ved at opfatte sig selv som mere end blot fysiske v\u00e6sener. Siden kom ritualer til, der forst\u00e6rkede vores tro samtidig med, at de blev h\u00e5ndgribelige beviser p\u00e5, at den usynlige verden eksisterede og at vi kunne kontrollere den. P\u00e5 samme m\u00e5de bidrog kunst, som fx hulemalerier, med at g\u00f8re det ubegribelige begribeligt ved at tilbyde konkrete tegn og symboler p\u00e5 en overnaturlig verden.<\/p>\n\n\n\nEfterh\u00e5nden som sproget udviklede sig, begyndte vores forf\u00e6dre at stille de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som uundv\u00e6rligt m\u00e5 opst\u00e5 hos selvbevidste v\u00e6sener: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er meningen med min eksistens? Og hvad sker der, n\u00e5r jeg d\u00f8r? Med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l blev narrative skildringer af det overnaturlige b\u00e5de mulige og n\u00f8dvendige.<\/p>\n\n\n\n
Myter tilbyder det narrative grundlag for ritualer og skaber med inddragelse af kunst fundamentet for religion, der herefter tjener til at regulere alle aspekter af social opf\u00f8rsel. Religion afgr\u00e6nser, hvordan vi skal forholde os indbyrdes og tilbyder en form\u00e5lsorienteret, moralsk opfattelse af eksistensen, hvor sj\u00e6len kan forts\u00e6tte med at eksistere efter vores fysiske d\u00f8d. Hertil gav religion vores forf\u00e6dre \u2013 som religion giver os \u2013 en oplevelse af f\u00e6llesskab og en f\u00e6lles virkelighed, som muliggjorde, at store grupper af mennesker blev i stand til at leve og arbejde sammen.<\/p>\n\n\n\n
Bogstavelig og symbolsk ud\u00f8delighed<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMennesket har jagtet ud\u00f8delighedens formel siden tidernes morgen gennem kemi, magiske steder, frugter og b\u00e6r, Taoisme mv. I moderne tid tilbydes nedfrysning af hele kroppen eller blot hjernen, som s\u00e5 kan genopv\u00e6kkes p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Hertil jagter folk symbolsk ud\u00f8delighed. Vi \u00f8nsker at efterlade vores m\u00e6rke; vi vil have oplevelsen af, at noget af os forbliver og varer ved ogs\u00e5 efter vores fysiske d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Veje til ud\u00f8delighed<\/strong> – gener, penge, ber\u00f8mmelse<\/strong><\/h4>\n\n\n\nEn m\u00e5de at opn\u00e5 symbolsk ud\u00f8delighed er igennem vores familie, enten via gener eller deres minde om os. Ber\u00f8mmelse og penge er andre veje. Hvis du har r\u00e5d til de finere ting i livet, l\u00e6gger folk m\u00e6rke til dig. Du f\u00f8ler, at du er speciel og s\u00e6rligt v\u00e6rdsat \u2013 m\u00e5ske endda af guderne, der har kastet deres lys p\u00e5 dig. Og derved vokser dit selvv\u00e6rd, dette kritiske bolv\u00e6rk mod vores angst for d\u00f8den.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Bentley.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nUnders\u00f8gelser viser, at folks interesse i at eje et luksusprodukt \u00f8ges efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d. I et andet studie udviste polakker, der blev sat til at t\u00e6lle penge, mindre d\u00f8dssangst end andre polakker, der var sat til at t\u00e6lle blankt papir af samme st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n
Heroisk nationalisme og karismatiske ledere<\/strong><\/h4>\n\n\n\nMennesket kan ogs\u00e5 opleve symbolsk ud\u00f8delighed via et sl\u00e6gtsskab med en heroisk sag eller nation, som vil vare evigt. Nationalisme antager endog en s\u00e6rligt velsignet dimension, n\u00e5r gruppeidentitet tilf\u00f8jes en fornemmelse af at tilh\u00f8re et udvalgt folk.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Trump_Saviour_Transcendence_Hitler-594x1024.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket har ogs\u00e5 en udtalt tendens til at fatte sympati for \u201cst\u00e6rke ledere\u201d, der udviser en konfliktfri overbevisning. Dette g\u00e6lder s\u00e6rligt i tider pr\u00e6get af usikkerhed og omv\u00e6ltninger. S\u00e5ledes har eksperimenter p\u00e5vist, at folk efter at v\u00e6re blevet p\u00e5mindet om personlig d\u00f8d er otte gange mere tilb\u00f8jelige til at stemme p\u00e5 en person, hvis budskab lyder \u201cI er ikke blot almindelige indbyggere, I er del af en s\u00e6rlig nation\u201d end en person, hvis budskab er, \u201cjeg opfordrer alle indbyggere til at tage en aktiv rolle i at udvikle deres land. Jeg ved, at hver enkelt af os kan g\u00f8re en forskel.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Vi l\u00e6nges efter st\u00e6rke ledere, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn udfordres. Den st\u00e6rke leder form\u00e5r s\u00e5ledes ikke blot at (gen)bekr\u00e6fte tiltroen til vores kulturelle verdenssyn. N\u00e5r vi stemmer p\u00e5 den karismatiske, st\u00f8rre-end-livet leder, h\u00e5ber vi ogs\u00e5, at en smule af hans eller hendes magiske aura af ur\u00f8rlighed og ud\u00f8delighed vil smitte af p\u00e5 os<\/p>\n\n\n\n
Den farlige anden og menneskelig \u00f8del\u00e6ggelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\nTroen p\u00e5 vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd udfordres ogs\u00e5, n\u00e5r vi m\u00f8der folk med anderledes opfattelser. Anerkendelse af deres \u201csandheder\u201d stiller nemlig n\u00f8dvendigvis sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores “sandheder”. Aboriginerne troede f.eks. p\u00e5, at deres forf\u00e6dre blev til firben, der siden blev til mennesker igen. Hvis den beretning er trov\u00e6rdig, m\u00e5 vores tro p\u00e5, at Adam blev skabt i Guds billede, og at verden blev skabt af Gud p\u00e5 seks dage i det mindste v\u00e6re suspekt. Heraf den totale \u00f8del\u00e6ggelse og foragt for den aboriginske kultur.<\/p>\n\n\n\n
Men truslen fra anderledes trossystemer r\u00e6kker langt dybere end gensidigt, uforenelige skabelsesberetninger. Truslen kommer fra alt, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores anerkendte meninger og form\u00e5l. Vi m\u00e5 derfor finde m\u00e5der, vi kan im\u00f8deg\u00e5 disse trusler p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Undvigelse og dehumanisering<\/strong><\/h4>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/06\/Remembrance_Family_War_Soldier_Child_Meaning_Dead-Italian-soldier-holding-a-photograph-of-his-child-north-Africa-WWII-c.-1940s.jpeg\")
Dr\u00e6bt italiensk soldat med et foto af sit barn, Nord-Afrika, Anden Verdenskrig, omkr. 1940<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\nVores f\u00f8rste psykologiske forsvarsmekanisme er at undvige og latterligg\u00f8re dem, der har anderledes opfattelser end os. Denne tendens til at latterligg\u00f8re andre er s\u00e6rlig udtalt efter at v\u00e6re p\u00e5mindet om d\u00f8den. Studier viser s\u00e5ledes, at kristne nedg\u00f8r j\u00f8der, h\u00f8jreorienterede ford\u00f8mmer venstreorienterede (og vice versa), italienere foragter tyskere, og alle g\u00f8r grin med immigranter efter at v\u00e6re mindet om deres egen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Vores anden forsvarsmekanisme er at vise disse vildledte og syndige mennesker \u201clyset\u201d og overbevise dem om vores verdenssyn. Eller vi kan t\u00e6mme deres verdenssyn ved at optage de dele af det, som vi finder attraktivt i vores eget verdenssyn. Det kan f.eks. forklare, at mainstream-kulturen f\u00f8rst stod i opposition til hippie-kulturen, for siden at optage dennes musik, jeans og granola youghurt i sin kultur. <\/p>\n\n\n\n
Og hvis disse taktikker ikke virker, kan vi altid udslette den skr\u00e6mmende fremmede. Uanset hvad der m\u00e5tte true vores verdenssyn; Hungersn\u00f8d, \u00f8konomiske omv\u00e6ltninger, ungdomsopr\u00f8r. Hvad end \u00e5rsagen er: det er deres <\/em>fejl.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Mutual-destruction-1024x576.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDet triste er, at vi mennesker \u00f8nsker<\/em> en syndebuk, vi kan pege p\u00e5 som \u00e5rsagen til vores problemer, og denne syndebuk kan v\u00e6re hvem og hvad som helst. \u201cHvis bare vi kunne blive fri for…., ville alle vores problemer v\u00e6re l\u00f8st\u201d!<\/p>\n\n\n\nUdryd dem!<\/strong><\/p>\n\n\n\nEn r\u00e6kke fors\u00f8g viste, at p\u00e5mindelser om personlig d\u00f8d fik israelere til at betragte angreb p\u00e5 pal\u00e6stinensere som mere berettiget, ligesom st\u00f8tten til et forebyggende atomangreb p\u00e5 Iran steg. Modsat \u00f8gede p\u00e5mindelsen om personlig d\u00f8d iranske studerendes st\u00f8tte til martyrangreb mod USA, ligesom de studerende udviste st\u00f8rre interesse i at blive selvmordsbombere.<\/p>\n\n\n\n
Krop og sj\u00e6l: En sv\u00e6r balance<\/strong><\/h3>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/neck-elongation.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nBevidstheden om d\u00f8den er ikke s\u00e5 let at forn\u00e6gte, n\u00e5r vi er bevidste om vores status som medlemmer af dyreriget. Vi er derfor n\u00f8dt til at adskille os fra dyrene, og g\u00f8re vores kroppe til kulturelle symboler, der udstr\u00e5ler sk\u00f8nhed og styrke og som tilsl\u00f8rer, at vi er del af dyreriget. Figenbladet var den f\u00f8rste kropsudsmykning, siden kom makeup og hudprodukter til, plasticoperationer, forl\u00e6ngelse af halsen, hoved, fod og tand deformering etc. Alt for at distancere os fra dyrene. Man kan anskue Biblens budskab om, at kun mennesket er skabt i Guds billede i samme lys. <\/p>\n\n\n\n
Sex, krop og d\u00f8d<\/strong><\/h4>\n\n\n\nSex volder et s\u00e6rligt problem i forhold til vores d\u00f8dsangst, fordi sex f\u00f8rst og fremmest er en klar p\u00e5mindelse om vores animalske natur. Udover urinering og aff\u00f8ring er sex det t\u00e6tteste mennesker kommer p\u00e5 at opf\u00f8re sig som rene dyr. Sex og d\u00f8d er derfor t\u00e6t forbundne, og vi h\u00e5ndterer vores d\u00f8dsangst ved at forlene sex med symbolsk betydning, k\u00e6rlighed og romantik. P\u00e5 den m\u00e5de forvandles sex fra at v\u00e6re noget rent animalsk til noget sublimt og unikt menneskeligt, hvorved det psykologisk bliver sikrere.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 samme m\u00e5de minder f\u00f8dsel og menstruation os for meget om vores dyriskhed. Unders\u00f8gelser viser da ogs\u00e5, at kvinder bliver betragtet som mindre tiltr\u00e6kkende, hvis testpersonen forinden er blevet mindet om kvinders cyklus, og det g\u00e6lder vel at m\u00e6rke, uanset om testpersonen er mand eller kvinde.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8den n\u00e6r og fjern<\/strong><\/h3>\n\n\n\nHvad sker der, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd ikke kan forhindre tanken om d\u00f8d i at dukke op?<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/Culture_Pizza_Obesity.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket benytter to s\u00e6rlige psykologiske forsvarsmekanismer til at h\u00e5ndtere tanker om d\u00f8d. N\u00e5r vi er bevidst om vores d\u00f8dstanker (dvs. umiddelbart efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d), benytter vi vores proximale (n\u00e6r) <\/em>forsvarsmekanismer. Det vil sige rationelle og rationaliserende aktiviteter, hvis m\u00e5l er at fjerne d\u00f8dstankerne fra vores bevidsthed. Det kan vi g\u00f8re ved at distrahere os selv eller undertrykke tankerne, f.eks. ved at spise, drikke, dyrke motion og sport, se tv, g\u00e5 p\u00e5 internettet mv.<\/p>\n\n\n\nI mods\u00e6tning hertil v\u00e6kker ubevidste tanker om d\u00f8d (dvs. tanker lidt tid efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d) vores distale (fjern) <\/em>forsvarsmekanismer. Disse forsvarsmekanismer har ingen logisk relation til d\u00f8dsproblemet som s\u00e5dan. H\u00e5rdere straffe til prostituerede, afstandtagen fra folk der v\u00e6rds\u00e6tter andre kulturelle v\u00e6rdier eller k\u00f8b af luksusprodukter for at \u00f8ge vores selvv\u00e6rd p\u00e5virker ikke den kendsgerning, at vi skal d\u00f8. Men alligevel d\u00e6mper denne slags handlinger vores angst for d\u00f8den, fordi de underbygger vores tro p\u00e5, at vi vil leve evigt i en eller anden fysisk eller symbolsk form efter vores d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\nVores n\u00e6r og fjern forsvarsmekanismer forklarer, hvorfor de fleste mennesker h\u00e6vder, at de ikke t\u00e6nker p\u00e5 eller er p\u00e5virket af tanker om d\u00f8den. I hverdagen s\u00f8rger n\u00e6r forsvarsmekanismerne for, at vi kan undertrykke eller distrahere os selv fra de l\u00f8bende p\u00e5mindelser om d\u00f8d \u2013 poserne under \u00f8jnene, de gr\u00e5 h\u00e5r, nyheder om jordsk\u00e6lv og bombninger fjerne steder mv.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage p\u00e5 kontoret sl\u00e5r vores fjern forsvarsmekanismer til. Vi dagdr\u00f8mmer om at f\u00e5 firmaets h\u00f8jeste bonus og blive n\u00e6vnt i nyt\u00e5rstalen. S\u00e5 bliver vi vigtige og anerkendte mennesker i et meningsfuldt univers og dermed v\u00e6rdige kandidater til at transcendere d\u00f8den via ud\u00f8delighed.<\/p>\n\n\n\n
