{"id":4053,"date":"2022-02-17T19:01:00","date_gmt":"2022-02-17T19:01:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=4053"},"modified":"2023-05-26T18:25:55","modified_gmt":"2023-05-26T18:25:55","slug":"hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/","title":{"rendered":"Hartmut Rosa – Fremmedg\u00f8relse og acceleration"},"content":{"rendered":"\n

For BOOKING foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n

Introduktion<\/strong><\/h3>\n\n\n
\n
\"\"
Hartmut Rosa (f. 1965)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I de moderne (vestlige) samfund har individerne masser af politisk og \u00f8konomisk frihed og i overensstemmelse med tidens dominerende liberale dagsorden er hun eller han fri til at forf\u00f8lge og leve sit liv, som vedkommende selv \u00f8nsker det. Med al den frihed og alle de muligheder, hvordan kan det s\u00e5 v\u00e6re, at mange vesterl\u00e6ndinge i stadig stigende grad klager over, at de ikke kan f\u00f8lge med? Denne tilsyneladende permanente ‘mangel p\u00e5 tid’ rejser sp\u00f8rgsm\u00e5let, om man kan unders\u00f8ge strukturen og karakteren af de liv, vi lever, ved at fokusere p\u00e5 de tidslige m\u00f8nstre. Det mener i hvert fald den tyske professor i sociologi, Hartmut Rosa, der h\u00e6vder, at moderne subjekter kan beskrives som minimalt bundet og \u2019frie\u2019, alt imens de bliver undertrykt og styret af et mere eller mindre usynligt tidsregime. <\/p>\n\n\n\n

Hvad er social acceleration?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Rosa inddeler acceleration i tre kategorier. <\/p>\n\n\n\n

Teknologisk acceleration<\/em> af transport-, kommunikations- og produktionsprocesser samt nye former for organisation og administration. Kommunikationshastigheden siges s\u00e5ledes at v\u00e6re steget med en faktor 10\u2077. <\/p>\n\n\n\n

Acceleration af social forandring<\/em> henviser til den stadigt hurtigere forandring af holdninger og v\u00e6rdier, mode og livsstil, sociale relationer og forpligtelser mv. Hvis nutiden defineres som det tidsrum, hvor erfaringens og forventningens horisonter er sammenfaldende, tr\u00e6kker dette nu <\/em>sig sammen. Se fx til familien der i agrarsamfundet accelererede i et inter-generationelt <\/em>tempo (dvs. den var stabil over flere \u00e5rhundreder) til et generationelt tempo i den \u2019klassiske modernitet\u2019 (ca. 1850-1970) til et intra-generationelt <\/em>tempo i senmoderniteten, hvor der er en stigende tendens til, at familiens livscyklus er korterevarende end den enkeltes levetid. En tilsvarende udvikling ses indenfor arbejdsverdenen. <\/p>\n\n\n\n

Acceleration af livstempoet <\/em>er den m\u00e5ske mest presserende og forbavsende facet af den sociale acceleration. I moderniteten f\u00f8ler de sociale akt\u00f8rer i stigende grad, at tiden er en knap ressource. Selvom den teknologiske acceleration burde give os mere <\/em>tid, <\/em>betyder for\u00f8gelsen af antallet af handlinger eller erfaringer pr. tidsenhed<\/em>, at tiden opleves mere knap. Vi ‘kan ikke f\u00f8lge med\u2019, er en klage, der har ledsaget moderniteten siden det 18. \u00e5rhundrede, men f\u00f8lelserne synes at v\u00e6re blevet intensiveret i de senere \u00e5rtier, hvilket underst\u00f8tter den tanke, at den \u2019digitale revolution\u2019 og globaliseringsprocesserne udg\u00f8r endnu en b\u00f8lge af social acceleration. <\/p>\n\n\n\n

Hvad er drivhjulene i den sociale acceleration?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Rosa opstiller tre svar p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvordan moderniteten blev fanget i denne uoph\u00f8rlige accelerationsproces. <\/p>\n\n\n\n

a) Den sociale motor: konkurrence<\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den kapitalistiske \u00f8konomis grundl\u00e6ggende regler for profit spiller utvivlsomt en afg\u00f8rende rolle: Tid er penge<\/em>, og arbejdstiden pr. enhed skal ned. I det moderne samfund r\u00e6kker konkurrenceprincippet imidlertid langt ud over den \u00f8konomiske sf\u00e6re. Faktisk er princippet den altdominerende allokations-modus i stort set alle sf\u00e6rer af samfundslivet og if\u00f8lge Talcott Parsons et centralt karakteristikum ved moderniteten. Vores position er ikke pr\u00e6determineret allerede fra f\u00f8dslen, men under permanent konkurrencebaseret genforhandling. Det betyder, at pr\u00e6station <\/em>er et afg\u00f8rende konkurrenceprincip, vi konstant skal (be)vise, og til sidst n\u00e5r man et punkt, hvor pr\u00e6station ikke l\u00e6ngere er et middel til at f\u00f8re et selvst\u00e6ndigt liv styret af selvdefinerede m\u00e5l, men \u00e9t samlet, overordnet m\u00e5l for s\u00e5vel samfundslivet som den enkeltes tilv\u00e6relse. Det bekr\u00e6ftes af utallige iagttagelser og unders\u00f8gelser, som anf\u00f8rer, at man er n\u00f8dt til at \u201ddanse hurtigere og hurtigere bare for at blive st\u00e5ende\u201d. Konkurrenten sover aldrig. <\/p>\n\n\n\n

