![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/the-physical-impossibility-of-death-in-the-mind-of-someone-living_damien-hirst-1024x805.jpg\")
Det er ikke nemt at motivere en stillingtagen til personlig d\u00f8d. Vores forsvarsmekanismer stikker dybt, og vi finder hurtigt m\u00e5der at glatte sp\u00f8rgsm\u00e5let ud og undvige emnet. <\/p>\n\n\n\n
Den amerikanske psykoterapeut og forfatter Irvin<\/strong> Yalom<\/strong> (f. 1931) opfordrer til alligevel at tage kampen op. For lige s\u00e5 sv\u00e6r og angstprovokerende tanken om personlig d\u00f8d er, lige s\u00e5 megen energi og potentiale for autentisk v\u00e6ren rummer forestillingen om personlig d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Irvin <\/strong>Yalom udtrykker det med disse ord: <\/p>\n\n\n\n D\u00f8den som fysisk realitet tilintetg\u00f8r mennesket, men forestillingen om d\u00f8den frelser det.<\/p>\nIrvin Yalom <\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n Tager du udfordringen p\u00e5 dig, har du mulighed for at opdage en kilde til dyb personlig indsigt og autentisk forandring.<\/p>\n\n\n\n For det f\u00f8rste er d\u00f8den en prim\u00e6r kilde til angst, der kan ligge bag mange selvp\u00e5lagte begr\u00e6nsninger i form af fobier og tvangsm\u00f8nstre; for det andet kan d\u00f8dsbevidstheden virke som en \u201dgr\u00e6nsesituation\u201d, der kan foranledige en radikal \u00e6ndring af livsperspektivet.<\/p>\n\n\n\n Med gr\u00e6nsesituation forst\u00e5s en h\u00e6ndelse, en uafrystelig oplevelse, som slynger os ud i en konfrontation med vores eksistentielle \u201dsituation\u201d i verden. <\/p>\n\n\n At blive konfronteret med vores egen\u00a0d\u00f8d\u00a0er den ultimative gr\u00e6nsesituation, der kan virke s\u00e5 st\u00e6rkt, at den kan afstedkomme en gennemgribende \u00e6ndring af vores m\u00e5de at v\u00e6re til p\u00e5. Fra en opslugthed af det ligegyldige til en bevidst, reflekteret og forandret proportionalitetssans. Mange kr\u00e6ftpatienter beretter f.eks. om, at de har opdaget, at de kun lever i nuet, og at livet ikke kan udskydes til fremtiden. Og du f\u00e5r ikke forl\u00e6nget spilletid for den tid, du ikke har brugt, som nogle inderligt erkender.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Martin Heidegger<\/strong> (1889-1976) kan gr\u00e6nsesituationer f\u00e5 os til at rykke fra en tilstand af v\u00e6rensglemsel<\/em> til v\u00e6rensbesiddelse<\/em>. V\u00e6rensglemsel er hverdagens tilstand, hvor man er optaget af, hvordan tingene er. I denne tilstand ses verden som et separat objekt, vi kan analysere og m\u00e5le, hvordan h\u00e6nger sammen.<\/p>\n\n\n\n I en tilstand af v\u00e6rensbesiddelse er man ikke optaget af, hvordan<\/em> tingene er, men at<\/em> de er. I stedet for at besvare hvordan<\/em>, er fokus i denne tilstand at finde sp\u00f8rgsm\u00e5l og blive bevidst om s\u00e5 mange valg som muligt. I denne ontologiske tilstand, er man opm\u00e6rksom p\u00e5, at man ogs\u00e5 skaber sin v\u00e6ren. Heidegger mener, det \u00e5bner for fuld erkendelse af sig selv i form af en autentisk tilstand, hvor man vedkender sig sine muligheder og begr\u00e6nsninger; og ser den absolutte frihed og intethed i \u00f8jnene.<\/p>\n\n\n At erkende d\u00f8den kan med andre ord give grobund for proportionalitet og motivationen til at handle. D\u00f8dserkendelse er derfor ikke en fjende, men en forbundsf\u00e6lle i vores str\u00e6ben mod personlig integration og modenhed. Det kan flytte os fra en modus pr\u00e6get af hverdagens trivialiteter til at leve mere form\u00e5lsrettet og autentisk, hvor vi p\u00e5 \u00e6gte vis stiller sp\u00f8rgsm\u00e5l til os selv og de basale \u00f8nsker til vores liv.