Som en lus mellem to negle<\/strong><\/h3>\n\n\n\nUanset hvordan vi konfronterer forestillingen om d\u00f8den, bygger vores f\u00f8lelser, tanker og handlinger p\u00e5 et kulturelt konstrueret tingenes orden<\/em>, og nogle verdenssyn peger os i mere b\u00e6redygtige retninger end andre.<\/p>\n\n\n\nFor nogle er livet enkelt. Ting er enten gode eller d\u00e5rlige. Der er ikke noget imellem. Denne tilgang fostrer et sort-og-hvidt syn p\u00e5 verdenen med eksplicitte retningslinjer for, hvordan man opn\u00e5r ud\u00f8delighed. Det tilbyder herved en forf\u00f8rende oplevelse af psykologisk sikkerhed for dem, der tilslutter sig det, men kan ogs\u00e5 opmuntre en os-mod-dem mentalitet, der \u00f8ger gruppekonflikter.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/bertrand-russell-image_fools-and-fanatics_wisdom.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nFor andre er ting n\u00e6sten aldrig udelukkende gode eller d\u00e5rlige. Der er altid lidt d\u00e5rligt i godt og lidt godt i d\u00e5rligt. Denne tilgang betyder accept af, at mening og v\u00e6rdi er menneskelige kreationer. Vi beh\u00f8ver derfor ikke at godtage den opfattelse af virkeligheden, som andre vil p\u00e5dutte os og kan jagte vores egen. Men det er et udfordrende sted at v\u00e6re psykologisk set. Angsten lurer altid.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi er fanget. \u00c9n tilgang tilbyder psykologisk sikkerhed, men kan have forf\u00e6rdelige omkostninger for dem, der bliver ofre for selvretf\u00e6rdige korstog, der vil rense jorden for det onde. Den anden tilgang tilbyder m\u00e5ske et mere omsorgsfuldt og medf\u00f8lende syn p\u00e5 verden, men er i mindre grad i stand til at d\u00e6mpe d\u00f8dsangsten. P\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de er vi n\u00f8dt til at udvikle verdenssyn, som b\u00e5de tilbyder en tilstr\u00e6kkelig oplevelse af psykologisk sikkerhed, men som ogs\u00e5 rummer tolerance og accept af anderledes t\u00e6nkende.<\/p>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r vi?<\/strong><\/h4>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/05\/George-Carlin_God_Belief_Enemy.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nIf\u00f8lge den eksistentialistiske psykoterapeut, Irvin Yalom, kommer ingen, der kaster sig ud i en st\u00f8rre selvransagelse uden om d\u00f8den, \u201cfor det er en af den modne voksnes hovedopgaver at komme overens med forfaldets og sv\u00e6kkelsens kendsgerninger. N\u00e5r illusionen om ud\u00f8delighed brister, f\u00f8ler mange mennesker, at havde de blot vidst, virkelig vidst dette noget f\u00f8r, ville de have levet deres liv anderledes\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Vi er derfor n\u00f8dt til at konfrontere vores d\u00f8delighed. N\u00f8dt til at erkende, at selvom forestillingen om vores d\u00f8delighed er angstprovokerende, kan den ogs\u00e5 g\u00f8re vores liv til noget sublimt ved at lade livet med mod, medf\u00f8lelse og en bekymring for og hensyntagen til kommende generationer.<\/p>\n\n\n\n
Handler du af frygt, eller fordi du bliver manipuleret af andre? Er du drevet af rigide forsvarsmekanismer eller g\u00e5r du efter m\u00e5l i livet, du oprigtigt v\u00e6gter h\u00f8jt? N\u00e5r du interagerer med andre, overvejer du s\u00e5, hvordan deres angst for d\u00f8den p\u00e5virker deres handlinger, og hvordan din egen angst for d\u00f8den p\u00e5virker dine handinger? <\/p>\n\n\n\n
Ved at stille og besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kan vi m\u00e5ske \u00f8ge vores egen og andres gl\u00e6de ved livet og have en positiv virkning p\u00e5 vores omgivelser.<\/p>\n\n\n\n
Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\nFor at l\u00e6re mere om d\u00f8dens rolle i livet vil jeg varmt anbefale dig at l\u00e6se \u201cThe Worm at the Core\u201d af Sheldon Solomon, Jeff Greenberg & Tom Pyszczynski<\/a>, som denne artikel er baseret p\u00e5. Det er en kort, letl\u00e6st og tankev\u00e6kkende bog, hvor du ogs\u00e5 kan l\u00e6re om mange flere fors\u00f8g og unders\u00f8gelser, der underbygger p\u00e5standen om, at angsten for d\u00f8den har en indgribende virkning p\u00e5 mennesket i b\u00e5de stort og sm\u00e5t.<\/p>\n\n\n\nForfatterne bygger i \u00f8vrigt deres teori p\u00e5 antropolog og Pulitzer prisvinder Ernest Beckers bog \u201cThe Denial of Death\u201d<\/a>, som du ogs\u00e5 kan l\u00e6se en introduktion til p\u00e5 denne side.<\/p>\n\n\n\nOg hvis tankerne har fanget din interesse, kan du her finde min introduktion til Irvin Yaloms tanker om menneskets angst for d\u00f8den<\/a>, en introduktion til S\u00f8ren Kierkegaard<\/a> og psykoterapeut og KZ-lejr overlever Viktor Frankls tanker om mening og d\u00f8d<\/a>.<\/p>\n\n\n\nSkeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n
Hvordan vi h\u00e5ndterer angsten for d\u00f8den<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket ville blive handlingslammet, hvis det konstant bekymrede sig om sin uundg\u00e5elige undergang. Vi er derfor n\u00f8dt til at undertrykke bevidstheden om d\u00f8den, hvilket vi g\u00f8r p\u00e5 to m\u00e5der. Vores f\u00e6lles kulturelle verdenssyn \u2013 dvs. de overbevisninger vi skaber til at forklare virkeligheden med \u2013 giver os en fornemmelse af mening og retningslinjer for vores adf\u00e6rd p\u00e5 jorden. Samtidig lover vores f\u00e6lles kulturelle verdenssyn en form for ud\u00f8delighed ved at g\u00f8re os til en del af noget st\u00f8rre, som vil best\u00e5, lang tid efter vi er g\u00e5et bort.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen anden vigtige ressource til at undertrykke vores d\u00f8dsangst er f\u00f8lelsen af personlig betydning, ogs\u00e5 kendt som selvv\u00e6rd. Uanset om vores selvv\u00e6rd bygger p\u00e5 at v\u00e6re den hurtigste l\u00f8ber i verden eller den bedste til at g\u00e6tte vinderen af l\u00f8rdagens fodboldkamp, udg\u00f8r selvv\u00e6rd den enkeltes fundament for en tro p\u00e5, at vedkommende er et betydningsfuldt v\u00e6sen med noget at byde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
At d\u00f8mme en prostitueret <\/strong><\/h4>\n\n\n\nI et fors\u00f8g i USA blev 22 byretsdommere pr\u00e6senteret for en sag, hvor en prostituteret skulle have fastsat en kaution for tr\u00e6kkeri. Det typiske kautionsbel\u00f8b i denne type sager var 50 USD, hvilket ogs\u00e5 var det bel\u00f8b, kontrolgruppen fastsatte. Hvis dommerne kort f\u00f8r afg\u00f8relsen var blevet mindet om deres egen d\u00f8d, blev kautionsbel\u00f8bet imidlertid i gennemsnit sat til 455 USD, dvs. mere end ni gange s\u00e5 meget.* Vi betragter normalt dommere som rationelle eksperter, der alene afg\u00f8r sager p\u00e5 baggrund af fakta. Hvad skete der?<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge Terror Management Teori er forklaringen, at dommerne s\u00f8gte at l\u00e6gge afstand til deres d\u00f8dsangst ved at fremme og opretholde deres kulturelle verdenssyn. Ved at fasts\u00e6tte en h\u00f8jere kaution for en person, der forbr\u00f8d sig mod den almene kultur, bekr\u00e6ftede og underbyggede de det f\u00e6lles, kulturelle verdenssyn og dermed et af deres egne v\u00e6rn mod angsten for d\u00f8den. <\/p>\n\n\n\n
* Dommerne blev mindet om personlig d\u00f8d vha. to sp\u00f8rgsm\u00e5l; (1) Beskriv kort de f\u00f8lelser tanken om din egen d\u00f8d v\u00e6kker i dig, og (2) beskriv s\u00e5 godt du kan, hvad du tror, vil ske med dig, mens du fysisk d\u00f8r og efter, du er afg\u00e5et ved d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
Tingenes orden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nTingenes orden <\/em>er et syn p\u00e5 verdenen s\u00e5 dybt indgroet i os, at praktisk taget alt vi t\u00e6nker, f\u00f8ler og g\u00f8r er formet af det. Dets dybeste r\u00f8dder g\u00e5r tilbage til vores tidligste barndom, hvor den prim\u00e6re kilde til vores oplevelse af psykologisk sikkerhed er vores for\u00e6ldres k\u00e6rlighed og beskyttelse. Oplevelsen af at f\u00f8le os gode og v\u00e6rdsatte udvikler vores selvv\u00e6rd \u2013 is\u00e6r som b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\nI l\u00f8bet af vores opv\u00e6kst bombarderes vi med signaler om, hvad der er godt og d\u00e5rligt, og gradvis optager vi indtrykkene i det skema, der udg\u00f8r tingenes orden<\/em>.<\/p>\n\n\n\nOmkring tre\u00e5rsalderen begynder d\u00f8dsbevidsheden at g\u00f8re sin entre, og snart g\u00e5r den forf\u00e6rdelige sandhed op for os. D\u00f8den er ikke blot en uheldig tildragelse, der kan ramme de gamle. D\u00f8den rammer alle, inklusiv os selv.<\/p>\n\n\n\n
Denne indsigt er monumental. S\u00e5 snart b\u00f8rn indser, at de, s\u00e5vel som deres mor og far, er skr\u00f8belige og endelige, overtager kulturen for\u00e6ldrenes rolle som garant for ligev\u00e6gt og sikkerhed. Med \u00e9t fremst\u00e5r guddomme, sociale autoriteter og institutioner som mere stabile og varige.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8t op om flaget<\/strong><\/h4>\n\n\n\nN\u00e5r tilf\u00e6ldigt udvalgte tyskere blev interviewet foran en detailhandel, udviste de ikke nogen s\u00e6rlig fork\u00e6rlighed for tyske produkter. Men n\u00e5r det samme interview foregik foran en kirkeg\u00e5rd, foretrak de adspurgte tyske biler og feriesteder fremfor udenlandske alternativer.<\/p>\n\n\n\n
En anden unders\u00f8gelse viste, at n\u00e5r en tilf\u00e6ldigt udvalgt gruppe personer blev mindet om deres egen d\u00f8delighed, var de modvillige til at benytte objekter, der er s\u00e6rligt ladet med symbolsk og kulturel betydning til form\u00e5l, der kunne forekomme blasfemiske, f.eks. at benytte et kors som hammer eller et flag til at filtrere farvet v\u00e6ske.<\/p>\n\n\n\n
