{"id":3442,"date":"2022-01-01T18:49:00","date_gmt":"2022-01-01T18:49:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=3442"},"modified":"2025-08-13T07:44:15","modified_gmt":"2025-08-13T07:44:15","slug":"friedrich-nietzsche-en-introduktion","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/","title":{"rendered":"Friedrich Nietzsche – Om at filosofere med en hammer"},"content":{"rendered":"\n

For BOOKING foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n

Introduktion<\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Friedrich Nietzsche blev f\u00f8dt i 1844 og d\u00f8de i 1900. Han var et vidunderbarn, s\u00f8n og barnebarn af to pr\u00e6ster og gl\u00f8dende religi\u00f8s, i hvert fald indtil han var 12 \u00e5r gammel. Da han begyndte p\u00e5 universitetet i 1864, troede han dog ikke l\u00e6ngere p\u00e5 eksistensen af Gud.<\/p>\n\n\n\n

Fra 1869 var han professor i filologi ved Basel Universitet. P\u00e5 grund af mere alvorlig sygdom fra 1871 og et \u00f8nske om at fungere som filosof opsagde han dog i 1879 sin universitetsstilling for at rejse rundt i Europe p\u00e5 en beskeden pension. I januar 1889 blev han sindssyg, og indtil sin d\u00f8d blev han tilset af f\u00f8rst sin mor og siden sin s\u00f8ster, Elisabeth F\u00f6rster-Nietzsche (1846-1935). Hun overtog ogs\u00e5 ansvaret for hans b\u00f8ger og stod bag den forvanskning af mange af hans tanker, der fik dem til at passe med hendes nazistiske og antisemitiske overbevisninger.<\/p>\n\n\n\n

Nietzsche’s bog Afgudernes tusm\u00f8rke <\/em>fra 1888 b\u00e6rer undertitlen eller hvordan man filosoferer med hammeren<\/em>. Undertitlen skal forst\u00e5s som en henvisning til Nietzsche’s kritik af traditionel filosofi og hans \u00f8nske om at nedrive alle moralske v\u00e6rdier. Dette \u00f8nske kom til udtryk i hans v\u00e6rker, hvor han ber\u00f8r et utal af temaer, men netop uden at opstille en st\u00f8rre filosofisk struktur, som hans tanker kan fastg\u00f8res til. Han er blevet kritiseret for denne mangel, men kritikken misser hans pointe. Nietzsche \u00f8nsker ikke, at du skal kopiere hans tanker efter et system. Han vil have dig til at t\u00e6nke selvst\u00e6ndigt og stille kritiske sp\u00f8rgsm\u00e5l til alt. Selv Nietzsche!<\/p>\n\n\n\n

Videnskab og sandhed<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

For Nietzsche er konceptet ‘sandhed’ langt mere komplekst, end det kan synes ved f\u00f8rste \u00f8jekast. Nietzsche var ikke anti-rationalist eller imod videnskab, men han afviser den ide, at der er en sandhed <\/em>og, hvis den g\u00f8r, at den kan begribes af mennesket. Viden er simpelthen noget ukendt reduceret til noget kendt. <\/em>Nietzsche uddyber:<\/p>\n\n\n\n

\n

Med hvad der er kendt menes, hvad vi er vant til, s\u00e5 at vi ikke l\u00e6ngere forundres af det, vores hverdag, en eller anden regel vi k\u00f8rer i ring i, hvad som helst i hvilket vi f\u00f8ler os hjemme. H\u00f8r, er vores s\u00f8gen efter viden ikke netop pr\u00e6cist dette behov for det velkendte, viljen til at finde noget kendt under alt ukendt, us\u00e6dvanligt og tvivlsomt, s\u00e5 det ikke l\u00e6ngere forstyrrer os? Er det ikke frygtens instinkt <\/em>der driver os til at m\u00e5tte kende? Og er gl\u00e6desbr\u00f8let fra dem, der opn\u00e5r erkendelse, ikke netop gl\u00e6desbr\u00f8let pga. genoprettelsen af en oplevelse af sikkerhed?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Vores s\u00e5kaldte forklaringer <\/em>er derfor blot beskrivelser. <\/em>Med tiden kan de blive bedre, men de forklarer ikke mere. Dette b\u00f8r dog ikke komme som nogen overraskelse, for:<\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Billedernes bedrag<\/em>, Ren\u00e9 Magritte (1929)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Hvordan skulle vi overhovedet kunne forklare noget? Vi opererer kun med ting, der ikke eksisterer: linjer, flader, legemer, atomer, opdelte tidsrum, opdelte rum. Hvordan skulle en forklaring overhovedet v\u00e6re mulig, n\u00e5r vi f\u00f8rst forandrer alt til et billede, <\/em>vores billede!<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Med andre ord stikker vi os selv bl\u00e5r i \u00f8jnene, n\u00e5r vi antager, at vi kan basere noget som helst p\u00e5 fakta eller rigide strukturer: <\/p>\n\n\n\n

\n

Sandheder er illusioner, om hvilke man har glemt, at det er, hvad de er.<\/p>\nI “Om sandhed og l\u00f8gn”<\/em><\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Alligevel udtrykker vores behov for sandhed sig i s\u00e5dan en grad, at intet <\/em>er mere n\u00f8dvendigt end sandhed. Men hvorfor denne ubetingede vilje til sandhed, <\/em>sp\u00f8rger Nietzsche, n\u00e5r:<\/p>\n\n\n\n

