![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Cross_Heaven_Church_Cosmic-Meaning-1024x724.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nKosmisk mening foruds\u00e6tter, at der findes en hensigt eller plan uden og over den enkelte. Kosmisk mening henviser altid til en magisk eller \u00e5ndelig verdensorden. Har man en f\u00f8lelse af kosmisk mening, vil man som regel ogs\u00e5 have en modsvarende f\u00f8lelse af verdslig mening; ens verdslige mening er da at fuldbyrde eller leve i harmoni med den kosmiske mening. Man kan f.eks. anskue livet som en symfoni, hvor hvert enkelt liv skal spille et bestemt instrument. <\/p>\n\n\n\n
Kosmisk mening kommer til udtryk i form af at se verden og menneskelivet som led i en gudsbestemt plan. Efter denne opfattelse st\u00e5r Gud for det fuldkomne, og form\u00e5let med tilv\u00e6relsen er derfor at str\u00e6be efter at fuldkommeng\u00f8re sig. Denne str\u00e6ben kan tage flere former. Aristoteles (og hele den rationelle, intellektuelle tradition, han grundlagde) ans\u00e5 f.eks. intellektuel fuldkommenhed for den h\u00f8jeste form for fuldkommeng\u00f8relse. <\/p>\n\n\n\n
I 1100-tallet beskrev Moses Maimonides i De vildfarendes Vejleder <\/em>de fire hovedformer for str\u00e6ben mod fuldkommenhed. <\/p>\n\n\n\n Han forkastede den f\u00f8rste, fuldkommeng\u00f8relse med hensyn til materiel besiddelse, som illusorisk og forg\u00e6ngelig og den anden, legemlig perfektion, fordi den ikke skilte mennesket fra dyret. Den tredje, moralsk fuldkommeng\u00f8relse, fandt han prisv\u00e6rdig, men begr\u00e6nset, fordi den tjente andre frem for \u00e9n selv. Den fjerde form – perfektionering af de rationelle anl\u00e6g – var if\u00f8lge Maimonides “den sande menneskelige fuldkommeng\u00f8relse”, der “g\u00f8r mennesket til menneske”. Denne form for fuldkommeng\u00f8relse er det h\u00f8jeste m\u00e5l og s\u00e6tter mennesket i stand til at fatte Gud. <\/p>\n\n\n\n Eller som Thomas Mann<\/em> provokerende skriver: <\/p>\n\n\n\n Den endelige hensigt med at skabe liv af det uorganiske var mennesket. Med mennesket blev der iv\u00e6rksat et storstilet eksperiment; skulle det mislykkes, ville selve skabelsen v\u00e6re mislykket … Om det nu er s\u00e5dan eller ej, g\u00f8r mennesket bedst i at forholde sig, som om det var s\u00e5dan. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Manglende bekendelse til en kosmisk mening fjerner ikke behovet for svar p\u00e5, hvordan vi skal leve. Den franske filosof Albert Camus<\/strong> brugte ordet “absurd” om menneskets grundl\u00e6ggende stilling i verdenen \u2013 den tunge lod det er at v\u00e6re et ud over sig selv higende, meningss\u00f8gende v\u00e6sen, som er sat i en verden, der ikke har nogen mening. Camus mente, at vi er moralske skabninger, som kr\u00e6ver, at verden giver os et grundlag for moralsk vurdering \u2013 alts\u00e5 et meningssystem, som vi kan udlede en r\u00e6kke moralske v\u00e6rdier af. Men verden giver os ikke et s\u00e5dant grundlag: Den er aldeles indifferent over for os. Heraf det \u201dabsurde\u201d menneskelige vilk\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge Camus kan mennesket kun udfolde sin fulde storhed ved at leve med v\u00e6rdighed ansigt til ansigt med absurditeten. Mennesket kan komme ud over verdens absurditet gennem opr\u00f8ret \u2013 det stolte opr\u00f8r mod ens eget vilk\u00e5r.