{"id":4663,"date":"2023-04-20T16:37:00","date_gmt":"2023-04-20T16:37:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=4663"},"modified":"2026-05-20T11:12:41","modified_gmt":"2026-05-20T11:12:41","slug":"erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/","title":{"rendered":"Erich Fromm – Det sunde samfund (svar)"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"
Erich Fromm (1900-1980)<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I Det sunde samfund <\/em>fra 1954 sp\u00f8rger den tysk-amerikanske socialpsykolog og psykoanalytiker, Erich Fromm (1900-1980), om det moderne samfund giver mennesket de bedste muligheder for at leve i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Og hvis ikke, hvad det moderne samfund da overser, og hvordan der kan rettes op p\u00e5 manglen eller manglerne.<\/p>\n\n\n\n

Denne pr\u00e6sentation af hans tanker vil lande i to artikler; forrige artikel, der gennemg\u00e5r nogle centrale udfordringer ved nutidens moderne samfund, og n\u00e6rv\u00e6rende artikel, der peger p\u00e5 nogle veje ud af disse uhensigtsm\u00e6ssigheder. <\/p>\n\n\n\n

Autorit\u00e6r afgudsdyrkelse <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Fascisme, nazisme og stalinisme har det tilf\u00e6lles, at de tilb\u00f8d det splittede individ en ny tilflugt og tryghed. Disse systemer betegner kulminationen af fremmedg\u00f8relse. Den enkelte bliver bibragt f\u00f8lelsen af magtesl\u00f8shed og ubetydelighed, men l\u00e6rer at projicere alle sine menneskelige evner over i f\u00f8rerens, statens, \u201cf\u00e6drelandets\u201d skikkelse, som han m\u00e5 underkaste sig og tilbede. Han undslipper fra friheden til et nyt afguderi. <\/p>\n\n\n\n

Super-kapitalisme <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Kapitalister i USA anerkender arbejderens fremmedg\u00f8relse og udbytning, men n\u00e5r den stik modsatte konklusion af de socialistiske kritikere af kapitalismen. Direkt\u00f8ren for Ford James F. Lincoln er s\u00e5ledes overtydet om, \u201cat den enkeltes udvikling kun kan finde sted under livets vilde kappestrid\u2026 Egoismen er den drivkraft, der g\u00f8r menneskeheden til det, den er, p\u00e5 godt og ondt. F\u00f8lgelig er det den kraft, vi m\u00e5 stole p\u00e5 og lede rigtigt, hvis menneskeheden skal g\u00f8re fremskridt\u201d.  <\/p>\n\n\n\n

Socialisme <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Ordene \u201csocialisme\u201d og \u201cmarxisme\u201d er blevet belastet med en s\u00e5dan f\u00f8lelsesm\u00e6ssig v\u00e6gt, at de – trods komplet uvidenhed om begreberne – fremkalder en irrationel reaktion og hysteri hos de fleste, der h\u00f8rer ordene. Men i alle dens forskellige skoler kan socialismen kun opfattes som en af de mest betydningsfulde, idealistiske og moralske bev\u00e6gelser i vor tidsalder. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

F.eks. argumenterede Charles Fourier i 1808 for, at et sundt samfund m\u00e5 tjene, ikke s\u00e5 meget det form\u00e5l at for\u00f8ge den materielle velstand, som det at realisere vor element\u00e6rdrift, broderk\u00e6rligheden. For ham burde arbejde v\u00e6re en forn\u00f8jelse og to daglige arbejdstimer tilstr\u00e6kkeligt. I stedet for monopolforetagender opstiller han f\u00e6llesforeninger, frie og frivillige sammenslutninger, hvor individualismen af sig selv vil knyttes til kollektivismen.<\/p>\n\n\n\n