<\/p>\n\n\n\n Men erkendelse af personlig d\u00f8d er ogs\u00e5 s\u00e5 overv\u00e6ldende og angstprovokerende, at vi benytter enhver mulighed for at holde os sp\u00f8rgsm\u00e5let fra livet.<\/p>\n\n\n\n Det g\u00f8r vi f.eks. ved at fylde hverdagen med en uendelig r\u00e6kke af g\u00f8rem\u00e5l, der optager alle vores tanker eller ved at overf\u00f8re vores angst for det ukendte til frygt for det kendte. Det kan v\u00e6re enkle g\u00f8rem\u00e5l, som frygt for at flyve eller at tage elevator eller mere betydningsfulde valg. At “binde sig\u201d har f.eks. undertoner af noget endeligt, og mange mennesker kan ikke falde til ro i et varigt forhold, fordi det synes at signalere, at \u201dl\u00f8bet er k\u00f8rt\u201d, og at det er slut med mulighederne og de gyldne dr\u00f8mme om stadig opstigning.<\/p>\n\n\n\n F\u00e6lles for alle disse undvigelsesm\u00f8nstre er, at man overf\u00f8rer sin angst for\u00a0d\u00f8den\u00a0til noget, man bedre kan styre (uden om).<\/p>\n\n\n\n Mange unders\u00f8gelser tyder p\u00e5, at d\u00f8dsangsten ikke er till\u00e6rt, men at den melder sig tidligt i livet og er med til at forme en central del af personlighedsstrukturen og opbygningen af flere psykiske forsvarsforanstaltninger. Ved at udvikle en forestilling om\u00a0d\u00f8den\u00a0kan disse sekund\u00e6re f\u00f8lelser skilles fra den egentlige hj\u00e6lpel\u00f8shed overfor\u00a0d\u00f8dens\u00a0uundg\u00e5elighed. Dette f\u00e6nomen ses ofte hos d\u00f8ende mennesker, der genvinder en f\u00f8lelse af magt og kontrol ved at v\u00e6lge at styre de aspekter af deres liv, de faktisk kan f\u00e5 indflydelse p\u00e5. Og selv n\u00e5r man synes at have mistet kontrollen over alt andet, har man stadig magt til at \u00e6ndre holdningen til sin sk\u00e6bne. For et ekstremt eksempel p\u00e5 denne n\u00f8dvendighed, se her<\/a> hvordan skaberen af logo-terapi, Viktor Frankl, som kz-fange i Auschwitz stod overfor denne udfordring. <\/p>\n\n\n\n Vores to grundl\u00e6ggende forsvarsstrategier mod d\u00f8den er troen p\u00e5 egen s\u00e6rlighed<\/em> og troen p\u00e5 den endelige frelser<\/em>.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 det bevidste plan vil ingen n\u00e6gte, at eksistensens element\u00e6re gr\u00e6nser g\u00e6lder lige fuldt for os som for alle andre. Men et sted dybt, dybt nede tror hver eneste af os alligevel, at d\u00f8delighedens lov nok g\u00e6lder for alle andre, men bestemt ikke for os selv. “Sokrates er d\u00f8delig, jovist, men jeg er dog ikke Sokrates”, som en d\u00e6mpet, men insisterende stemme inde i alle mennesker lyder.\u00a0<\/p>\n\n\n\n En anden forsvarsstrategi er troen p\u00e5 en kraft eller et v\u00e6sen, der i sidste instans vil redde os. Denne tro g\u00e5r tilbage til de tidligste kulturer, af hvilke ingen har ment, at mennesket var alene i en indifferent verden. Troen p\u00e5 en udefrakommende frelser beh\u00f8ver dog ikke v\u00e6re funderet i et overnaturligt v\u00e6sen. Vi kan ogs\u00e5 s\u00e6tte vores lid til et h\u00f8jere form\u00e5l, en sag, en karismatisk leder mv. Se her<\/a> hvad Ernest Becker har at sige om denne drift efter at finde svaret i et andet menneske, som guddommeligg\u00f8res.