![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Shepherd_sheeps_Gods-1024x733.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nMed erkendelsen af det personlige ansvar, f\u00f8lger ogs\u00e5 en erkendelse af, at man fundamentalt set er alene. Den selv-skabende proces er uundg\u00e5eligt forbundet med en dyb isolation, hvor man er n\u00f8dt til at erkende sit ansvar for sin eksistens og acceptere universets kosmiske ligegyldighed. Dyrene har m\u00e5ske en f\u00f8lelse af, at der findes hyrder og ly; at vi mennesker optr\u00e6der som en slags gudelignende skikkelser, der v\u00e5ger over dem. Men menneskets selv-bevidsthed d\u00f8mmer det til at m\u00f8de eksistensen n\u00f8gent og alene.<\/p>\n\n\n\n
For at undg\u00e5 at opleve isolationens angst s\u00f8ger vi en f\u00f8lelse af tryg og fortrolig h\u00f8ren-til. Samtidig d\u00e6kker vi vores isolation til med hverdags g\u00f8rem\u00e5l, genkendelighed og rutine. Adspurgt vil vi nok i en eller anden udstr\u00e6kning kunne erkende, at vi i denne tilstand ikke lever op til vores fulde potentiale og kunne v\u00e6re mere autentiske, men behovet for tryghed og vished vejer tungere. Tilstanden er navnlig kendetegnet ved, at man f\u00f8ler, at man ofte ikke v\u00e6lger \u2013 dvs. en tilstand hvor man passivt v\u00e6lger.<\/p>\n\n\n\n
Uanset hvordan vi forholder os til hinanden, kan intet forhold oph\u00e6ve isolationen. Man kan tage en del af isolationen p\u00e5 sig og b\u00e6re den \u201dtappert\u201d eller, med Heideggers ord, \u201dbeslutsomt\u201d, men vi m\u00e5 alle indse, at vi er alene i tilv\u00e6relsen. Kan vi \u00e5bne os til k\u00e6rligheden kan vi imidlertid dele ensomheden.<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Martin_Buber_02.png\")
<\/a>Jeg-du-forhold vs. Jeg-det-forhold<\/h4>\n\n\n\n\nEt godt forhold sl\u00e5r brecher i den v\u00e6ldige ensomheds mure, modificerer dens strenge lov og sl\u00e5r hen over afgrunden af r\u00e6dsel for universet bro fra den ene alene-v\u00e6ren til den anden.<\/p>\n\n\n\n
Martin Buber <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Overv\u00e6ldes vi af r\u00e6dsel foran ensomhedens grund, vil vi ikke \u00e5bne vores arme for andre, men klamre os desperat til dem for ikke at drukne i eksistensens hav. I s\u00e5 fald vil vores forhold slet ikke v\u00e6re sande forhold, men forvredne, d\u00f8df\u00f8dte karikaturer af, hvad de kunne have v\u00e6ret. Vi vil forholde os til andre, som vi forholder os til instrumenter eller udstyr. Den anden, som da ikke l\u00e6ngere er en \u201danden\u201d, et \u201ddu\u201d, men et \u201ddet\u201d, vil blive trukket ind i vores verden for at varetage en funktion. Et behov-frit k\u00e6rlighedsforhold er derimod altid baseret p\u00e5 gensidighed. Et Jeg-Du-forhold i mods\u00e6tning til et Jeg-Det-forhold.<\/p>\n\n\n\n
Ikke alene adskiller du sig fra det, og ikke alene er der en enorm v\u00e6sensforskel p\u00e5 Jeg-Du-forhold og Jeg-Det-forhold; der er en endnu mere fundamental forskel. Selve \u201dJeg\u2019et\u201d er forskelligt i de to situationer. I Jeg-Det-forholdet ser du din omverden an fra mange forskellige vinkler; du kategoriserer omverdenen, analyserer den, vurderer den og tildeler alt en bestemt plads i tingenes store orden. Denne tilgang til omverdenen indeb\u00e6rer ogs\u00e5, at du holder noget af dig selv tilbage, indtil du har skabt en forst\u00e5else af dine omgivelser, og omverdenen har vist sig v\u00e6rdig til din tillid.<\/p>\n\n\n