b) Den kulturelle motor: l\u00f8ftet om evighed<\/h4>\n\n\n\n

Men accelerationen er ogs\u00e5 drevet af et st\u00e6rkt kulturelt l\u00f8fte: Det (religi\u00f8se) l\u00f8fte om evigt liv<\/em>. Det moderne samfund er sekul\u00e6rt i den forstand, at livets rigdom, fylde og kvalitet kan opg\u00f8res ud fra summen og dybden af de erfaringer, man g\u00f8r sig gennem et helt liv. Ud fra den livsopfattelse er det gode liv <\/em>et liv, der er rigt p\u00e5 erfaringer og udfoldede evne: At smage livet i dets fulde kompleksitet fra de st\u00f8rste opture til de st\u00f8rste nedture <\/em>bliver en central aspiration for det moderne menneske. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men verden har altid mere at tilbyde, end man kan n\u00e5 at opleve. Derfor lever man \u2019dobbelt s\u00e5 hurtigt\u2019 for at fordoble summen af erfaringer indenfor \u00e9t livsforl\u00f8b: Den moderne accelerations eudaimoniske l\u00f8fte ligger s\u00e5ledes i forestillingen om, at acceleration af <\/em>\u2019livstempoet<\/em>\u2019 er l\u00f8sningen p\u00e5 endelighedens og d\u00f8dens problem. <\/em>L\u00f8ftet bliver naturligvis skuffet og repr\u00e6senterer if\u00f8lge Rosa et af det moderne menneskes st\u00f8rste tragedier: Vi f\u00f8ler fanget os fanget i et evindeligt roterende hamsterhjul, hvor vores hunger efter liv og verden bliver stadig mere frustreret, des hurtigere vi spurter.<\/p>\n\n\n\n

c) Accelerationskredsl\u00f8bet<\/h4>\n\n\n\n

Teknologisk acceleration og acceleration af social forandring (forandringen af holdninger og v\u00e6rdier mv.) satte accelerationen i gang, men i senmoderniteten har den sociale acceleration forvandlet sig til et selvforst\u00e6rkende system. Enten er du p\u00e5 vej op eller p\u00e5 vej ned, og du er derfor n\u00f8dt til at forts\u00e6tte p\u00e5 hamsterhjulet, mens du pr\u00f8ver at afg\u00f8re, hvilke handlemuligheder der er de vigtigste \u2013 og forf\u00f8lge s\u00e5 mange af dem som muligt. <\/p>\n\n\n\n

Rosa understreger, at der findes omr\u00e5der af social deceleration, men at de er begr\u00e6nsede og spredte. Dog kan der ses tegn p\u00e5, at det moderne samfundssystem er ved at lukke ned, og at historien er ved at komme til afslutning i form af en \u2019hyper-accelereret\u2019 stilstand eller en \u2019pol\u00e6r inerti\u2019. Fx h\u00e6vder Francis Fukuyama og Jean Baudrillard, at det moderne samfund er l\u00f8bet t\u00f8r for nye visioner og (utopiske) energier, og at den voldsomme hastighed i virkeligheden er et overfladef\u00e6nomen, der d\u00e6kker over epokens dybt rodf\u00e6stede kulturelle og strukturelle inerti. Disse decelerationsprocesser fremst\u00e5r som en iboende, komplement\u00e6r egenskab ved den moderne acceleration selv. Ligesom fx individualiseringen <\/em>udl\u00f8ste frygten for, at massekulturen <\/em>skulle udrydde alle former for \u2019sand\u2019 individualitet eller domesticeringen af naturen <\/em>udl\u00f8ste frygten for en \u00f8del\u00e6ggelse af naturen, <\/em>er \u2019pol\u00e6r inerti\u2019 ikke en modsatrettet tendens, men en iboende egenskab <\/em>ved accelerationen. <\/p>\n\n\n\n

Oplevelsen af inerti opst\u00e5r eller intensiveres, n\u00e5r forandringerne og dynamikkerne i ens egen tilv\u00e6relse eller i den individuelle eller kollektive historie<\/em> ikke l\u00e6ngere opleves som elementer af en meningsfuld og velordnet k\u00e6de af udvikling, alts\u00e5 som led i et dynamisk \u2019fremskridt\u2019, men som en retningsl\u00f8s, hektisk forandring. Under stilstand \u00e6ndrer tingene sig, men de \u2019flytter sig ikke\u2019. P\u00e5 det individuelle plan kan det f\u00f8re til depression og p\u00e5 det kollektive plan til oplevelsen af \u2019historiens afslutning\u2019 (dvs. den meningsfyldte histories afslutning). Efter Rosas mening er overgangen fra en kulturelt fremherskende oplevelse af retningsbestemt forandring (fremskridt) til oplevelsen af en hektisk, episodisk bev\u00e6gelse et helt afg\u00f8rende kriterium for overgangen fra \u2019klassisk\u2019 modernitet til \u2019senmodernitet\u2019. <\/p>\n\n\n\n

Acceleration og transformationen af vores <\/strong>\u2019v\u00e6ren-i-verden<\/strong>\u2019<\/h3>\n\n\n\n

If\u00f8lge Rosa kan vi kun forst\u00e5, hvad moderniteten handler om, hvis vi \u00e5bner \u00f8jnene for de accelerationsdynamikker, der ligger til grund for det moderne samfund. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For det f\u00f8rste fordi det moderne samfund ikke er reguleret og koordineret efter eksplicit normative regler, men ud fra de tidslige normers tavst normative kraft<\/em>. For det andet fordi modernitetens accelerationsregime \u2013 bag om ryggen p\u00e5 os \u2013 transformerer den menneskelige relation til verden som s\u00e5dan, dvs. til vores medmennesker, til ting, tid, rum og til sidst til os selv. Dermed forvandler accelerationen i sidste ende ogs\u00e5 vores \u2019v\u00e6ren-i-verden\u2019. <\/p>\n\n\n\n