Marx\u2019 og Engels\u2019 hovedinteresse er mennesket. \u201cAt v\u00e6re radikal\u201d, skrev Marx, \u201cvil sige at g\u00e5 til roden og roden – er mennesket selv\u201d. Verdens historie er alene historien om menneskets f\u00f8dsel. Men al historie er ogs\u00e5 historien om menneskets fremmedg\u00f8relse for sig selv, og frihed er derfor frihed fra politisk undertrykkelse og frig\u00f8relse fra tings og omst\u00e6ndigheders herred\u00f8mme. Analysen af samfundet og historien m\u00e5 derfor begynde med mennesket, ikke med en abstraktion, men med det virkelige, konkrete menneske i dets fysiologiske og psykologiske egenskaber. Vi kan ikke blot g\u00e5 ud fra eksistensen af en homo economicus<\/em> eller, som Bentham, kritisere alle menneskelige handlinger ud fra et \u201cnytteprincip\u201d, uden at menneskenaturen er unders\u00f8gt til bunds. <\/p>\n\n\n\n

For Marx er socialismen \u201cen sammenslutning, hvor den enkeltes frie udvikling er foruds\u00e6tning for alles frie udvikling\u201d, og hvor \u201cden fulde og frie udvikling af den enkelte bliver det herskende princip\u201d. Under den kapitalistiske produktionsform er menneskets fysiske energi blevet en vare og mennesket selv en ting, mener Marx. Derfor er arbejderklassen den mest fremmedgjorte klasse i befolkningen. Socialiseringen af produktionsmidlerne ser han som den n\u00f8dvendige (og tilstr\u00e6kkelige) betingelse for forvandlingen af mennesket til en aktiv og ansvarlig deltager i den sociale og \u00f8konomiske proces. Hvis arbejderen ikke l\u00e6ngere er \u201cansat\u201d, vil hans arbejde skifte natur og karakter. Arbejdet vil i stedet blive et meningsfuldt udtryk for menneskelige evner, snarere end meningsl\u00f8st slaveri. <\/p>\n\n\n\n

For Marx og Engels var socialismens m\u00e5l ikke et klassel\u00f8st samfund, men et statsl\u00f8st samfund i den betydning, at staten skulle administrere ting og ikke regere over mennesker. Erobringen af staten var for Marx det middel, der var n\u00f8dvendigt for at n\u00e5 til m\u00e5let, statens oph\u00e6velse. <\/p>\n\n\n\n

Marx og Engels mente, at arbejderklassen for at n\u00e5 sine m\u00e5l faktisk m\u00e5tte gribe magten ved en revolution, men tanken om en politisk revolution er ikke en specielt marxistisk eller socialistisk ide, men middelklassens og det borgerlige samfunds traditionelle tanke gennem de sidste tre hundrede \u00e5r. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Med sin teori om den historiske materialisme h\u00e6vdede Marx, at de materielle k\u00e5r bestemmer menneskers produktions- og forbrugsform, og at disse p\u00e5 deres side bestemmer den social-politiske organisation, livsf\u00f8relse og sluttelig t\u00e6nke- og f\u00f8lem\u00e5de. Marx\u2019 hovedkritik af kapitalismen er s\u00e5ledes, at den forkr\u00f8bler mennesket ved en overv\u00e6gt af \u00f8konomiske interesser, og socialismen er for ham et samfund, hvor mennesker vil blive frigjort fra dette herred\u00f8mme. Men Marx undervurderede de menneskelige passioners sammensathed og savnede psykologisk indsigt. Han erkendte ikke de irrationelle kr\u00e6fter hos mennesket, der g\u00f8r det angst for frihed og skaber magtbrynde og \u00f8del\u00e6ggelsesdrift. Den ber\u00f8mte udtalelse i slutningen af det kommunistiske manifest, at arbejderne \u201char intet at miste, kun deres l\u00e6nker\u201d, rummer en dyb, psykologisk misforst\u00e5else. <\/p>\n\n\n\n