\n

Det er ikke andet end en moralsk fordom, at sandhed er mere v\u00e6rd end skinnet: det er endda den d\u00e5rligst beviste antagelse i hele verden … Ja, hvad tvinger os overhovedet til den antagelse, at der gives en v\u00e6sentlig mods\u00e6tning mellem ‘sandt’ og ‘falskt’? Er det ikke nok at antage grader af \u00f8jensynlighed og ligesom lysere eller m\u00f8rkere skygger og hele fremtoninger af det skinbarlige \u2013 forskellige valeurs, <\/em>for at tale malernes sprog? Hvorfor skulle den verden, der ang\u00e5r os \u2013 <\/em>ikke v\u00e6re en fiktion?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Dionysus vs. Apollo<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Nietzsche sondrede mellem det Apollonesiske og det Dionysiske. I den gr\u00e6ske mytologi var Apollo og Dionysos s\u00f8nner af Zeus. Apollo var lysets gud og repr\u00e6senterede rational t\u00e6nkning, orden og harmoni, mens Dionysos som vinens gud repr\u00e6senterede beruselse, ekstatisk begejstring, irrationalitet og kaos.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For Nietzsche var begge aspekter oprindeligt del af det gr\u00e6ske drama, men med Sokrates \u00e6ndrede dette sig i retning af det dialektiske. Dialektikken var p\u00f8blens visdom; den visdom, man forfaldt til, n\u00e5r man ikke l\u00e6ngere kunne forlade sig p\u00e5 autoritet, som det skildres i det f\u00f8r-klassiske gr\u00e6ske drama, som for eksempel Odysseen<\/em>. Det er et selv-forsvar, mener Nietzsche, for den, der ikke har andre v\u00e5ben. Fornuft blev derfor et v\u00e6rkt\u00f8j for mennesket til at \u201covervinde\u201d sig selv, n\u00e5r han ikke kunne realisere sig selv i sin instinktive, dominerende v\u00e6rem\u00e5de. If\u00f8lge Nietzsche havde dette fatale konsekvenser, da fornuften nu som en tyran begyndte at herske over menneskets instinkter.<\/p>\n\n\n\n

\n

De gr\u00e6ske filosoffers moralisme er fra Platon af patologisk betinget; ganske som deres v\u00e6rds\u00e6ttelse af dialektik. Fornuft = dyd = lykke betyder blot: man m\u00e5 efterligne Sokrates og op imod de dunkle beg\u00e6ringer s\u00e6tte et permanent dagslys. <\/em>Man m\u00e5 for enhver pris v\u00e6re klog, klar tydelig uanset prisen; enhver indr\u00f8mmelse til instinkterne, til det ubevidste f\u00f8rer nedad <\/p>\n\n\n\n

Fra “Afgudernes tusm\u00f8rke<\/em>“<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Men, siger Nietzsche, rationalitet for enhver pris negerer livet. Derfor er Sokrates og kristendommen, som blot er en religi\u00f8s videref\u00f8relse af den gr\u00e6ske filosofi, en misforst\u00e5else.<\/p>\n\n\n\n

Ydermere mente gr\u00e6kerne, at menneskets sanser bedrog os og, at der bag den \u201cumiddelbare verden\u201d gemmer sig den \u201cvirkelige verden\u201d. P\u00e5 den m\u00e5de opstod idealismen og med tiden den kristne tro p\u00e5 et liv i det hinsides.<\/p>\n\n\n\n

Men alle disse filosofiske opfindelser og religi\u00f8se maksimer, selve den kristne kirkes praksis er fjendtlig mod livet og ben\u00e6gter menneskets instinkt og naturlige impulser \u2013 uanset hvor fint vi ikl\u00e6der dem moralsk fornuft.<\/p>\n\n\n\n

Gud er d\u00f8d<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\n

Har I ikke h\u00f8rt om det sk\u00f8re menneske, der ved h\u00f8jlys dag t\u00e6ndte en lygte, l\u00f8b hen p\u00e5 torvet og uoph\u00f8rligt skreg: “Jeg s\u00f8ger Gud! Jeg s\u00f8ger Gud”! … “Hvor er Gud henne” r\u00e5bte han. “Jeg skal sige jer det! Vi har sl\u00e5et ham ihjel – <\/em>I og jeg. Vi er alle hans mordere … Gud er d\u00f8d! Gud forbliver d\u00f8d! Og vi har sl\u00e5et ham ihjel! … Her tav det sk\u00f8re menneske og s\u00e5 igen p\u00e5 sine tilh\u00f8rere: ogs\u00e5 de tav og s\u00e5 forundret p\u00e5 ham. Til sidst kastede han sin lygte p\u00e5 jorden, s\u00e5 den gik itu og slukkedes. “jeg kommer for tidligt”, sagde han s\u00e5, “det er endnu ikke tid for mig”.<\/p>\nFra “Den muntre videnskab” (Artikel 125)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

S\u00e5dan lyder et af de mest ber\u00f8mte citater af Nietzsche. Det er en konstatering med store konsekvenser. At Gud er d\u00f8d<\/em> betyder, at Gud m\u00e5 have v\u00e6ret i live<\/em> p\u00e5 et tidspunkt, men at ideen om Gud ikke l\u00e6ngere har opbakning. Da Gud historisk har v\u00e6ret v\u00e6rdiskabende, betyder en verden uden Gud, at der ikke l\u00e6ngere gives objektive v\u00e6rdier. Det betyder ogs\u00e5, at alt, der hviler p\u00e5 troen p\u00e5 Gud, d\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Dette har omkalfatrende f\u00f8lger og Nietzsche tvivler p\u00e5, at selv de mest klarsindede indser, hvor meget der m\u00e5 kollapse, nu hvor den tro, det er bygget p\u00e5, er blevet undermineret. Alligevel opmuntrer Nietzsche den meget frie \u00e5nd <\/em>at byde muligheden for at befri Europa for den kristne moral velkommen; is\u00e6r muligheden for blive fri for det kristne hykleri og dets slavemoral.<\/p>\n\n\n\n

Det kristne hykleri mener Nietzsche er tydelig i kirkens pr\u00e6diken af evangelierne. For Nietzsche var Jesus en opr\u00f8rer, en politisk kriminel der k\u00e6mpede mod den etablerede orden og en inspiration til handling<\/em>. Fra Paul og frem fokuserede kirken imidlertid p\u00e5 tro <\/em>over handling, hvorved den korrumperede Jesus’ l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Endvidere opfostrede kristendommen ideen om en dommens dag<\/em>, hvor de ikke-troende bliver straffet. Nietzsche fandt her, at kirken ved at pr\u00e6dike ideen om dom og h\u00e6vn bedrog en central del af Jesus’ l\u00e6re, som handler om k\u00e6rlighed og tilgivelse \u2013 ikke straf og h\u00e6vn. Ideen afsl\u00f8rer ligeledes, at al kristen snak om k\u00e6rlighed og tilgivelse ikke er andet end en maske, der d\u00e6kker over en had og blodlyst, der i virkeligheden er kristendommens hjerte.<\/p>\n\n\n\n

Men mere end noget andet sammenfatter Nietzsches l\u00e6re om flok- <\/em>eller slavemoralen <\/em>m\u00e5ske hans mest ber\u00f8mte kritik af kristendommen.<\/p>\n\n\n\n

