Vi kan opdele frihed i ansvarsvedkendelse <\/em>og vilje<\/em>.<\/p>\n\n\n\n At v\u00e6re ansvarlig er at v\u00e6re det \u201dubestridte ophav til en begivenhed eller et objekt\u201d, sagde Jean-Paul Sartre<\/em> (1905-1980). At v\u00e6re sig sit ansvar bevidst om, at man skaber sit eget jeg, sin sk\u00e6bne, sin livssituation, sine f\u00f8lelser og \u2013 i givet fald \u2013 sine lidelser. <\/p>\n\n\n I det lys er universet \u201dkontingent\u201d, dvs. vilk\u00e5rligt; alt, hvad der er, kunne ogs\u00e5 have v\u00e6ret skabt anderledes. Sartres opfattelse af friheden er vidtg\u00e5ende: Mennesket er ikke alene frit, det er d\u00f8mt til frihed<\/em>. Og denne frihed r\u00e6kker videre end til at v\u00e6re ansvarlig for verden (dvs. for at indgyde verden betydning): Vi er ogs\u00e5 eneansvarlige for vores eget liv; ikke blot for det, vi g\u00f8r<\/em>, men ogs\u00e5 for det, vi undlader<\/em> at g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Bem\u00e6rk at Sartres pointe ikke er moralsk. Han siger ikke, at jeg burde g\u00f8re noget andet, men han siger, at det, jeg rent faktisk g\u00f8r, er mit ansvar. Som den amerikanske psykoterapeut Irvin Yalom g\u00f8r os opm\u00e6rksom p\u00e5, er det dybt skr\u00e6mmende at erkende, at man skaber (er ansvarlig for) sig selv og sin verden, og at v\u00e6re sig sit ansvar bevidst. T\u00e6nk p\u00e5 hvad det indeb\u00e6rer:<\/p>\n\n\n\n Intet i verden har anden betydning end den, man selv skaber. Der er ingen regler, ingen etiske systemer, ingen v\u00e6rdier; ingen form for ydre instans at henvise til; ingen storsl\u00e5et plan med universet. Som Sartre ser det, er der kun \u00e9n skaber: den enkelte selv (det er d\u00e9t, han mener med, at “mennesket er den skabning, hvis projekt er at v\u00e6re gud”). At opleve tilv\u00e6relsen p\u00e5 denne m\u00e5de f\u00e5r det til at svimle for \u00e9n. Intet er, hvad det s\u00e5 ud til at v\u00e6re. Det er, som om selve grunden \u00e5bner sig under \u00e9n. <\/p>\nIrvin Yalom (f. 1931)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n For at beskytte sig selv mod bevidstheden om ansvar kan individet udvikle forskellige former for psykiske forsvar: <\/p>\n\n\n Tvangsm\u00e6ssighed<\/em><\/strong>: Et udbredt dynamisk forsvar mod ansvarserkendelsen er at skabe en indre verden, hvor man ikke kender til friheden, men lever under en uimodst\u00e5elig, jeg-fremmed magts herred\u00f8mme (er i \u201dikke-mig\u2019s vold\u201d).<\/p>\n\n\n\n Ansvarsforskydning<\/em><\/strong>: Ved at skyde ansvaret over p\u00e5 en anden undg\u00e5r mange mennesker at tage personligt ansvar. Yalom bruger som eksempel en patient, der sad fast i et meget selv-destruktivt forhold, der sagde: Jeg kan ikke finde ud af, hvad jeg skal g\u00f8re. Jeg kan ikke f\u00e5 mig selv til at sl\u00e5 op med ham, men jeg ville \u00f8nske, jeg fandt ham i seng med en anden kvinde, s\u00e5 jeg var i stand til at sl\u00e5 op med ham.<\/p>\n\n\n\n Ansvarsforn\u00e6gtelse:<\/em><\/strong> det sagesl\u00f8se offer<\/em><\/strong>: Man kan ogs\u00e5 opfatte sig som uskyldigt offer for begivenheder, man selv (uafvidende) har foranlediget.<\/p>\n\n\n\n Ansvarsforn\u00e6gtelse:<\/em><\/strong> at miste besindelsen<\/em><\/strong>: En anden m\u00e5de at slippe for ansvaret p\u00e5 er at blive midlertidigt \u201dude af sig selv\u201d.<\/p>\n\n\n\n Undg\u00e5else af selvst\u00e6ndig adf\u00e6rd<\/em><\/strong>: Man forbl\u00f8ffes over de muligheder, vi forspilder som mennesker, og hvad vi er villige til at stille os tilfredse med. Men accepten af det best\u00e5ende og udefrakommende kan v\u00e6re mindre angstprovokerende end alternativet: At vedkende sig sit personlige ansvar og opgive troen p\u00e5 den endelige frelser.