Men det er ikke nok at v\u00e6re udstyret med en opfattelse af tingenes orden. Mennesker er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at f\u00f8le, at de leverer et v\u00e6rdifuldt bidrag til deres verden.<\/p>\n\n\n\n
Selvv\u00e6rd: Tapperhedens kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nSelvv\u00e6rd er oplevelsen af at v\u00e6re et v\u00e6rdifuldt medlem af et meningsfuldt univers. Jeg betyder noget i en verden, der betyder noget. <\/em>Denne oplevelse af personlig betydning holder vores dybeste frygt p\u00e5 afstand. Om vi kaldes \u201cdoktor\u201d, \u201cadvokat\u201d eller \u201celsket moder\u201d er uden betydning. Det afg\u00f8rende er, at vi ved at leve op til nogle kulturelle roller og v\u00e6rdier f\u00f8ler, at vi tager del i en symbolsk virkelighed, som \u2013 p\u00e5 et dybt plan – hj\u00e6lper os med at overskride (transcendere) vores flygtige biologiske eksistens.<\/p>\n\n\n\nSelvv\u00e6rd er derfor kilden til vores mentale velbefindende, men det er mere end et abstrakt, psykologisk begreb. Selvv\u00e6rd f\u00f8les dybt og fysisk i vores krop. Unders\u00f8gelser viser f.eks., at personer, der baserer deres selvv\u00e6rd p\u00e5 fysisk styrke, havde et st\u00e6rkere h\u00e5ndtryk og intention om at tr\u00e6ne mere efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Ulykken ved lavt selvv\u00e6rd<\/strong><\/h4>\n\n\n\nSelvv\u00e6rd kan kollapse p\u00e5 to m\u00e5der. Enkeltindivider eller grupper af individer kan miste troen p\u00e5 deres kulturelle verdenssyn, f.eks. pga \u00f8konomisk ustabilitet, kirke- og sportsskandaler eller politisk polarisering. Ligeledes kan enkeltindivider opleve, at de ikke kan leve op til de kulturelle forventninger, f.eks. pga uopn\u00e5elige sk\u00f8nhedsidealer.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMen da selvv\u00e6rd er menneskets bolv\u00e6rk mod deres dybeste angst, vil de g\u00f8re stort set hvad som helst for at genvinde selvv\u00e6rdet. Jagten p\u00e5 selvv\u00e6rd bliver herved den afg\u00f8rende kraft bag stort set alt, hvad mennesket \u00f8nsker sig i livet. Den amerikanske filosof William James (1842-1910) beskrev det s\u00e5ledes;<\/p>\n\n\n\n
\nEn mands selv er den totale sum, af alle de ting han kan kalde sit; ikke kun hans krop og hans mentale kr\u00e6fter, men ogs\u00e5 hans t\u00f8j og hans hus, hans kone og b\u00f8rn, hans forf\u00e6dre og venner, hans ry og arbejde, hans land og heste, hans yacht og bankkonto. Alle disse ting giver ham samme oplevelse. Hvis de vokser og gror, triumferer han; hvis de svinder hen og visner, f\u00f8ler han sig fortabt.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen mentale n\u00e6ring, vi f\u00e5r gennem vores selvv\u00e6rd, er fuldt ud lige s\u00e5 vigtig, som den fysiske n\u00e6ring vi f\u00e5r, gennem den mad vi indtager. Mangler vi selvv\u00e6rd, bliver vi tilbageholdende og forfalder let til selvdestruktive og aggressive udbrud. Har vi masser af selvv\u00e6rd, f\u00f8ler vi os opmuntret og entusiastiske.<\/p>\n\n\n\n
Opfindelsen af det overnaturlige<\/strong><\/h3>\n\n\n\nHvad skete der, da en livsform, der gennem milliarder af \u00e5rs evolution var skabt til at overleve uanset omkostningerne, opdagede, at den var d\u00f8mt til at tabe kampen?<\/p>\n\n\n\n
Som ren og sk\u00e6r kendsgerning er den opdagelse uantagelig. Vores forf\u00e6dre benyttede derfor deres forestillingsevne til at skabe en overnaturlig verden, hvor d\u00f8den hverken var endelig eller uigenkaldelig.<\/p>\n\n\n
\n<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nF\u00f8rst skabte de ideen om sj\u00e6len, <\/em>som gjorde det muligt for mennesket at undvige d\u00f8den ved at opfatte sig selv som mere end blot fysiske v\u00e6sener. Siden kom ritualer til, der forst\u00e6rkede vores tro samtidig med, at de blev h\u00e5ndgribelige beviser p\u00e5, at den usynlige verden eksisterede og at vi kunne kontrollere den. P\u00e5 samme m\u00e5de bidrog kunst, som fx hulemalerier, med at g\u00f8re det ubegribelige begribeligt ved at tilbyde konkrete tegn og symboler p\u00e5 en overnaturlig verden.<\/p>\n\n\n\nEfterh\u00e5nden som sproget udviklede sig, begyndte vores forf\u00e6dre at stille de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som uundv\u00e6rligt m\u00e5 opst\u00e5 hos selvbevidste v\u00e6sener: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er meningen med min eksistens? Og hvad sker der, n\u00e5r jeg d\u00f8r? Med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l blev narrative skildringer af det overnaturlige b\u00e5de mulige og n\u00f8dvendige.<\/p>\n\n\n\n
Myter tilbyder det narrative grundlag for ritualer og skaber med inddragelse af kunst fundamentet for religion, der herefter tjener til at regulere alle aspekter af social opf\u00f8rsel. Religion afgr\u00e6nser, hvordan vi skal forholde os indbyrdes og tilbyder en form\u00e5lsorienteret, moralsk opfattelse af eksistensen, hvor sj\u00e6len kan forts\u00e6tte med at eksistere efter vores fysiske d\u00f8d. Hertil gav religion vores forf\u00e6dre \u2013 som religion giver os \u2013 en oplevelse af f\u00e6llesskab og en f\u00e6lles virkelighed, som muliggjorde, at store grupper af mennesker blev i stand til at leve og arbejde sammen.<\/p>\n\n\n\n
Bogstavelig og symbolsk ud\u00f8delighed<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMennesket har jagtet ud\u00f8delighedens formel siden tidernes morgen gennem kemi, magiske steder, frugter og b\u00e6r, Taoisme mv. I moderne tid tilbydes nedfrysning af hele kroppen eller blot hjernen, som s\u00e5 kan genopv\u00e6kkes p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Hertil jagter folk symbolsk ud\u00f8delighed. Vi \u00f8nsker at efterlade vores m\u00e6rke; vi vil have oplevelsen af, at noget af os forbliver og varer ved ogs\u00e5 efter vores fysiske d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Veje til ud\u00f8delighed<\/strong> – gener, penge, ber\u00f8mmelse<\/strong><\/h4>\n\n\n\nEn m\u00e5de at opn\u00e5 symbolsk ud\u00f8delighed er igennem vores familie, enten via gener eller deres minde om os. Ber\u00f8mmelse og penge er andre veje. Hvis du har r\u00e5d til de finere ting i livet, l\u00e6gger folk m\u00e6rke til dig. Du f\u00f8ler, at du er speciel og s\u00e6rligt v\u00e6rdsat \u2013 m\u00e5ske endda af guderne, der har kastet deres lys p\u00e5 dig. Og derved vokser dit selvv\u00e6rd, dette kritiske bolv\u00e6rk mod vores angst for d\u00f8den.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nUnders\u00f8gelser viser, at folks interesse i at eje et luksusprodukt \u00f8ges efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d. I et andet studie udviste polakker, der blev sat til at t\u00e6lle penge, mindre d\u00f8dssangst end andre polakker, der var sat til at t\u00e6lle blankt papir af samme st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n
Heroisk nationalisme og karismatiske ledere<\/strong><\/h4>\n\n\n\nMennesket kan ogs\u00e5 opleve symbolsk ud\u00f8delighed via et sl\u00e6gtsskab med en heroisk sag eller nation, som vil vare evigt. Nationalisme antager endog en s\u00e6rligt velsignet dimension, n\u00e5r gruppeidentitet tilf\u00f8jes en fornemmelse af at tilh\u00f8re et udvalgt folk.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket har ogs\u00e5 en udtalt tendens til at fatte sympati for \u201cst\u00e6rke ledere\u201d, der udviser en konfliktfri overbevisning. Dette g\u00e6lder s\u00e6rligt i tider pr\u00e6get af usikkerhed og omv\u00e6ltninger. S\u00e5ledes har eksperimenter p\u00e5vist, at folk efter at v\u00e6re blevet p\u00e5mindet om personlig d\u00f8d er otte gange mere tilb\u00f8jelige til at stemme p\u00e5 en person, hvis budskab lyder \u201cI er ikke blot almindelige indbyggere, I er del af en s\u00e6rlig nation\u201d end en person, hvis budskab er, \u201cjeg opfordrer alle indbyggere til at tage en aktiv rolle i at udvikle deres land. Jeg ved, at hver enkelt af os kan g\u00f8re en forskel.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Vi l\u00e6nges efter st\u00e6rke ledere, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn udfordres. Den st\u00e6rke leder form\u00e5r s\u00e5ledes ikke blot at (gen)bekr\u00e6fte tiltroen til vores kulturelle verdenssyn. N\u00e5r vi stemmer p\u00e5 den karismatiske, st\u00f8rre-end-livet leder, h\u00e5ber vi ogs\u00e5, at en smule af hans eller hendes magiske aura af ur\u00f8rlighed og ud\u00f8delighed vil smitte af p\u00e5 os<\/p>\n\n\n\n
Den farlige anden og menneskelig \u00f8del\u00e6ggelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\nTroen p\u00e5 vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd udfordres ogs\u00e5, n\u00e5r vi m\u00f8der folk med anderledes opfattelser. Anerkendelse af deres \u201csandheder\u201d stiller nemlig n\u00f8dvendigvis sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores “sandheder”. Aboriginerne troede f.eks. p\u00e5, at deres forf\u00e6dre blev til firben, der siden blev til mennesker igen. Hvis den beretning er trov\u00e6rdig, m\u00e5 vores tro p\u00e5, at Adam blev skabt i Guds billede, og at verden blev skabt af Gud p\u00e5 seks dage i det mindste v\u00e6re suspekt. Heraf den totale \u00f8del\u00e6ggelse og foragt for den aboriginske kultur.<\/p>\n\n\n\n
Men truslen fra anderledes trossystemer r\u00e6kker langt dybere end gensidigt, uforenelige skabelsesberetninger. Truslen kommer fra alt, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores anerkendte meninger og form\u00e5l. Vi m\u00e5 derfor finde m\u00e5der, vi kan im\u00f8deg\u00e5 disse trusler p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Undvigelse og dehumanisering<\/strong><\/h4>\n\n\n\nDr\u00e6bt italiensk soldat med et foto af sit barn, Nord-Afrika, Anden Verdenskrig, omkr. 1940<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\nVores f\u00f8rste psykologiske forsvarsmekanisme er at undvige og latterligg\u00f8re dem, der har anderledes opfattelser end os. Denne tendens til at latterligg\u00f8re andre er s\u00e6rlig udtalt efter at v\u00e6re p\u00e5mindet om d\u00f8den. Studier viser s\u00e5ledes, at kristne nedg\u00f8r j\u00f8der, h\u00f8jreorienterede ford\u00f8mmer venstreorienterede (og vice versa), italienere foragter tyskere, og alle g\u00f8r grin med immigranter efter at v\u00e6re mindet om deres egen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Vores anden forsvarsmekanisme er at vise disse vildledte og syndige mennesker \u201clyset\u201d og overbevise dem om vores verdenssyn. Eller vi kan t\u00e6mme deres verdenssyn ved at optage de dele af det, som vi finder attraktivt i vores eget verdenssyn. Det kan f.eks. forklare, at mainstream-kulturen f\u00f8rst stod i opposition til hippie-kulturen, for siden at optage dennes musik, jeans og granola youghurt i sin kultur. <\/p>\n\n\n\n
Og hvis disse taktikker ikke virker, kan vi altid udslette den skr\u00e6mmende fremmede. Uanset hvad der m\u00e5tte true vores verdenssyn; Hungersn\u00f8d, \u00f8konomiske omv\u00e6ltninger, ungdomsopr\u00f8r. Hvad end \u00e5rsagen er: det er deres <\/em>fejl.<\/p>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDet triste er, at vi mennesker \u00f8nsker<\/em> en syndebuk, vi kan pege p\u00e5 som \u00e5rsagen til vores problemer, og denne syndebuk kan v\u00e6re hvem og hvad som helst. \u201cHvis bare vi kunne blive fri for…., ville alle vores problemer v\u00e6re l\u00f8st\u201d!<\/p>\n\n\n\nUdryd dem!<\/strong><\/p>\n\n\n\nEn r\u00e6kke fors\u00f8g viste, at p\u00e5mindelser om personlig d\u00f8d fik israelere til at betragte angreb p\u00e5 pal\u00e6stinensere som mere berettiget, ligesom st\u00f8tten til et forebyggende atomangreb p\u00e5 Iran steg. Modsat \u00f8gede p\u00e5mindelsen om personlig d\u00f8d iranske studerendes st\u00f8tte til martyrangreb mod USA, ligesom de studerende udviste st\u00f8rre interesse i at blive selvmordsbombere.<\/p>\n\n\n\n