Hertil er den \u2019klassisk moderne\u2019 identitetsopfattelse, der er baseret p\u00e5 en individuel \u2019livsplan\u2019 og en selv-definition, som er rodf\u00e6stet i \u2019st\u00e6rke evalueringer\u2019, under afvikling til fordel for mere fleksible former for \u2019situationel identitet\u2019. Disse identitetsformer er indforst\u00e5et med den forbig\u00e5ende karakter af alle selv-definitioner og identitetsparametre og fors\u00f8ger ikke at f\u00f8lge en bestemt livsplan, men surfer derimod rundt: Hvor end der er en ny, tiltr\u00e6kkende mulighed, m\u00e5 man v\u00e6re parat til at kaste sig ud i det. <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 vores oplevelse af den biografiske og kollektive historie \u00e6ndrer sig under indtryk af accelerationsprocessen: Den klassiske modernitet begyndte, da den sociale forandring begyndte at ske s\u00e5 hurtigt, at de sociale akt\u00f8rer bem\u00e6rkede, at nutiden var forskellig fra fortiden, og at fremtiden kunne forventes at v\u00e6re forskellig fra nutiden. P\u00e5 den baggrund forekom historien at have en retning, og de historiske fort\u00e6llinger tog form af fremskridt<\/em>. Senmoderniteten begynder derimod, n\u00e5r de sociale forandringer n\u00e5r op p\u00e5 inter-generationel hastighed. Individuelt aftegner denne forandring sig for eksempel i narrative interviews, hvor folk genfort\u00e6ller deres liv som sekvenser af indbyrdes usammenh\u00e6ngende episoder (i familie- og arbejdslivet) i stedet for fort\u00e6llinger om v\u00e6kst, modning og fremskridt. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Valgplakat for Benito Mussolinis grands\u00f8n (Italien, 2019)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hertil er den \u2019rette\u2019 historiske begivenhedssekvens ikke s\u00e5 sikker som f\u00f8r. Fx mente de fleste s\u00e5 sent som i 1990, at s\u00f8r\u00f8veri og tortur h\u00f8rte fortiden til, hvorimod demokrati og velf\u00e6rdsstaten var elementer af nutiden og fremtiden. I dag er disse overbevisninger slet ikke s\u00e5 sikre. Ogs\u00e5 i denne forstand kan man tale om en \u2019historiens afslutning\u2019, hvor alt er potentialiteter, der kan dukke op eller forsvinde igen. <\/p>\n\n\n\n

Kort sagt udl\u00f8ser den sociale acceleration nye erfaringer af tid og rum, nye sociale interaktionsm\u00f8nstre og nye former for subjektivitet. F\u00f8lgelig transformerer den de m\u00e5der, hvorp\u00e5 mennesker er stillet eller placeret <\/em>i verden \u2013 og hvordan de bev\u00e6ger <\/em>og orienterer sig <\/em>i verden. Da senmodernitetens krav om social acceleration samtidig ud\u00f8ver et altgennemtr\u00e6ngende pres p\u00e5 alle subjekters viljer og handlinger, og da det er n\u00e6rmest umuligt at kritisere eller bek\u00e6mpe, kan det kaldes totalit\u00e6rt<\/em>. Fx v\u00e5gner moderne mennesker badet i sved midt om natten, fordi de tror, at de skal d\u00f8 i n\u00e6ste nu. Selv ikke i de mest brutale diktaturer genfindes en lignende magt. <\/p>\n\n\n\n

Alligevel bliver accelerationens socialt konstruerede diktater ignoreret: De bliver ikke formuleret som normative fordringer eller regler, der kan bestrides, afvises eller overskrides, og de figurerer ikke i politiske debatter. Tiden bliver i stedet erfaret som en r\u00e5, naturlig dimension, der bare er der, og folk er tilb\u00f8jelige til at bebrejde sig selv for ikke at have styr p\u00e5 deres tid. Grundl\u00e6ggende har tiden hidtil ligget uden for den politiske sf\u00e6re \u2013 men der kan opstilles skitser til en kritisk teori om social acceleration.<\/p>\n\n\n\n

Den funktionalistiske kritik: De-synkroniseringens patologi <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Ikke alle processer i det moderne samfund er underlagt samme sociale acceleration. Det resulterer i uundg\u00e5elige friktioner, n\u00e5r en tempofor\u00f8gelse et sted s\u00e6tter en anden proces under pres, fx i form af trafikpropper, nedslidte naturressourcer, stress eller depression. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samfundsniveau er det ubestrideligt, at teknologiske og \u00f8konomiske sf\u00e6rer accelererer i forskellig grad, men den politiske beslutningsproces er u\u00e6ndret. I det senmoderne kr\u00e6ver den endda mere tid, fordi samfundet bliver mere pluralistisk og mindre konventionelt. Derfor opfattes politik ikke l\u00e6ngere som det, der s\u00e6tter tempoet for den sociale forandring og evolution. Tv\u00e6rtimod \u2013 den bremser udviklingen! <\/p>\n\n\n\n