<\/p>\n\n\n\n Selvf\u00f8lgelig kan man argumentere for, at ethvert valg m\u00e5 ses i dets kontekst. Er du ved at drukne i en dyb swimmingpool, har du ikke mange valg. Men selvom du st\u00e5r i vand til halsen, har du friheden til at v\u00e6lge, hvordan du tager situationen. Som Irvin Yalom uddyber:<\/p>\n\n\n\n Det er ikke bare en strid om spidsfindigheder. Selvom det kan virke grotesk at tale om en druknendes frihed, er princippet bag s\u00e6rdeles vigtigt. Det, der frem for noget udm\u00e6rker os som mennesker, er vores holdning til den situation, vi er sat i, og slutninger om menneskets natur, som alene bygger p\u00e5 den m\u00e5lelige adf\u00e6rd, er karikaturer af denne natur. Det kan ikke n\u00e6gtes, at milj\u00f8et, arveanl\u00e6ggene eller tilf\u00e6ldet spiller en rolle i vores liv. De omst\u00e6ndigheder, der begr\u00e6nser os, er indlysende: Sartre taler om en \u201dmodgangskoefficient\u201d. Vi m\u00f8der alle uomg\u00e6ngelig modgang, som indvirker p\u00e5 vores tilv\u00e6relse. De givne omst\u00e6ndigheder \u2013 fysiske handicap, utilstr\u00e6kkelig uddannelse, d\u00e5rligt helbred \u2013 kan f.eks. hindre os i at finde et job eller en partner, men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke har noget ansvar (eller valg) i situationen. Vi er stadig ansvarlige for, hvad vi stiller op med vores handicap; for vores holdninger til dem; for den bitterhed, vrede eller nedtrykthed, der f\u00f8jer sig til den oprindelige \u201dmodgangskoefficient\u201d og g\u00f8r den s\u00e5 meget st\u00f8rre, at vi bukker under for handicappet.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n At v\u00e6kke sin ansvarsbevidsthed er ogs\u00e5 at v\u00e6kke skyldf\u00f8lelsen. Bevidsthed om mods\u00e6tningen mellem, hvad man er, og hvad man kunne v\u00e6re, skaber en str\u00f8m af selvforagt, som man m\u00e5 k\u00e6mpe med hele livet igennem. N\u00e5r vi h\u00f8rer \u201dsamvittighedens stemme\u201d (dvs. den stemme, der kalder os tilbage til vores \u201degentlige\u201d eller \u201dautentiske\u201d livsmodus), er vi altid \u201dskyldige\u201d i den udstr\u00e6kning, vi har fors\u00f8mt at realisere vores autentiske potentiale<\/em>. Psykoanalytikeren Otto Rank (1884-1939) skrev, at n\u00e5r vi hindrer os selv i at folde os helt ud, f\u00f8ler vi os skyldige p\u00e5 grund af det ubrugte liv, det ulevede liv i os<\/em>.<\/p>\n\n\n Franz Kafka kommer sp\u00f8rgsm\u00e5let p\u00e5 spidsen i Processen<\/em> (hvis hovedperson, Josef K., i \u00f8vrigt tydeligvis er bygget over Franz Kafka selv). Historien begynder: \u201dNogen m\u00e5tte have bagtalt Josef K., thi uden at han vidste af at have gjort noget ondt, blev han en morgen arresteret.\u201d Umiddelbart ser Josef K. ud som offer for et bureaukratisk og autorit\u00e6rt system, men ses historien som en metafor for menneskets eksistentielle livsvilk\u00e5r, er Josef K. skyldig: Skyldig i sit ulevede og ensomme liv. Historiens mest illustrerende episode foreg\u00e5r, da Josef K. sp\u00f8rger en pr\u00e6st, om han kan \u201dleve uden for processen.\u201d Pr\u00e6sten svarer med en lignelse om en mand fra landet, der s\u00f8gte adgang for retten. Ved ankomsten til retsbygningen blev han fortalt af d\u00f8rvogteren, at denne ikke ville forhindre ham i g\u00e5 ind, men at der var flere d\u00f8re bag indgangsd\u00f8ren, der var bevogtet af stadig m\u00e6gtigere d\u00f8rvogtere.