Krop og sj\u00e6l: En sv\u00e6r balance<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nBevidstheden om d\u00f8den er ikke s\u00e5 let at forn\u00e6gte, n\u00e5r vi er bevidste om vores status som medlemmer af dyreriget. Vi er derfor n\u00f8dt til at adskille os fra dyrene, og g\u00f8re vores kroppe til kulturelle symboler, der udstr\u00e5ler sk\u00f8nhed og styrke og som tilsl\u00f8rer, at vi er del af dyreriget. Figenbladet var den f\u00f8rste kropsudsmykning, siden kom makeup og hudprodukter til, plasticoperationer, forl\u00e6ngelse af halsen, hoved, fod og tand deformering etc. Alt for at distancere os fra dyrene. Man kan anskue Biblens budskab om, at kun mennesket er skabt i Guds billede i samme lys. <\/p>\n\n\n\n
Sex, krop og d\u00f8d<\/strong><\/h4>\n\n\n\nSex volder et s\u00e6rligt problem i forhold til vores d\u00f8dsangst, fordi sex f\u00f8rst og fremmest er en klar p\u00e5mindelse om vores animalske natur. Udover urinering og aff\u00f8ring er sex det t\u00e6tteste mennesker kommer p\u00e5 at opf\u00f8re sig som rene dyr. Sex og d\u00f8d er derfor t\u00e6t forbundne, og vi h\u00e5ndterer vores d\u00f8dsangst ved at forlene sex med symbolsk betydning, k\u00e6rlighed og romantik. P\u00e5 den m\u00e5de forvandles sex fra at v\u00e6re noget rent animalsk til noget sublimt og unikt menneskeligt, hvorved det psykologisk bliver sikrere.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 samme m\u00e5de minder f\u00f8dsel og menstruation os for meget om vores dyriskhed. Unders\u00f8gelser viser da ogs\u00e5, at kvinder bliver betragtet som mindre tiltr\u00e6kkende, hvis testpersonen forinden er blevet mindet om kvinders cyklus, og det g\u00e6lder vel at m\u00e6rke, uanset om testpersonen er mand eller kvinde.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8den n\u00e6r og fjern<\/strong><\/h3>\n\n\n\nHvad sker der, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd ikke kan forhindre tanken om d\u00f8d i at dukke op?<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket benytter to s\u00e6rlige psykologiske forsvarsmekanismer til at h\u00e5ndtere tanker om d\u00f8d. N\u00e5r vi er bevidst om vores d\u00f8dstanker (dvs. umiddelbart efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d), benytter vi vores proximale (n\u00e6r) <\/em>forsvarsmekanismer. Det vil sige rationelle og rationaliserende aktiviteter, hvis m\u00e5l er at fjerne d\u00f8dstankerne fra vores bevidsthed. Det kan vi g\u00f8re ved at distrahere os selv eller undertrykke tankerne, f.eks. ved at spise, drikke, dyrke motion og sport, se tv, g\u00e5 p\u00e5 internettet mv.<\/p>\n\n\n\nI mods\u00e6tning hertil v\u00e6kker ubevidste tanker om d\u00f8d (dvs. tanker lidt tid efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d) vores distale (fjern) <\/em>forsvarsmekanismer. Disse forsvarsmekanismer har ingen logisk relation til d\u00f8dsproblemet som s\u00e5dan. H\u00e5rdere straffe til prostituerede, afstandtagen fra folk der v\u00e6rds\u00e6tter andre kulturelle v\u00e6rdier eller k\u00f8b af luksusprodukter for at \u00f8ge vores selvv\u00e6rd p\u00e5virker ikke den kendsgerning, at vi skal d\u00f8. Men alligevel d\u00e6mper denne slags handlinger vores angst for d\u00f8den, fordi de underbygger vores tro p\u00e5, at vi vil leve evigt i en eller anden fysisk eller symbolsk form efter vores d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\nVores n\u00e6r og fjern forsvarsmekanismer forklarer, hvorfor de fleste mennesker h\u00e6vder, at de ikke t\u00e6nker p\u00e5 eller er p\u00e5virket af tanker om d\u00f8den. I hverdagen s\u00f8rger n\u00e6r forsvarsmekanismerne for, at vi kan undertrykke eller distrahere os selv fra de l\u00f8bende p\u00e5mindelser om d\u00f8d \u2013 poserne under \u00f8jnene, de gr\u00e5 h\u00e5r, nyheder om jordsk\u00e6lv og bombninger fjerne steder mv.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage p\u00e5 kontoret sl\u00e5r vores fjern forsvarsmekanismer til. Vi dagdr\u00f8mmer om at f\u00e5 firmaets h\u00f8jeste bonus og blive n\u00e6vnt i nyt\u00e5rstalen. S\u00e5 bliver vi vigtige og anerkendte mennesker i et meningsfuldt univers og dermed v\u00e6rdige kandidater til at transcendere d\u00f8den via ud\u00f8delighed.<\/p>\n\n\n\n
Som en lus mellem to negle<\/strong><\/h3>\n\n\n\nUanset hvordan vi konfronterer forestillingen om d\u00f8den, bygger vores f\u00f8lelser, tanker og handlinger p\u00e5 et kulturelt konstrueret tingenes orden<\/em>, og nogle verdenssyn peger os i mere b\u00e6redygtige retninger end andre.<\/p>\n\n\n\nFor nogle er livet enkelt. Ting er enten gode eller d\u00e5rlige. Der er ikke noget imellem. Denne tilgang fostrer et sort-og-hvidt syn p\u00e5 verdenen med eksplicitte retningslinjer for, hvordan man opn\u00e5r ud\u00f8delighed. Det tilbyder herved en forf\u00f8rende oplevelse af psykologisk sikkerhed for dem, der tilslutter sig det, men kan ogs\u00e5 opmuntre en os-mod-dem mentalitet, der \u00f8ger gruppekonflikter.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nFor andre er ting n\u00e6sten aldrig udelukkende gode eller d\u00e5rlige. Der er altid lidt d\u00e5rligt i godt og lidt godt i d\u00e5rligt. Denne tilgang betyder accept af, at mening og v\u00e6rdi er menneskelige kreationer. Vi beh\u00f8ver derfor ikke at godtage den opfattelse af virkeligheden, som andre vil p\u00e5dutte os og kan jagte vores egen. Men det er et udfordrende sted at v\u00e6re psykologisk set. Angsten lurer altid.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi er fanget. \u00c9n tilgang tilbyder psykologisk sikkerhed, men kan have forf\u00e6rdelige omkostninger for dem, der bliver ofre for selvretf\u00e6rdige korstog, der vil rense jorden for det onde. Den anden tilgang tilbyder m\u00e5ske et mere omsorgsfuldt og medf\u00f8lende syn p\u00e5 verden, men er i mindre grad i stand til at d\u00e6mpe d\u00f8dsangsten. P\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de er vi n\u00f8dt til at udvikle verdenssyn, som b\u00e5de tilbyder en tilstr\u00e6kkelig oplevelse af psykologisk sikkerhed, men som ogs\u00e5 rummer tolerance og accept af anderledes t\u00e6nkende.<\/p>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r vi?<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nIf\u00f8lge den eksistentialistiske psykoterapeut, Irvin Yalom, kommer ingen, der kaster sig ud i en st\u00f8rre selvransagelse uden om d\u00f8den, \u201cfor det er en af den modne voksnes hovedopgaver at komme overens med forfaldets og sv\u00e6kkelsens kendsgerninger. N\u00e5r illusionen om ud\u00f8delighed brister, f\u00f8ler mange mennesker, at havde de blot vidst, virkelig vidst dette noget f\u00f8r, ville de have levet deres liv anderledes\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Vi er derfor n\u00f8dt til at konfrontere vores d\u00f8delighed. N\u00f8dt til at erkende, at selvom forestillingen om vores d\u00f8delighed er angstprovokerende, kan den ogs\u00e5 g\u00f8re vores liv til noget sublimt ved at lade livet med mod, medf\u00f8lelse og en bekymring for og hensyntagen til kommende generationer.<\/p>\n\n\n\n
Handler du af frygt, eller fordi du bliver manipuleret af andre? Er du drevet af rigide forsvarsmekanismer eller g\u00e5r du efter m\u00e5l i livet, du oprigtigt v\u00e6gter h\u00f8jt? N\u00e5r du interagerer med andre, overvejer du s\u00e5, hvordan deres angst for d\u00f8den p\u00e5virker deres handlinger, og hvordan din egen angst for d\u00f8den p\u00e5virker dine handinger? <\/p>\n\n\n\n
Ved at stille og besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kan vi m\u00e5ske \u00f8ge vores egen og andres gl\u00e6de ved livet og have en positiv virkning p\u00e5 vores omgivelser.<\/p>\n\n\n\n
Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\nFor at l\u00e6re mere om d\u00f8dens rolle i livet vil jeg varmt anbefale dig at l\u00e6se \u201cThe Worm at the Core\u201d af Sheldon Solomon, Jeff Greenberg & Tom Pyszczynski<\/a>, som denne artikel er baseret p\u00e5. Det er en kort, letl\u00e6st og tankev\u00e6kkende bog, hvor du ogs\u00e5 kan l\u00e6re om mange flere fors\u00f8g og unders\u00f8gelser, der underbygger p\u00e5standen om, at angsten for d\u00f8den har en indgribende virkning p\u00e5 mennesket i b\u00e5de stort og sm\u00e5t.<\/p>\n\n\n\nForfatterne bygger i \u00f8vrigt deres teori p\u00e5 antropolog og Pulitzer prisvinder Ernest Beckers bog \u201cThe Denial of Death\u201d<\/a>, som du ogs\u00e5 kan l\u00e6se en introduktion til p\u00e5 denne side.<\/p>\n\n\n\nOg hvis tankerne har fanget din interesse, kan du her finde min introduktion til Irvin Yaloms tanker om menneskets angst for d\u00f8den<\/a>, en introduktion til S\u00f8ren Kierkegaard<\/a> og psykoterapeut og KZ-lejr overlever Viktor Frankls tanker om mening og d\u00f8d<\/a>.<\/p>\n\n\n\nSkeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket ville blive handlingslammet, hvis det konstant bekymrede sig om sin uundg\u00e5elige undergang. Vi er derfor n\u00f8dt til at undertrykke bevidstheden om d\u00f8den, hvilket vi g\u00f8r p\u00e5 to m\u00e5der. Vores f\u00e6lles kulturelle verdenssyn \u2013 dvs. de overbevisninger vi skaber til at forklare virkeligheden med \u2013 giver os en fornemmelse af mening og retningslinjer for vores adf\u00e6rd p\u00e5 jorden. Samtidig lover vores f\u00e6lles kulturelle verdenssyn en form for ud\u00f8delighed ved at g\u00f8re os til en del af noget st\u00f8rre, som vil best\u00e5, lang tid efter vi er g\u00e5et bort.<\/p>\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen anden vigtige ressource til at undertrykke vores d\u00f8dsangst er f\u00f8lelsen af personlig betydning, ogs\u00e5 kendt som selvv\u00e6rd. Uanset om vores selvv\u00e6rd bygger p\u00e5 at v\u00e6re den hurtigste l\u00f8ber i verden eller den bedste til at g\u00e6tte vinderen af l\u00f8rdagens fodboldkamp, udg\u00f8r selvv\u00e6rd den enkeltes fundament for en tro p\u00e5, at vedkommende er et betydningsfuldt v\u00e6sen med noget at byde p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
At d\u00f8mme en prostitueret <\/strong><\/h4>\n\n\n\nI et fors\u00f8g i USA blev 22 byretsdommere pr\u00e6senteret for en sag, hvor en prostituteret skulle have fastsat en kaution for tr\u00e6kkeri. Det typiske kautionsbel\u00f8b i denne type sager var 50 USD, hvilket ogs\u00e5 var det bel\u00f8b, kontrolgruppen fastsatte. Hvis dommerne kort f\u00f8r afg\u00f8relsen var blevet mindet om deres egen d\u00f8d, blev kautionsbel\u00f8bet imidlertid i gennemsnit sat til 455 USD, dvs. mere end ni gange s\u00e5 meget.* Vi betragter normalt dommere som rationelle eksperter, der alene afg\u00f8r sager p\u00e5 baggrund af fakta. Hvad skete der?<\/p>\n\n\n\n
If\u00f8lge Terror Management Teori er forklaringen, at dommerne s\u00f8gte at l\u00e6gge afstand til deres d\u00f8dsangst ved at fremme og opretholde deres kulturelle verdenssyn. Ved at fasts\u00e6tte en h\u00f8jere kaution for en person, der forbr\u00f8d sig mod den almene kultur, bekr\u00e6ftede og underbyggede de det f\u00e6lles, kulturelle verdenssyn og dermed et af deres egne v\u00e6rn mod angsten for d\u00f8den. <\/p>\n\n\n\n