Hersker- og slavemoral<\/strong><\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Nietzsche beundrede det Hellenesiske drama. Dels fordi det afbildede guderne som fejlbarlige og menneskelige (udover deres guddommelige kr\u00e6fter), og dels fordi det gr\u00e6ske drama ikke begik den fejltagelse at separere menneskelighed <\/em>fra natur. I virkeligheden er der ingen adskillelse, mener Nietzsche. Mennesket er ren natur og de af hans evner, som er frygtindgydende og betragtet som umenneskelige, kan v\u00e6re den frugtbare jord ud af hvilken alene, al menneskelighed kan gro.<\/p>\n\n\n\n

Sandheden er h\u00e5rd, siger Nietzsche. Enhver h\u00f8jere kultur p\u00e5 jorden er begyndt med mennesker af en stadigv\u00e6k naturlig natur, barbarer i enhver frygtelig forstand af ordet, rovmennesker, endnu i besiddelse af ubrudte viljeskr\u00e6fter og magtbeg\u00e6r, der kastede sig over svagere racer eller kulturer. I Hinsides godt og ondt<\/em> lyder det s\u00e5ledes:<\/p>\n\n\n\n

\n

At afholde sig gensidigt fra at s\u00e5re, overfalde, udbytte hinanden og at ligestille sin vilje med en andens: dette kan i en vis grovere betydning blive til god s\u00e6d og skik mellem individer [der st\u00e5r lige med hinanden]. Men s\u00e5 snart man m\u00e5tte \u00f8nske at opfatte dette princip i videre forstand og om muligt endda som samfundets grundprincip<\/em>, s\u00e5 ville det straks vise sig som det, det er; som en vilje til forn\u00e6gtelse<\/em> af livet, som et opl\u00f8snings- og forfaldsprincip … Ogs\u00e5 den krop [og ethvert sundt aristokrati] er n\u00f8dt til selv, s\u00e5fremt den er levende og ikke en d\u00f8d krop, at g\u00f8re alt det mod andre kroppe, som individerne i den afholder sig fra at g\u00f8re mod hinanden: den vil n\u00f8dvendigvis v\u00e6re den legemliggjorte vilje til magt, den vil kr\u00e6ve at vokse, gribe om sig, drage til sig, vinde overmagten \u2013 ikke ud fra en eller anden moralitet eller amoralitet, men fordi den lever<\/em> og fordi liv netop er <\/em>vilje til magt.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

\n

‘Udbytning’ h\u00f8rer ikke til et ford\u00e6rvet eller ufuldkomment og primitivt samfund: den h\u00f8rer til det levendes v\u00e6sen,<\/em> som en organisk grundfunktion, der er en f\u00f8lge af dens egentlige vilje til magt, der netop er livets vilje. – M\u00e5ske dette som teori er en nyhed \u2013 som realitet er det al histories urfaktum: <\/em>s\u00e5 vidt m\u00e5 man dog v\u00e6re \u00e6rlig over for sig selv.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"
Michelle Pfeiffer med Al Pacino som den ubestikkelige Tony Montana i Scarface<\/em> (1983)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men efterh\u00e5nden som det gr\u00e6ske (og romerske) samfund udviklede sig, udvikledes ogs\u00e5 to distinkte moraler. Blandt den herskende klasse udviklede der sig en herskermoral, <\/em>for hvilken godt<\/em> var alt egocentrisk, det sublime og opl\u00f8ftede stadie af mennesket. Dette \u201cstolte menneske\u201d foragtede alt, der ikke tilsluttede sig denne moral, som svagt; som slet<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Blandt slaverne udviklede en meget anderledes slavemoral<\/em> sig. Som de underkastede var de n\u00f8dt til at opfinde en anden verden <\/em>fra hvis synspunkt, de kunne anskue herskermoralen som ond <\/em>og sig selv som retf\u00e6rdige og gode<\/em>. Slavemoralens udspring er derfor et \u201cNej\u201d til herskermoralen og et nej til alt p\u00e5 jorden, der repr\u00e6senterer livets opstigning, alt der udvikler sig til magt, sk\u00f8nhed og selvbekr\u00e6ftelse.<\/p>\n\n\n\n

I dets sted fremh\u00e6ver slavemoralen medlidenhed, den venlige h\u00e5nd, det varme hjerte, t\u00e5lmodighed, h\u00e5rdt arbejde, ydmyghed og afholdenhed, da det er de eneste v\u00e6rkt\u00f8jer, det har til at overleve livets genvordigheder. Slaven betragter endvidere altid sig selv i andres \u00f8jne; den v\u00e6rdi, han har, er den, hans hersker giver ham. Det er den naturlige konsekvens for flokmennesket, der altid venter <\/em>p\u00e5 en mening, da han ikke kan skabe sin egen, og som straks underkaster sig en hvilket som helst mening, uanset om den er \u201cgod\u201d eller urimelig.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Slavemoralen udtrykkes i den j\u00f8disk-kristne moral, som al europ\u00e6isk filosofi og religion udspringer af. Det er en \u201cNej’ets moral\u201d, hvilket illustreres af De 10 bud, der stort set alle fokuserer p\u00e5, hvad du ikke<\/em> m\u00e5. For den herskende klasse er gl\u00e6de lig med handling og selvbekr\u00e6ftelse. For den beherskede klasse er gl\u00e6de lig med at afst\u00e5, passivitet, bed\u00f8velse og fred.<\/p>\n\n\n\n

Nietzsche foragter flokmoralen og m\u00e5den, den vender v\u00e6rdierne p\u00e5 hovedet ved at elevere det, der burde betragtes som foragteligt. I Moralens oprindelse <\/em>skriver Nietzsche:<\/p>\n\n\n\n

\n

Nu lader de mig forst\u00e5, at de ikke blot er bedre end de m\u00e6gtige, end jordens herrer, hvis spyt de m\u00e5 slikke (ikke af frygt, skam slet ikke af frygt! – nej, kun fordi Gud befaler at \u00e6re al \u00f8vrighed) \u2013 at de ikke blot er bedre, men ogs\u00e5 ‘har det bedre’, i hvert fald engang vil f\u00e5 det bedre. Men det er nok! Nok! Jeg holder det ikke mere ud. D\u00e5rlig luft! D\u00e5rlig luft! Dette v\u00e6rksted, hvor man fabrikerer idealer \u2013<\/em> det forekommer mig, at det stinker af lutter l\u00f8gne.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Overvindelse, overmennesket og det sidste menneske<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Et centralt tema i Nietzsches v\u00e6rker er hans ambition for mennesket om at overvinde sine allerede eksisterende v\u00e6rdier b\u00e5de p\u00e5 et individuelt og kollektivt niveau \u2013 og for menneskeheden som helhed. Den ultimative personificering er overmennesket <\/em>(nogle gange refereret til som \u00fcbermensch<\/em> eller Supermand<\/em>).<\/p>\n\n\n\n

