{"id":4580,"date":"2023-04-21T19:47:40","date_gmt":"2023-04-21T19:47:40","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=4580"},"modified":"2026-05-20T11:12:28","modified_gmt":"2026-05-20T11:12:28","slug":"erich-fromm-det-sunde-samfund","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/","title":{"rendered":"Erich Fromm – Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l)"},"content":{"rendered":"\n

Menneskeheden har haft visdom nok til at skabe videnskab og kunst. Hvorfor skulle den s\u00e5 ikke v\u00e6re i stand til at skabe en retf\u00e6rdighedens, broderskabets og fredens verden? Menneskesl\u00e6gten har avlet Platon, Homer, Shakespeare og Hugo, Michelangelo og Beethoven, Pascal og Newton, alle disse menneskelige helte, hvis geni alene best\u00e5r i kontakten med fundamentale sandheder, med universets inderste v\u00e6sen. Hvorfor skulle da ikke den samme sl\u00e6gt avle de ledere, der var i stand til at f\u00f8re den frem til de former for f\u00e6llesliv, der er n\u00e6rmest besl\u00e6gtet med universets liv og harmoni?<\/em><\/p>\n\n\n\n

Leon Blum (1872-1950, tidl. fransk premierminister)<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I Det sunde samfund <\/em>fra 1954 sp\u00f8rger den tysk-amerikanske socialpsykolog og psykoanalytiker, Erich Fromm (1900-1980), om det moderne samfund giver mennesket de bedste muligheder for at leve i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Og hvis ikke, hvad det moderne samfund da overser, og hvordan der kan rettes op p\u00e5 manglen eller manglerne. <\/p>\n\n\n\n

Denne pr\u00e6sentation af hans tanker vil lande i to artikler; n\u00e6rv\u00e6rende artikel, der gennemg\u00e5r nogle samfundsm\u00e6ssige uhensigtsm\u00e6ssigheder, som Erich Fromm s\u00e5 dem i midten af det 20 \u00e5rhundrede, og en kommende artikel, der peger p\u00e5 nogle veje ud af disse uhensigtsm\u00e6ssigheder. Sk\u00f8nt Erich Fromms tanker er 70 \u00e5r gamle, er de i mange henseender kun mere relevante i dag. <\/p>\n\n\n\n

Er vi mentalt sunde?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Mennesket har skabt enorm materiel velstand, men ogs\u00e5 dr\u00e6bt millioner i et arrangement, vi kalder \u201dkrige\u201d. Hver deltager i disse krige troede fast p\u00e5, at han k\u00e6mpede p\u00e5 de godes side mod de grusomme og afsindige, men et par \u00e5r efter den gensidige nedslagtning er g\u00e5rsdagens fjender vores venner og tidligere venner nu vores fjender. <\/p>\n\n\n\n

Vores \u00f8konomiske administration frembyder heller ikke noget opmuntrende billede. Vi lever under et \u00f8konomisk system, hvor en vellykket h\u00f8st kan v\u00e6re en \u00f8konomisk katastrofe, hvor markedet \u201ckrakker\u201d med j\u00e6vne mellemrum, og hvor \u00f8konomer med \u00e6ngstelse ser hen til den dag, hvor vi m\u00e5 begr\u00e6nse oprustningen. Vi har h\u00f8j l\u00e6se- og skrivekyndighed, men overd\u00e6nges med ligegyldig underholdning og sadistiske fantasier. Vi har mere fritid, end vores forf\u00e6dre vovede at dr\u00f8mme om, men ved ikke hvad vi skal bruge den til. <\/p>\n\n\n\n

Og p\u00e5 trods af al velstanden, har de mest demokratiske, fredelige og velst\u00e5ende lande i Vesten det h\u00f8jeste antal selvmord. Kan det t\u00e6nkes, at samfundet tilfredsstiller vores materielle behov, men lader os sidde med en fornemmelse af intens kedsomhed, og at selvmord og alkoholisme er patologiske fors\u00f8g p\u00e5 at undslippe denne kedsomhed? <\/p>\n\n\n\n

Kan et samfund v\u00e6re sygt?<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Som med alle andre problemer er der gode og d\u00e5rlige l\u00f8sninger p\u00e5 den menneskelige tilv\u00e6relses problem. Psykisk sundhed opn\u00e5s, hvis mennesket udvikler sig til fuld modenhed i harmoni med den menneskelige naturs egenskaber og love. Psykisk sygdom er resultatet af, at denne udvikling mislykkes. Kriteriet p\u00e5 psykisk sundhed best\u00e5r alts\u00e5 ikke i, at individet tilpasser sig en bestemt samfundsordning, men i, at man finder et tilfredsstillende svar p\u00e5 sit eksistensproblem.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvad der is\u00e6r kan vildlede i den forbindelse er, at man naivt antager, at flertallets enighed om visse tanker og f\u00f8lelser beviser disses gyldighed. Intet kan v\u00e6re fjernere fra sandheden. Fordi en million mennesker deler de samme laster, bliver de ikke til dyder. Men en defekt i samfundsm\u00f8nstret, som den enkelte deler med andre, betyder, at han ikke betragter denne (eller sig selv) som defekt og hans sikkerhed trues ikke af, at han f\u00f8ler sig anderledes. Faktisk kan kulturm\u00f8nstret, f.eks. patologisk gr\u00e5dighed, v\u00e6re oph\u00f8jet til en dyd og s\u00e5ledes give ham en udvidet f\u00f8lelse af succes.<\/p>\n\n\n\n

Menneskets situation<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

N\u00f8glen til humanistisk psykoanalyse<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Menneskets udvikling bygger p\u00e5 det faktum, at det har mistet sit oprindelige hjem, naturen, og aldrig kan blive dyr igen. Der er kun \u00e9n vej at f\u00f8lge: mennesket m\u00e5 helt frig\u00f8re sig fra sit naturlige hjem og finde et nyt, selv skabe det ved at g\u00f8re verden menneskelig og selv blive virkelig menneskelig. <\/p>\n\n\n\n

Denne proces er en livslang f\u00f8dsel, hvor man opgiver en tryg tilstand, som er relativt velkendt for en ny, man endnu ikke behersker. Ved hvert nyt skridt, hver ny f\u00f8dselsfase, f\u00f8ler vi p\u00e5 ny angst. Denne f\u00f8dsel er drevet af to modstridende tendenser, vi aldrig bliver fri for: den ene at frig\u00f8re os fra modersk\u00f8det og den anden at vende tilbage til modersk\u00f8det, til naturen, til sikkerhed og tryghed. <\/p>\n\n\n\n

Menneskets behov og lidenskaber \u2013 som de betinges af livsvilk\u00e5rene <\/strong><\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Narcissisme contra f\u00e6llesskab <\/em><\/p>\n\n\n\n

Vi ville blive sindssyge, hvis vi ikke kunne finde nye b\u00e5nd til vores medmennesker, der erstattede de gamle instinktbestemte. Dette f\u00e6llesskab kan s\u00f8ges p\u00e5 mange m\u00e5der. Mennesket kan s\u00f8ge at blive \u00e9t med verden ved at underkaste sig en person, en gruppe, en institution eller Gud. P\u00e5 den m\u00e5de overskrider mennesket sin individuelle tilv\u00e6relses isolation ved at blive en del af noget eller nogen, st\u00f8rre end sig selv og erfarer sin identitet i relation til den magt, det har underkastet sig. En anden mulighed for at overvinde isolationen g\u00e5r i modsat retning: Mennesket kan s\u00f8ge f\u00e6llesskab med verden ved at have magt over den. B\u00e5de underkastelse og herred\u00f8mme er imidlertid d\u00f8mt til nederlag, da de \u00f8del\u00e6gger personens oplevelse af integritet og frihed. I stedet for at udvikle sit eget personlige v\u00e6sen bliver man afh\u00e6ngig af dem, man underkaster sig eller behersker. <\/p>\n\n\n\n