* Dommerne blev mindet om personlig d\u00f8d vha. to sp\u00f8rgsm\u00e5l; (1) Beskriv kort de f\u00f8lelser tanken om din egen d\u00f8d v\u00e6kker i dig, og (2) beskriv s\u00e5 godt du kan, hvad du tror, vil ske med dig, mens du fysisk d\u00f8r og efter, du er afg\u00e5et ved d\u00f8den.<\/p>\n\n\n\n
Tingenes orden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nTingenes orden <\/em>er et syn p\u00e5 verdenen s\u00e5 dybt indgroet i os, at praktisk taget alt vi t\u00e6nker, f\u00f8ler og g\u00f8r er formet af det. Dets dybeste r\u00f8dder g\u00e5r tilbage til vores tidligste barndom, hvor den prim\u00e6re kilde til vores oplevelse af psykologisk sikkerhed er vores for\u00e6ldres k\u00e6rlighed og beskyttelse. Oplevelsen af at f\u00f8le os gode og v\u00e6rdsatte udvikler vores selvv\u00e6rd \u2013 is\u00e6r som b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\nI l\u00f8bet af vores opv\u00e6kst bombarderes vi med signaler om, hvad der er godt og d\u00e5rligt, og gradvis optager vi indtrykkene i det skema, der udg\u00f8r tingenes orden<\/em>.<\/p>\n\n\n\nOmkring tre\u00e5rsalderen begynder d\u00f8dsbevidsheden at g\u00f8re sin entre, og snart g\u00e5r den forf\u00e6rdelige sandhed op for os. D\u00f8den er ikke blot en uheldig tildragelse, der kan ramme de gamle. D\u00f8den rammer alle, inklusiv os selv.<\/p>\n\n\n\n
Denne indsigt er monumental. S\u00e5 snart b\u00f8rn indser, at de, s\u00e5vel som deres mor og far, er skr\u00f8belige og endelige, overtager kulturen for\u00e6ldrenes rolle som garant for ligev\u00e6gt og sikkerhed. Med \u00e9t fremst\u00e5r guddomme, sociale autoriteter og institutioner som mere stabile og varige.<\/p>\n\n\n\n
St\u00f8t op om flaget<\/strong><\/h4>\n\n\n\nN\u00e5r tilf\u00e6ldigt udvalgte tyskere blev interviewet foran en detailhandel, udviste de ikke nogen s\u00e6rlig fork\u00e6rlighed for tyske produkter. Men n\u00e5r det samme interview foregik foran en kirkeg\u00e5rd, foretrak de adspurgte tyske biler og feriesteder fremfor udenlandske alternativer.<\/p>\n\n\n\n
En anden unders\u00f8gelse viste, at n\u00e5r en tilf\u00e6ldigt udvalgt gruppe personer blev mindet om deres egen d\u00f8delighed, var de modvillige til at benytte objekter, der er s\u00e6rligt ladet med symbolsk og kulturel betydning til form\u00e5l, der kunne forekomme blasfemiske, f.eks. at benytte et kors som hammer eller et flag til at filtrere farvet v\u00e6ske.<\/p>\n\n\n\n
Men det er ikke nok at v\u00e6re udstyret med en opfattelse af tingenes orden. Mennesker er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at f\u00f8le, at de leverer et v\u00e6rdifuldt bidrag til deres verden.<\/p>\n\n\n\n
Selvv\u00e6rd: Tapperhedens kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nSelvv\u00e6rd er oplevelsen af at v\u00e6re et v\u00e6rdifuldt medlem af et meningsfuldt univers. Jeg betyder noget i en verden, der betyder noget. <\/em>Denne oplevelse af personlig betydning holder vores dybeste frygt p\u00e5 afstand. Om vi kaldes \u201cdoktor\u201d, \u201cadvokat\u201d eller \u201celsket moder\u201d er uden betydning. Det afg\u00f8rende er, at vi ved at leve op til nogle kulturelle roller og v\u00e6rdier f\u00f8ler, at vi tager del i en symbolsk virkelighed, som \u2013 p\u00e5 et dybt plan – hj\u00e6lper os med at overskride (transcendere) vores flygtige biologiske eksistens.<\/p>\n\n\n\nSelvv\u00e6rd er derfor kilden til vores mentale velbefindende, men det er mere end et abstrakt, psykologisk begreb. Selvv\u00e6rd f\u00f8les dybt og fysisk i vores krop. Unders\u00f8gelser viser f.eks., at personer, der baserer deres selvv\u00e6rd p\u00e5 fysisk styrke, havde et st\u00e6rkere h\u00e5ndtryk og intention om at tr\u00e6ne mere efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Ulykken ved lavt selvv\u00e6rd<\/strong><\/h4>\n\n\n\nSelvv\u00e6rd kan kollapse p\u00e5 to m\u00e5der. Enkeltindivider eller grupper af individer kan miste troen p\u00e5 deres kulturelle verdenssyn, f.eks. pga \u00f8konomisk ustabilitet, kirke- og sportsskandaler eller politisk polarisering. Ligeledes kan enkeltindivider opleve, at de ikke kan leve op til de kulturelle forventninger, f.eks. pga uopn\u00e5elige sk\u00f8nhedsidealer.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMen da selvv\u00e6rd er menneskets bolv\u00e6rk mod deres dybeste angst, vil de g\u00f8re stort set hvad som helst for at genvinde selvv\u00e6rdet. Jagten p\u00e5 selvv\u00e6rd bliver herved den afg\u00f8rende kraft bag stort set alt, hvad mennesket \u00f8nsker sig i livet. Den amerikanske filosof William James (1842-1910) beskrev det s\u00e5ledes;<\/p>\n\n\n\n
\nEn mands selv er den totale sum, af alle de ting han kan kalde sit; ikke kun hans krop og hans mentale kr\u00e6fter, men ogs\u00e5 hans t\u00f8j og hans hus, hans kone og b\u00f8rn, hans forf\u00e6dre og venner, hans ry og arbejde, hans land og heste, hans yacht og bankkonto. Alle disse ting giver ham samme oplevelse. Hvis de vokser og gror, triumferer han; hvis de svinder hen og visner, f\u00f8ler han sig fortabt.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen mentale n\u00e6ring, vi f\u00e5r gennem vores selvv\u00e6rd, er fuldt ud lige s\u00e5 vigtig, som den fysiske n\u00e6ring vi f\u00e5r, gennem den mad vi indtager. Mangler vi selvv\u00e6rd, bliver vi tilbageholdende og forfalder let til selvdestruktive og aggressive udbrud. Har vi masser af selvv\u00e6rd, f\u00f8ler vi os opmuntret og entusiastiske.<\/p>\n\n\n\n
Opfindelsen af det overnaturlige<\/strong><\/h3>\n\n\n\nHvad skete der, da en livsform, der gennem milliarder af \u00e5rs evolution var skabt til at overleve uanset omkostningerne, opdagede, at den var d\u00f8mt til at tabe kampen?<\/p>\n\n\n\n
Som ren og sk\u00e6r kendsgerning er den opdagelse uantagelig. Vores forf\u00e6dre benyttede derfor deres forestillingsevne til at skabe en overnaturlig verden, hvor d\u00f8den hverken var endelig eller uigenkaldelig.<\/p>\n\n\n
\n<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nF\u00f8rst skabte de ideen om sj\u00e6len, <\/em>som gjorde det muligt for mennesket at undvige d\u00f8den ved at opfatte sig selv som mere end blot fysiske v\u00e6sener. Siden kom ritualer til, der forst\u00e6rkede vores tro samtidig med, at de blev h\u00e5ndgribelige beviser p\u00e5, at den usynlige verden eksisterede og at vi kunne kontrollere den. P\u00e5 samme m\u00e5de bidrog kunst, som fx hulemalerier, med at g\u00f8re det ubegribelige begribeligt ved at tilbyde konkrete tegn og symboler p\u00e5 en overnaturlig verden.<\/p>\n\n\n\nEfterh\u00e5nden som sproget udviklede sig, begyndte vores forf\u00e6dre at stille de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som uundv\u00e6rligt m\u00e5 opst\u00e5 hos selvbevidste v\u00e6sener: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er meningen med min eksistens? Og hvad sker der, n\u00e5r jeg d\u00f8r? Med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l blev narrative skildringer af det overnaturlige b\u00e5de mulige og n\u00f8dvendige.<\/p>\n\n\n\n
Myter tilbyder det narrative grundlag for ritualer og skaber med inddragelse af kunst fundamentet for religion, der herefter tjener til at regulere alle aspekter af social opf\u00f8rsel. Religion afgr\u00e6nser, hvordan vi skal forholde os indbyrdes og tilbyder en form\u00e5lsorienteret, moralsk opfattelse af eksistensen, hvor sj\u00e6len kan forts\u00e6tte med at eksistere efter vores fysiske d\u00f8d. Hertil gav religion vores forf\u00e6dre \u2013 som religion giver os \u2013 en oplevelse af f\u00e6llesskab og en f\u00e6lles virkelighed, som muliggjorde, at store grupper af mennesker blev i stand til at leve og arbejde sammen.<\/p>\n\n\n\n
Bogstavelig og symbolsk ud\u00f8delighed<\/strong><\/h3>\n\n\n\nMennesket har jagtet ud\u00f8delighedens formel siden tidernes morgen gennem kemi, magiske steder, frugter og b\u00e6r, Taoisme mv. I moderne tid tilbydes nedfrysning af hele kroppen eller blot hjernen, som s\u00e5 kan genopv\u00e6kkes p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n
Hertil jagter folk symbolsk ud\u00f8delighed. Vi \u00f8nsker at efterlade vores m\u00e6rke; vi vil have oplevelsen af, at noget af os forbliver og varer ved ogs\u00e5 efter vores fysiske d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Veje til ud\u00f8delighed<\/strong> – gener, penge, ber\u00f8mmelse<\/strong><\/h4>\n\n\n\nEn m\u00e5de at opn\u00e5 symbolsk ud\u00f8delighed er igennem vores familie, enten via gener eller deres minde om os. Ber\u00f8mmelse og penge er andre veje. Hvis du har r\u00e5d til de finere ting i livet, l\u00e6gger folk m\u00e6rke til dig. Du f\u00f8ler, at du er speciel og s\u00e6rligt v\u00e6rdsat \u2013 m\u00e5ske endda af guderne, der har kastet deres lys p\u00e5 dig. Og derved vokser dit selvv\u00e6rd, dette kritiske bolv\u00e6rk mod vores angst for d\u00f8den.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nUnders\u00f8gelser viser, at folks interesse i at eje et luksusprodukt \u00f8ges efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d. I et andet studie udviste polakker, der blev sat til at t\u00e6lle penge, mindre d\u00f8dssangst end andre polakker, der var sat til at t\u00e6lle blankt papir af samme st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n
Heroisk nationalisme og karismatiske ledere<\/strong><\/h4>\n\n\n\nMennesket kan ogs\u00e5 opleve symbolsk ud\u00f8delighed via et sl\u00e6gtsskab med en heroisk sag eller nation, som vil vare evigt. Nationalisme antager endog en s\u00e6rligt velsignet dimension, n\u00e5r gruppeidentitet tilf\u00f8jes en fornemmelse af at tilh\u00f8re et udvalgt folk.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket har ogs\u00e5 en udtalt tendens til at fatte sympati for \u201cst\u00e6rke ledere\u201d, der udviser en konfliktfri overbevisning. Dette g\u00e6lder s\u00e6rligt i tider pr\u00e6get af usikkerhed og omv\u00e6ltninger. S\u00e5ledes har eksperimenter p\u00e5vist, at folk efter at v\u00e6re blevet p\u00e5mindet om personlig d\u00f8d er otte gange mere tilb\u00f8jelige til at stemme p\u00e5 en person, hvis budskab lyder \u201cI er ikke blot almindelige indbyggere, I er del af en s\u00e6rlig nation\u201d end en person, hvis budskab er, \u201cjeg opfordrer alle indbyggere til at tage en aktiv rolle i at udvikle deres land. Jeg ved, at hver enkelt af os kan g\u00f8re en forskel.\u201d<\/p>\n\n\n\n
Vi l\u00e6nges efter st\u00e6rke ledere, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn udfordres. Den st\u00e6rke leder form\u00e5r s\u00e5ledes ikke blot at (gen)bekr\u00e6fte tiltroen til vores kulturelle verdenssyn. N\u00e5r vi stemmer p\u00e5 den karismatiske, st\u00f8rre-end-livet leder, h\u00e5ber vi ogs\u00e5, at en smule af hans eller hendes magiske aura af ur\u00f8rlighed og ud\u00f8delighed vil smitte af p\u00e5 os<\/p>\n\n\n\n
Den farlige anden og menneskelig \u00f8del\u00e6ggelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\nTroen p\u00e5 vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd udfordres ogs\u00e5, n\u00e5r vi m\u00f8der folk med anderledes opfattelser. Anerkendelse af deres \u201csandheder\u201d stiller nemlig n\u00f8dvendigvis sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores “sandheder”. Aboriginerne troede f.eks. p\u00e5, at deres forf\u00e6dre blev til firben, der siden blev til mennesker igen. Hvis den beretning er trov\u00e6rdig, m\u00e5 vores tro p\u00e5, at Adam blev skabt i Guds billede, og at verden blev skabt af Gud p\u00e5 seks dage i det mindste v\u00e6re suspekt. Heraf den totale \u00f8del\u00e6ggelse og foragt for den aboriginske kultur.<\/p>\n\n\n\n