I Thus Spoke Zarathustra<\/em> introducerer Nietzsche karakteren Zarathustra<\/em>, der kommer ned fra bjerget for at l\u00e6re det j\u00e6vne folk om overmennesket:<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Jeg l\u00e6rer jer om overmennesket. <\/em>Mennesket er noget, der skal overvindes. Hvad har I gjort for at overvinde det? … Hvad er aben for mennesket? En genstand for latter eller for smertelig undseelse. Og netop dette skal mennesket v\u00e6re for overmennesket …I har tilbagelagt vejen fra orm til menneske, og mangt og meget i jer er endnu orm. Engang var I aber, og endnu den dag i dag er mennesket mere abe end nogen som helst abe…<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

\n

Overmennesket er jordens m\u00e5l. Jeres vilje skal sige: overmennesket skal <\/em>v\u00e6re jordens m\u00e5l. Jeg besv\u00e6rger jer, br\u00f8dre, v\u00e6r jorden tro <\/em>og lyt ikke til dem, der taler til jer om overjordiske h\u00e5b! Giftblandere er de, om de vide det eller ej. Livsforagtere er de, henvisnende, selvforgiftede, som jorden er led ved \u2013 s\u00e5 lad dem da fare hen!<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Men da det j\u00e6vne menneske blot ser uforst\u00e5ende p\u00e5 Zarathustra, beskriver han i stedet det sidste menneske. <\/em>Det sidste menneske er den, der fuldst\u00e6ndig har overgivet sig til sine omst\u00e6ndigheder. Som ikke mere er i stand til at “skyde sin l\u00e6ngsels pil” og som st\u00e5r tilbage med en fattig og gold jordbund, hvor intet h\u00f8jt tr\u00e6 vil kunne vokse. Dette sidste menneske en en s\u00f8rgelig undskyldning for et liv. Ja vist, han lever l\u00e6ngst, siger Nietzsche, da hans sl\u00e6gt er uudryddelig som jordloppens, men der er intet tilbage i ham; intet kaos der kan \u201cf\u00f8de en stjerne\u201d. I stedet v\u00e6lger han “en smule gift nu og da for at f\u00e5 behagelige dr\u00f8mme. Og meget gift til sidst for at f\u00e5 en behagelig d\u00f8d”.<\/p>\n\n\n\n

Men trods denne deprimerende beskrivelse afbrydes Zarathustra af en begejstret folkem\u00e6ngde: ‘Giv os det sidste menneske, oh Zarathustra,’ r\u00e5bte de, ‘g\u00f8r os til disse sidste mennesker…!’\u201d<\/p>\n\n\n\n

Nietzsche’s foragt for det j\u00e6vne menneskes manglende evne til at ville overvinde sig selv kan d\u00e5rligt v\u00e6re meget mere eksplicit!<\/p>\n\n\n\n

Den evige genkomst og Amor fati<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

En anden vigtig ide i Nietzsches v\u00e6rker er hans id\u00e9 om den evige genkomst<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

\n

Hvad om en d\u00e6mon en sk\u00f8nne dag eller nat sneg sig efter dig ind i din ensomste ensomhed og sagde til dig: “Dette liv, som du nu lever og har levet det, skal du leve endnu engang og utallige gange mere; og der vil intet nyt v\u00e6re i det, men hver en smerte og hver en lyst og hver en tanke og hvert et suk og alt usigelig sm\u00e5t og stor i dit liv skal vende tilbage til dig, og altsammen i den samme r\u00e6kkef\u00f8lge …” Ville du s\u00e5 ikke kaste dig til jorden og sk\u00e6re t\u00e6nder og forbande den d\u00e6mon, der sagde s\u00e5dan? Eller har du engang oplevet et v\u00e6ldigt \u00f8jeblik, hvor du ville svare ham: “Du er en gud og aldrig h\u00f8rte jeg noget mere guddommeligt”!<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For Nietzsche var dette den st\u00f8rste af alle tanker, der ville have en afg\u00f8rende indflydelse p\u00e5, hvordan du lever dit resten af liv. Er du i stand til at besvare sp\u00f8rgsm\u00e5let bekr\u00e6ftende, er den selvbekr\u00e6ftende oplevelse af gl\u00e6de opskriften for menneskets storhed. Overmennesket vil omfavne doktrinen og have en ubetinget accept af og k\u00e6rlighed til sin sk\u00e6bne (Amor fati<\/em>). Den st\u00e6rke siger ja til alt i dette liv<\/em>, mens den svage s\u00e6tter sin lid til det n\u00e6ste liv.<\/p>\n\n\n\n

Viljen til magt<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Spredt igennem Nietzsche’s tekster finder man referencer til viljen til magt<\/em>. Typisk for Nietzsche opstiller han dog intetsteds en egentlig \u201cdoktrin\u201d for begrebet. Alligevel anser nogle forskere begrebet som et centralt Nietzscheansk princip. Som f\u00f8lge af hans s\u00f8ster Elisabeth F\u00f6rster-Nietzsche’s manipulation af hans tekster blev det ogs\u00e5 et princip, som nazisterne tog til sig. Filosoffen Martin Heidegger ans\u00e5 f.eks. viljen til magt som Nietzsches egentlige filosofi og mente, at Nazi SS tankf\u00f8reren personliggjorde overmennesket!<\/p>\n\n\n\n

Den objektive fortolkning<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Et par eksempler fra Nietzsches b\u00f8ger illustrerer konceptet. I Antikrist <\/em>lyder det f.eks.:<\/p>\n\n\n\n

\n

Hvad er godt? – Alt, hvad der h\u00f8jner f\u00f8lelsen af magt, viljen til magt, magten selv i mennesket. Hvad er slet? – Alt, hvad der stammer fra svagheden. Hvad er lykke? F\u00f8lelsen af at magten vokser,<\/em> at en modstand bliver overvundet … De svage og mislykkede skal g\u00e5 til grunde: vor <\/em>menneskek\u00e6rligheds f\u00f8rste s\u00e6tning. Og man skal endog hj\u00e6lpe dem dertil. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