Ligeledes forekommer en form for dysfunktionel desynkronisering i overf\u00f8rslen af kulturelle normer fra generation til generation. Hvis livsverdenen dynamiseres i en s\u00e5dan grad, at der kun er begr\u00e6nset eller slet ingen inter-generationel stabilitet tilbage, vil generationerne leve i \u2019forskellige verdener\u2019, hvilket risikerer at forvolde et sammenbrud i den symbolske reproduktion. Endelig vil samfundets kreative evne til at reagere innovativt p\u00e5 de skiftende vilk\u00e5r formentlig kr\u00e6ve en betydelig m\u00e6ngde \u2019fri\u2019 eller overskydende tid, som giver mulighed for leg, kedsomhed og uvirksomhed. Paradoksalt nok kan det derfor v\u00e6re samfundets utr\u00e6ttelige str\u00e6ben efter uoph\u00f8rlig innovation og dynamisering, der undergraver dets evne til grundl\u00e6ggende innovation og kreativ tilpasning. <\/p>\n\n\n\n

Den normative kritik: Altid bagud \u2013 altid skyldig og skamfuld <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Et bestemt paradoks er st\u00e6rkt forundrende: Moderne samfund er karakteriseret ved en utrolig intensivering af de gensidige afh\u00e6ngighedsforhold. Alligevel fremst\u00e5r de moderne samfund som liberale, individualiserede samfund med minimale etiske restriktioner, og moderne individer f\u00f8ler sig moralsk og etisk \u2019frie\u2019 i hidtil uh\u00f8rt h\u00f8j grad. Hvordan er det muligt? Hvordan kan man v\u00e6re s\u00e5 utrolig fri og samtidig helt igennem koordineret, reguleret og synkroniseret?! <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ret beset er svaret enkelt. Under den fremherskende liberale selvforst\u00e5else ligger der nemlig en overv\u00e6ldende st\u00e6rk social forst\u00e5else, der peger i den stik modsatte retning. Selvom individerne opfatter sig selv som helt frie, f\u00f8ler de sig ogs\u00e5 fuldst\u00e6ndig domineret af en stadig voksende r\u00e6kke voldsomme sociale krav. Vi legitimerer altid det, vi foretager os, over for andre og over for os selv, med reference til et eller andet ydre krav \u2013 og hverdagen er efterh\u00e5nden blevet et altopslugende hav af krav. <\/p>\n\n\n\n

Moderne menneskers behov for koordinering og synkronisering l\u00f8ftes s\u00e5ledes gennem en rigid implementering af tidsnormer, hvilket producerer en massiv masse af skyldssubjekter. N\u00e5r alt kommer til alt, f\u00f8ler vi os nemlig skyldige, fordi vi ikke har levet op til forventningerne. Vi form\u00e5r stort set aldrig at komme i bund med vores mange \u2019g\u00f8rem\u00e5l\u2019, ja, faktisk kommer vi stadigt mere bagud. Mens den gamle kirke ogs\u00e5 arbejdede med skyld, gav den i det mindste folk h\u00e5bet om en vis befrielse. Det moderne samfund derimod producerer skyldige subjekter, n\u00e5desl\u00f8st og uden mulighed for tilgivelse. <\/p>\n\n\n\n

Den etiske kritik 1: Modernitetens brudte l\u00f8fte <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Modernitetsprojektet er centreret om en forestilling og et etisk l\u00f8fte om autonomi<\/em>: Hvordan vi som subjekter \u00f8nsker at leve vores liv, b\u00f8r ikke v\u00e6re pr\u00e6determineret af hverken konge, kirke eller en social orden, vi ikke selv har indflydelse p\u00e5. Det b\u00f8r snarere overlades til den enkelte selv at bestemme, hvordan han eller hun vil leve. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
Charlie Chaplin i “Moderne tider” (1936)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Moderniseringens (konkurrencebetonede) sociale acceleration og det (etiske) projekt om autonomi og selvbestemmelse har i princippet underst\u00f8ttet hinanden i dette. Moderniteten har dog aldrig indfriet sit l\u00f8fte, idet b\u00e5de l\u00f8narbejdere, arbejdsgivere og ledere i stort omfang oplever, at de ikke kan kontrollere spillets regler, og at de har v\u00e6ret afsk\u00e5ret fra et f\u00f8re et autonomt liv. S\u00e5 l\u00e6nge historien kunne fortolkes som en udvikling i retning af et punkt, hvor den (daglige) \u00f8konomiske strid, overlevelseskamp og sociale konkurrence ville miste deres determinerende magt over vores individuelle og kollektive livsform, kunne acceleration og konkurrence dog stadig forst\u00e5s som midler til opn\u00e5else af selvbestemmelse. <\/p>\n\n\n\n

Dette l\u00f8fte er imidlertid ikke l\u00e6ngere trov\u00e6rdigt i det senmoderne accelerationssamfund, hvor den sociale acceleration ikke l\u00e6ngere opleves som en frig\u00f8relse, men som et undertvingende pres. I dag \u2013 i hvert fald i Vesten \u2013 bidrager accelerationen ikke til at sikre de forn\u00f8dne ressourcer til at forf\u00f8lge individuelle dr\u00f8mme, m\u00e5l og livsplaner. Det forholder sig snarere omvendt: Individuelle dr\u00f8mme, m\u00e5l, \u00f8nsker og livsplaner bliver brugt som drivkraft i accelerationsmaskinen. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For subjekterne er den centrale udfordring at f\u00f8re og udforme deres liv p\u00e5 en s\u00e5dan m\u00e5de, at det s\u00e6tter dem i stand til at \u2019forts\u00e6tte r\u00e6set\u2019, bevare deres konkurrenceevne og ikke falde ud af hamsterhjulet. Selv religi\u00f8se praksisser, livspartnere, hobbies og helbredsvaner bliver udvalgt ud fra en konkurrencelogik og hastigheden af den sociale forandring og ustabiliteten af baggrundvilk\u00e5rene g\u00f8r det decideret farligt at udvikle og f\u00f8lge en \u2019livsplan\u2019. Det moderne menneske flyder med, styret af b\u00f8lgerne, snarere end at sv\u00f8mme efter et bestemt punkt p\u00e5 havet. <\/p>\n\n\n\n