\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/nonversation_new-words.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nI Jeg-Du-forholdet bliver dit \u201dJeg\u201d til \u201dmellem-v\u00e6ren\u201d, forbundethed; \u201dJeg\u2019et\u201d bliver til og formes indenfor rammerne af ethvert forhold. \u201dJeg\u2019et\u201d er s\u00e5ledes i bund og grund pr\u00e6get af forholdet til \u201dDu\u2019et\u201d. For hvert \u201dDu\u201d og for hvert \u00f8jeblik af forbundethed skabes \u201dJeg\u2019et\u201d p\u00e5 ny.<\/p>\n\n\n\n
Jeg-Du-forholdets grundl\u00e6ggende erfaringsmodus er \u201ddialogen\u201d, if\u00f8lge Buber, hvor hver part stiltiende eller udtrykkeligt er opm\u00e6rksom p\u00e5 den anden eller de andre i deres specifikke eksistens og vender sig til dem i den hensigt at etablere et levende, gensidigt forhold mellem sig selv og dem. Dialog betyder simpelthen at vende sig til en anden med hele sit v\u00e6sen, hvor man er \u201dumiddelbart tilstede\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at man altid beh\u00f8ver befinde sig i denne ideelle tilstand. Refleksion og bevidstg\u00f8relse er en naturlig del af den menneskelige eksistens og f\u00f8lger af den fri viljes imperativ. Det indeb\u00e6rer n\u00f8dvendigvis definition af \u00f8nsker, s\u00e5 man kan projicere sig selv ind i fremtiden. Vi er n\u00f8dt til at leve prim\u00e6rt i Jeg-Det-verdenen; levede vi kun i Jeg-Du-verdenen, ville vi br\u00e6nde op i \u201dDu\u2019ets hvide flamme”. Livet best\u00e5r ogs\u00e5 af praktiske g\u00f8rem\u00e5l og planl\u00e6gning. Men des mere du oplever verdenen som et Jeg-Det-forhold, des mindre vil du f\u00f8le, du udnytter dit potentiale. L\u00e6s mere om Martin Bubers tanker her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Erich-Fromm-675x1024.jpg\")
<\/a>Erich Fromm (1900-1980)<\/a><\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\nOm at give<\/h4>\n\n\n\n
For det modne, \u201dproduktive\u201d menneske er det at give et udtryk for styrke og overskud, if\u00f8lge\u00a0Erich Fromm. Ved sin given udtrykker og forst\u00e6rker han eller hende det levende i sig selv. \u201dMen n\u00e5r han giver, kan han ikke undg\u00e5 at kalde noget til live i den anden person, som virker tilbage p\u00e5 ham selv. N\u00e5r man i sandhed giver, kan man ikke undg\u00e5 at modtage det, der gives tilbage til en selv. At give indeb\u00e6rer, at man ogs\u00e5 g\u00f8r den anden person til en giver, og de tager begge del i gl\u00e6den over det, det har kaldt til live.\u201d For Fromm betyder \u201dat elske\u201d at engagere sig aktivt i den andens liv og udvikling. At v\u00e6re lydh\u00f8r for den andens (fysiske og psykiske) behov. At respektere den andens egenart, se ham eller hende med deres \u00f8jne og st\u00f8tte personen i at udvikle og udfolde sig p\u00e5 sine egne m\u00e5der for personens egen skyld og uden for selv at opn\u00e5 noget. L\u00e6s mere om Erich Fromms tanker her<\/a>.<\/p>\n\n\n\nFlugten fra den eksistentielle isolation<\/h4>\n\n\n\n