Undervurderingen af de menneskelige lidenskabers sammensathed f\u00f8rte til de tre farligste fejltagelser i Marx\u2019 t\u00e6nkning. F\u00f8rst og fremmest Marx’ antagelse at menneskets godhed ville h\u00e6vde sig af sig selv, n\u00e5r de \u00f8konomiske forandringer var indf\u00f8rt. Marx inds\u00e5 s\u00e5ledes ikke, at et bedre samfund kun kan skabes af folk, der selv er underg\u00e5et en moralsk forandring. Den anden fejltagelse var Marx\u2019 groteske fejlvurdering af chancerne for at realisere socialismen og hans og Engels tro p\u00e5 \u201cdet gode samfunds\u201d \u00f8jeblikkelige komme. Den tredje fejltagelse var Marx\u2019 forestilling om, at socialisering af produktionsmidlerne ikke blot var den n\u00f8dvendige, men ogs\u00e5 den tilstr\u00e6kkelige betingelse for omdannelsen af det kapitalistiske samfund til et socialistisk og kooperativt samfund. Marx var m\u00e6rkelig uopm\u00e6rksom p\u00e5, at det spiller ringe rolle for arbejderen, om foretagendet ejes af \u201cfolket\u201d, staten, eller af et privat bureaukrati og at det eneste, der betyder noget, er de virkelige og h\u00e5ndgribelige arbejdsbetingelser. <\/p>\n\n\n\n

Veje til sun<\/strong>dhed<\/h2>\n\n\n\n

De fleste kritiske analyser af kapitalismen finder, at mennesket er blevet gjort til et middel for \u00f8konomiske form\u00e5l og har mistet den konkrete samh\u00f8righed med sine medmennesker og naturen. Samme tanke kan udtrykkes i begrebet fremmedg\u00f8relse<\/em>. \u00c5rsagen kan imidlertid ikke koges ned til \u00e9n forklaring. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvis sygdoms\u00e5rsagen er \u00f8konomisk, \u00e5ndelig og politisk m\u00e5 jeg s\u00e6tte ind p\u00e5 alle omr\u00e5der. Alt andet vil \u00f8del\u00e6gge forandring. S\u00e5ledes kristendommen, der har pr\u00e6diket \u00e5ndelig fornyelse, men fors\u00f8mt reformer i samfundsordenen. Oplysningstiden, der fors\u00f8mte den social\u00f8konomiske uafh\u00e6ngighed og overlod alt til fornuften. Radikalt fremskridt et sted gennemf\u00f8res af de f\u00e5, mens de for flertallet bliver dogmer og ritualer, der tjener til at tilsl\u00f8re den kendsgerning, at intet har forandret sig p\u00e5 andre omr\u00e5der. <\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 den ene side skal en reform v\u00e6re radikal. Den skal g\u00e5 til kernen for at n\u00e5 sit m\u00e5l. P\u00e5 den anden side er en s\u00e5kaldt \u201cradikalisme\u201d, der tror, vi kan l\u00f8se problemerne med magt, n\u00e5r der kr\u00e6ves iagttagelser, t\u00e5lmodighed og udholdende aktivitet, lige s\u00e5 urealistisk som en ikke-radikal reform. Det sande kriterium for reform er ikke dens tempo, men dens realisme, den virkelige \u201cradikalisme\u201d. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
8 year old boy spent two years growing his hair <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Den psykisk sunde er den skabende, sammenh\u00e6ngende personlighed; det menneske, der er sympatisk knyttet til verden og bruger sin fornuft til objektiv forst\u00e5else af sin omverden, som opfatter sig selv som en s\u00e6rskilt individualitet og samtidig f\u00f8ler sit f\u00e6llesskab med sine medmennesker; som ikke er underkastet irrationel autoritet, men villigt accepterer samvittighedens og fornuftens rationelle autoritet, den, for hvem hele livet er en udfoldelse og modningsproces, og som betragter livet som den v\u00e6rdifuldeste mulighed.<\/p>\n\n\n\n