Det betyder ikke, at det senmoderne menneske er helt passivt. Man skal v\u00e6re parat til at \u2019kaste sig ud i det\u2019, hver gang en lovende mulighed byder sig, men kreativitet, subjektivitet og lidenskab bliver i dag brugt til at styrke vores konkurrenceevne \u2013 ikke for at tjene autonomien i den gamle, \u2019moderne\u2019 forstand. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de lyder politikken i dag p\u00e5tvunget: Hvis ikke vi s\u00e6tter skatten ned eller tillader genteknologi <\/em>vil vi sakke agterud. \u00d8konomisk n\u00f8dvendighed bestemmer retningen, og da dette projekt rent logisk ikke har noget endem\u00e5l, kan l\u00f8ftet om autonomi f\u00f8re til total heteronomi, dvs. den absolutte inversion af modernitetens l\u00f8fte. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sociale betingelser, der p\u00e5 den ene side stadig forpligter akt\u00f8rerne etisk p\u00e5 forestillingen om selvbestemmelse, og p\u00e5 den anden side i stigende grad undergraver deres mulighed for at forf\u00f8lge denne forestilling i praksis, m\u00e5 if\u00f8lge Rosa n\u00f8dvendigvis f\u00f8re til en tilstand af fremmedg\u00f8relse<\/em>, dvs. en tilstand, hvor subjekterne forf\u00f8lger m\u00e5l eller ud\u00f8ver praksisser, de p\u00e5 den ene side ikke p\u00e5tvinges af ydre faktorer eller akt\u00f8rer, men som de p\u00e5 den anden side heller ikke \u2019rigtig\u2019 \u00f8nsker eller st\u00f8tter. Vi f\u00f8ler os alts\u00e5 fremmedgjorte, n\u00e5r vi arbejder til langt ud p\u00e5 aftenen, uden at der er nogen, der har givet os ordre p\u00e5 det \u2013 og selvom vi egentlig \u2019gerne\u2019 vil tidligt hjem. Eller fremmedg\u00f8relse kan opst\u00e5, n\u00e5r man implementerer reformer, man \u2019egentlig\u2019 ikke g\u00e5r helhjertet ind for: Man er usikker p\u00e5, om det overhovedet vil hj\u00e6lpe, og man kunne <\/em>have handlet anderledes, men p\u00e5 en m\u00e5de var man \u2019ligesom n\u00f8dt til det\u2019. Hvis en s\u00e5dan tilstand varer ved, kan man let (b\u00e5de individuelt og kollektivt) komme til at glemme, hvad det \u2019egentlig\u2019 var man ville \u2013 og alligevel st\u00e5 tilbage med en vag f\u00f8lelse af heteronomi, som man ikke kan slippe af med.<\/p>\n\n\n\n

Den etiske kritik 2: Hvorfor social acceleration f\u00f8rer til fremmedg\u00f8relse<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse fra rummet<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse er tegn p\u00e5 en dyb, strukturel forvr\u00e6ngning af relationerne mellem selv og verden og mellem de forskellige m\u00e5der, hvorp\u00e5 et subjekt er placeret eller \u2018lokaliseret\u2019 i verden. At blive \u2018fortrolig\u2019 med et vist territorialt rum, at f\u00f8le sig \u2018hjemme\u2019 i en spatiel verden, foruds\u00e6tter en opdyrkning af visse former for intimitet – ogs\u00e5 de dele og segmenter, man ikke bruger og ikke kender. Men de tager lang tid at udvikle. Hvis man flytter meget, mister man forbindelsen til et bestemt geo-socialt rum. Stederne mellem k\u00f8bmanden, skolen og arbejdet forbliver \u2018tavse\u2019 og indflettes ikke i ens identitet. Med tiden g\u00e6lder det samme det mere intime leve-rum, dvs. ens omgivelser, k\u00f8kkenudstyr, m\u00f8bler mv. <\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse fra ting <\/em><\/h4>\n\n\n
\n
\"\"
Dreng med nye sko fra R\u00f8de Kors (1946)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mennesker har altid intime, konstitutive relationer til i hvert fald nogle objekter, og i en vis udstr\u00e6kning er de ting, vi lever og arbejder med, konstitutive for vores identitet. En bil, du selv har repareret i mange \u00e5r, bliver internalisereret og erfaret i alle dens sanselige dimensioner og vil ogs\u00e5 b\u00e6re pr\u00e6g af dig. At smide den slags ting ud, ber\u00f8rer derfor vores identitet. <\/p>\n\n\n\n

Men i accelerationssamfundet er de fleste produkter for dyre at reparere, og vi har mistet evnen til at reparere dem selv. Vi skiller os derfor af med tingene, inden de g\u00e5r i stykker, og de n\u00e5r aldrig at blive en del af os selv. I gamle dage gav vi vores PC eller bil et navn og kunne f\u00f8le et helt stik i hjertet, n\u00e5r vi m\u00e5tte sige farvel. I dag bliver produkterne smartere og smartere, men jo mere sofistikerede de bliver, desto dummere bliver vi i forhold til dem og des st\u00f8rre afstand til dem. Faktisk kan vi f\u00f8le os s\u00e5 fremmedgjort over for vores ting, at vi n\u00e6rmest f\u00f8ler skyld over for dem; De er s\u00e5 smarte, og jeg h\u00e5ndterer dem som en idiot! <\/p>\n\n\n\n