Den eneste lidenskab, der tilfredsstiller menneskets krav om at forenes med verden og samtidig bibeholde en f\u00f8lelse af integritet og individualitet, er k\u00e6rlighed. K\u00e6rlighedsoplevelsen g\u00f8r illusioner un\u00f8dvendige. N\u00e5r jeg elsker, er jeg \u00e9t med altet og dog mig selv.<\/p>\n\n\n\n

Overskriden \u2013 Skabende contra \u00f8del\u00e6ggende handling <\/em><\/p>\n\n\n\n

I skaberakten h\u00e6ver mennesket sig over sin tilv\u00e6relses passivitet og tilf\u00e6ldighed til m\u00e5lbevidsthedens og frihedens verden. Her ligger r\u00f8dderne til k\u00e6rlighed, kunst, religion og materiel produktion. <\/p>\n\n\n\n

Men der findes ogs\u00e5 et andet svar. Hvis jeg ikke kan skabe liv, kan jeg \u00f8del\u00e6gge det. Ved at \u00f8del\u00e6gge liv n\u00e5r jeg ogs\u00e5 ud over livets gr\u00e6nser. Hvis mennesket vil f\u00f8lge sin tilskyndelse til at n\u00e5 ud over sig selv, m\u00e5 det derfor tr\u00e6ffe det afg\u00f8rende valg, om det vil skabe eller \u00f8del\u00e6gge, elske eller hade. Styrken i vilje til \u00f8del\u00e6ggelse er nedlagt i menneskets natur p\u00e5 samme m\u00e5de som skabertrangen. <\/p>\n\n\n\n

\n

Den p\u00e5stand, at mennesket er i stand til at udvikle sine oprindelige anl\u00e6g for k\u00e6rlighed og fornuft, indeb\u00e6rer ikke en naiv tro p\u00e5 menneskets godhed. Men \u00f8del\u00e6ggelsestrangen er kun et alternativ til skaberviljen. <\/em><\/p>\nErich Fromm<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Rodf\u00e6stethed \u2013 Broderskab contra incest <\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det mest element\u00e6re af menneskets naturlige b\u00e5nd er barnets b\u00e5nd til moderen. Barnet begynder livet som foster i moderen, og forts\u00e6tter sin afh\u00e6ngighed lang tid efter f\u00f8dslen. Barnet oplever i disse \u00e5r moderen som livets kilde, som en altomsluttende, beskyttende og n\u00e6rende magt. Moder betyder mad, k\u00e6rlighed, varme og jord. At blive elsket af hende vil sige at v\u00e6re levende, at have rod, at v\u00e6re hjemme. <\/p>\n\n\n\n

Med opv\u00e6ksten forlader barnet moderens beskyttelsessf\u00e6re, men ogs\u00e5 hos den voksne m\u00f8der vi ofte en dyb l\u00e6ngsel efter den sikkerhed og rodf\u00e6stethed, som forholdet til moderen engang sk\u00e6nkede. I nogle tilf\u00e6lde resulterer dette i en sv\u00e6r moderfiksering, hvor personen er bange for at blive v\u00e6nnet fra moderbrystet, d.v.s. at blive sin egen herre. Denne incestu\u00f8se binding kan senere blive overtaget af familien, klanen, kirken eller nationen, der antager samme funktion, som moderen oprindelig havde for barnet. Individet f\u00f8ler sig rodf\u00e6stet i dem, ikke som en person skilt fra dem. <\/p>\n\n\n\n

Medens moderk\u00e6rlighed enten er der eller ej, kan faderens k\u00e6rlighed skabes. Idet manden ikke er bebyrdet med at f\u00f8de, pleje og passe b\u00f8rn, er han nemlig tvunget til at opbygge en verden af ideer, principper og ting, som kan afl\u00f8se naturen som grundlag for eksistens og sikkerhed. Faderen \u00f8nsker derfor, at s\u00f8nnen skal vokse op, tage ansvar og ligne faderen. Dette patriarkalske system har positive sider, s\u00e5som fornuft, disciplin, samvittighed og individualisme, men ogs\u00e5 negative sider i form af magtordning, undertrykkelse, ulighed og underkastelse. <\/p>\n\n\n\n

Et markant udtryk for denne ideernes udvikling er de store europ\u00e6iske revolutioner i det 17. og 18. \u00e5rhundrede, som dog ikke form\u00e5ede at forvandle frihed fra<\/em> (tilf\u00e6ldig autorit\u00e6r underkastelse) til frihed til<\/em> (autentisk v\u00e6ren iom. menneskets natur). I stedet opn\u00e5r gennemsnitsmennesket i dag sin identitetsf\u00f8lelse ved sit tilh\u00f8rsforhold til en nation eller en gruppe snarere end at v\u00e6re \u201dmenneskes\u00f8n\u201d. Nationalf\u00f8lelsens afguderiske karakter fremg\u00e5r af reaktionen p\u00e5 kr\u00e6nkelse af stammesymboler. Br\u00e6nd et flag af for \u00f8jnene af landets borgere, og man kan blive lynchet. Sig at du vil dr\u00e6be alle sorte, og det vil blive betragtet som uetisk og umenneskeligt, da handlingen kun er \u201dslet\u201d, ikke den helligbr\u00f8de, det er, at kr\u00e6nke nationale symboler.<\/p>\n\n\n\n

Identitetsf\u00f8lelsen \u2013 Individualitet contra hjordens ensretning <\/em><\/p>\n\n\n\n

Mennesket m\u00e5 v\u00e6re i stand til at fornemme sig selv, \u201djeg\u201d, som subjekt for sine handlinger. I middelalderen var <\/em>man bonde eller herremand. Det var en uforanderlig stilling og en v\u00e6sentlig del af identitetsf\u00f8lelsen. Da dette system br\u00f8d sammen, opstod sp\u00f8rgsm\u00e5let \u201dhvem er jeg\u201d? <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den vestlige kulturudvikling stilede mod at skabe grundlag for den fulde oplevelse af individualiteten. Ved at frig\u00f8re individet politik og \u00f8konomisk, ved at l\u00e6re det at t\u00e6nke selv og befri den enkelte fra autorit\u00e6rt tryk, h\u00e5bede man at s\u00e6tte ham i stand til at f\u00f8le \u201djeg\u201d i den forstand, at han var centrum og aktivt subjekt for sine evner og oplevede sig selv som s\u00e5dant. <\/p>\n\n\n\n

Men kun et mindretal n\u00e5ede frem til den nye oplevelse af \u201djeg\u201d. Flertallet fandt erstatninger i nation, religion, klasse og besk\u00e6ftigelse, der tjener til at indgive identitetsf\u00f8lelse. I stedet for den f\u00f8r-individualistiske klanidentitet udvikler der sig i stedet en ny hjordidentitet. At denne uniformitet og konformitet ofte ikke erkendes, men tilsl\u00f8res med en illusion om individualisme, \u00e6ndrer ikke kendsgerningerne. <\/p>\n\n\n\n