Lad os ogs\u00e5 erindre, at disse mentalhygiejniske m\u00e5l ikke er idealer, der m\u00e5 p\u00e5tvinges individet, eller som man kun kan opn\u00e5, hvis man overvinder sin \u201cnatur\u201d eller ofrer sin \u201cmedf\u00f8dte egoisme\u201d. Tv\u00e6rtimod er en str\u00e6ben mod sj\u00e6lelig sundhed, mod lykke, harmoni, k\u00e6rlighed og skabende evne nedlagt i ethvert menneskeligt v\u00e6sen, der ikke er f\u00f8dt idiot i psykisk eller moralsk forstand. Hvis denne str\u00e6ben f\u00e5r en chance, h\u00e6vder den sig energisk. Det kr\u00e6ver kraftige foranstaltninger og s\u00e6rlige omst\u00e6ndigheder at forkvakle og kv\u00e6le denne medf\u00f8dte str\u00e6ben efter sundhed; og gennem st\u00f8rstedelen af historisk tid har menneskelige misbrug faktisk for\u00e5rsaget en s\u00e5dan afsporing. Men at tro, at denne forkvaklethed er mennesket medf\u00f8dt, er som at s\u00e5 fr\u00f8 i \u00f8rkenen og siden h\u00e6vde, at de ikke havde grokraft.  <\/p>\n\n\n

\n
\"\"
To make wigs for children with cancer<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvilket samfund svarer da til dette sj\u00e6lelige helseideal, og hvordan er dets struktur? F\u00f8rst og fremmest er det et samfund, hvor intet menneske er et middel for andres m\u00e5l, men altid og uden undtagelse et m\u00e5l for sig selv. Det sunde samfund er det, hvor egenskaber som gr\u00e5dighed, udbytning og narcissisme ikke har chance for at kunne udnyttes til st\u00f8rre materiel vinding eller udvidelse af ens personlige prestige. Hvor det at handle i overensstemmelse med sin samvittighed betragtes som en fundamental og n\u00f8dvendig egenskab, og hvor opportunisme og manglende principper anses for asociale, – hvor den enkelte interesserer sig for samfundsanliggender, s\u00e5 de bliver personlige aff\u00e6rer, hvor hans forhold til medmennesket ikke isoleres fra hans private forhold. Og det sunde samfund vil fremme alles produktive indsats i arbejdet, stimulere fornuftens udvikling og \u00e5bne menneskers mulighed for at udtrykke deres indre str\u00e6ben i kollektiv kunst og ritualer. <\/p>\n\n\n\n

Den \u00f8konomiske omdannelse <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Socialismens problem<\/em><\/p>\n\n\n\n

Socialismen stiler mod en dybtg\u00e5ende reorganisering af vort \u00f8konomiske og sociale system og har som m\u00e5l at befri mennesket fra at blive udnyttet som middel til form\u00e5l uden for sig selv, og skabe en samfundsorden, hvor solidaritet, fornuft og produktivitet fremmes. Og dog har socialismens resultater mildest talt v\u00e6ret skuffende. Hvad er \u00e5rsagerne til denne fiasko?<\/p>\n\n\n\n

Plan\u00f8konomi i sig selv er i hvert fald ikke nok, og de skr\u00e6mmende resultater af sovjet-kommunismen p\u00e5 den ene side og de skuffende resultater af Labour Party-socialismen p\u00e5 den anden har f\u00f8rt til en resigneret og h\u00e5bl\u00f8s stemning blandt mange demokratiske socialister. Andre endnu har mistet deres tro p\u00e5 samfundets fornyelse og afholder sig fra enhver radikal kritik af kapitalismen. De fremkalder det indtryk, at alt er i orden i verden, hvis blot den kan frelses fra den kommunistiske trussel; de optr\u00e6der som skuffede elskere, der har mistet al deres tro p\u00e5 k\u00e6rligheden. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgelig opfattes socialismens opgave hverken som at fremskynde den politiske revolution eller at bek\u00e6mpe den, men at g\u00f8re den mere civiliseret. Denne tilgang f\u00f8rer til to fejltagelser. For det f\u00f8rste at man kan civilisere et totalit\u00e6rt samfund, og for det andet at pessimisme er velbegrundet. Der er s\u00e5ledes ingen grund til at antage, at det bureaukratiske samfunds fremgang og den dermed forbundne manipuleren med mennesker, ikke kan standses, medmindre vi g\u00e5r tilbage til spindehjulet, da moderne industri beh\u00f8ver driftsherrer og robotter. Blot en br\u00f8kdel af den fornuft og praktiske sans, der er anvendt p\u00e5 naturvidenskaberne, ville, overf\u00f8rt p\u00e5 menneskelige problemer, tillade os at forts\u00e6tte det v\u00e6rk vore forf\u00e6dre i det 18. \u00e5rhundrede var s\u00e5 stolte af. <\/p>\n\n\n\n