Det moderne menneske fors\u00f8ger at kompensere for disse oplevelser af fremmedg\u00f8relse ved at anskaffe eksklusive og langtidsholdbare objekter, som fx flygler eller kostbare teleskoper. Ofte giver vi dem dog s\u00e5 begr\u00e6nset tid og opm\u00e6rksomhed, at de aldrig opn\u00e5r samme por\u00f8sitet, og de omgivelser, vi lever, bev\u00e6ger og arbejder os igennem, vedbliver at v\u00e6re fremmede for os. <\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse over for vores handlinger<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Det er s\u00e5ledes ikke s\u00e5 m\u00e6rkeligt, at vi begynder at f\u00f8le os fremmedgjorte over for vores egne handlinger. Hvis det modsatte af fremmedg\u00f8relse er at \u2018f\u00f8le sig hjemme\u2019 (et bestemt sted sammen med bestemte mennesker) eller at v\u00e6re fortrolig med bestemte handlinger, s\u00e5 kunne man m\u00e5ske sige, at vi faktisk meget ofte ikke er s\u00e6rlig fortrolige med de ting, vi foretager os, og ikke f\u00e6rdes s\u00e6rlig hjemmevant i vores egen verden. <\/p>\n\n\n\n

Overload af information er af grundene til vores f\u00f8lelse af fremmedg\u00f8relse. Det g\u00e6lder de sm\u00e5 n\u00e6re ting, som fx kilometerlange medicinadvarsler eller telefon app-godkendelser, s\u00e5vel som de helt store beslutninger i livet, fx den unges karrierevalg. Uanset hvor meget hun eller han underbygger sit valg, kunne det altid v\u00e6re gjort bedre, og man vil uundg\u00e5eligt starte med d\u00e5rlig samvittighed. Det samme g\u00e6lder alle andre beslutninger; din bankkonto, din forsikring, din pension, dit valg af el-leverand\u00f8r mv. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Eksemplerne kan virke s\u00f8gte, men hvis fremmedg\u00f8relse defineres som en f\u00f8lelse af \u2018ikke rigtig at \u00f8nske at g\u00f8re, hvad man g\u00f8r\u2019, selvom man for s\u00e5 vidt handler af egen fri vilje, genkendes dette m\u00f8nster alle vegne. Millioner eller milliarder af internetbrugere oplever fx, hvordan de l\u00f8bende distraheres v\u00e6k fra det, de \u2018egentlig gerne vil\u2019. Ligeledes klager b\u00e5de arbejdstagere og arbejdsgivere over, at de f\u00e5r mindre og mindre tid til det, der egentlig er \u2018kerneomr\u00e5det\u2019, fordi de bruger mere og mere tid p\u00e5, det \u2018de er n\u00f8dt til\u2019. I forhold til privattiden er det besynderlige, at unders\u00f8gelser af f\u00f8lelsesspektrum viser, at selvom folk frivilligt v\u00e6lger at se tv eller surfe p\u00e5 internettet, er nydelsen mindre end andre aktiviteter. Herved bliver det n\u00e6rmest et paradigmatisk eksempel p\u00e5 fremmedg\u00f8relse: At folk frivilligt g\u00f8r noget, de \u2018egentlig\u2019 ikke vil.  <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Denne m\u00e6rkelige og ret nye form for fremmedg\u00f8relse over for ens egne handlinger skyldes efter Rosas mening konkurrencens og accelerationens selvforst\u00e6rkende logik. I en verden struktureret af hastighedens imperativer, giver det ikke alene god mening at s\u00f8ge kortsigtede nydelser i stedet for at s\u00f8ge at indfri mere langsigtede \u00f8nsker, man bliver ogs\u00e5 tilskyndet til at k\u00f8be \u2018potentialiteter\u2019 og valgmuligheder. I stedet for at tage os tiden til at l\u00e6se Br\u00f8drene Karamazov<\/em>, som vi har st\u00e5ende p\u00e5 hylden, k\u00f8ber vi Idioten<\/em>. I stedet for at tage os tiden til at l\u00e6re teleskopet at kende, tilk\u00f8ber vi et kamera til det. P\u00e5 den m\u00e5de udvider vi hele tiden vores potentielle muligheder, evner, muligheder og ressourcer, alt imens vores \u2018realiserede\u2019 kapaciteter svinder mere og mere ind. <\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse over for tiden<\/em><\/h4>\n\n\n\n