Bem\u00e6rk at identitetsf\u00f8lelsen ikke er et rent filosofisk problem, men udspringer af selve vor tilv\u00e6relses k\u00e5r. Folk er villige til at risikere livet, opgive k\u00e6rlighed og frihed og ofre deres tanker for at kunne tilh\u00f8re hjorden, passe sammen med den og derved erhverve en identitetsf\u00f8lelse, om end den er illusorisk. <\/p>\n\n\n\n

Behovet for et orienteringssystem og for hengivelse \u2013 fornuft contra ufornuft<\/em> <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ligesom mennesket m\u00e5 have en f\u00f8lelse af sin egen identitet, m\u00e5 det ogs\u00e5 kunne orientere sig intellektuelt i verden og s\u00f8ge en mening i de mange forvirrende f\u00e6nomener, der omgiver det. Enten mennesket s\u00e6tter sin lid til et totemdyrs magt, til en regngud eller til sin races eller nations overlegenhed og sk\u00e6bne, tilfredsstilles dets behov for et orienteringssystem – uanset om det er sandt eller falsk. I f\u00f8rste grad g\u00e6lder det at have et system; i anden grad at v\u00e6re i kontakt med virkeligheden gennem fornuften. Det kr\u00e6ver en lang udviklingsproces at n\u00e5 frem til objektivitet, <\/em>men jo mere mennesket udvikler denne evne, jo mere det er i ber\u00f8ring med virkeligheden, jo mere det modnes, jo bedre kan det skabe en menneskelig verden, hvor det f\u00f8ler sig hjemme.<\/p>\n\n\n\n

Samfundet og den psykiske sundhed <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Den mest popul\u00e6re opfattelse i dag vil gerne have os til at tro, at samtidens vestlige samfund, og is\u00e6r den \u201camerikanske livsstil\u201d, stemmer med menneskenaturens dybeste behov, og at tilpasning til denne livsstil betyder sj\u00e6lelig sundhed og modenhed. I dette perspektiv defineres modenhed som evnen til at holde fast p\u00e5 et job og ofre mere p\u00e5 arbejde, end man bliver bedt om, p\u00e5lidelighed, udholdenhed, evnen til at samarbejde under organisation og autoritet, evnen til at tr\u00e6ffe beslutninger, tilpasningsevne, uafh\u00e6ngighed og tolerance. <\/p>\n\n\n\n

Fra Hobbes til Freud m\u00f8der antagelsen om en element\u00e6r og uforanderlig mods\u00e6tning mellem menneskenaturen og samfundet<\/em>, en mods\u00e6tning, der f\u00f8lger af henholdsvis menneskets krav om seksuel tilfredsstillelse og \u00f8del\u00e6ggelsestrang (Freud) og antagelsen om en fundamental fjendtlighed mellem alle mennesker (Hobbes og Freud).<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 grundlag af sin menneskeopfattelse m\u00e5 Freud n\u00e5 frem til et billede af den n\u00f8dvendige konflikt mellem civilisation p\u00e5 den ene side og sj\u00e6lelig sundhed og lykke p\u00e5 den anden. Det primitive menneske er sundt og lykkeligt, fordi det ikke h\u00e6mmes i sine grundinstinkter, men det savner kulturens velsignelser. Det civiliserede menneske er mere trygt og kan nyde kunst og videnskab, men m\u00e5 n\u00f8dvendigvis blive neurotisk, takket v\u00e6re den bestandige h\u00e6mning af instinkterne, civilisationen p\u00e5n\u00f8der det. <\/p>\n\n\n\n

Freuds anskuelse af, at menneskenaturen i sin grund er kappelysten og asocial, genfinder vi hos de fleste forfattere, der mener, at de tr\u00e6k, som er typiske for mennesket under den moderne kapitalisme, er naturgivne. Inden for biologien gav Darwin udtryk for et lignende princip og Manchesterskolen overf\u00f8rte det til \u00f8konomiens sf\u00e6re. Men, skriver Fromm:<\/p>\n\n\n\n

\n

B\u00e5de det \u00f8konomiske<\/em> og det<\/em> seksuelle menneske<\/em> er bekvemme fiktioner, og den natur, de tilskriver mennesket: isoleret, asocial, gr\u00e5dig og kappelysten, f\u00e5r kapitalismen til at fungere som det system, der fuldkommen stemmer med menneskets natur, og h\u00e6ver det over kritik. Begge standpunkter, \u2018tilpasningsteorien’ og den Hobbes-Freudianske anskuelse, at der best\u00e5r en n\u00f8dvendig konflikt mellem menneskenatur og samfund, indeb\u00e6rer et forsvar for det best\u00e5ende samfund, og de er begge ensidige forvr\u00e6ngninger. Yderligere ser begge bort fra, at samfundet ikke blot er i konflikt med menneskets asociale <\/em>side, som det delvis selv fremkalder, men ogs\u00e5 ofte med de mest v\u00e6rdifulde menneskelige egenskaber, som det snarere undertrykker end fremmer. <\/p>\nErich Fromm<\/cite><\/blockquote>\n\n\n\n

Mennesket i det kapitalistiske samfund <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Den sociale karakter<\/strong><\/h4>\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Med \u201dsocialkarakter\u201d menes kernen i den karakterstruktur, der deles af de fleste mennesker af samme kultur i mods\u00e6tning til den individuelle karakter. Samfundets medlemmer og\/eller de forskellige klasser eller grupper i det m\u00e5 opf\u00f8re sig p\u00e5 den m\u00e5de, samfundssystemet kr\u00e6ver. Det er socialkarakterens opgave at indstille samfundsmedlemmernes energi, s\u00e5 deres adf\u00e6rd ikke er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om beslutning, mht. om de skal f\u00f8lge eller ikke f\u00f8lge samfundsm\u00f8nstret, men beror p\u00e5, at de \u00f8nsker at handle, som de b\u00f8r<\/em>, og samtidig kan finde tilfredsstillelse i at f\u00f8lge kulturens krav. Det er med andre ord socialkarakterens opgave at forme og kanalisere den menneskelige energi i et givet samfund, s\u00e5 det vedblivende kan fungere.<\/p>\n\n\n\n

Kapitalismens struktur og menneskets karakter<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Det 17. og 18. \u00e5rhundredes kapitalisme<\/em><\/p>\n\n\n\n

Kapitalismens tr\u00e6k er i korthed f\u00f8lgende: 1) menneskene er politisk og retsligt frie; 2) frie mennesker (arbejdere og funktion\u00e6rer) s\u00e6lger ved kontrakt deres arbejde til kapitalejere p\u00e5 arbejdsmarkedet; 3) varemarkedet fungerer som en mekanisme, hvorved priserne fasts\u00e6ttes og udvekslingen af samfundsproduktionen reguleres; 4) hver enkelt handler med det form\u00e5l at s\u00f8ge egen vinding, og dog forventer man, at de manges indbyrdes konkurrence vil resultere i st\u00f8rst mulig fordel for enhver. <\/p>\n\n\n\n