Men truslen fra anderledes trossystemer r\u00e6kker langt dybere end gensidigt, uforenelige skabelsesberetninger. Truslen kommer fra alt, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores anerkendte meninger og form\u00e5l. Vi m\u00e5 derfor finde m\u00e5der, vi kan im\u00f8deg\u00e5 disse trusler p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
Undvigelse og dehumanisering<\/strong><\/h4>\n\n\n\nDr\u00e6bt italiensk soldat med et foto af sit barn, Nord-Afrika, Anden Verdenskrig, omkr. 1940<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\nVores f\u00f8rste psykologiske forsvarsmekanisme er at undvige og latterligg\u00f8re dem, der har anderledes opfattelser end os. Denne tendens til at latterligg\u00f8re andre er s\u00e6rlig udtalt efter at v\u00e6re p\u00e5mindet om d\u00f8den. Studier viser s\u00e5ledes, at kristne nedg\u00f8r j\u00f8der, h\u00f8jreorienterede ford\u00f8mmer venstreorienterede (og vice versa), italienere foragter tyskere, og alle g\u00f8r grin med immigranter efter at v\u00e6re mindet om deres egen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n
Vores anden forsvarsmekanisme er at vise disse vildledte og syndige mennesker \u201clyset\u201d og overbevise dem om vores verdenssyn. Eller vi kan t\u00e6mme deres verdenssyn ved at optage de dele af det, som vi finder attraktivt i vores eget verdenssyn. Det kan f.eks. forklare, at mainstream-kulturen f\u00f8rst stod i opposition til hippie-kulturen, for siden at optage dennes musik, jeans og granola youghurt i sin kultur. <\/p>\n\n\n\n
Og hvis disse taktikker ikke virker, kan vi altid udslette den skr\u00e6mmende fremmede. Uanset hvad der m\u00e5tte true vores verdenssyn; Hungersn\u00f8d, \u00f8konomiske omv\u00e6ltninger, ungdomsopr\u00f8r. Hvad end \u00e5rsagen er: det er deres <\/em>fejl.<\/p>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDet triste er, at vi mennesker \u00f8nsker<\/em> en syndebuk, vi kan pege p\u00e5 som \u00e5rsagen til vores problemer, og denne syndebuk kan v\u00e6re hvem og hvad som helst. \u201cHvis bare vi kunne blive fri for…., ville alle vores problemer v\u00e6re l\u00f8st\u201d!<\/p>\n\n\n\nUdryd dem!<\/strong><\/p>\n\n\n\nEn r\u00e6kke fors\u00f8g viste, at p\u00e5mindelser om personlig d\u00f8d fik israelere til at betragte angreb p\u00e5 pal\u00e6stinensere som mere berettiget, ligesom st\u00f8tten til et forebyggende atomangreb p\u00e5 Iran steg. Modsat \u00f8gede p\u00e5mindelsen om personlig d\u00f8d iranske studerendes st\u00f8tte til martyrangreb mod USA, ligesom de studerende udviste st\u00f8rre interesse i at blive selvmordsbombere.<\/p>\n\n\n\n
Krop og sj\u00e6l: En sv\u00e6r balance<\/strong><\/h3>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nBevidstheden om d\u00f8den er ikke s\u00e5 let at forn\u00e6gte, n\u00e5r vi er bevidste om vores status som medlemmer af dyreriget. Vi er derfor n\u00f8dt til at adskille os fra dyrene, og g\u00f8re vores kroppe til kulturelle symboler, der udstr\u00e5ler sk\u00f8nhed og styrke og som tilsl\u00f8rer, at vi er del af dyreriget. Figenbladet var den f\u00f8rste kropsudsmykning, siden kom makeup og hudprodukter til, plasticoperationer, forl\u00e6ngelse af halsen, hoved, fod og tand deformering etc. Alt for at distancere os fra dyrene. Man kan anskue Biblens budskab om, at kun mennesket er skabt i Guds billede i samme lys. <\/p>\n\n\n\n
Sex, krop og d\u00f8d<\/strong><\/h4>\n\n\n\nSex volder et s\u00e6rligt problem i forhold til vores d\u00f8dsangst, fordi sex f\u00f8rst og fremmest er en klar p\u00e5mindelse om vores animalske natur. Udover urinering og aff\u00f8ring er sex det t\u00e6tteste mennesker kommer p\u00e5 at opf\u00f8re sig som rene dyr. Sex og d\u00f8d er derfor t\u00e6t forbundne, og vi h\u00e5ndterer vores d\u00f8dsangst ved at forlene sex med symbolsk betydning, k\u00e6rlighed og romantik. P\u00e5 den m\u00e5de forvandles sex fra at v\u00e6re noget rent animalsk til noget sublimt og unikt menneskeligt, hvorved det psykologisk bliver sikrere.<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 samme m\u00e5de minder f\u00f8dsel og menstruation os for meget om vores dyriskhed. Unders\u00f8gelser viser da ogs\u00e5, at kvinder bliver betragtet som mindre tiltr\u00e6kkende, hvis testpersonen forinden er blevet mindet om kvinders cyklus, og det g\u00e6lder vel at m\u00e6rke, uanset om testpersonen er mand eller kvinde.<\/p>\n\n\n\n
D\u00f8den n\u00e6r og fjern<\/strong><\/h3>\n\n\n\nHvad sker der, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd ikke kan forhindre tanken om d\u00f8d i at dukke op?<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMennesket benytter to s\u00e6rlige psykologiske forsvarsmekanismer til at h\u00e5ndtere tanker om d\u00f8d. N\u00e5r vi er bevidst om vores d\u00f8dstanker (dvs. umiddelbart efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d), benytter vi vores proximale (n\u00e6r) <\/em>forsvarsmekanismer. Det vil sige rationelle og rationaliserende aktiviteter, hvis m\u00e5l er at fjerne d\u00f8dstankerne fra vores bevidsthed. Det kan vi g\u00f8re ved at distrahere os selv eller undertrykke tankerne, f.eks. ved at spise, drikke, dyrke motion og sport, se tv, g\u00e5 p\u00e5 internettet mv.<\/p>\n\n\n\nI mods\u00e6tning hertil v\u00e6kker ubevidste tanker om d\u00f8d (dvs. tanker lidt tid efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d) vores distale (fjern) <\/em>forsvarsmekanismer. Disse forsvarsmekanismer har ingen logisk relation til d\u00f8dsproblemet som s\u00e5dan. H\u00e5rdere straffe til prostituerede, afstandtagen fra folk der v\u00e6rds\u00e6tter andre kulturelle v\u00e6rdier eller k\u00f8b af luksusprodukter for at \u00f8ge vores selvv\u00e6rd p\u00e5virker ikke den kendsgerning, at vi skal d\u00f8. Men alligevel d\u00e6mper denne slags handlinger vores angst for d\u00f8den, fordi de underbygger vores tro p\u00e5, at vi vil leve evigt i en eller anden fysisk eller symbolsk form efter vores d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\nVores n\u00e6r og fjern forsvarsmekanismer forklarer, hvorfor de fleste mennesker h\u00e6vder, at de ikke t\u00e6nker p\u00e5 eller er p\u00e5virket af tanker om d\u00f8den. I hverdagen s\u00f8rger n\u00e6r forsvarsmekanismerne for, at vi kan undertrykke eller distrahere os selv fra de l\u00f8bende p\u00e5mindelser om d\u00f8d \u2013 poserne under \u00f8jnene, de gr\u00e5 h\u00e5r, nyheder om jordsk\u00e6lv og bombninger fjerne steder mv.<\/p>\n\n\n\n
Tilbage p\u00e5 kontoret sl\u00e5r vores fjern forsvarsmekanismer til. Vi dagdr\u00f8mmer om at f\u00e5 firmaets h\u00f8jeste bonus og blive n\u00e6vnt i nyt\u00e5rstalen. S\u00e5 bliver vi vigtige og anerkendte mennesker i et meningsfuldt univers og dermed v\u00e6rdige kandidater til at transcendere d\u00f8den via ud\u00f8delighed.<\/p>\n\n\n\n
Som en lus mellem to negle<\/strong><\/h3>\n\n\n\nUanset hvordan vi konfronterer forestillingen om d\u00f8den, bygger vores f\u00f8lelser, tanker og handlinger p\u00e5 et kulturelt konstrueret tingenes orden<\/em>, og nogle verdenssyn peger os i mere b\u00e6redygtige retninger end andre.<\/p>\n\n\n\nFor nogle er livet enkelt. Ting er enten gode eller d\u00e5rlige. Der er ikke noget imellem. Denne tilgang fostrer et sort-og-hvidt syn p\u00e5 verdenen med eksplicitte retningslinjer for, hvordan man opn\u00e5r ud\u00f8delighed. Det tilbyder herved en forf\u00f8rende oplevelse af psykologisk sikkerhed for dem, der tilslutter sig det, men kan ogs\u00e5 opmuntre en os-mod-dem mentalitet, der \u00f8ger gruppekonflikter.<\/p>\n\n\n
\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nFor andre er ting n\u00e6sten aldrig udelukkende gode eller d\u00e5rlige. Der er altid lidt d\u00e5rligt i godt og lidt godt i d\u00e5rligt. Denne tilgang betyder accept af, at mening og v\u00e6rdi er menneskelige kreationer. Vi beh\u00f8ver derfor ikke at godtage den opfattelse af virkeligheden, som andre vil p\u00e5dutte os og kan jagte vores egen. Men det er et udfordrende sted at v\u00e6re psykologisk set. Angsten lurer altid.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vi er fanget. \u00c9n tilgang tilbyder psykologisk sikkerhed, men kan have forf\u00e6rdelige omkostninger for dem, der bliver ofre for selvretf\u00e6rdige korstog, der vil rense jorden for det onde. Den anden tilgang tilbyder m\u00e5ske et mere omsorgsfuldt og medf\u00f8lende syn p\u00e5 verden, men er i mindre grad i stand til at d\u00e6mpe d\u00f8dsangsten. P\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de er vi n\u00f8dt til at udvikle verdenssyn, som b\u00e5de tilbyder en tilstr\u00e6kkelig oplevelse af psykologisk sikkerhed, men som ogs\u00e5 rummer tolerance og accept af anderledes t\u00e6nkende.<\/p>\n\n\n\n
Hvad g\u00f8r vi?<\/strong><\/h4>\n\n\n\n<\/figure>\n<\/div>\n\n\nIf\u00f8lge den eksistentialistiske psykoterapeut, Irvin Yalom, kommer ingen, der kaster sig ud i en st\u00f8rre selvransagelse uden om d\u00f8den, \u201cfor det er en af den modne voksnes hovedopgaver at komme overens med forfaldets og sv\u00e6kkelsens kendsgerninger. N\u00e5r illusionen om ud\u00f8delighed brister, f\u00f8ler mange mennesker, at havde de blot vidst, virkelig vidst dette noget f\u00f8r, ville de have levet deres liv anderledes\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Vi er derfor n\u00f8dt til at konfrontere vores d\u00f8delighed. N\u00f8dt til at erkende, at selvom forestillingen om vores d\u00f8delighed er angstprovokerende, kan den ogs\u00e5 g\u00f8re vores liv til noget sublimt ved at lade livet med mod, medf\u00f8lelse og en bekymring for og hensyntagen til kommende generationer.<\/p>\n\n\n\n
Handler du af frygt, eller fordi du bliver manipuleret af andre? Er du drevet af rigide forsvarsmekanismer eller g\u00e5r du efter m\u00e5l i livet, du oprigtigt v\u00e6gter h\u00f8jt? N\u00e5r du interagerer med andre, overvejer du s\u00e5, hvordan deres angst for d\u00f8den p\u00e5virker deres handlinger, og hvordan din egen angst for d\u00f8den p\u00e5virker dine handinger? <\/p>\n\n\n\n
Ved at stille og besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kan vi m\u00e5ske \u00f8ge vores egen og andres gl\u00e6de ved livet og have en positiv virkning p\u00e5 vores omgivelser.<\/p>\n\n\n\n
Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\nFor at l\u00e6re mere om d\u00f8dens rolle i livet vil jeg varmt anbefale dig at l\u00e6se \u201cThe Worm at the Core\u201d af Sheldon Solomon, Jeff Greenberg & Tom Pyszczynski<\/a>, som denne artikel er baseret p\u00e5. Det er en kort, letl\u00e6st og tankev\u00e6kkende bog, hvor du ogs\u00e5 kan l\u00e6re om mange flere fors\u00f8g og unders\u00f8gelser, der underbygger p\u00e5standen om, at angsten for d\u00f8den har en indgribende virkning p\u00e5 mennesket i b\u00e5de stort og sm\u00e5t.<\/p>\n\n\n\nForfatterne bygger i \u00f8vrigt deres teori p\u00e5 antropolog og Pulitzer prisvinder Ernest Beckers bog \u201cThe Denial of Death\u201d<\/a>, som du ogs\u00e5 kan l\u00e6se en introduktion til p\u00e5 denne side.<\/p>\n\n\n\nOg hvis tankerne har fanget din interesse, kan du her finde min introduktion til Irvin Yaloms tanker om menneskets angst for d\u00f8den<\/a>, en introduktion til S\u00f8ren Kierkegaard<\/a> og psykoterapeut og KZ-lejr overlever Viktor Frankls tanker om mening og d\u00f8d<\/a>.<\/p>\n\n\n\nSkeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nTingenes orden <\/em>er et syn p\u00e5 verdenen s\u00e5 dybt indgroet i os, at praktisk taget alt vi t\u00e6nker, f\u00f8ler og g\u00f8r er formet af det. Dets dybeste r\u00f8dder g\u00e5r tilbage til vores tidligste barndom, hvor den prim\u00e6re kilde til vores oplevelse af psykologisk sikkerhed er vores for\u00e6ldres k\u00e6rlighed og beskyttelse. Oplevelsen af at f\u00f8le os gode og v\u00e6rdsatte udvikler vores selvv\u00e6rd \u2013 is\u00e6r som b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n I l\u00f8bet af vores opv\u00e6kst bombarderes vi med signaler om, hvad der er godt og d\u00e5rligt, og gradvis optager vi indtrykkene i det skema, der udg\u00f8r tingenes orden<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Omkring tre\u00e5rsalderen begynder d\u00f8dsbevidsheden at g\u00f8re sin entre, og snart g\u00e5r den forf\u00e6rdelige sandhed op for os. D\u00f8den er ikke blot en uheldig tildragelse, der kan ramme de gamle. D\u00f8den rammer alle, inklusiv os selv.<\/p>\n\n\n\n Denne indsigt er monumental. S\u00e5 snart b\u00f8rn indser, at de, s\u00e5vel som deres mor og far, er skr\u00f8belige og endelige, overtager kulturen for\u00e6ldrenes rolle som garant for ligev\u00e6gt og sikkerhed. Med \u00e9t fremst\u00e5r guddomme, sociale autoriteter og institutioner som mere stabile og varige.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r tilf\u00e6ldigt udvalgte tyskere blev interviewet foran en detailhandel, udviste de ikke nogen s\u00e6rlig fork\u00e6rlighed for tyske produkter. Men n\u00e5r det samme interview foregik foran en kirkeg\u00e5rd, foretrak de adspurgte tyske biler og feriesteder fremfor udenlandske alternativer.<\/p>\n\n\n\n En anden unders\u00f8gelse viste, at n\u00e5r en tilf\u00e6ldigt udvalgt gruppe personer blev mindet om deres egen d\u00f8delighed, var de modvillige til at benytte objekter, der er s\u00e6rligt ladet med symbolsk og kulturel betydning til form\u00e5l, der kunne forekomme blasfemiske, f.eks. at benytte et kors som hammer eller et flag til at filtrere farvet v\u00e6ske.<\/p>\n\n\n\n Men det er ikke nok at v\u00e6re udstyret med en opfattelse af tingenes orden. Mennesker er ogs\u00e5 n\u00f8dt til at f\u00f8le, at de leverer et v\u00e6rdifuldt bidrag til deres verden.<\/p>\n\n\n\n Selvv\u00e6rd er oplevelsen af at v\u00e6re et v\u00e6rdifuldt medlem af et meningsfuldt univers. Jeg betyder noget i en verden, der betyder noget. <\/em>Denne oplevelse af personlig betydning holder vores dybeste frygt p\u00e5 afstand. Om vi kaldes \u201cdoktor\u201d, \u201cadvokat\u201d eller \u201celsket moder\u201d er uden betydning. Det afg\u00f8rende er, at vi ved at leve op til nogle kulturelle roller og v\u00e6rdier f\u00f8ler, at vi tager del i en symbolsk virkelighed, som \u2013 p\u00e5 et dybt plan – hj\u00e6lper os med at overskride (transcendere) vores flygtige biologiske eksistens.<\/p>\n\n\n\n Selvv\u00e6rd er derfor kilden til vores mentale velbefindende, men det er mere end et abstrakt, psykologisk begreb. Selvv\u00e6rd f\u00f8les dybt og fysisk i vores krop. Unders\u00f8gelser viser f.eks., at personer, der baserer deres selvv\u00e6rd p\u00e5 fysisk styrke, havde et st\u00e6rkere h\u00e5ndtryk og intention om at tr\u00e6ne mere efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Selvv\u00e6rd kan kollapse p\u00e5 to m\u00e5der. Enkeltindivider eller grupper af individer kan miste troen p\u00e5 deres kulturelle verdenssyn, f.eks. pga \u00f8konomisk ustabilitet, kirke- og sportsskandaler eller politisk polarisering. Ligeledes kan enkeltindivider opleve, at de ikke kan leve op til de kulturelle forventninger, f.eks. pga uopn\u00e5elige sk\u00f8nhedsidealer.<\/p>\n\n\n Men da selvv\u00e6rd er menneskets bolv\u00e6rk mod deres dybeste angst, vil de g\u00f8re stort set hvad som helst for at genvinde selvv\u00e6rdet. Jagten p\u00e5 selvv\u00e6rd bliver herved den afg\u00f8rende kraft bag stort set alt, hvad mennesket \u00f8nsker sig i livet. Den amerikanske filosof William James (1842-1910) beskrev det s\u00e5ledes;<\/p>\n\n\n\n En mands selv er den totale sum, af alle de ting han kan kalde sit; ikke kun hans krop og hans mentale kr\u00e6fter, men ogs\u00e5 hans t\u00f8j og hans hus, hans kone og b\u00f8rn, hans forf\u00e6dre og venner, hans ry og arbejde, hans land og heste, hans yacht og bankkonto. Alle disse ting giver ham samme oplevelse. Hvis de vokser og gror, triumferer han; hvis de svinder hen og visner, f\u00f8ler han sig fortabt.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n Den mentale n\u00e6ring, vi f\u00e5r gennem vores selvv\u00e6rd, er fuldt ud lige s\u00e5 vigtig, som den fysiske n\u00e6ring vi f\u00e5r, gennem den mad vi indtager. Mangler vi selvv\u00e6rd, bliver vi tilbageholdende og forfalder let til selvdestruktive og aggressive udbrud. Har vi masser af selvv\u00e6rd, f\u00f8ler vi os opmuntret og entusiastiske.<\/p>\n\n\n\n Hvad skete der, da en livsform, der gennem milliarder af \u00e5rs evolution var skabt til at overleve uanset omkostningerne, opdagede, at den var d\u00f8mt til at tabe kampen?<\/p>\n\n\n\n Som ren og sk\u00e6r kendsgerning er den opdagelse uantagelig. Vores forf\u00e6dre benyttede derfor deres forestillingsevne til at skabe en overnaturlig verden, hvor d\u00f8den hverken var endelig eller uigenkaldelig.<\/p>\n\n\n F\u00f8rst skabte de ideen om sj\u00e6len, <\/em>som gjorde det muligt for mennesket at undvige d\u00f8den ved at opfatte sig selv som mere end blot fysiske v\u00e6sener. Siden kom ritualer til, der forst\u00e6rkede vores tro samtidig med, at de blev h\u00e5ndgribelige beviser p\u00e5, at den usynlige verden eksisterede og at vi kunne kontrollere den. P\u00e5 samme m\u00e5de bidrog kunst, som fx hulemalerier, med at g\u00f8re det ubegribelige begribeligt ved at tilbyde konkrete tegn og symboler p\u00e5 en overnaturlig verden.<\/p>\n\n\n\n Efterh\u00e5nden som sproget udviklede sig, begyndte vores forf\u00e6dre at stille de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som uundv\u00e6rligt m\u00e5 opst\u00e5 hos selvbevidste v\u00e6sener: Hvem er jeg? Hvor kommer jeg fra? Hvad er meningen med min eksistens? Og hvad sker der, n\u00e5r jeg d\u00f8r? Med disse sp\u00f8rgsm\u00e5l blev narrative skildringer af det overnaturlige b\u00e5de mulige og n\u00f8dvendige.<\/p>\n\n\n\n Myter tilbyder det narrative grundlag for ritualer og skaber med inddragelse af kunst fundamentet for religion, der herefter tjener til at regulere alle aspekter af social opf\u00f8rsel. Religion afgr\u00e6nser, hvordan vi skal forholde os indbyrdes og tilbyder en form\u00e5lsorienteret, moralsk opfattelse af eksistensen, hvor sj\u00e6len kan forts\u00e6tte med at eksistere efter vores fysiske d\u00f8d. Hertil gav religion vores forf\u00e6dre \u2013 som religion giver os \u2013 en oplevelse af f\u00e6llesskab og en f\u00e6lles virkelighed, som muliggjorde, at store grupper af mennesker blev i stand til at leve og arbejde sammen.<\/p>\n\n\n\n Mennesket har jagtet ud\u00f8delighedens formel siden tidernes morgen gennem kemi, magiske steder, frugter og b\u00e6r, Taoisme mv. I moderne tid tilbydes nedfrysning af hele kroppen eller blot hjernen, som s\u00e5 kan genopv\u00e6kkes p\u00e5 et senere tidspunkt.<\/p>\n\n\n\n Hertil jagter folk symbolsk ud\u00f8delighed. Vi \u00f8nsker at efterlade vores m\u00e6rke; vi vil have oplevelsen af, at noget af os forbliver og varer ved ogs\u00e5 efter vores fysiske d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n En m\u00e5de at opn\u00e5 symbolsk ud\u00f8delighed er igennem vores familie, enten via gener eller deres minde om os. Ber\u00f8mmelse og penge er andre veje. Hvis du har r\u00e5d til de finere ting i livet, l\u00e6gger folk m\u00e6rke til dig. Du f\u00f8ler, at du er speciel og s\u00e6rligt v\u00e6rdsat \u2013 m\u00e5ske endda af guderne, der har kastet deres lys p\u00e5 dig. Og derved vokser dit selvv\u00e6rd, dette kritiske bolv\u00e6rk mod vores angst for d\u00f8den.<\/p>\n\n\n Unders\u00f8gelser viser, at folks interesse i at eje et luksusprodukt \u00f8ges efter at v\u00e6re mindet om d\u00f8d. I et andet studie udviste polakker, der blev sat til at t\u00e6lle penge, mindre d\u00f8dssangst end andre polakker, der var sat til at t\u00e6lle blankt papir af samme st\u00f8rrelse.<\/p>\n\n\n\n Mennesket kan ogs\u00e5 opleve symbolsk ud\u00f8delighed via et sl\u00e6gtsskab med en heroisk sag eller nation, som vil vare evigt. Nationalisme antager endog en s\u00e6rligt velsignet dimension, n\u00e5r gruppeidentitet tilf\u00f8jes en fornemmelse af at tilh\u00f8re et udvalgt folk.<\/p>\n\n\n Mennesket har ogs\u00e5 en udtalt tendens til at fatte sympati for \u201cst\u00e6rke ledere\u201d, der udviser en konfliktfri overbevisning. Dette g\u00e6lder s\u00e6rligt i tider pr\u00e6get af usikkerhed og omv\u00e6ltninger. S\u00e5ledes har eksperimenter p\u00e5vist, at folk efter at v\u00e6re blevet p\u00e5mindet om personlig d\u00f8d er otte gange mere tilb\u00f8jelige til at stemme p\u00e5 en person, hvis budskab lyder \u201cI er ikke blot almindelige indbyggere, I er del af en s\u00e6rlig nation\u201d end en person, hvis budskab er, \u201cjeg opfordrer alle indbyggere til at tage en aktiv rolle i at udvikle deres land. Jeg ved, at hver enkelt af os kan g\u00f8re en forskel.\u201d<\/p>\n\n\n\n Vi l\u00e6nges efter st\u00e6rke ledere, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn udfordres. Den st\u00e6rke leder form\u00e5r s\u00e5ledes ikke blot at (gen)bekr\u00e6fte tiltroen til vores kulturelle verdenssyn. N\u00e5r vi stemmer p\u00e5 den karismatiske, st\u00f8rre-end-livet leder, h\u00e5ber vi ogs\u00e5, at en smule af hans eller hendes magiske aura af ur\u00f8rlighed og ud\u00f8delighed vil smitte af p\u00e5 os<\/p>\n\n\n\n Troen p\u00e5 vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd udfordres ogs\u00e5, n\u00e5r vi m\u00f8der folk med anderledes opfattelser. Anerkendelse af deres \u201csandheder\u201d stiller nemlig n\u00f8dvendigvis sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores “sandheder”. Aboriginerne troede f.eks. p\u00e5, at deres forf\u00e6dre blev til firben, der siden blev til mennesker igen. Hvis den beretning er trov\u00e6rdig, m\u00e5 vores tro p\u00e5, at Adam blev skabt i Guds billede, og at verden blev skabt af Gud p\u00e5 seks dage i det mindste v\u00e6re suspekt. Heraf den totale \u00f8del\u00e6ggelse og foragt for den aboriginske kultur.