<\/p>\n\n\n Intet kan m\u00e5le sig med skuet af menneskelig stolthed. Der er ikke den sk\u00e6bne, som ikke kan overvindes med foragt.<\/em><\/p>\nAlbert Camus (1913-1960)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n For Camus var der nogle klare v\u00e6rdier og retningslinier for livsf\u00f8relsen: mod, stolt opr\u00f8r, broderlig solidaritet, k\u00e6rlighed og verdslig fromhed.<\/p>\n\n\n\n De verdslige former for virke, der kan give mennesket en f\u00f8lelse af mening med livet, kan inddeles i flere kategorier.<\/p>\n\n\n\n Altruisme<\/em>: Troen p\u00e5, at det er godt at give, at v\u00e6re til gavn for andre, at g\u00f8re verden bedre for andre, er en rig kilde til mening, der ikke kr\u00e6ver n\u00e6rmere begrundelse.<\/p>\n\n\n\n Virke for en sag<\/em>: \u201dHvad mennesket er, er det blevet til gennem den sag, det har gjort til sin\u201d, som Karl Jaspers<\/em> sagde. Livets mening ligger i den chance, det giver os for at skabe eller bidrage til noget, der er st\u00f8rre end os selv, og hvor vi overskrider vores gr\u00e6nser.<\/p>\n\n\n Skabende virksomhed<\/em>: Et kreativt liv er meningsfuldt. Som den eksistentielle psykoterapeut Irvin Yalom fremh\u00e6ver, er den skabende vej til mening dog p\u00e5 ingen m\u00e5de forbeholdt skabende kunstnere: <\/p>\n\n\n\n “At g\u00f8re nye opdagelser inden for videnskaben er en skabende virksomhed af h\u00f8jeste rang. Selv administrativt arbejde kan man have en kreativ tilgang til. En forsker, der skiftede arbejdsfelt, fort\u00e6ller om vigtigheden af og mulighederne for at v\u00e6re kreativ i en administrativ stilling:<\/p>\n\n\n\n G\u00e5r man ind i administrativt arbejde, skal man tro p\u00e5, at det er en kreativ virksomhed i sig selv, og at man tjener et h\u00f8jere form\u00e5l end at f\u00e5 bund i bunkerne p\u00e5 skrivebordet. Man fungerer som m\u00e6gler og forligsmand, man bestr\u00e6ber sig p\u00e5 at behandle en masse forskellige mennesker ens og retf\u00e6rdigt, men man skal ogs\u00e5 have ideer, og man skal kunne overbevise andre om, at ens ideer er vigtige, og f\u00e5 dem til at f\u00f8re dem ud i livet … Det er noget af det, der g\u00f8r det sp\u00e6ndende. Inden for b\u00e5de administration og forskning ligger sp\u00e6ndingen og opl\u00f8ftelsen i den skabende evne. Det er det, at man s\u00e6tter noget i gang. Jeg synes efterh\u00e5nden, det er mere sp\u00e6ndende at administrere end at forske”.<\/p>\n\n\n\n Den hedonistiske l\u00f8sning<\/em>: Nydelsesvejen hvor lyst og nydelse er m\u00e5l i sig selv. Det er sv\u00e6rt at argumentere imod denne forst\u00e5elsesramme, som ethvert levende\/f\u00f8lende\/t\u00e6nkende menneske kender.<\/p>\n\n\n\n Selvaktualisering<\/em>: En kilde til personlig mening er forestillingen om, at mennesket skal str\u00e6be efter at realisere sig selv og give sig hen til at udleve sit iboende potentiale. <\/p>\n\n\n\n De forskellige former for mening udelukker p\u00e5 ingen m\u00e5de hinanden. Tv\u00e6rtimod lever de side om side hos de fleste, hvor de forandrer sig med tiden. Hvad du \u00f8nsker som 20-\u00e5rig, er ikke det samme, som du \u00f8nsker som 40- og 80-\u00e5rig. Gennem livets cyklus f\u00e5r du ny visdom, og dine \u00f8nsker til dit liv og syn p\u00e5 mening forandres.