I det 17. og 18. \u00e5rhundrede var teknik og industri i sin vorden og middelalderkulturens tanker og vaner havde stadig en betydelig indflydelse p\u00e5 denne periodes \u00f8konomiske liv. Man ans\u00e5 det f.eks. for ukristeligt og umoralsk af en k\u00f8bmand at pr\u00f8ve at lokke kunder fra en anden ved hj\u00e6lp af lavere priser eller andre lokkemidler, ligesom man var skeptisk over for nye maskiner, der truede med at tage arbejdet fra mennesker. Bag dette l\u00e5 princippet om, at samfundet og dets husholdning er til for menneskets skyld og intet \u00f8konomisk fremskridt blev regnet for sundt, hvis det skadede en gruppe inden for samfundet. <\/p>\n\n\n\n

Det 19. \u00e5rhundredes kapitalisme<\/em> <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I l\u00f8bet af det 19. \u00e5rhundrede \u00e6ndres indstillingen om mennesket som altings m\u00e5l radikalt til den hensynsl\u00f8se udbytning af arbejderen. Man ans\u00e5 det for rigtigt, at arbejderen levede p\u00e5 sultegr\u00e6nsen i kapitalistens jagt p\u00e5 profit, og alle tidligere restriktioner \u2013 lovlige s\u00e5vel som moralske \u2013 var forladt. Med dampmaskinens indtog voksede arbejdsdelingen og det kapitalistiske princip, at enhver s\u00f8ger sin egen vinding og derved bidrager til alles lykke, blev det ledende adf\u00e6rdsm\u00f8nster. Nu hersker de anonyme love om v\u00e6kst \u2013 den enkelte kapitalist udvider, ikke fordi han \u00f8nsker <\/em>det, men fordi har er n\u00f8dt <\/em>til det. I dette resultat af den \u00f8konomiske lov, der ubem\u00e6rket tvinger mennesket til at handle uden frihed til at beslutte, ser vi tegn til et m\u00f8nster, der f\u00f8rst tr\u00e6der klart frem i det 20. \u00e5rhundrede. <\/p>\n\n\n\n

I lenssamfundet blev herremanden tilskrevet guddommelig ret ifht. sine undergivne, men samtidig var han bundet af gammel h\u00e6vd og forpligtet til at beskytte dem og forsyne dem med en vis levestandard. Det 19. \u00e5rhundredes eksploitering var helt anderledes. Arbejderens arbejdskraft blev k\u00f8bt p\u00e5 et frit marked og udnyttet til sin fulde kapacitet af k\u00f8beren. Der var ingen f\u00f8lelse af gensidighed eller forpligtelse; det var markedets lov<\/em>, der d\u00f8mte en mand til at arbejde for en sultel\u00f8n, og ikke en andens beregning eller beg\u00e6rlighed. Ingen var ansvarlig eller skyldig eller f\u00f8lte k\u00e6rlighed, venskab eller sympati. Alle fulgte bare samfundets love. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ethvert samfundssystem, hvor en befolkningsgruppe styres af en anden, is\u00e6r hvis denne er i minoritet, m\u00e5 bygge p\u00e5 en st\u00e6rk autoritetsf\u00f8lelse. Men der er en fundamental forskel p\u00e5 en l\u00e6rers rationelle autoritet <\/em>og en slaveejers h\u00e6mmende <\/em>eller irrationelle autoritet<\/em>. L\u00e6rerens autoritet bygger p\u00e5 k\u00e6rlighed, beundring eller taknemmelighed og \u00f8nske om identifikation. Slaven vil derimod have en tendens til at undertrykke f\u00f8lelsen af had og endog erstatte den med en f\u00f8lelse af blind beundring for at fjerne den pinagtige og farlige f\u00f8lelse af had og mildne f\u00f8lelsen af ydmygelse. Herved graves kl\u00f8ften med tiden dybere, mens den forsvinder mellem l\u00e6rer og elev. <\/p>\n\n\n\n

Reformbev\u00e6gelserne i det 19. \u00e5rhundrede understregede n\u00f8dvendigheden af at oph\u00e6ve eksploitering, Freud ville formindske den seksuelle undertrykkelse og de liberale troede, at fuldst\u00e6ndig frihed for autoriteter ville skabe et nyt tusind\u00e5rsrige. Sk\u00f8nt de afviger fra hinanden, ventede de alle, at afskaffelsen af eksploitering, materiel n\u00f8d, seksuel undertrykkelse og irrationel autoritet, ville give mennesker adgang til en epoke af st\u00f8rre frihed, lykke og fremskridt, end de havde haft i det 19. \u00e5rhundrede. <\/p>\n\n\n\n

Et halvt \u00e5rhundrede senere er mange af disse krav blevet opfyldt. Arbejderen eksploiteres ikke i samme grad, hans \u00f8konomiske udvikling er fulgt med samfundet, tidligere tiders autoriteter er revet ned og der er indtruffet en seksuel revolution. Det lyder lovende, men det er i\u00f8jnefaldende, at opfyldelsen af det 19. \u00e5rhundredes forh\u00e5bninger p\u00e5 ingen m\u00e5de f\u00f8rte til de forventede resultater i det 20. \u00e5rhundrede. Faktisk ser det, til trods for materiel velstand, politisk og seksuel frihed, ud til, at verden i midten af det 20. \u00e5rhundrede er mentalt set mere usund end i det 19. \u00e5rhundrede – vi st\u00e5r m\u00e5ske ikke i fare for at blive slaver, men for at blive robotter, som Adlai Stevenson har udtrykt det. Der er ingen \u00e5ben autoritet, der skr\u00e6mmer os, men vi styres af frygten for konformitetens anonyme autoritet. Vi underkaster os ikke personligt nogen autoritet, men vi har heller ingen selvst\u00e6ndig overbevisning, n\u00e6sten ingen individualitet, eller jeg-f\u00f8lelse. <\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan vi p\u00e5 den baggrund n\u00e5 til klarhed over vor tids specielle patologiske problem?<\/p>\n\n\n\n

Det 20. \u00e5rhundredes samfund<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Sociale og \u00f8konomiske \u00e6ndringer<\/p>\n\n\n\n

Den mest i\u00f8jnefaldende forandring fra det 19. til det 20. \u00e5rhundrede er den tekniske. Den \u00e6ndrede produktionsteknik fremtvinger til geng\u00e6ld en \u00f8get kapital- og magtkoncentration og en enorm for\u00f8gelse af funktion\u00e6rer. Endvidere er der sket en stigende adskillelse af administration fra ejerskab (aktiebesiddelse).<\/p>\n\n\n\n

En anden vigtig forskel vedr\u00f8rer masseproduktion og masseforbrug. I det 19. \u00e5rhundrede var der en tendens til m\u00e5dehold; i dag opmuntres vi til at k\u00f8be s\u00e5 meget, vi kan. Flere og flere mennesker har penge, m\u00e5ske ikke til de \u00e6gte perler, men s\u00e5 til simili. Alle arbejder sammen; enhver er en del af det hele. Og om aftenen flyder str\u00f8mmen tilbage igen; vi l\u00e6ser den samme avis og radio, film og underholdning.<\/p>\n\n\n\n

De feudale faktorers forsvinden betyder, at den irrationelle autoritet forsvinder. Ingen anses for at st\u00e5 over sin n\u00e6ste i kraft af f\u00f8dsel, Guds vilje eller naturlov, og hvis et individ st\u00e5r under en andens befaling, er det fordi den, der befaler, har k\u00f8bt den andens arbejdskraft p\u00e5 et frit marked. Men samtidig med den irrationelle gik ogs\u00e5 den rationelle autoritet af brug. Hvis markedet og aftalen regulerer forholdene mellem mennesker, er der ingen grund til at vide, hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt. Alt, hvad der er n\u00f8dvendigt at vide, er, at forholdene er rimelige<\/em>, og at tingene fungerer. <\/p>\n\n\n\n