Grundl\u00e6ggende kan vi benytte to m\u00e5der til at undslippe angsten for isolation.<\/p>\n\n\n\n
At eksistere i andres \u00f8jne: I denne tilstand f\u00f8ler man sin v\u00e6ren bekr\u00e6ftet ved at blive udvalgt og v\u00e6rdsat. Man v\u00e6lger at tro, man kun eksisterer i det omfang, man er genstand for andres bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n
Sammensmeltning: Menneskets \u201duniverselle konflikt\u201d er, at vi str\u00e6ber efter individualisering, men at det kr\u00e6ver, at vi kan b\u00e6re isolationens r\u00e6dsel. Den almindeligste metode til at h\u00e5ndtere denne konflikt er forn\u00e6gtelse: Man opbygger en illusion om sammensmeltning og erkl\u00e6rer i realiteten: \u201dJeg er ikke alene, jeg er en del af andre.\u201d Man opbl\u00f8der alts\u00e5 sine jeg-gr\u00e6nser og bliver en del af et andet menneske eller en gruppe, der overskrider individualiteten. I denne modus lever man for \u201dden dominerende anden\u201d. Man mister blikket for egne behov, fors\u00f8ger at finde ud af, hvad andre \u00f8nsker, og g\u00f8r disse \u00f8nsker til sine egne.<\/p>\n\n\n\n
Sammensmeltningen oph\u00e6ver isolationen ved at oph\u00e6ve bevidstheden om selvet. N\u00e5r k\u00e6rligheden skyller over os reflekterer vi ikke over sammensmeltningen, men frydes blot ved den. Det vidunderlige ved forelskelsen er, at det ensomt sp\u00f8rgende \u201djeg\u201d opl\u00f8ses i et \u201dvi\u201d. K\u00e6rlighed er svaret, n\u00e5r der ikke er noget sp\u00f8rgsm\u00e5l, som filosoffen Kent Bach har sagt.<\/p>\n\n\n\n
Sammensmeltningen kan ogs\u00e5 hidr\u00f8re en \u201dting\u201d \u2013 en gruppe, en sag, en nation, et forehavende. At v\u00e6re som alle andre \u2013 at rette sig ind efter andre i tale, p\u00e5kl\u00e6dning og adf\u00e6rd; ikke at n\u00e6re en eneste tanke eller f\u00f8lelse, som afviger fra alle de andres \u2013 udfrier os for individualitetens isolation. Jeg\u2019et forsvinder ganske vist, men det g\u00f8r angsten for ensomheden (og frihedens \u00e5g) ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n
\u00d8velse<\/h4>\n\n\n\n
En vej til erkendelse af isolationen er at meditere. M\u00e5let med meditation er en tilstand, hvor man erkender, at den fysiske virkelighed blot er et sl\u00f8r, bag hvilket den egentlige virkelighed er skjult, og at man kun kan se bag om det ved at tr\u00e6nge dybt ind i sin isolation. Dette ensomhedens \u00f8jeblik er imidlertid ogs\u00e5 erkendelsens \u00f8jeblik, hvor den tanke sl\u00e5r ned i pilgrimmen: M\u00e5ske er der ingen, der ligger inde med sandheden \u2013 m\u00e5ske er vi alle pilgrimme.<\/p>\n\n\n\n
Et godt forhold sl\u00e5r brecher i den v\u00e6ldige ensomheds mure, modificerer dens strenge lov og sl\u00e5r hen over afgrunden af r\u00e6dsel for universet bro fra den ene alene-v\u00e6ren til den anden.<\/p>\n\n\n\n
Martin Buber <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n