I Viljen til magt <\/em>beskrives verden som et \u201cenergimonster\u201d, som hverken vokser sig st\u00f8rre eller mindre, omsluttet af intethed og som g\u00e5r som \u201cen kraft igennem alt, som en leg med styrker og b\u00f8lger af styrke … Denne verden er viljen til magt \u2013 og intet andet! Og du selv er ogs\u00e5 denne vilje til magt \u2013 og intet andet\u201d!<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Disse udtalelser antyder, at Nietzsche mener, at der eksisterer en vilje til magt, som regerer verden som en underliggende metafysisk, universel og naturlig kraft. Problemet med denne objektive fortolkning er, at Nietzsche konstant advarede mod al metafysisk spekulation. Det virker derfor besynderligt, at han skulle foresl\u00e5 et metafysisk princip som v\u00e6rende alts fundament.<\/p>\n\n\n\n

Den subjektive fortolkning<\/em><\/h4>\n\n\n\n

I kapitlet Om selvovervindelsen <\/em>i S\u00e5ledes talte Zarathustra<\/em> skriver Nietzsche:<\/p>\n\n\n\n

\n

Hvor jeg end fandt levende, h\u00f8rte jeg tale om lydige. Alt levende m\u00e5 adlyde. Og dette er det n\u00e6ste: den, der ikke kan befale sig selv, ham m\u00e5 der befales af andre. S\u00e5ledes er alt levendes skik … og selv i den tjenendes vilje fandt jeg vilje til at v\u00e6re herre.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Kapitlets titel antyder, at snarere end at opfatte viljen til magt som et underliggende princip i verden, skal det f\u00f8rst og fremmest betragtes som magten over ens selv, magten til at overvinde eller transcendere sig selv. I dette lys er viljen til magt, n\u00e5r vi siger \u201cJa\u201d til livet, n\u00e5r vi overvinder vores betingelser, skaber vores egne v\u00e6rdier og mening og g\u00e5r til angreb mod middelm\u00e5dighed og selvopholdelsesdrift.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Dette er den subjektive fortolkning af viljen til magt. Verden afspejler selvet og selvet genkender sig selv i sin rolle i verden. Nietzsche anser dette som et farligt foretagende \u2013 livstruende og sindstruende \u2013 fordi de fleste foretr\u00e6kker at leve livet flok’agtigt <\/em>fremfor at konfrontere deres plads i verden. I dette lys er \u201csandhed\u201d alt, der overvinder verden, uanset hvilket verdenssyn det efterlader. Sandhed er en mental konstruktion; alt der er psykologisk udholdeligt.<\/p>\n\n\n\n

Musik, dans, latter og munterhed<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

For Nietzsche er leg, musik, dans og munterhed centrale dele af livet og derfor ogs\u00e5 centralt for enhver filosofi, der vil besk\u00e6ftige sig med livet. Synspunktet forekommer oplagt. Er livets legefulde og sjove \u00f8jeblikke ikke en afg\u00f8rende del af livets vidundere? Og opst\u00e5r vigtige indsigter ikke ofte under latter og leg?? <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Vi tilh\u00f8rer ikke dem, der kun f\u00e5r ideer blandt b\u00f8ger, stimuleret af b\u00f8ger. Vi har for vane at t\u00e6nke udenfor – mens vi g\u00e5r, springer, klatrer, danser og helst p\u00e5 ensomme klippetoppe eller n\u00e6r havet, hvor selv stierne er tankefulde. Vores f\u00f8rste sp\u00f8rgsm\u00e5l til v\u00e6rdien af en bog, et menneske, en musikalsk komposition er altid: Kan de g\u00e5? Eller endnu vigtigere, kan de danse?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

S\u00e5dan lyder det fra Nietzsche i Den muntre videnskab <\/em>og han tilf\u00f8jer: <\/p>\n\n\n\n

\n

Jeg ved ikke, hvad en filosofs \u00e5nd kunne \u00f8nske sig mere end at v\u00e6re en god danser. For dansen er hans ideal, hans kunst og, i sidste ende, hans eneste dyd, hans “tjenen af Gud”.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

\n

Intellektet er hos de allerfleste en klodset, skummel og skrattende maskine, der er sv\u00e6r at f\u00e5 i gang; de kalder det “at tage sagen alvorligt”<\/em>, n\u00e5r de vil arbejde med denne maskine og t\u00e6nke godt – \u00e5h, hvor byrdefuldt m\u00e5 det at t\u00e6nke godt ikke v\u00e6re for dem! Det dejlige bestie mennesket mister tilsyneladende sit gode hum\u00f8r hver gang, det t\u00e6nker godt; det bliver “alvorligt”! Og “hvor der er latter og munterhed, duer t\u00e6nkningen ikke til noget”: s\u00e5dan lyder dette alvorlige besties fordom over for al “munter videnskab”. Nuvel! Lad os vise, at det er en fordom!<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Nietzsches optagethed af leg, musik og dans afspejler hans overordnede mission om kreativitet. Han tilskynder det modige <\/em>menneske til at blive kunstner, til at skabe sine egner v\u00e6rdier og ikke tage livet for alvorligt, h\u00e6ngt op p\u00e5 universelle ideer om godt og ondt, som om vi kun kan tilgives vores liv, hvis vi konstant forf\u00f8lger det gode. Dette er den \u00e5ndens tunghed, <\/em>der betragter livet som en byrde og som noget, der skal b\u00e6res. I stedet r\u00e5der Zarathustra <\/em>os til at l\u00e6re at elske os selv (ikke en nem opgave, indr\u00f8mmer han) og til at se livet, ikke som en test eller byrde, men som en gl\u00e6de, hvor vi kan skabe vores eget gode og onde. I stedet for at lede efter den eneste m\u00e5de <\/em>at leve skal vi v\u00e6re i stand til at sige;<\/p>\n\n\n\n

\n

“Det \u2013 er nu min <\/em>vej \u2013 hvor g\u00e5r jeres?\u201d s\u00e5ledes svarede jeg dem, der spurgte mig \u201com vejen\u201d. Thi vejen \u2013 <\/em>findes slet ikke\u201d!<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Nietzsche i eksistentielt perspektiv<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Nietzsche kan v\u00e6re vanskelig at l\u00e6se og forst\u00e5. Ofte synes jeg, han kan minde om en tryllekunstner. Elegant holder han en n\u00f8gle op i en h\u00e5nd blot for med den anden at f\u00e5 n\u00f8glen til at forsvinde og dukke op helt et andet sted. S\u00e5 snart du fokuserer p\u00e5 n\u00f8glen eller pr\u00f8ve at gribe den, forsvinder den i luften. Det kan g\u00f8re ham frustrerende at l\u00e6se. Hele tiden tvinges du til at forholde dig til, hvad du l\u00e6ser og sp\u00f8rge dig selv, om du er enig. Men det inspirerer og opmuntrer ogs\u00e5. Nietzsche vil ikke forme dig i sit <\/em>billede. Han vil forme dig i dit eget<\/em>!<\/p>\n\n\n\n