<\/p>\n\n\n\n Manden besluttede sig derfor for at vente og se tiden an i h\u00e5bet, at der kom andre, han kunne f\u00f8lges med. Efter at have ventet i \u00e5revis og nu gammel og sv\u00e6kket p\u00e5 sit d\u00f8dsleje, sp\u00f8rger han d\u00f8rvogteren, hvordan det kan v\u00e6re, at han er den eneste, der har bedt om adgang til retten i alle disse \u00e5r? D\u00f8rvogteren g\u00e5r t\u00e6t p\u00e5 den gamle mand og r\u00e5ber ind i hans \u00f8rer, da hans h\u00f8relse ogs\u00e5 er sv\u00e6kket: \u201dDer var ingen andre end dig, der kunne f\u00e5 adgang her, thi denne indgang var kun bestemt for dig. Nu g\u00e5r jeg hen og lukker den\u201d.<\/p>\n\n\n Historien er gribende, men hvordan finder man frem til sit potentiale, sin autentiske v\u00e6ren? Hvordan kan man vide, at man har forvildet sig v\u00e6k fra det? <\/p>\n\n\n\n Eksistentialisterne ville alle svare i kor: Ved hj\u00e6lp af skyldf\u00f8lelsen! Ved hj\u00e6lp af angsten! Ved hj\u00e6lp af samvittighedens stemme! De er enige om, at eksistentiel skyldf\u00f8lelse er en positiv, konstruktiv kraft, en vejviser, der kalder mennesket tilbage til sig selv.<\/p>\n\n\n\n Ansvarsvedkendelsen i sig selv er ikke lig med forandring; den er kun f\u00f8rste skridt i forandringsprocessen. Med ansvarsvedkendelsen er du tr\u00e5dt ind i beslutningens forhal.<\/p>\n\n\n\n Ved at handle griber man ud over sig selv, for handling implicerer et samspil med den fysiske og sociale omverden. Handling beh\u00f8ver ikke v\u00e6re forbundet med store eller blot synlige bev\u00e6gelser. En lille gestus eller et blik kan v\u00e6re en handling af allerst\u00f8rste vigtighed. Der er to sider af det at handle: At handle, og modstykket, ikke at handle, som kan v\u00e6re en lige s\u00e5 vigtig handling \u2013 f.eks. n\u00e5r man ikke g\u00f8r, som man plejer; ikke<\/em> propper sig med mad; ikke<\/em> udnytter andre; ikke<\/em> er u\u00e6rlig.<\/p>\n\n\n\n I sin enkle form lyder kuren til at handle autentisk: N\u00e5r du er blevet bevidst om, hvad det gode er for dig, skal du blot v\u00e6lge det! Du ved selv, hvilken adf\u00e6rd der er ved at g\u00f8re det af med dig. S\u00e5 g\u00f8r noget ved den, for pokker! Disse formaninger for\u00e5rsager imidlertid sj\u00e6ldent varige \u00e6ndringer. Lige s\u00e5 vel som andre ikke kan spise ens mad for en, sove ens s\u00f8vn eller d\u00f8 ens d\u00f8d, er vi alle n\u00f8dt til selv at n\u00e5 viljen til handling. Gode r\u00e5d og formaninger kan motivere refleksion, men det virkelige arbejde tilbagest\u00e5r altid i hver og en af os. Vi kan ikke finde et uangribeligt og meningsfuldt svar om individuel\u00a0frihed\u00a0ved at s\u00f8ge hos en ekstern autoritet. Den endelige autoritet er altid i os selv. <\/p>\n\n\n En analyse af processen forvirres af, at den \u201dvillen\u201d og vilje, svaret indeholder, i mange tilf\u00e6lde ikke opst\u00e5r i kraft af en bevidst viljesakt. Forandringen sker p\u00e5 et \u201dunderjordisk\u201d niveau. Psykologen Leslie Farber<\/em> (1912-1981) siger herom, at der er to viljesdom\u00e6ner. Det bevidste dom\u00e6ne hvor vi oplever en faktisk valgsituation og kan overveje vores muligheder. Det volder ikke de store problemer at beskrive dette viljesdom\u00e6ne. Det andet viljesdom\u00e6ne er det ubevidste dom\u00e6ne, hvor man kun i bagklogskabens lys kan finde en \u00e5rsagssammenh\u00e6ng og slutte sig til en begivenhed.<\/p>\n\n\n\n Vilje er menneskets evne til at p\u00e5begynde, til at forandre sig, fordi det selv er en begyndelse. Vi p\u00e5begynder noget i kraft af \u00f8nsket og gennemf\u00f8rer det i kraft af valget. Det betyder, at vi skal give adgang til vores l\u00e6ngsler. Uden kontakt med vores \u00f8nsker, kan vi ikke projicere os selv ud i fremtiden og muligg\u00f8re den ansvarlige vilje. Det \u00f8nske, vi n\u00e5r frem til, efterf\u00f8lges af selve viljesprocessen, der implicerer engagement og forpligtelse for at n\u00e5 frem til en beslutning.