Hvilken slags mennesker har vort samfund da brug for? Hvilken \u201dsocial karakter\u201d passer til det 20. \u00e5rhundredes kapitalisme?<\/p>\n\n\n\n

Der er brug for mennesker, som samarbejder gnidningsl\u00f8st i store grupper, som vil forbruge mere og mere, og hvis smag er standardiseret og let kan p\u00e5virkes og beregnes. Der er brug for mennesker, som f\u00f8ler sig frie og uafh\u00e6ngige, ikke underkastet nogen autoritet, noget princip, nogen samvittighed \u2013 og som dog er villige til at blive kommanderet, til at g\u00f8re, hvad der ventes, og passe gnidningsl\u00f8st ind i samfundsmaskineriet.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Karakterforandringer<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi t\u00e6nker i kvantiteter og abstraktioner <\/em><\/p>\n\n\n\n

Middelalderens h\u00e5ndv\u00e6rker fremstillede varer for en relativt lille og velkendt gruppe kunder, og han satte prisen efter det udbytte, der svarede til hans sociale stilling. Modsat bygger det moderne forretningsforetagende p\u00e5 sin statusopg\u00f8relse, der hviler p\u00e5 komplicerede beregninger og (an)tal, der skal bestemmes strengt kvantitativt. Udover selve varen omfatter omdannelsen af det konkrete til det abstrakte kunder, tusinder af aktion\u00e6rer, ansatte mv. Hertil medf\u00f8rer den \u00f8gede arbejdsdeling og specialisering, at en maskinarbejder udf\u00f8rer en specialopgave uden forhold til den konkrete produktion som helhed. <\/p>\n\n\n\n

Denne t\u00e6nkning i abstraktioner og kvantiteter fra produktionens sf\u00e6re har udbredt sig til menneskets holdning over for ting, andre mennesker og deres eget jeg. I nutidens vesterlandske kultur ser vi tings og menneskers abstrakte egenskaber og undlader at befatte os med deres konkrete og s\u00e6rpr\u00e6gede v\u00e6sen. Alt, os selv inklusiv, g\u00f8res til abstraktioner. Medens vores \u00f8jne og \u00f8rer modtager indtryk i menneskeligt tilg\u00e6ngelige proportioner, har vor verdensopfattelse mistet netop den kvalitet; den svarer ikke l\u00e6ngere til vore menneskelige dimensioner. Dette er s\u00e6rligt tydeligt i forbindelse med udviklingen af moderne \u00f8del\u00e6ggelsesv\u00e5ben. Et menneske ville m\u00e5ske ikke kunne sl\u00e5 \u00e9t andet menneske ihjel, men med et tryk p\u00e5 en knap kan han sl\u00e5 millioner ihjel, fordi trykket p\u00e5 knappen og deres d\u00f8d ikke har nogen egentlig sammenh\u00e6ng. Handlingen er ikke l\u00e6ngere hans, men har s\u00e5 at sige f\u00e5et sit eget liv og ansvar. <\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Ved fremmedg\u00f8relse forst\u00e5s en oplevelsesm\u00e5de, hvor man ikke oplever sig selv som sin verdens centrum og ophavsmand til sine egne handlinger – men ens handlinger og deres konsekvenser er blevet ens herrer, som man adlyder eller m\u00e5ske endda tilbeder. Den, der hovedsagelig tilskyndes af magtlyst, oplever ikke mere sig selv med sin gr\u00e6nsel\u00f8se menneskelige mangfoldighed, men bliver en slave for et enkelt beg\u00e6r, der projiceres over i ydre m\u00e5l, en afgud, som han er \u201cbesat\u201d af. <\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relse har altid eksisteret, men er i nutidens samfund n\u00e6sten total; den gennemtr\u00e6nger vort forhold til arbejdet, til de ting, vi forbruger, til vores medmennesker og os selv. B\u00e5de store firmaer og offentlig administration ledes i dag af et bureaukrati. Bureaukrater er specialister i at administrere ting og mennesker, men p\u00e5 grund af det omfattende apparat er forholdet til de konkrete mennesker pr\u00e6get af fuldkommen fremmedg\u00f8relse. Alligevel omgives bureaukrater med n\u00e6sten religi\u00f8s \u00e6refrygt; hvis de forsvandt, ville systemet bryde sammen, frygter vi, og vi ville d\u00f8 af sult. <\/p>\n\n\n\n

Forbrugsprocessen er lige s\u00e5 fremmedgjort som produktionsprocessen. Vi erhverver ting ved hj\u00e6lp af penge, men pengene kan v\u00e6re anskaffet ved h\u00e5rdt arbejde, s\u00e5vel som held, bedrageri, arv mv. Penge kr\u00e6ver heller ingen anstrengelse at anvende og jeg kan benytte dem til at k\u00f8be ting, jeg ikke vil eller kan bruge eller endog destruere.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig burde forbrug v\u00e6re en menneskelig handling, hvor vi som sansende, f\u00f8lende og d\u00f8mmende mennesker er impliceret, men i stedet er forbrug i det v\u00e6sentlige en tilfredsstillelse af kunstigt stimulerede fantasier, en fiktion, fjernt fra vort konkrete, virkelige selv. <\/p>\n\n\n\n

Denne form for forbrug resulterer uv\u00e6gerlig i, at vi aldrig er tilfredse, da det ikke er vort eget virkelige, konkrete jeg, der forbruger en virkelig, konkret ting. I stedet udvikler vi et stadig voksende behov for flere ting. Engang var forbrug et middel til et m\u00e5l (i form af lykke). I dag er forbrug et m\u00e5l i sig selv. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Under enhver produktiv og spontan besk\u00e6ftigelse sker der noget i mig selv, medens jeg l\u00e6ser, betragter naturen, taler med venner osv. Jeg er ikke den samme efter den oplevelse som f\u00f8r. Under den fremmedgjorte form for adspredelse sker der intet i mig; intet er forandret; alt, der er tilbage, er erindringen om, hvad jeg har gjort. Turisten med sit kamera er et markant symbol p\u00e5 et fremmedgjort forhold til verden. Kameraet ser for turisten, og udfaldet af hans ferietur er en serie billeder, der er erstatning for en oplevelse, som han kunne <\/em>have, men ikke har <\/em>haft. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de opfatter vi \u00f8konomiske kriser og krige som samfundskatastrofer p\u00e5 linje med naturkatastrofer, men de er snarere et tydeligt vidnesbyrd om fremmedg\u00f8relse. Det er os, der skaber vores \u00f8konomiske og sociale ordninger, og samtidig afviser vi ansvaret for deres resultater. Ordningerne er l\u00f8bet l\u00f8bsk, og deres ledere er som en person p\u00e5 en l\u00f8bsk hest, der er stolt over, at han klarer at holde sig i sadlen, selvom han er ude af stand til at styre hesten. <\/p>\n\n\n\n