<\/p>\n\n\n\n Men truslen fra anderledes trossystemer r\u00e6kker langt dybere end gensidigt, uforenelige skabelsesberetninger. Truslen kommer fra alt, der p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de stiller sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vores anerkendte meninger og form\u00e5l. Vi m\u00e5 derfor finde m\u00e5der, vi kan im\u00f8deg\u00e5 disse trusler p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Vores f\u00f8rste psykologiske forsvarsmekanisme er at undvige og latterligg\u00f8re dem, der har anderledes opfattelser end os. Denne tendens til at latterligg\u00f8re andre er s\u00e6rlig udtalt efter at v\u00e6re p\u00e5mindet om d\u00f8den. Studier viser s\u00e5ledes, at kristne nedg\u00f8r j\u00f8der, h\u00f8jreorienterede ford\u00f8mmer venstreorienterede (og vice versa), italienere foragter tyskere, og alle g\u00f8r grin med immigranter efter at v\u00e6re mindet om deres egen d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Vores anden forsvarsmekanisme er at vise disse vildledte og syndige mennesker \u201clyset\u201d og overbevise dem om vores verdenssyn. Eller vi kan t\u00e6mme deres verdenssyn ved at optage de dele af det, som vi finder attraktivt i vores eget verdenssyn. Det kan f.eks. forklare, at mainstream-kulturen f\u00f8rst stod i opposition til hippie-kulturen, for siden at optage dennes musik, jeans og granola youghurt i sin kultur. <\/p>\n\n\n\n Og hvis disse taktikker ikke virker, kan vi altid udslette den skr\u00e6mmende fremmede. Uanset hvad der m\u00e5tte true vores verdenssyn; Hungersn\u00f8d, \u00f8konomiske omv\u00e6ltninger, ungdomsopr\u00f8r. Hvad end \u00e5rsagen er: det er deres <\/em>fejl.<\/p>\n\n\n Det triste er, at vi mennesker \u00f8nsker<\/em> en syndebuk, vi kan pege p\u00e5 som \u00e5rsagen til vores problemer, og denne syndebuk kan v\u00e6re hvem og hvad som helst. \u201cHvis bare vi kunne blive fri for…., ville alle vores problemer v\u00e6re l\u00f8st\u201d!<\/p>\n\n\n\n Udryd dem!<\/strong><\/p>\n\n\n\n En r\u00e6kke fors\u00f8g viste, at p\u00e5mindelser om personlig d\u00f8d fik israelere til at betragte angreb p\u00e5 pal\u00e6stinensere som mere berettiget, ligesom st\u00f8tten til et forebyggende atomangreb p\u00e5 Iran steg. Modsat \u00f8gede p\u00e5mindelsen om personlig d\u00f8d iranske studerendes st\u00f8tte til martyrangreb mod USA, ligesom de studerende udviste st\u00f8rre interesse i at blive selvmordsbombere.<\/p>\n\n\n\n Bevidstheden om d\u00f8den er ikke s\u00e5 let at forn\u00e6gte, n\u00e5r vi er bevidste om vores status som medlemmer af dyreriget. Vi er derfor n\u00f8dt til at adskille os fra dyrene, og g\u00f8re vores kroppe til kulturelle symboler, der udstr\u00e5ler sk\u00f8nhed og styrke og som tilsl\u00f8rer, at vi er del af dyreriget. Figenbladet var den f\u00f8rste kropsudsmykning, siden kom makeup og hudprodukter til, plasticoperationer, forl\u00e6ngelse af halsen, hoved, fod og tand deformering etc. Alt for at distancere os fra dyrene. Man kan anskue Biblens budskab om, at kun mennesket er skabt i Guds billede i samme lys. <\/p>\n\n\n\n Sex volder et s\u00e6rligt problem i forhold til vores d\u00f8dsangst, fordi sex f\u00f8rst og fremmest er en klar p\u00e5mindelse om vores animalske natur. Udover urinering og aff\u00f8ring er sex det t\u00e6tteste mennesker kommer p\u00e5 at opf\u00f8re sig som rene dyr. Sex og d\u00f8d er derfor t\u00e6t forbundne, og vi h\u00e5ndterer vores d\u00f8dsangst ved at forlene sex med symbolsk betydning, k\u00e6rlighed og romantik. P\u00e5 den m\u00e5de forvandles sex fra at v\u00e6re noget rent animalsk til noget sublimt og unikt menneskeligt, hvorved det psykologisk bliver sikrere.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme m\u00e5de minder f\u00f8dsel og menstruation os for meget om vores dyriskhed. Unders\u00f8gelser viser da ogs\u00e5, at kvinder bliver betragtet som mindre tiltr\u00e6kkende, hvis testpersonen forinden er blevet mindet om kvinders cyklus, og det g\u00e6lder vel at m\u00e6rke, uanset om testpersonen er mand eller kvinde.<\/p>\n\n\n\n Hvad sker der, n\u00e5r vores kulturelle verdenssyn og selvv\u00e6rd ikke kan forhindre tanken om d\u00f8d i at dukke op?<\/p>\n\n\n Mennesket benytter to s\u00e6rlige psykologiske forsvarsmekanismer til at h\u00e5ndtere tanker om d\u00f8d. N\u00e5r vi er bevidst om vores d\u00f8dstanker (dvs. umiddelbart efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d), benytter vi vores proximale (n\u00e6r) <\/em>forsvarsmekanismer. Det vil sige rationelle og rationaliserende aktiviteter, hvis m\u00e5l er at fjerne d\u00f8dstankerne fra vores bevidsthed. Det kan vi g\u00f8re ved at distrahere os selv eller undertrykke tankerne, f.eks. ved at spise, drikke, dyrke motion og sport, se tv, g\u00e5 p\u00e5 internettet mv.<\/p>\n\n\n\n I mods\u00e6tning hertil v\u00e6kker ubevidste tanker om d\u00f8d (dvs. tanker lidt tid efter en p\u00e5mindelse om d\u00f8d) vores distale (fjern) <\/em>forsvarsmekanismer. Disse forsvarsmekanismer har ingen logisk relation til d\u00f8dsproblemet som s\u00e5dan. H\u00e5rdere straffe til prostituerede, afstandtagen fra folk der v\u00e6rds\u00e6tter andre kulturelle v\u00e6rdier eller k\u00f8b af luksusprodukter for at \u00f8ge vores selvv\u00e6rd p\u00e5virker ikke den kendsgerning, at vi skal d\u00f8. Men alligevel d\u00e6mper denne slags handlinger vores angst for d\u00f8den, fordi de underbygger vores tro p\u00e5, at vi vil leve evigt i en eller anden fysisk eller symbolsk form efter vores d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Vores n\u00e6r og fjern forsvarsmekanismer forklarer, hvorfor de fleste mennesker h\u00e6vder, at de ikke t\u00e6nker p\u00e5 eller er p\u00e5virket af tanker om d\u00f8den. I hverdagen s\u00f8rger n\u00e6r forsvarsmekanismerne for, at vi kan undertrykke eller distrahere os selv fra de l\u00f8bende p\u00e5mindelser om d\u00f8d \u2013 poserne under \u00f8jnene, de gr\u00e5 h\u00e5r, nyheder om jordsk\u00e6lv og bombninger fjerne steder mv.<\/p>\n\n\n\n Tilbage p\u00e5 kontoret sl\u00e5r vores fjern forsvarsmekanismer til. Vi dagdr\u00f8mmer om at f\u00e5 firmaets h\u00f8jeste bonus og blive n\u00e6vnt i nyt\u00e5rstalen. S\u00e5 bliver vi vigtige og anerkendte mennesker i et meningsfuldt univers og dermed v\u00e6rdige kandidater til at transcendere d\u00f8den via ud\u00f8delighed.<\/p>\n\n\n\n Uanset hvordan vi konfronterer forestillingen om d\u00f8den, bygger vores f\u00f8lelser, tanker og handlinger p\u00e5 et kulturelt konstrueret tingenes orden<\/em>, og nogle verdenssyn peger os i mere b\u00e6redygtige retninger end andre.<\/p>\n\n\n\n For nogle er livet enkelt. Ting er enten gode eller d\u00e5rlige. Der er ikke noget imellem. Denne tilgang fostrer et sort-og-hvidt syn p\u00e5 verdenen med eksplicitte retningslinjer for, hvordan man opn\u00e5r ud\u00f8delighed. Det tilbyder herved en forf\u00f8rende oplevelse af psykologisk sikkerhed for dem, der tilslutter sig det, men kan ogs\u00e5 opmuntre en os-mod-dem mentalitet, der \u00f8ger gruppekonflikter.<\/p>\n\n\n For andre er ting n\u00e6sten aldrig udelukkende gode eller d\u00e5rlige. Der er altid lidt d\u00e5rligt i godt og lidt godt i d\u00e5rligt. Denne tilgang betyder accept af, at mening og v\u00e6rdi er menneskelige kreationer. Vi beh\u00f8ver derfor ikke at godtage den opfattelse af virkeligheden, som andre vil p\u00e5dutte os og kan jagte vores egen. Men det er et udfordrende sted at v\u00e6re psykologisk set. Angsten lurer altid.<\/p>\n\n\n\n S\u00e5 vi er fanget. \u00c9n tilgang tilbyder psykologisk sikkerhed, men kan have forf\u00e6rdelige omkostninger for dem, der bliver ofre for selvretf\u00e6rdige korstog, der vil rense jorden for det onde. Den anden tilgang tilbyder m\u00e5ske et mere omsorgsfuldt og medf\u00f8lende syn p\u00e5 verden, men er i mindre grad i stand til at d\u00e6mpe d\u00f8dsangsten. P\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de er vi n\u00f8dt til at udvikle verdenssyn, som b\u00e5de tilbyder en tilstr\u00e6kkelig oplevelse af psykologisk sikkerhed, men som ogs\u00e5 rummer tolerance og accept af anderledes t\u00e6nkende.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge den eksistentialistiske psykoterapeut, Irvin Yalom, kommer ingen, der kaster sig ud i en st\u00f8rre selvransagelse uden om d\u00f8den, \u201cfor det er en af den modne voksnes hovedopgaver at komme overens med forfaldets og sv\u00e6kkelsens kendsgerninger. N\u00e5r illusionen om ud\u00f8delighed brister, f\u00f8ler mange mennesker, at havde de blot vidst, virkelig vidst dette noget f\u00f8r, ville de have levet deres liv anderledes\u201d.<\/p>\n\n\n\n Vi er derfor n\u00f8dt til at konfrontere vores d\u00f8delighed. N\u00f8dt til at erkende, at selvom forestillingen om vores d\u00f8delighed er angstprovokerende, kan den ogs\u00e5 g\u00f8re vores liv til noget sublimt ved at lade livet med mod, medf\u00f8lelse og en bekymring for og hensyntagen til kommende generationer.<\/p>\n\n\n\n Handler du af frygt, eller fordi du bliver manipuleret af andre? Er du drevet af rigide forsvarsmekanismer eller g\u00e5r du efter m\u00e5l i livet, du oprigtigt v\u00e6gter h\u00f8jt? N\u00e5r du interagerer med andre, overvejer du s\u00e5, hvordan deres angst for d\u00f8den p\u00e5virker deres handlinger, og hvordan din egen angst for d\u00f8den p\u00e5virker dine handinger? <\/p>\n\n\n\n Ved at stille og besvare disse sp\u00f8rgsm\u00e5l kan vi m\u00e5ske \u00f8ge vores egen og andres gl\u00e6de ved livet og have en positiv virkning p\u00e5 vores omgivelser.<\/p>\n\n\n\n For at l\u00e6re mere om d\u00f8dens rolle i livet vil jeg varmt anbefale dig at l\u00e6se \u201cThe Worm at the Core\u201d af Sheldon Solomon, Jeff Greenberg & Tom Pyszczynski<\/a>, som denne artikel er baseret p\u00e5. Det er en kort, letl\u00e6st og tankev\u00e6kkende bog, hvor du ogs\u00e5 kan l\u00e6re om mange flere fors\u00f8g og unders\u00f8gelser, der underbygger p\u00e5standen om, at angsten for d\u00f8den har en indgribende virkning p\u00e5 mennesket i b\u00e5de stort og sm\u00e5t.<\/p>\n\n\n\n Forfatterne bygger i \u00f8vrigt deres teori p\u00e5 antropolog og Pulitzer prisvinder Ernest Beckers bog \u201cThe Denial of Death\u201d<\/a>, som du ogs\u00e5 kan l\u00e6se en introduktion til p\u00e5 denne side.<\/p>\n\n\n\n Og hvis tankerne har fanget din interesse, kan du her finde min introduktion til Irvin Yaloms tanker om menneskets angst for d\u00f8den<\/a>, en introduktion til S\u00f8ren Kierkegaard<\/a> og psykoterapeut og KZ-lejr overlever Viktor Frankls tanker om mening og d\u00f8d<\/a>.<\/p>\n\n\n\nSt\u00f8t op om flaget<\/strong><\/h4>\n\n\n\n
Selvv\u00e6rd: Tapperhedens kilde<\/strong><\/h3>\n\n\n
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nUlykken ved lavt selvv\u00e6rd<\/strong><\/h4>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nOpfindelsen af det overnaturlige<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nBogstavelig og symbolsk ud\u00f8delighed<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Veje til ud\u00f8delighed<\/strong> – gener, penge, ber\u00f8mmelse<\/strong><\/h4>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nHeroisk nationalisme og karismatiske ledere<\/strong><\/h4>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen farlige anden og menneskelig \u00f8del\u00e6ggelse<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Undvigelse og dehumanisering<\/strong><\/h4>\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nKrop og sj\u00e6l: En sv\u00e6r balance<\/strong><\/h3>\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nSex, krop og d\u00f8d<\/strong><\/h4>\n\n\n\n
D\u00f8den n\u00e6r og fjern<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nSom en lus mellem to negle<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nHvad g\u00f8r vi?<\/strong><\/h4>\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nAfsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/MG_2376-1_comp-850x567.jpeg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"