Overv\u00e6ldes vi af r\u00e6dsel foran ensomhedens grund, vil vi ikke \u00e5bne vores arme for andre, men klamre os desperat til dem for ikke at drukne i eksistensens hav. I s\u00e5 fald vil vores forhold slet ikke v\u00e6re sande forhold, men forvredne, d\u00f8df\u00f8dte karikaturer af, hvad de kunne have v\u00e6ret. Vi vil forholde os til andre, som vi forholder os til instrumenter eller udstyr. Den anden, som da ikke l\u00e6ngere er en \u201danden\u201d, et \u201ddu\u201d, men et \u201ddet\u201d, vil blive trukket ind i vores verden for at varetage en funktion. Et behov-frit k\u00e6rlighedsforhold er derimod altid baseret p\u00e5 gensidighed. Et Jeg-Du-forhold i mods\u00e6tning til et Jeg-Det-forhold.<\/p>\n\n\n\n
Ikke alene adskiller du sig fra det, og ikke alene er der en enorm v\u00e6sensforskel p\u00e5 Jeg-Du-forhold og Jeg-Det-forhold; der er en endnu mere fundamental forskel. Selve \u201dJeg\u2019et\u201d er forskelligt i de to situationer. I Jeg-Det-forholdet ser du din omverden an fra mange forskellige vinkler; du kategoriserer omverdenen, analyserer den, vurderer den og tildeler alt en bestemt plads i tingenes store orden. Denne tilgang til omverdenen indeb\u00e6rer ogs\u00e5, at du holder noget af dig selv tilbage, indtil du har skabt en forst\u00e5else af dine omgivelser, og omverdenen har vist sig v\u00e6rdig til din tillid.<\/p>\n\n\n
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nI Jeg-Du-forholdet bliver dit \u201dJeg\u201d til \u201dmellem-v\u00e6ren\u201d, forbundethed; \u201dJeg\u2019et\u201d bliver til og formes indenfor rammerne af ethvert forhold. \u201dJeg\u2019et\u201d er s\u00e5ledes i bund og grund pr\u00e6get af forholdet til \u201dDu\u2019et\u201d. For hvert \u201dDu\u201d og for hvert \u00f8jeblik af forbundethed skabes \u201dJeg\u2019et\u201d p\u00e5 ny.<\/p>\n\n\n\n
Jeg-Du-forholdets grundl\u00e6ggende erfaringsmodus er \u201ddialogen\u201d, if\u00f8lge Buber, hvor hver part stiltiende eller udtrykkeligt er opm\u00e6rksom p\u00e5 den anden eller de andre i deres specifikke eksistens og vender sig til dem i den hensigt at etablere et levende, gensidigt forhold mellem sig selv og dem. Dialog betyder simpelthen at vende sig til en anden med hele sit v\u00e6sen, hvor man er \u201dumiddelbart tilstede\u201d.<\/p>\n\n\n\n
Det betyder ikke, at man altid beh\u00f8ver befinde sig i denne ideelle tilstand. Refleksion og bevidstg\u00f8relse er en naturlig del af den menneskelige eksistens og f\u00f8lger af den fri viljes imperativ. Det indeb\u00e6rer n\u00f8dvendigvis definition af \u00f8nsker, s\u00e5 man kan projicere sig selv ind i fremtiden. Vi er n\u00f8dt til at leve prim\u00e6rt i Jeg-Det-verdenen; levede vi kun i Jeg-Du-verdenen, ville vi br\u00e6nde op i \u201dDu\u2019ets hvide flamme”. Livet best\u00e5r ogs\u00e5 af praktiske g\u00f8rem\u00e5l og planl\u00e6gning. Men des mere du oplever verdenen som et Jeg-Det-forhold, des mindre vil du f\u00f8le, du udnytter dit potentiale. L\u00e6s mere om Martin Bubers tanker her<\/a>.<\/p>\n\n\n For det modne, \u201dproduktive\u201d menneske er det at give et udtryk for styrke og overskud, if\u00f8lge\u00a0Erich Fromm. Ved sin given udtrykker og forst\u00e6rker han eller hende det levende i sig selv. \u201dMen n\u00e5r han giver, kan han ikke undg\u00e5 at kalde noget til live i den anden person, som virker tilbage p\u00e5 ham selv. N\u00e5r man i sandhed giver, kan man ikke undg\u00e5 at modtage det, der gives tilbage til en selv. At give indeb\u00e6rer, at man ogs\u00e5 g\u00f8r den anden person til en giver, og de tager begge del i gl\u00e6den over det, det har kaldt til live.