I dag er det moderne menneskes forhold til sit medmenneske som forholdet mellem to abstraktioner, to levende maskiner, der fordelsbaseret samarbejder med hinanden. Arbejdsgiveren anvender dem, han ans\u00e6tter, s\u00e6lgeren sine kunder, \u00e6gtef\u00e6llen sin partner i jagten p\u00e5 lykke. Alle er varer for hverandre. <\/p>\n\n\n\n

Under det hele ledes vi af egoismens princip, \u201cenhver for sig selv, Gud for alle\u201d, men Gud er lige s\u00e5 fremmedgjort som resten af verden. Det, der v\u00e6kker interesse og bekymring, er de private, isolerede udsnit af livet, ikke det sociale, universelle, der knytter os til vores medmennesker. <\/p>\n\n\n\n

Allerede p\u00e5 de primitiveste trin af menneskehedens historie m\u00f8der vi fors\u00f8g p\u00e5 gennem kunstnerisk (herunder religi\u00f8s) skaben at opn\u00e5 kontakt med den egentlige virkelighed. F.eks. ritualer eller det gr\u00e6ske drama hvor menneskelivets grundproblemer blev skildret i kunstnerisk og dramatisk form. Her spilles de problemer ud, der i filosofi og teologi t\u00e6nkes ud. Hvad har moderne kultur tilbage af en s\u00e5dan dramatisering af tilv\u00e6relsen? N\u00e6sten intet. Mennesket kommer n\u00e6sten aldrig udover sin verden af menneskeskabte konventioner og ting og bryder n\u00e6sten aldrig gennem sine vaners overflade, bortset fra groteske fors\u00f8g p\u00e5 at tilfredsstille behovet for et ritual, som vi ser dem praktiseret i loger og broderskaber. Det t\u00e6tteste f\u00e6nomen er sportskonkurrencer, der illustrerer kampen mellem mennesker og sejr og nederlag, men det er et primitivt og begr\u00e6nset syn p\u00e5 menneskelivet at reducere menneskelivets fylde til et enkelt udsnit. <\/p>\n\n\n\n

Andre<\/strong> <\/strong><\/em>synspunkter<\/strong> <\/strong><\/em><\/p>\n\n\n\n

Anonym autoritet og ensretning<\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Omkring midten af det 20 \u00e5rhundrede skifter autoritetsbegrebet karakter. Autoriteten fremtr\u00e6der nu ikke l\u00e6ngere \u00e5ben, men anonymt, usynligt, fremmedgjort. Ingen stiller krav l\u00e6ngere, og dog tilpasser vi os som folk i et udpr\u00e6get autorit\u00e6rt samfund. Autoriteten er usynlig lige som markedets love og lige s\u00e5 uangribelig. For\u00e6ldre som forretningsledere udsteder ikke befalinger, de foresl\u00e5r. Selv i h\u00e6ren skal man f\u00f8le sig som del af et team. <\/p>\n\n\n\n

Den anonyme autoritet virker gennem ensretning; <\/em>jeg b\u00f8r g\u00f8re det, alle andre g\u00f8r. Dette behov for at blive accepteret er betegnende for den fremmedgjorte, der ikke kan acceptere sig selv, fordi vedkommende ikke er sig selv. Den eneste mulighed for at kunne n\u00e6re identitetsf\u00f8lelse er derfor konformitet. <\/p>\n\n\n\n

\u00d8nskeopfyldelsens princip <\/em> <\/p>\n\n\n\n

Et moderne princip er at ethvert \u00f8nske m\u00e5 opfyldes \u00f8jeblikkeligt og fuldt. Men hvis jeg aldrig ops\u00e6tter tilfredsstillelsen af mit \u00f8nske (og er dresseret til kun at \u00f8nske, hvad der \u201cer p\u00e5 hylderne\u201d), rummer jeg ingen konflikter, ingen tvivl, jeg beh\u00f8ver ikke at tr\u00e6ffe afg\u00f8relser, jeg er aldrig alene med mig selv, fordi jeg altid har travlt. Det at more sig best\u00e5r hovedsagelig i tilfredsstillelsen over at konsumere. Verden er \u00e9t eneste stort form\u00e5l for vor appetit; vi er patteb\u00f8rn og bestandigt skuffede, fordi vi aldrig kommer ud over den receptive indstilling.<\/p>\n\n\n\n

Frie associationer og uh\u00e6mmet tale<\/em><\/p>\n\n\n\n

Freuds opdagelse og brug af de frie associationer havde til form\u00e5l at finde ud af, hvad der foregik under overfladen, at opdage hvem man egentlig var<\/em>. Men opgaven for vores dages psykiatri, psykologi og psykoanalyse er at f\u00e5 mennesket til at give slip p\u00e5 enhver sp\u00e6nding og dermed al jeg-f\u00f8lelse. Specialisterne p\u00e5 dette omr\u00e5de fort\u00e6ller os, hvordan den \u201cnormale\u201d person er, og f\u00f8lgelig hvad der er i vejen med os. Hvad Taylor gjorde for industriarbejdet, g\u00f8r psykologerne (med mange undtagelser) for hele personligheden – i forst\u00e5elsens og frihedens navn. <\/p>\n\n\n\n

Fornuft, samvittighed og religion <\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 overfladen trives fornuft, samvittighed og religion. Men fornuft foruds\u00e6tter et \u201cjeg\u201d, og mens vi excellerer i abstrakte problemstillinger, udviser vi en forbavsende mangel p\u00e5 realitetssans for alt det, der betyder noget: For meningen med liv og d\u00f8d, for lykke og lidelse, for f\u00f8lelse og alvorlig t\u00e6nkning. <\/p>\n\n\n\n

Og hvordan kan etik og samvittighed udvikle sig, n\u00e5r livets princip er konformitet? Samvittigheden strider i kraft af sit v\u00e6sen mod ensretning, og i samme grad et menneske ensrettes, i samme grad bliver det ude af stand til at h\u00f8re samvittighedens r\u00f8st.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

P\u00e5 samme vis er religion i dag ikke andet end en af varerne i vores udstillingsvinduer og den moderne religion afgudsdyrkelse. Vi har skilt os af med indsigten i og interessen for den menneskelige tilv\u00e6relses grundproblemer. Vi er ikke interesserede i livets mening og l\u00f8sningen p\u00e5 dets problem. Vi g\u00e5r ud fra den overbevisning, at der ikke er andet form\u00e5l end at investere livet fordelagtigt og klare det uden st\u00f8rre fejlgreb. De fleste af os tror p\u00e5 Gud og tager det for givet, at Gud eksisterer. Resten tager det for givet, at Gud ikke eksisterer. Gud tages i begge tilf\u00e6lde for givet.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdet <\/em><\/p>\n\n\n\n

Mennesket er blevet defineret som \u201cdet skabende dyr\u201d. Gennem arbejdet former, forandrer og frig\u00f8r mennesket sig selv fra og gennem naturen. Arbejde er ikke blot en nyttig besk\u00e6ftigelse, men medf\u00f8rer ogs\u00e5 dyb tilfredsstillelse. Der er ingen splittelse mellem arbejde og leg, eller arbejde og kultur. Men med den middelalderlige samfundsbygnings sammenbrud \u00e6ndredes arbejdets betydning og funktion. Arbejdet blev nu en pligt, en vej til frelse og en vej til rigdom. For de fleste blev det dog udelukkende tvangsarbejde. <\/p>\n\n\n\n