<\/p>\n\n\n\n Et menneske bliver automatisk bedre til at \u00f8nske, hvis det l\u00e6rer at f\u00f8le. At f\u00f8le er en foruds\u00e6tning for at \u00f8nske. Hvis ens \u00f8nsker er begrundet i noget andet end f\u00f8lelser \u2013 f.eks. rationelle overvejelser eller moralske p\u00e5bud \u2013 er de ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker, men normer om, hvad man \u201db\u00f8r og skal\u201d, og man afsk\u00e6rer da kontakten med sit autentiske jeg.<\/p>\n\n\n\n Et \u00f8nske er at springe ind i fremtiden, og man m\u00e5 bet\u00e6nke de fremtidige konsekvenser af at oms\u00e6tte sit \u00f8nske til handling.<\/p>\n\n\n\n Med bevidstheden om et \u00f8nske tr\u00e6der man ind i beslutningens forhal. Beslutningen sl\u00e5r bro mellem \u00f8nske og handling. At beslutte noget vil sige at forpligte sig p\u00e5 et handleplan. Filosof og psykolog William James<\/em> (1842-1910), som t\u00e6nkte dybt over, hvordan vi tr\u00e6ffer beslutninger, opstillede fem typer beslutninger:<\/p>\n\n\n Den fornuftsdikterede beslutning<\/em><\/strong> hvor vi overvejer argumenterne grundigt og opstiller et rationelt valg. Vi tager denne type beslutninger med en f\u00f8lelse af at v\u00e6lge helt frit.<\/p>\n\n\n\n Den villede beslutning<\/em><\/strong>: En villet og sv\u00e6r beslutning forbundet med en f\u00f8lelse af \u201dindre kraftanstrengelse\u201d. Denne type er sj\u00e6lden; de fleste beslutninger bliver truffet, uden at det kr\u00e6ver nogen st\u00f8rre indsats af os.<\/p>\n\n\n\n Den flydende beslutning<\/em><\/strong> hvor alternativerne virker lige gode, og vi bliver tr\u00e6tte af eller frustrerede over at skulle beslutte os. Vi beslutter os da ved at lade os flyde med af en str\u00f8m af tilsyneladende tilf\u00e6ldige ydre omst\u00e6ndigheder.<\/p>\n\n\n\n Den impulsive beslutning<\/em><\/strong>\u00a0hvor vi f\u00f8ler os ude af stand til at beslutte os, og afg\u00f8relsen virker lige s\u00e5 tilf\u00e6ldig som den flydende beslutning. Men den impulsive beslutning kommer indefra og har karakter af automat reaktion.<\/p>\n\n\n\n Den perspektiv\u00e6ndrings-baserede beslutning<\/em><\/strong>. Denne type beslutning tr\u00e6ffes ofte pludseligt og som f\u00f8lge af en betydningsfuld ydre oplevelse eller indre forandring (f.eks. sorg eller angst), der f\u00f8rer til et vigtigt perspektivskift eller \u00e6ndring af ens inderste v\u00e6sen.<\/p>\n\n\n\n Men “beslutninger er meget dyre”, som en terapeut engang sagde til en patient, der ikke kunne beslutte sig: \u201dDe koster \u00e9n alt andet.\u201d Psykoanalytikeren Allen Wheelis<\/em> (1915-2007) udtrykker det ved hj\u00e6lp af f\u00f8lgende billede:<\/p>\n\n\n\n Nogle mennesker kan drage sorgl\u00f8st gennem livet ved at rykke frem i blinde i den overbevisning, at de har fulgt hovedvejen, og at det kun er biveje, der har krydset den. Men har man sin bevidsthed og forestillingsevne med p\u00e5 f\u00e6rden, undg\u00e5r man ikke at blive ber\u00f8rt af erindringen om de korsveje, man aldrig vil m\u00f8de igen. Nogle mennesker bliver siddende ved korsvejen uden at g\u00e5 i nogen af retningerne, fordi de ikke kan g\u00e5 i dem begge, mens de klynger sig til illusionen om, at hvis de bliver siddende l\u00e6nge nok, vil de to veje smelte sammen til \u00e9n, s\u00e5 de kan betr\u00e6de dem begge. Modenhed og mod best\u00e5r for en stor del af evnen til at tr\u00e6ffe s\u00e5danne fravalg og visdom for en stor del af evnen