Igennem sit forfatterskab fremh\u00e6ver Nietzsche igen og igen, at du skaber din egen sandhed; at ingen autoritet kan afg\u00f8re, hvad sandheden er for dig. Denne tanke er ut\u00e6nkelig for flokindividet, men en opfordring til handling for alle kreative og meget frie \u00e5nder, <\/em>om end de skal v\u00e6re forberedt p\u00e5 et ensomt liv. Det var tilf\u00e6ldet for Nietzsche, der var dybt ensom, is\u00e6r da han skrev S\u00e5ledes talte Zarathustra<\/em> og i \u00e5rene op til hans sindssygdom fra 1889. I 1887 kunne Nietzsche dog stadig skrive:<\/p>\n\n\n\n

\n

In media vita <\/em>[midtlivet]: Nej, livet har ikke skuffet mig! Snarere finder jeg det fra \u00e5r til \u00e5r sandere, mere attr\u00e5v\u00e6rdigt og mere hemmelighedsfuldt – fra den dag af, da den store befrier kom over mig, den tanke, at livet kunne v\u00e6re et eksperiment for den erkendende og ikke en pligt, ikke en ulykke, ikke et bedrageri! – Og erkendelsen selv: lad den bare v\u00e6re noget andet for andre, for eksempel en sofa eller vejen til en sofa eller en underholdning eller et tidsfordriv – for mig er den en verden af farer og sejre, hvori ogs\u00e5 de heroiske f\u00f8lelser har deres danse- og tumlepladser. “Livet som et middel til erkendelse” <\/em>– med denne grunds\u00e6tning i sit hjerte kan man ikke blot leve tappert, men tilmed leve muntert og le muntert<\/em>! Og hvem skulle dog kunne forst\u00e5 at le og leve godt, som ikke f\u00f8rst og fremmest forstod sig p\u00e5 krig og sejr?<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Og selv n\u00e5r vi lider, l\u00e6rer vi mere af smerte, end vi nogen sinde kan l\u00e6re af gl\u00e6de. Medlidenhed <\/em>er derfor en foragtelig reaktion. I Den muntre videnskab<\/em> art. 338 lyder det s\u00e5ledes.<\/p>\n\n\n\n

\n

Hvad har I ud af is\u00e6r at have medlidenhed? Og hvad har de lidende ud af, at I har det? … – Det, vi lider dybest og mest personligt af, er uforst\u00e5eligt og utilg\u00e6ngeligt for n\u00e6sten alle andre: det holder vi skjult for den n\u00e6rmeste, om han s\u00e5 ogs\u00e5 deler bord med os. Men n\u00e5r man s\u00e5 l\u00e6gger m\u00e6rke til <\/em>vor lidelse, bliver den altid udlagt overfladisk; det kendetegner den medlidende affekt, at den afkl\u00e6der <\/em>den andens lidelse det egentlig personlige i den; vore “velg\u00f8rere” formindsker vor v\u00e6rdi og vilje mere end vore fjender g\u00f8r. Der er ved de fleste velgerninger, der vises ulykkelige mennesker, noget opr\u00f8rende i den intellektuelle ubet\u00e6nksomhed, hvormed den medlidende her spiller sk\u00e6bnen: han ved intet om hele den indre f\u00f8lge og indviklethed, der betyder ulykke for mig <\/em>eller for dig<\/em>! Min sj\u00e6ls samlede \u00f8konomi og dens udligning gennem “ulykken”, frembruddet af nye kilder og behov, tilgroningen af gamle s\u00e5r, udskillelsen af hele fortider, alt, hvad der kan v\u00e6re forbundet med ulykken, bekymrer ikke den k\u00e6re medlidende: han vil jo s\u00e5 gerne hj\u00e6lpe <\/em>og t\u00e6nker ikke p\u00e5, at der ligger en individuel n\u00f8dvendighed i ulykken, at r\u00e6dsler, afsavn, forarmelser, midnatstimer, eventyr, farer og fejlgreb er lige s\u00e5 n\u00f8dvendige for mig og dig som det modsatte, at, for nu at udtrykke mig mystisk, vejen til \u00e9ns egen himmel altid g\u00e5r gennem vellysten i \u00e9ns eget helvede. Nej, det ved han intet om, for “medlidenhedens religion” (eller “hjertets”) byder ham at hj\u00e6lpe, og man mener at have hjulpet bedst, n\u00e5r man har hjulpet hurtigst!<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Praktisk taget alt der er stort \u2013 store film, kunst, mennesker mv. mv., – alt det er opst\u00e5et som f\u00f8lge af mennesker, der har v\u00e6ret villige til at lide for det. T\u00e6nk p\u00e5 Arnold Schwarzenegger i fitnesscenteret, Michelangelos opslidende \u00e5r i v\u00e6rkstedet eller Nikola Tesla’s villighed til at g\u00e5 mod str\u00f8mmen. Al s\u00e5dan storhed er f\u00f8dt ud af en villighed til at overvinde den lidelse, der er n\u00f8dvendig for at n\u00e5 derhen.<\/p>\n\n\n\n

Modsat har Nietzsche kun foragt til overs for den moderne arbejder, der blot \u00f8nsker sikkerhed:<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

F\u00f8j! at tro, at det tilgrundliggende<\/em> for deres elendighed, jeg mener deres upersonlige tr\u00e6lg\u00f8relse, vil kunne oph\u00e6ves gennem en h\u00f8jere l\u00f8n! F\u00f8j! at lade sig besnakke til at tro, at slaveriets sk\u00e6ndsel vil kunne g\u00f8res til en dyd inden for et nyt samfunds maskinelle drivv\u00e6rk ved at for\u00f8ge dette upersonlige. F\u00f8j! at have en pris, s\u00e5 at man ikke l\u00e6ngere er en person, men en skrue! … Hvor er jeres indre v\u00e6rdi, n\u00e5r I ikke l\u00e6ngere v\u00e9d, hvad det vil sige at \u00e5nde frit? n\u00e5r I ikke engang har mere magt over jer selv? n\u00e5r I alt for ofte bliver lede og kede af jer selv som af en doven drik?<\/p>\nFra “Morgenr\u00f8de<\/em>“<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Nej! – siger Nietzsche, for den frie \u00e5nd er der kun \u00e9n vej:<\/p>\n\n\n\n