Allerede for n\u00e6sten 100 \u00e5r siden skelnede Walter Benjamin mellem Erlebnissen <\/em>(dvs. enkeltst\u00e5ende oplevelser) og Erfahrungen <\/em>(dvs. erfaringer, der efterlader et spor, som knytter an til eller er relevant for vores identitet og historie og ber\u00f8rer eller \u00e6ndrer, hvem vi er). Benjamin mente, at vi var p\u00e5 vej ind i en epoke, der var rig p\u00e5 Erlebnissen<\/em>, men fattig p\u00e5 Erfahrungen<\/em>. Vi surfer p\u00e5 nettet og \u2019binger\u2019 tv-serier, vi shopper som besatte, vi farer fra fitnesscentret til forlystelsesparken og videre til en restaurant og rejser jorden rundt, men oplevelserne efterlader ikke nogen erfaring. Derfor har vi if\u00f8lge Benjamin brug for \u2018souvenirs\u2019, dvs. eksterne erindringsspor, for at kunne huske de enkelte oplevelser, men de lader os kolde igen, hvis de ikke siger os noget. F\u00f8lgelig forekommer tiden at \u2018rinde ud i begge ender\u2019: Den g\u00e5r hurtigt p\u00e5 grund af alle sanseindtrykkene, men skrumper ogs\u00e5 ind eller forsvinder helt fra hukommelsen. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det kan v\u00e6re en kerneforklaring p\u00e5 vores senmoderne oplevelse af tidsn\u00f8d. Ligesom med handlinger og varer har vi at g\u00f8re med en mangel p\u00e5 \u2018tilegnelse af tiden\u2019. De enkeltst\u00e5ende oplevelser og den tid, vi bruger p\u00e5 dem, forbliver fremmed <\/em>for os og uden nogen form for integreret eller meningsfuld indbyrdes sammenh\u00e6ng. Dybest set kan man knap nok huske af have v\u00e6ret disse steder. Uundg\u00e5eligt m\u00e5 det f\u00f8re til forskellige former for selv-fremmedg\u00f8relse.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse for en selv og andre<\/em><\/h4>\n\n\n\n

I en vis forstand f\u00f8rer accelerationen alts\u00e5 slet og ret til f\u00f8rst en disintegration og dern\u00e6st til en erodering af engagementet: Vi form\u00e5r ikke at integrere vores enkelte handlinger og oplevelser (og de varer, vi k\u00f8ber) i livet som helhed, og derfor bliver vi stadig mere afkoblede fra tilv\u00e6relsens steder og tider, fra vores egne handlinger og oplevelser og fra de ting, vi lever og arbejder med. Vi bliver \u2018overm\u00e6ttet\u2019 af antallet af relationer og m\u00e6ngden af personer, vi \u201dm\u00f8der\u201d, g\u00f8r det strukturelt usandsynligt, at vi virkelig \u2018relaterer\u2019 til hinanden. Hvis man er presset p\u00e5 tid, vil man m\u00e5ske stadig v\u00e6re parat til at samarbejde, men man \u00f8nsker ikke at h\u00f8re andres livshistorie. Det er for tidskr\u00e6vende at opbygge en relation og smerteligt at opl\u00f8se den igen. <\/p>\n\n\n\n

At der s\u00e5ledes er en overh\u00e6ngende fare for selv-fremmedg\u00f8relse <\/em>i det senmoderne accelerationssamfund, er n\u00e6sten indlysende. Hvis vi er fremmedgjorte over for s\u00e5vel rummet og tiden som vores egne handlinger, oplevelser og interaktionspartnere, hvis vi ikke virkelig tilegner os de handlinger og oplevelser, vi har v\u00e6ret igennem, alle de valgmuligheder, vi har, de mennesker, vi kender, og de ting, vi har erhvervet, hvis intet forekommer at v\u00e6re endegyldigt, vil det meget let kunne resultere i en \u2018udmattelse af selvet\u2019 eller ligefrem udbr\u00e6ndthed og depression. Hvis det er \u2018betydningen af det, der betyder noget for os\u2019<\/em>, der udg\u00f8r vores identitet, vil tabet af den sans, tabet af et vedholdende hierarki af relevans og retning, n\u00f8dvendigvis f\u00f8re til en forvr\u00e6ngning i relationen til en selv. Fremmedg\u00f8relsen over for verden og fremmedg\u00f8relsen over for en selv er ikke to s\u00e6rskilte ting, men to sider af samme sag.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/h3>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hartmut Rosa konkluderer, at verdens \u2018forstummelse\u2019 er den st\u00f8rste og mest vedholdende trussel, man kan finde i alle kritiske analyser af moderniteten: Den tanke, at vi m\u00e5 n\u00f8jes med at kalde ud <\/em>i verden og vente p\u00e5 en respons, som vi m\u00e5ske aldrig f\u00e5r, ligger ikke kun til grund for de eksistentialistiske redeg\u00f8relser for det absurde, men ogs\u00e5 for alle de store samfundsfilosoffer. <\/p>\n\n\n\n

Adornos modgift, mimesis<\/em>, kan defineres som modforestillingen om en \u2018responsiv\u2019 gensidig tiln\u00e6rmelse mellem selv og verden. I menneskehedens vestlige historie forekommer der indtil videre at have v\u00e6ret to store kulturformer til at g\u00f8re verden responsiv<\/em>: Religion <\/em>og kunst <\/em>(is\u00e6r musik og digtning). I det lys kan religionens \u2018genkomst\u2019 i det senmoderne og den ejendommelige \u2018musikalisering\u2019 af hverdagslivet v\u00e6re symptomer p\u00e5 en senmoderne resonans-katastrofe. <\/p>\n\n\n\n

Hartmut Rosa mener derfor, at \u2018det gode liv\u2019 i sidste ende m\u00e5ske er et liv, der er rigt p\u00e5 flerdimensionelle oplevelser af \u2018resonans\u2019 – et liv, der vibrerer langs skelnelige \u2018resonansakser\u2019. S\u00e5danne akser kan udvikles i relationen mellem subjektet og den sociale verden, objekt-verdenen, naturen, arbejdet osv. <\/p>\n\n\n\n