I dag er den religi\u00f8se holdning til arbejdet \u00e6ndret. Nutidsmennesket ved ikke, hvad det skal stille op med sig selv og drives til arbejde for at undslippe en ut\u00e5lelig kedsomhed. Men arbejdet er oph\u00f8rt med at v\u00e6re en moralsk og religi\u00f8s forpligtelse. Arbejdet er i stedet blevet isoleret og fremmed for den arbejdende. Og hvor vi burde diskutere \u201cmenneskers industrielle problem\u201d, diskuterer vi \u201cindustriens menneskelige problem\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Arbejdets fremmedgjorte og dybt utilfredsstillende karakter f\u00f8rer til to reaktioner: den ene er den fuldkomne dovenskabs <\/em>ideal og den anden en dybt rodf\u00e6stet, om end ofte ubevidst fjendtlighed <\/em>over for arbejde og alt og alle i forbindelse hermed. Alt skal g\u00f8res nemt og ubesv\u00e6ret. Men fjendtlighed over for arbejdet er en endnu alvorligere reaktion. Mangen forretningsmand f\u00f8ler sig som fange af sin forretning. Han hader sine kunder, som tvinger ham til at spille teater, sine konkurrenter, fordi de truer ham, og sig selv, fordi han ser sit liv glide forbi uden nogen anden mening end den \u00f8jeblikkelige beruselse over succes.<\/p>\n\n\n\n

Demokratiet <\/em><\/p>\n\n\n\n

Indf\u00f8relse af almindelig stemmeret var en skuffelse for dem, der troede, at almindelig stemmeret ville bidrage til at omdanne medborgerne til ansvarlige, aktive og uafh\u00e6ngige personligheder. Hvordan kan folk udtrykke \u201cderes\u201d vilje, hvis de ikke selv har nogen vilje eller overbevisning, hvis de er fremmedgjorte automater, hvis smag, meninger og sympatier man\u00f8vreres af de store ensretningsapparater? S\u00e5kaldt \u201cfrie valg\u201d beh\u00f8ver ikke udtrykke \u201cfolkets vilje\u201d, ligesom folks valg af et st\u00e6rkt opreklameret tandpastam\u00e6rke ikke betyder, at det ogs\u00e5 lever op til sine reklamerede kvaliteter. Det betyder blot, at propagandaen har virket. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Derfor g\u00e5r politiske partier ogs\u00e5 efter personligheder<\/em> snarere end budskaber eller rationel bevisf\u00f8relse og risikoen for at v\u00e6kke folks kritiske evner. Og borgeren behandler de store politiske sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 linje med de fritidsinteresser, der ikke har n\u00e5et rang af hobbyer og sammen med uforpligtende konversation. Disse ting forekommer s\u00e5 fjerne og man har f\u00f8lelsen af at f\u00e6rdes i en fiktiv verden. Man har sine fraser, \u00f8nsker og dagdr\u00f8mme, men sj\u00e6ldent en egentlig vilje. P\u00e5 den m\u00e5de synker gennemsnitsborgeren ned p\u00e5 et lavere trin af \u00e5ndelig aktivitet, s\u00e5 snart han betr\u00e6der politisk omr\u00e5de. Han argumenterer og analyserer p\u00e5 en m\u00e5de, han straks ville erkende var infantil, hvor det gjaldt hans virkelige interessesf\u00e6re. Han bliver igen primitiv. <\/p>\n\n\n\n

Fremmedg\u00f8relsen og den mentale sundhed <\/em><\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed, tryghed og seksuel tilfredsstillelse er almindeligt accepterede kriterier for menneskelig sundhed, med i en fremmedgjort verden betyder de noget andet. Folk f\u00f8ler f.eks. i stigende grad, de ikke b\u00f8r n\u00e6re tvivl, og at de altid b\u00f8r f\u00f8le sig \u201ctrygge\u201d. Men p\u00e5 grund af selve vores eksistensvilk\u00e5r kan vi ikke f\u00f8le os sikre p\u00e5 noget som helst. Ligesom et f\u00f8lsomt og levende menneske ikke kan undg\u00e5 at f\u00f8le sig bedr\u00f8vet, kan det ikke undg\u00e5 at f\u00f8le sig utrygt. Den sj\u00e6lelige opgave, man kan og b\u00f8r s\u00e6tte sig selv, er ikke at f\u00f8le sig tryg, men at v\u00e6re i stand til at b\u00e6re utryghed uden panik og uberettiget frygt. <\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed har ligeledes f\u00e5et en anden mening i fremmedg\u00f8relsens verden. I en fremmedgjort verden opfattes k\u00e6rlighed som den forretningsm\u00e6ssigt indstillede personlighed; to mennesker, der sl\u00e5r deres f\u00e6lles interesser sammen og st\u00f8tter hinanden i en fjendtlig og fremmedgjort verden. Lykke er et andet popul\u00e6rt begreb. I vor tid vil de fleste sige, at man er lykkelig, n\u00e5r man har det rart, eller n\u00e5r man morer sig. Som s\u00e5dan identificeres lykke med forn\u00f8jelse, forbrug, muligheder og arbejdsfrihed. Mennesket fri for sorg og bekymring. Men denne fortolkning af lykke g\u00e5r stik imod det menneske, som er levende og f\u00f8lsomt, og som derfor ikke kan undg\u00e5 at f\u00f8le sorg og bekymring mange gange i livet. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvis vi vil definere lykke ved dens mods\u00e6tning, m\u00e5 vi definere den, ikke i mods\u00e6tning til bekymring, men til depression. Depression er netop manglende evne til at f\u00f8le. Et deprimeret menneske ville blive yderst lettet, hvis det kunne f\u00f8le sorg! Lykke hidr\u00f8rer fra oplevelsen af produktiv livsf\u00f8lelse og udnyttelsen af de evner til k\u00e6rlighedens og fornuftens brug, der forener os med vores omverden. Heraf f\u00f8lger, at lykke ikke kan findes i den forbruger-holdning, der gennemsyrer det fremmedgjorte menneskes tilv\u00e6relse. Det moderne menneske er m\u00e5ske forn\u00f8jet, men i bund og grund deprimeret, dvs. keder sig, idet kedsomhed simpelthen er oplevelsen af en lammelse af vores skabende evner og fornemmelsen af at v\u00e6re levende. Blandt livets onder er f\u00e5 s\u00e5 pinefulde som kedsomhed, og man g\u00f8r derfor sit ypperste for at undg\u00e5 den.<\/p>\n\n\n\n

Sj\u00e6lelig sundhed i humanistisk forstand kendetegnes ved evnen til at elske og skabe, ved frig\u00f8relsen fra incestbindingen til familie og natur, ved en oplevelse af jeg\u2019et som iv\u00e6rks\u00e6tter af de givne muligheder, ved beherskelse af virkeligheden inden i og uden for os selv og ved udviklingen af objektivitetssans og fornuft.<\/p>\n\n\n\n

Derfor kan den fremmedgjorte ikke v\u00e6re sund. Han oplever sig selv som en ting og savner f\u00f8lelsen af identitet. Han er angstfuld og f\u00f8ler sig underlegen; han jagter godkendelse og accept, og dog kan han som menneske ikke lade v\u00e6re at afvige, hvorfor han altid f\u00f8ler misbilligelse. Derfor f\u00f8ler han ogs\u00e5 altid skyld. Skyld over ikke at arbejde tilstr\u00e6kkelig h\u00e5rdt, g\u00f8re nok godt, ikke v\u00e6re nok som de andre, ikke v\u00e6re helt tilpasset. Og samtidig har mennesket d\u00e5rlig samvittighed over oplevelsen af at forspilde sine evner eller talenter. Det moderne menneske lever med ufattelig komfort, mens det f\u00f8ler livet glide mellem h\u00e6nderne og f\u00f8ler skyld pga. sl\u00f8seriet og de spildte chancer. <\/p>\n\n\n\n