<\/p>\n\n\n\n For Irvin Yalom er det imidlertid et centralt motiv, at ethvert menneske m\u00e5 indse, at der kommer et tidspunkt, hvor ingen forklaringer, perspektiver eller udefrakommende faktorer kan give os et skjold mod d\u00f8dens sk\u00e6bne.<\/p>\n\n\n Vi kan blive arbejdsnarkomaner med en underforst\u00e5et overbevisning om, at vi \u201dkommer frem\u201d, \u201dn\u00e5r videre\u201d og \u201darbejder os op\u201d. Ved at projicere os selv ud i fremtiden, ved at l\u00e6gge planer og v\u00e6re p\u00e5 vej til at blive til noget kan vi holde d\u00f8den p\u00e5 afstand. Men projektet er d\u00f8dsd\u00f8mt. P\u00e5 et tidspunkt opdager vi alle, at vi er f\u00e6rdige med at blive voksne og i stedet er ved at blive gamle. Indtil da kan livet have virket som en endel\u00f8s stigning, hvor horisonten var fjern, men pludselig er man n\u00e5et op p\u00e5 bakkekammen, hvorfra det synes at g\u00e5 j\u00e6vnt nedad med d\u00f8den ventende for enden. Ganske vist i det fjerne, men dog ikke l\u00e6ngere end at den kan \u00f8jnes.<\/p>\n\n\n\n Som John Donne sagde: \u201dSp\u00f8rg derfor ikke hvem klokkerne ringer for. De ringer for dig.\u201d<\/p>\n\n\n\n Ingen, der kaster sig ud i en st\u00f8rre selvransagelse, kommer uden om d\u00f8den, for det er en af den modne voksnes hovedopgaver at komme overens med forfaldets og sv\u00e6kkelsens kendsgerninger. N\u00e5r illusionen om ud\u00f8delighed brister, f\u00f8ler mange mennesker, at havde de blot vidst, virkelig vidst dette noget f\u00f8r, ville de have levet deres liv anderledes.<\/p>\nIrvin Yalom<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n Men form\u00e5r du at udvikle en sund og reflekteret holdning til d\u00f8den, \u00f8ger du din livsappetit og dine muligheder for at f\u00f8le, at du har f\u00e5et noget ud af livet. At have brugt livet godt, fungerer som et v\u00e6rn mod d\u00f8dsangsten. Friedrich Nietzsche <\/strong>(1844-1900) satte sagen p\u00e5 spidsen:<\/p>\n\n\n\n \u201dDet, der er blevet fuldkomment, alt, hvad der er modent, \u00f8nsker at d\u00f8. Alt hver der er umodent \u00f8nsker at leve. Alt som lider, \u00f8nsker at leve, at det kan blive modent, muntert og l\u00e6ngselsfuldt \u2013 l\u00e6ngselsfuldt efter alt hvad der er fjernere, h\u00f8jere, lysere.\u201d<\/p>\n\n\n\n Men der skal ikke n\u00f8dvendigvis 40 \u00e5rs helt integreret liv til for at kompensere for 40 \u00e5rs skyggeliv. Selv f\u00e5 intense dage kan afstedkomme en eksistentiel forandring, hvor man med tilbagevirkende kraft kan indgyde hele sit liv mening.<\/p>\n\n\n\n Yalom omtaler en \u00f8velse, der kan \u00f8ge forestillingen om d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n Tegn en ret linje p\u00e5 et stykke blankt p\u00e5 papir. Den ene ende st\u00e5r for din f\u00f8dsel, den anden for din d\u00f8d. S\u00e6t et kryds d\u00e9r, hvor du befinder dig nu. Medit\u00e9r over det i fem minutter. Denne \u00f8velse fremkalder n\u00e6sten altid st\u00e6rke og dybe reaktioner.<\/p>\n\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Meaning_Cancer-patient_Scanner.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Death_Count-Down-Watch.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nTroen p\u00e5 egen s\u00e6rlighed<\/strong> <\/h4>\n\n\n\n
Troen p\u00e5 en udefrakommende frelser<\/strong><\/h4>\n\n\n\n
Et d\u00f8dsd\u00f8mt projekt<\/h4>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/07\/MG_8027-Pano-1024x605.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\u00d8velse <\/h4>\n\n\n\n