\n

For – tro mig! – hemmeligheden ved at indh\u00f8ste den st\u00f8rste frugtbarhed og den st\u00f8rste nydelse af tilv\u00e6relsen hedder: at leve farligt! Byg jeres byer ved Vesuvius! Send jeres skibe ud p\u00e5 uudforskede have! Lev i krig med jeres ligem\u00e6nd og med jer selv! V\u00e6r r\u00f8vere og erobrere, s\u00e5 l\u00e6nge I ikke kan v\u00e6re herskere og besiddere, I erkendende! Den tid er snart forbi, hvor det var jer nok at leve skjult som sky hjorte i skovene! Omsider vil erkendelsen r\u00e6kke h\u00e5nden ud efter det, der tilkommer den: den vil herske og besidde<\/em>, og I med den!<\/p>\nFra “Den muntre videnskab<\/em>” (Artikel 283)<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Nietzsches aforismer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Gennem sit forfatterskab skrev Nietzsche mange aforismer. Han udgav ligefrem hele b\u00f8ger kun med aforismer. Dette skyldes til dels hans d\u00e5rlige helbred, der n\u00f8dvendiggjorde, at han skrev i korte sektioner, men han form\u00e5ede ogs\u00e5 at vende udfordringen til en fordel. Igennem sin skrivevirksomhed l\u00e6rte han, at aforismen er en provokation, et springbr\u00e6t og stimuli til yderligere stillingtagen. Det giver ogs\u00e5 l\u00e6seren opgaven med at udfylde hullerne og danne sin egen mening.<\/p>\n\n\n\n

Nedenfor har jeg citeret nogle eksempler p\u00e5 hans aforistiske stil.<\/p>\n\n\n\n

Den skuffede taler. ‘Jeg lyttede efter genklang og h\u00f8rte kun ros-‘<\/p>\n\n\n\n

Der er ingen moralske f\u00e6nomener, men blot en moralsk fortolkning af f\u00e6nomenerne…<\/p>\n\n\n\n

Den, der k\u00e6mper med uhyrer, skal se til, at han ikke selv bliver til et uhyre. Og hvis du ser l\u00e6nge ned i en afgrund, ser afgrunden ogs\u00e5 ind i dig.<\/p>\n\n\n\n

Sindssyge er hos de enkelte noget sj\u00e6ldent \u2013 men hos grupper, partier, folkeslag, tidsaldre er det reglen.<\/p>\n\n\n\n

Har man sit livs hvorfor<\/em>, s\u00e5 kommer man overens med n\u00e6sten ethvert hvordan<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det, der er blevet fuldkomment, alt hvad der er modent – \u00f8nsker at d\u00f8. Alt hvad der er umodent \u00f8nsker at leve. Alt som lider, \u00f8nsker at leve, at det kan blive modent, muntert og l\u00e6ngselsfuldt – l\u00e6ngselsfuldt efter alt hvad der er fjernere, h\u00f8jere, lysere.<\/p>\n\n\n\n

En gr\u00e6nse for vor h\u00f8resans.– <\/em>Man h\u00f8rer kun de sp\u00f8rgsm\u00e5l, som man er i stand til at finde et svar p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det farligste synspunkt.– <\/em>Hvad jeg g\u00f8r eller ikke g\u00f8r nu, er lige s\u00e5 vigtigt for alt kommende <\/em>som den st\u00f8rste begivenhed i fortiden: i dette v\u00e6ldige virke-perspektiv er alle handlinger lige store og sm\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Hvad g\u00f8r \u00e9n heroisk? <\/em>P\u00e5 \u00e9n gang at g\u00e5 sin st\u00f8rste lidelse og sit st\u00f8rste h\u00e5b im\u00f8de.<\/p>\n\n\n\n

Den daglige historie.– <\/em>Hvad er den daglige historie hos dig? Se p\u00e5 dine vaner, som den best\u00e5r af: er de resultatet af talrige sm\u00e5 fejgheder og dovenskaber eller af din tapperhed og opfindsomme fornuft? S\u00e5 forskellige de to tilf\u00e6lde end er, kunne folk dog godt t\u00e6nkes at rose dig lige meget for d\u00e9t, og selv kunne du jo t\u00e6nkes virkelig at v\u00e6re dem lige meget til nytte p\u00e5 den ene som p\u00e5 den anden m\u00e5de. Men ros og nytte og respektabilitet r\u00e6kker m\u00e5ske for den, der bare vil have en god samvittighed – men ikke for dig, der gransker nyrer og lever og har en viden om samvittigheden<\/em>!<\/p>\n\n\n\n