til at finde veje, der g\u00f8r det muligt at give afkald p\u00e5 s\u00e5 lidt som muligt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Modet og visdommen kommer med erkendelsen af sin eksistentielle skyldf\u00f8lelse og ansvar. Dette ansvar er et tve\u00e6gget sv\u00e6rd: Hvis man tager ansvaret for sin livssituation og beslutter sig for at forandre sig, vedg\u00e5r man ogs\u00e5, at man er eneansvarlig for sit hidtidige fejlslagne liv og kunne have forandret sig for l\u00e6nge siden. Man m\u00e5 s\u00e5 at sige blive mere beskidt, inden man kan blive ren.<\/p>\n\n\n\n At tage en beslutning – i s\u00e6rdeleshed en uigenkaldelig beslutning – er en gr\u00e6nsesituation i samme forstand, som “min d\u00f8d” er en gr\u00e6nsesituation. Begge virker som en katalysator, der rykker os fra dagligdagens indstilling til den “ontologiske” indstilling – dvs. til en m\u00e5de at v\u00e6re til p\u00e5, hvor vi er opm\u00e6rksomme p\u00e5 vores v\u00e6ren. Selvom en s\u00e5dan katalysator og et s\u00e5dant skred i sidste instans – som Heidegger har vist os – er af det gode og en betingelse for autentisk v\u00e6ren, fremkalder de ogs\u00e5 angst. Hvis man ikke er rustet til dette, udvikler man strategier til at fortr\u00e6nge beslutninger, akkurat som man fortr\u00e6nger d\u00f8den.<\/p>\n\n\n Udskydelse<\/em><\/strong>: Den mest \u00e5benlyse metode til at undg\u00e5 at tr\u00e6ffe en beslutning er at udskyde den. Alle kender til at v\u00e6re i tvivl og v\u00e6lge denne l\u00f8sning \u2013 nogle i en grad, s\u00e5 de tripper forpinte frem og tilbage i evigheder foran beslutningens d\u00f8r. Resultatet er det passive valg.<\/p>\n\n\n\n Devaluering af behovet for og v\u00e6rdien af det fravalgte alternativ<\/strong>: \u201dS\u00e5 meget har jeg nok ikke brug for det!\u201d Det g\u00f8r det nemmere at acceptere et fravalg, hvis man overbeviser sig selv om, at man ikke skal give afkald p\u00e5 s\u00e5 meget.<\/p>\n\n\n\n Uproportional fremh\u00e6velse af fordelene ved det valgte alternativ<\/em><\/strong>: Oplevelsen af frihed (og ubehaget derved) \u00f8ges, n\u00e5r alternativerne i forbindelse med en beslutning opfattes som omtrent lige attraktive. For at beslutningsprocessen ikke skal blive skr\u00e6mmende, nedg\u00f8r man det ene alternativ og fremh\u00e6ver det andet ved \u2013 p\u00e5 et ubevidst plan \u2013 at forst\u00f8rre ubetydelige forskelle p\u00e5 de to nogenlunde lige valgmuligheder s\u00e5 meget op, at valget mellem dem bliver b\u00e5de oplagt og smertefrit.<\/p>\n\n\n\n Uddelegering af beslutningen til en anden<\/em><\/strong>: En m\u00e5de at undg\u00e5 ansvarets byrde og bevidsthed og konfrontation med vores fundamentale isolation er, at hvis man kan overtale en anden til at tr\u00e6ffe beslutningen for sig. Erich Fromm<\/em> (1900-1980) fremh\u00e6ver gang p\u00e5 gang, at vi mennesker altid har haft en udpr\u00e6get ambivalent holdning til\u00a0frihed. Vi k\u00e6mper ind\u00e6dt for\u00a0friheden, men griber villigt lejligheden til at afst\u00e5 den til et totalit\u00e6rt regime, der lover at lette os for frihedens og ansvarets byrde. Hvis en anden tr\u00e6ffer beslutningen, synes vi ogs\u00e5, vi slipper for arbejdet og det virkelige ansvar med at f\u00e5 den til at fungere. L\u00e6s mere om Erich Fromm her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Overladelse af beslutningen til en ydre instans<\/em><\/strong>: Denne instans kan tage flere former, f.eks. som regler fra det religi\u00f8se (overnaturlige) eller juridiske (rationelle) dom\u00e6ne. En tredje version beskrives af Luke Rhinehart i romanen Terningemanden<\/em>, hvor hovedpersonen lader alle beslutninger v\u00e6re op til tilf\u00e6ldet.