\u201d For Fromm betyder \u201dat elske\u201d at engagere sig aktivt i den andens liv og udvikling. At v\u00e6re lydh\u00f8r for den andens (fysiske og psykiske) behov. At respektere den andens egenart, se ham eller hende med deres \u00f8jne og st\u00f8tte personen i at udvikle og udfolde sig p\u00e5 sine egne m\u00e5der for personens egen skyld og uden for selv at opn\u00e5 noget. L\u00e6s mere om Erich Fromms tanker her<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Grundl\u00e6ggende kan vi benytte to m\u00e5der til at undslippe angsten for isolation.<\/p>\n\n\n\n At eksistere i andres \u00f8jne: I denne tilstand f\u00f8ler man sin v\u00e6ren bekr\u00e6ftet ved at blive udvalgt og v\u00e6rdsat. Man v\u00e6lger at tro, man kun eksisterer i det omfang, man er genstand for andres bevidsthed.<\/p>\n\n\n\n Sammensmeltning: Menneskets \u201duniverselle konflikt\u201d er, at vi str\u00e6ber efter individualisering, men at det kr\u00e6ver, at vi kan b\u00e6re isolationens r\u00e6dsel. Den almindeligste metode til at h\u00e5ndtere denne konflikt er forn\u00e6gtelse: Man opbygger en illusion om sammensmeltning og erkl\u00e6rer i realiteten: \u201dJeg er ikke alene, jeg er en del af andre.\u201d Man opbl\u00f8der alts\u00e5 sine jeg-gr\u00e6nser og bliver en del af et andet menneske eller en gruppe, der overskrider individualiteten. I denne modus lever man for \u201dden dominerende anden\u201d. Man mister blikket for egne behov, fors\u00f8ger at finde ud af, hvad andre \u00f8nsker, og g\u00f8r disse \u00f8nsker til sine egne.<\/p>\n\n\n\n Sammensmeltningen oph\u00e6ver isolationen ved at oph\u00e6ve bevidstheden om selvet. N\u00e5r k\u00e6rligheden skyller over os reflekterer vi ikke over sammensmeltningen, men frydes blot ved den. Det vidunderlige ved forelskelsen er, at det ensomt sp\u00f8rgende \u201djeg\u201d opl\u00f8ses i et \u201dvi\u201d. K\u00e6rlighed er svaret, n\u00e5r der ikke er noget sp\u00f8rgsm\u00e5l, som filosoffen Kent Bach har sagt.<\/p>\n\n\n\n Sammensmeltningen kan ogs\u00e5 hidr\u00f8re en \u201dting\u201d \u2013 en gruppe, en sag, en nation, et forehavende. At v\u00e6re som alle andre \u2013 at rette sig ind efter andre i tale, p\u00e5kl\u00e6dning og adf\u00e6rd; ikke at n\u00e6re en eneste tanke eller f\u00f8lelse, som afviger fra alle de andres \u2013 udfrier os for individualitetens isolation. Jeg\u2019et forsvinder ganske vist, men det g\u00f8r angsten for ensomheden (og frihedens \u00e5g) ogs\u00e5.<\/p>\n\n\n\n En vej til erkendelse af isolationen er at meditere. M\u00e5let med meditation er en tilstand, hvor man erkender, at den fysiske virkelighed blot er et sl\u00f8r, bag hvilket den egentlige virkelighed er skjult, og at man kun kan se bag om det ved at tr\u00e6nge dybt ind i sin isolation. Dette ensomhedens \u00f8jeblik er imidlertid ogs\u00e5 erkendelsens \u00f8jeblik, hvor den tanke sl\u00e5r ned i pilgrimmen: M\u00e5ske er der ingen, der ligger inde med sandheden \u2013 m\u00e5ske er vi alle pilgrimme.<\/p>\n\n\n\n<\/a>Om at give<\/h4>\n\n\n\n
Flugten fra den eksistentielle isolation<\/h4>\n\n\n\n
\u00d8velse<\/h4>\n\n\n\n