Kritik af Nietzsche<\/h3>\n\n\n\n

Der kan rejses kritik af flere af Nietzche\u2019s synspunkter. F.eks. er hans syn p\u00e5 kvinder b\u00e5de et produkt af hans tid og hans problematiske forhold til kvinder (han blev alvorligt br\u00e6ndt af den 17 \u00e5r yngre Lou Salome (1861-1937) i 1882 og overvejede en tid selvmord, mens han dulmede smerterne med opium), men han var ogs\u00e5 en af de f\u00f8rste filosoffer, der tog feministiske temaer op. Det til trods er aforismer, s\u00e5som “n\u00e5r du g\u00e5r til kvinder, husk din pisk” eller, at kvinder dagligt bliver “stadigt mere hysteriske og uegnede til at varetage deres f\u00f8rste og vigtigste opgave, den at f\u00f8de og opdrage b\u00f8rn”, ikke \u00e6ldet med ynde.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Endnu vigtigere kan man dog stille sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved hans tilsyneladende klippefaste overbevisning, at mennesket i sin rene naturtilstand er drevet af egoisme og ubarmhjertighed. Han bygger sin overbevisning p\u00e5, at historien, if\u00f8lge ham, viser, at det forholder sig s\u00e5ledes, men det modargument kan rejses, at verdenshistorien blot beviser, at mennesket er i stand til at g\u00f8re hvad som helst, hvis det er landet i en stor nok misforst\u00e5else. Hvem kan endeligt afg\u00f8re, at vores inderste ikke rummer en kerne af k\u00e6rlighed, men at denne kan fejle, f.eks. som f\u00f8lge af misforst\u00e5ede opfattelser af ud\u00f8delighed, lavt selvv\u00e6rd eller vildledte fors\u00f8g p\u00e5 at fusionere med vores omverden – eller noget helt tredje??<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hans p\u00e5stand er b\u00e5de monumental og problematisk, fordi den indskr\u00e6nker r\u00e5derummet af menneskelige muligheder for sameksistens og bestemmer, hvilke l\u00f8sninger vi kan lede efter. Hvis vi accepterer hans p\u00e5stand, at forst\u00e5else og respekt kun er mulige mellem personer, der er lige, m\u00e5 vi sp\u00f8rge os selv, om vi som samfund eller race <\/em>simpelthen blot skal acceptere, at det bedste samfund er et best\u00e5ende af herskere, slaver og filosoffer. Men er det virkelig det mest ambiti\u00f8se m\u00e5l for overmennesket? Hvis det forholder sig s\u00e5dan, m\u00e5 det i hvert fald v\u00e6re rimeligt at sp\u00f8rge, hvad vores mest vedvarende f\u00f8lelse er – en, der bygger p\u00e5 k\u00e6rlighed, eller en, der bygger p\u00e5 en tabt k\u00e6rlighed? Nietzsche ville utvivlsomt afvise denne snak som forblommet t\u00e5gesnak og at s\u00e5dan f\u00f8lelser altid ville v\u00e6re underlagt viljen til magt, men ogs\u00e5 denne p\u00e5stand kan opponeres imod. Hvilket er pr\u00e6cist, hvad Nietzsche ville \u00f8nsker, at du g\u00f8r – t\u00e6nker og n\u00e5r dine egne konklusioner!<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber, at denne introduktion til Friedrich Nietzsche har givet dig lyst til at l\u00e6re ham bedre at kende. S\u00e5ledes talte Zarathustra <\/em>er hans mest popul\u00e6re v\u00e6rk, men v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at den er skrevet i et meget poetisk sprog, der kan v\u00e6re vanskeligt at v\u00e6rds\u00e6tte uden forh\u00e5ndskendskab. Jeg vil derfor anbefale at starte med Afgudernes tusm\u00f8rke<\/em>, der er kort og skrevet som en indf\u00f8ring i hans tanker. Antikrist<\/em> er en anden kort tekst, der giver en klar indf\u00f8ring i hans kritik af kirken og dens slavemoral. Herefter kan du begive dig ud i tungere v\u00e6rker, som Hinsides godt og ondt<\/em>, Moralens oprindelse<\/em> og Den muntre videnskab<\/em>. Nu er du klar til Zarathustra, men starter du med den, f\u00e5r du intet ud af den. Andre gode steder at starte er Walter Kaufmanns introduktioner til Nietzsche eller Sue Prideaux’ biografi om Nietzsche \u201cI Am Dynamite.\u201d<\/p>\n\n\n\n

For at l\u00e6re om en anden interessant forfatter i samme retning er her et link til min artikel om Myten om Sisyfos <\/em>af Albert Camus<\/a>, der p\u00e5 mange m\u00e5der bygger videre p\u00e5 Nietzsche. Og for at l\u00e6re om en teistisk tilgang til de samme temaer er her et link til min artikel on S\u00f8ren Kierkegaard<\/a>. Nietzsche og Kierkegaard kendte ikke til hinanden, men begge ville utvivlsomt have taget imod udfordringen.<\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Den, der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan, sagde Friedrich Nietzsche. Introduktion til “dynamit-filosoffen” og hans tanker om hersker- og slavemoral, den evige genkomst, sandt\/falsk og Guds d\u00f8d m.m.m.<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":3449,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[69],"tags":[],"class_list":["post-3442","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-friedrich-nietzsche-2"],"acf":[],"yoast_head":"\nFriedrich Nietzsche - Om at filosofere med en hammer - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\""Den der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan". Introduktion til filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900)\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Friedrich Nietzsche - Om at filosofere med en hammer - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\""Den der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan". Introduktion til filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900)\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2022-01-01T18:49:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2025-08-13T07:44:15+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_3655-evolution-scaled.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2560\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1438\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"20 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Friedrich Nietzsche – Om at filosofere med en hammer\",\"datePublished\":\"2022-01-01T18:49:00+00:00\",\"dateModified\":\"2025-08-13T07:44:15+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/\"},\"wordCount\":6090,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_3655-evolution-scaled.jpg\",\"articleSection\":[\"Friedrich Nietzsche\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/\",\"name\":\"Friedrich Nietzsche - Om at filosofere med en hammer - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_3655-evolution-scaled.jpg\",\"datePublished\":\"2022-01-01T18:49:00+00:00\",\"dateModified\":\"2025-08-13T07:44:15+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"\\\"Den der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan\\\". Introduktion til filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900)\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_3655-evolution-scaled.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2021\\\/07\\\/MG_3655-evolution-scaled.jpg\",\"width\":2560,\"height\":1438},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/01\\\/01\\\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Friedrich Nietzsche – Om at filosofere med en hammer\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Friedrich Nietzsche - Om at filosofere med en hammer - Skeleton-Man","description":"\"Den der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan\". Introduktion til filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900)","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Friedrich Nietzsche - Om at filosofere med en hammer - Skeleton-Man","og_description":"\"Den der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan\". Introduktion til filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900)","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2022-01-01T18:49:00+00:00","article_modified_time":"2025-08-13T07:44:15+00:00","og_image":[{"width":2560,"height":1438,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_3655-evolution-scaled.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"20 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Friedrich Nietzsche – Om at filosofere med en hammer","datePublished":"2022-01-01T18:49:00+00:00","dateModified":"2025-08-13T07:44:15+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/"},"wordCount":6090,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_3655-evolution-scaled.jpg","articleSection":["Friedrich Nietzsche"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/","name":"Friedrich Nietzsche - Om at filosofere med en hammer - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_3655-evolution-scaled.jpg","datePublished":"2022-01-01T18:49:00+00:00","dateModified":"2025-08-13T07:44:15+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"\"Den der kender sit hvorfor, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan\". Introduktion til filosoffen Friedrich Nietzsche (1844-1900)","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_3655-evolution-scaled.jpg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2021\/07\/MG_3655-evolution-scaled.jpg","width":2560,"height":1438},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/01\/01\/friedrich-nietzsche-en-introduktion\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Friedrich Nietzsche – Om at filosofere med en hammer"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3442","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3442"}],"version-history":[{"count":87,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3442\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":6329,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3442\/revisions\/6329"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/3449"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3442"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3442"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3442"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}