Det fremmedgjorte menneske f\u00f8ler sig s\u00e5ledes skyldig b\u00e5de over at v\u00e6re sig selv og ikke v\u00e6re sig selv, over at v\u00e6re levende og over at v\u00e6re en automat, at v\u00e6re et menneske og v\u00e6re en ting. <\/p>\n\n\n\n

Forskellige andre diagnoser<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Siden det 19. \u00e5rhundrede har mennesket anskuet verden som en forretning, og vi taler om vores afguder, den moderne industri, som om de var levende. Det er p\u00e5 tide at destruere dem og henvise den \u00f8konomiske virksomhed til dens rette plads som tjener og ikke som herre i samfundet. <\/p>\n\n\n\n

Det er sandsynligt, at en mands arbejde repr\u00e6senterer hans vigtigste samfundsopgave; men medmindre samfundet er en v\u00e6sentlig baggrund for hans liv, kan han alligevel ikke till\u00e6gge sit arbejde nogen v\u00e6rdi. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 det materielle og naturvidenskabelige omr\u00e5de har vi bestr\u00e6bt os meget for at udvikle kundskab og teknik, men p\u00e5 det menneskelige og samfundspolitiske har vi taget til takke med tilf\u00e6ldige g\u00e6tterier og opportunistisk fusk. \u00c5rhundredets st\u00f8rste fejltagelse har v\u00e6ret troen p\u00e5, at et fuldst\u00e6ndigt samfund kan bygges p\u00e5 et \u00f8konomisk motiv, p\u00e5 profitten. Men mennesket lever ikke af br\u00f8d alene. Hvis selskabet skal best\u00e5, m\u00e5 det tildeles en moralsk og ikke blot en \u00f8konomisk rolle. <\/p>\n\n\n\n

Til syvende og sidst kan den moderne civilisation kun producere et massemenneske: t\u00e5lmodig, l\u00e6revillig, i n\u00e6sten patetisk grad tr\u00e6net til monotont arbejde, men i stigende grad uansvarlig. Den smukkeste lovtale for den slags skabninger er: De laver ikke vr\u00f8vl. Deres h\u00f8jeste dyd: De tror ikke, de er <\/em>noget.<\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 aldrig opgive de materielle goder, men vil vi n\u00e5 Amerikas idealistiske m\u00e5l, skal der tilvejebringes arbejdsforhold, der kan frig\u00f8re det skabende instinkt hos den enkelte arbejder. Propagandamaskineriet m\u00e5 st\u00e6kkes. En ny offentlig mening m\u00e5 skabes privat og i al stilf\u00e6rdighed. Den best\u00e5ende n\u00e6res af presse, propaganda, organisation og af \u00f8konomiske interesser. Denne unaturlige form for id\u00e9spredning m\u00e5 bek\u00e6mpes af den naturlige, der g\u00e5r fra mand til mand og kun beror p\u00e5 sandheden i vores tanker og tilh\u00f8rerens modtagelighed for ny sandhed.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber ovenst\u00e5ende introduktion til f\u00f8rste del af Erich Fromms Det gode samfund <\/em>fra 1954 har vakt din interesse. I n\u00e6ste artikel<\/a> vil jeg gennemg\u00e5 nogle af de tiltag, han peger p\u00e5, der kan g\u00f8re nutidens samfund bedre egnet til at fremme menneskets mentale sundhed. <\/p>\n\n\n\n

Og hvis du vil introduceres til en anden, moderne forfatter der bygger p\u00e5 Erich Fromm er her et link til min artikel om Hartmut Rosa, der er optaget af fremmedg\u00f8relse og acceleration<\/a>. Og hvis du vil l\u00e6se en introduktion til den mest ber\u00f8mte af alle forfattere, der om nogen indfangede fremmedg\u00f8relsen under modernitetens fremkomst, er her et link til en artikel om Franz Kafka<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I “Det sunde samfund” belyser Erich Fromm, hvordan et samfund kan fremme b\u00e5de patologiske egenskaber og sunde v\u00e6rdier i overensstemmelse med menneskets inderste egenskaber. <\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":4584,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[79],"tags":[],"class_list":["post-4580","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-erich-fromm"],"acf":[],"yoast_head":"\nErich Fromm - Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l) - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Artiklen belyser, hvordan samfundet kan fremme eller obstruere menneskets medf\u00f8dte behov og evner for udfoldelse og f\u00e6llesskab\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Erich Fromm - Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l) - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Artiklen belyser, hvordan samfundet kan fremme eller obstruere menneskets medf\u00f8dte behov og evner for udfoldelse og f\u00e6llesskab\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-04-21T19:47:40+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-05-20T11:12:28+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"1100\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1100\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/png\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"31 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Erich Fromm – Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l)\",\"datePublished\":\"2023-04-21T19:47:40+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-20T11:12:28+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/\"},\"wordCount\":6869,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/04\\\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png\",\"articleSection\":[\"Erich Fromm\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/\",\"name\":\"Erich Fromm - Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l) - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/04\\\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png\",\"datePublished\":\"2023-04-21T19:47:40+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-20T11:12:28+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"Artiklen belyser, hvordan samfundet kan fremme eller obstruere menneskets medf\u00f8dte behov og evner for udfoldelse og f\u00e6llesskab\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/04\\\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/04\\\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png\",\"width\":1100,\"height\":1100},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/21\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Erich Fromm – Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l)\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Erich Fromm - Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l) - Skeleton-Man","description":"Artiklen belyser, hvordan samfundet kan fremme eller obstruere menneskets medf\u00f8dte behov og evner for udfoldelse og f\u00e6llesskab","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Erich Fromm - Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l) - Skeleton-Man","og_description":"Artiklen belyser, hvordan samfundet kan fremme eller obstruere menneskets medf\u00f8dte behov og evner for udfoldelse og f\u00e6llesskab","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2023-04-21T19:47:40+00:00","article_modified_time":"2026-05-20T11:12:28+00:00","og_image":[{"width":1100,"height":1100,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png","type":"image\/png"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"31 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Erich Fromm – Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l)","datePublished":"2023-04-21T19:47:40+00:00","dateModified":"2026-05-20T11:12:28+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/"},"wordCount":6869,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png","articleSection":["Erich Fromm"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/","name":"Erich Fromm - Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l) - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png","datePublished":"2023-04-21T19:47:40+00:00","dateModified":"2026-05-20T11:12:28+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"Artiklen belyser, hvordan samfundet kan fremme eller obstruere menneskets medf\u00f8dte behov og evner for udfoldelse og f\u00e6llesskab","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/04\/Raining-Skeleton-Man_Magritte.png","width":1100,"height":1100},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/21\/erich-fromm-det-sunde-samfund\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Erich Fromm – Det sunde samfund (sp\u00f8rgsm\u00e5l)"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4580","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4580"}],"version-history":[{"count":43,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4580\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7029,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4580\/revisions\/7029"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4584"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4580"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4580"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4580"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}