<\/p>\n\n\n\n Men det moderne menneskes store problem, if\u00f8lge psykoanalytiker og holocaust overlever, Viktor Frankl<\/strong> (1905-1997), er, at instinkterne ikke fort\u00e6ller os, hvad vi skal g\u00f8re, og at traditionen ikke l\u00e6ngere fort\u00e6ller, hvad vi b\u00f8r g\u00f8re. Vi ved heller ikke, hvad vi gerne vil g\u00f8re.<\/p>\n\n\n\n Vi kan reagere p\u00e5 denne v\u00e6rdikrise p\u00e5 forskellig vis og v\u00e6lge;<\/p>\n\n\n Konformitet<\/em>, hvor vi g\u00f8r som andre;<\/p>\n\n\n\n Underkastelse af et totalit\u00e6rt styre<\/em>, hvor vi g\u00f8r, som andre \u00f8nsker;<\/p>\n\n\n\n Korsfarersyndromet<\/em>, hvor vi altid har behov for en sag at k\u00e6mpe for;<\/p>\n\n\n\n Nihilisme<\/em>, hvor vi betvivler alt, andre s\u00e6tter h\u00f8jt;<\/p>\n\n\n\n En vegetativ form for eksistentiel syge<\/em>, hvor man synker helt ned i form\u00e5lsl\u00f8shed og apati; eller<\/p>\n\n\n\n Et heftigt aktivitetsm\u00f8nster<\/em>, som tager brodden af meningsproblematikken.<\/p>\n\n\n\n Men uanset hvilken meningsform eller kombination af meningsformer vi bekender os til, er det afg\u00f8rende, at vi finder en eller anden form for mening og vejviser i vores tilv\u00e6relse<\/em>, fordi vi f\u00f8ler ubehag ved en indifferent og ustruktureret verden. I l\u00e6ngden er en s\u00e5dan verden uudholdelig og vi s\u00f8ger derfor efter m\u00f8nstre, forklaringer og en mening med livet. N\u00e5r vi ikke kan finde noget sammenh\u00e6ngende m\u00f8nster, bliver vi ikke alene irriterede og urolige, men f\u00f8ler os ogs\u00e5 afm\u00e6gtige. Som Irvin Yalom formulerer det:<\/p>\n\n\n\n Troen p\u00e5, at man har afkodet meningen, giver altid en f\u00f8lelse af mestring. Selv hvis det ligger i den meningsstruktur, man finder frem til, at man selv er ubetydelig, hj\u00e6lpel\u00f8s eller undv\u00e6rlig, er den ikke desto mindre mere betryggende end ikke at kunne se nogen sammenh\u00e6ng.<\/p>\nIrvin Yalom (f. 1931)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n Irvin Yalom bem\u00e6rker, at forestillingen om, at livet er ufuldbyrdet, hvis man ikke n\u00e5r et m\u00e5l, er en vestlig myte, et kunstprodukt af kulturen, snarere end et tragisk eksistentielt vilk\u00e5r. I \u00d8sten er man aldrig g\u00e5et ud fra, at der er et \u201dform\u00e5l\u201d med livet eller noget problem at l\u00f8se i den forbindelse; nej, livet er et mysterium, som skal leves. Den indiske vismand Bhagwan Shri Rajneesh (1931-1990) sagde s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n Eksistensen har intet m\u00e5l. Den er lutter rejsen. Livets rejse er s\u00e5 smuk – hvem gider spekulere p\u00e5, hvor den f\u00f8rer hen?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n Livet er der bare, og vi er tilf\u00e6ldigvis blevet kastet ud i det. Livet beh\u00f8ver ingen begrundelse. <\/p>\n\n\n\n Med de ord vil jeg afslutte denne introduktion til sp\u00f8rgsm\u00e5let om mening og meningsl\u00f8shed. Hvis tankerne har fanget din interesse, kan du her finde lignende artikler om d\u00f8den<\/a>, friheden<\/a> og ensomhed<\/a>.<\/p>\n\n\n\n\n
Verdslig mening<\/h3>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/olympic-torch_Meaning.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Albert-Camus-1024x698.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Farmer_Father_Dreams_Meaning_Thailand_Achievement_Graduation.jpg\")
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/05\/Erich-Fromm_Conformity.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/h3>\n\n\n\n
\n