Ikke en nem opgave, men det begynder med at anerkende det tidsdiktat<\/em>, som det moderne samfund har underlagt sig, og erkende at<\/em> vi ikke beh\u00f8ver se passivt til, men at<\/em> vi faktisk kan g\u00f8re noget ved acceleration og vores tilgang til det, jf. om politikkens ofte decelererende karakter ovenfor.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber ovenst\u00e5ende introduktion til Hartmut Rosa har vakt din interesse i hans tanker og opfordrer varmt til, at du g\u00e5r direkte til hans egne b\u00f8ger<\/a>. Han skriver p\u00e5 forbilledlig klar og kortfattet vis, der appellerer til l\u00e6gmand, s\u00e5vel som fagpersoner.<\/p>\n\n\n\n

Hvis du vil blive klogere p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, inkluderer jeg ogs\u00e5 her et link til min artikel om eksistentiel organisationsteori<\/a>, der behandler nogle af de samme temaer og sp\u00f8rgsm\u00e5l, herunder bl.a. arbejdsafh\u00e6ngighed og vores s\u00f8gen efter meningen med livet<\/em> p\u00e5 vores arbejde. Og hvis du vil l\u00e6se en introduktion til den mest ber\u00f8mte af alle forfattere, der om nogen indfangede fremmedg\u00f8relsen under modernitetens fremkomst, er her et link til en artikel om Franz Kafka<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

“Det er umuligt at f\u00f8lge med”, lyder det alle vegne. Arbejdsindbakken hviler aldrig og privat er vi lige s\u00e5 fyldt op. Selv ferien skal v\u00e6re effektiv. Hvordan er vi havnet i dette hamsterhjul – og er der en vej ud?!<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":4057,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[74],"tags":[73,72,71],"class_list":["post-4053","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-hartmut-rosa","tag-acceleration","tag-fremmedgoerelse","tag-hartmut-rosa"],"acf":[],"yoast_head":"\nHartmut Rosa - Fremmedg\u00f8relse og acceleration - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\""Vi kan ikke f\u00f8lge med"! P\u00e5 arbejdet flyder indbakken over, i privaten presser familie, hus og interesser. Selv p\u00e5 ferie er vi bagud. Hvordan er det sket?\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Hartmut Rosa - Fremmedg\u00f8relse og acceleration - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\""Vi kan ikke f\u00f8lge med"! P\u00e5 arbejdet flyder indbakken over, i privaten presser familie, hus og interesser. Selv p\u00e5 ferie er vi bagud. Hvordan er det sket?\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2022-02-17T19:01:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-05-26T18:25:55+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2250\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1500\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"23 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Hartmut Rosa – Fremmedg\u00f8relse og acceleration\",\"datePublished\":\"2022-02-17T19:01:00+00:00\",\"dateModified\":\"2023-05-26T18:25:55+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/\"},\"wordCount\":4840,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2022\\\/02\\\/MG_3692.jpg\",\"keywords\":[\"Acceleration\",\"Fremmedg\u00f8relse\",\"Hartmut Rosa\"],\"articleSection\":[\"Hartmut Rosa\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/\",\"name\":\"Hartmut Rosa - Fremmedg\u00f8relse og acceleration - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2022\\\/02\\\/MG_3692.jpg\",\"datePublished\":\"2022-02-17T19:01:00+00:00\",\"dateModified\":\"2023-05-26T18:25:55+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"\\\"Vi kan ikke f\u00f8lge med\\\"! P\u00e5 arbejdet flyder indbakken over, i privaten presser familie, hus og interesser. Selv p\u00e5 ferie er vi bagud. Hvordan er det sket?\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2022\\\/02\\\/MG_3692.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2022\\\/02\\\/MG_3692.jpg\",\"width\":2250,\"height\":1500},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2022\\\/02\\\/17\\\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Hartmut Rosa – Fremmedg\u00f8relse og acceleration\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Hartmut Rosa - Fremmedg\u00f8relse og acceleration - Skeleton-Man","description":"\"Vi kan ikke f\u00f8lge med\"! P\u00e5 arbejdet flyder indbakken over, i privaten presser familie, hus og interesser. Selv p\u00e5 ferie er vi bagud. Hvordan er det sket?","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Hartmut Rosa - Fremmedg\u00f8relse og acceleration - Skeleton-Man","og_description":"\"Vi kan ikke f\u00f8lge med\"! P\u00e5 arbejdet flyder indbakken over, i privaten presser familie, hus og interesser. Selv p\u00e5 ferie er vi bagud. Hvordan er det sket?","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2022-02-17T19:01:00+00:00","article_modified_time":"2023-05-26T18:25:55+00:00","og_image":[{"width":2250,"height":1500,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_image":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"23 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Hartmut Rosa – Fremmedg\u00f8relse og acceleration","datePublished":"2022-02-17T19:01:00+00:00","dateModified":"2023-05-26T18:25:55+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/"},"wordCount":4840,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg","keywords":["Acceleration","Fremmedg\u00f8relse","Hartmut Rosa"],"articleSection":["Hartmut Rosa"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/","name":"Hartmut Rosa - Fremmedg\u00f8relse og acceleration - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg","datePublished":"2022-02-17T19:01:00+00:00","dateModified":"2023-05-26T18:25:55+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"\"Vi kan ikke f\u00f8lge med\"! P\u00e5 arbejdet flyder indbakken over, i privaten presser familie, hus og interesser. Selv p\u00e5 ferie er vi bagud. Hvordan er det sket?","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/MG_3692.jpg","width":2250,"height":1500},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2022\/02\/17\/hartmut-rosa-fremmedgoerelse-og-acceleration\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Hartmut Rosa – Fremmedg\u00f8relse og acceleration"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4053","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4053"}],"version-history":[{"count":61,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4053\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4923,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4053\/revisions\/4923"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4057"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4053"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4053"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4053"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}