<\/p>\n\n\n\n De n\u00e6vnte handlem\u00e5der giver lindring for konfrontationen med friheden og det personlige ansvar, men prisen er en \u201dsmerte i maven\u201d over tabet og savnet af de muligheder, der glider forbi.<\/p>\n\n\n\n For at im\u00f8deg\u00e5 vores medf\u00f8dte drift mod at s\u00e6tte os selv igennem, mod at beherske vores omgivelser, mod at blive til det, vi har anl\u00e6g for at blive og fris\u00e6tte viljen, er man n\u00f8dt til at blive bevidst om, at man hele tiden tr\u00e6ffer beslutninger p\u00e5 alle omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n Man kan ikke ikke-beslutte. Fuldt ud at vedkende sig, at man hele tiden tr\u00e6ffer beslutninger, er at forholde sig p\u00e5 en autentisk m\u00e5de til sin eksistentielle situation. Undviger man det valg betaler man en pris i form af en sv\u00e6kket selvf\u00f8lelse og selvforagt. For at kunne holde af sig selv m\u00e5 man optr\u00e6de p\u00e5 en m\u00e5de, man kan se op til. En uv\u00e6rdig m\u00e5de at tr\u00e6ffe beslutninger p\u00e5 \u00f8ger kun selvforagten. <\/p>\n\n\n\n Det er s\u00e6rdeles sv\u00e6rt at komme af med sine skyldf\u00f8lelser i forbindelse med en analyse af fortiden, hvis ens adf\u00e6rd stadig v\u00e6kker skyldf\u00f8lelser. Man m\u00e5 f\u00f8rst l\u00e6re at give sig selv tilgivelse for nutiden og fremtiden. S\u00e5 l\u00e6nge man i sin nutidige situation bliver ved med at forholde sig til sit eget selv p\u00e5 samme m\u00e5de, som man har gjort i fortiden, kan man ikke give sig selv tilgivelse for fortiden. Men selv n\u00e5r man arbejder med fortiden, er det vigtigt ikke at p\u00e5tage sig et urimeligt stort personligt ansvar. Et vigtigt begreb er det kategoriske imperativ for ansvar: Hvad der g\u00e6lder for den ene i henseende til ansvar, g\u00e6lder for alle. Mange personer p\u00e5tager sig urimeligt meget ansvar og skyld for andres handlinger og f\u00f8lelser. Selvom en person vitterlig har gjort sig skyldig i et overgreb mod en anden, har denne anden ogs\u00e5 et ansvar for at have ladet sig s\u00e5re, h\u00e5ne eller p\u00e5 anden m\u00e5de behandle d\u00e5rligt af en anden.<\/p>\n\n\n\n Irvin Yalom tilf\u00f8jer:<\/p>\n\n\n\n Den bedste, m\u00e5ske eneste, m\u00e5de at h\u00e5ndtere skyldf\u00f8lelser p\u00e5 (hvad enten de udspringer af forsyndelser mod andre eller af forsyndelser mod \u00e9n selv), er at r\u00e5de bod. Men man kan ikke ville med tilbagevirkende kraft. Man kan kun r\u00e5de bod p\u00e5 fortiden ved at \u00e6ndre fremtiden.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Creation-of-Adam_Michelangelo_Chapel.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Cat-Catcher_Freedom_Constraints_Boundaries_Stupidity-768x1024.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Attitude_png.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Franz-Kafka_Portrait.jpg\")
<\/a>![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Franz-Kafka_Freedom_paris-man-sidewalk_Waiting_Man-from-the-country_Priest-1024x513.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nVilje<\/em><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Water-Reflections_Consciousness_Mind_Still_Transcendental.jpg\"){kind=spacer}
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\u00d8nsket<\/strong><\/em><\/h4>\n\n\n\n
Beslutning<\/strong><\/em><\/h4>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Decision_Dice_Yes-No-Maybe_Chance_Drifting.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Procrastination_Alarm-Clock_Decision.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n