F\u00e6llesskabets socialisme <\/em><\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mennesker er overalt i l\u00e6nker, og disse l\u00e6nker vil ikke brydes, f\u00f8r man f\u00f8ler det degraderende i at v\u00e6re tr\u00e6l, det v\u00e6re sig for en enkeltperson eller en stat. L\u00f8nslaven skal derfor l\u00e6re at s\u00e6tte frihed over komfort. Den j\u00e6vne mand vil da blive socialist, ikke for at sikre sig et mindstem\u00e5l af civiliseret levestandard, men fordi han skammer sig over det slaveri, det binder ham og hans kammerater, og fordi han er besluttet p\u00e5 at g\u00f8re en ende p\u00e5 det industrielle system, der g\u00f8r dem til slaver. <\/p>\n\n\n\n

Arbejderne skal derfor arbejde henimod direkte ledelse<\/em>. Dvs. den opgave reelt at lede driften og bestemme over produktion, fordeling og oms\u00e6tning og blive samfundets betroede repr\u00e6sentanter inden for den \u00f8konomiske sf\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

Socialpsykologiske indvendinger <\/em><\/p>\n\n\n\n

Hovedindvendingerne mod de praktiske forslag til virkeligg\u00f8relse af f\u00e6llesskabssocialismen kan inddeles i to. <\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste hovedindvending g\u00e5r p\u00e5, at den almindelige arbejder hverken har evnerne til eller interesse i at forst\u00e5 sit arbejde fuldt ud. Tv\u00e6rtimod er m\u00e5let at g\u00f8re arbejdet s\u00e5 ensformigt, kortvarigt og effektivt som muligt. S\u00e5 kan vi dagdr\u00f8mme os v\u00e6k og fritiden blive tyngdepunktet i tilv\u00e6relsen. <\/p>\n\n\n\n

Det lyder besn\u00e6rende, men alle unders\u00f8gelser viser, at folk afskyr mekanisk arbejde. Enhver koncentreret aktivitet er stimulerende, medens enhver ukoncentreret besk\u00e6ftigelse er tr\u00e6ttende.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

For det andet vil det vare mange generationer, f\u00f8r det tilstr\u00e6kkelige m\u00e5l af automatisering er n\u00e5et. Skal mennesket i mellemtiden ofre sin tid og energi p\u00e5 meningsl\u00f8st arbejde og afvente den tid, hvor arbejdet ikke kr\u00e6ver nogen energiudfoldelse? Vil mennesket ikke blive mere og mere m\u00e6rket af fremmedg\u00f8relsen? Er h\u00e5bet om arbejde uden m\u00f8je ikke en dagdr\u00f8m, der bygger p\u00e5 dovenskabsfantasier og dr\u00f8mme om en tryk-p\u00e5-knappen-magt? Og er det ikke tilmed en ret usund fantasi? Er arbejde ikke en s\u00e5 v\u00e6sentlig side af menneskelivet, at det ikke kan og aldrig b\u00f8r reduceres til fuldkommen betydningsl\u00f8shed? <\/p>\n\n\n\n

Den anden hovedindvending lyder, at moderne fabriksarbejde ikke i sig selv er tillokkende, og at en del arbejde er direkte ubehageligt og modbydeligt. Hertil ville arbejderens aktive deltagelse i ledelsen v\u00e6re uforenelig med den moderne industris krav og f\u00f8re til kaos. For at systemet kan fungere, m\u00e5 mennesket adlyde og tilpasse sig en rutinebestemt organisation. Mennesket er af naturen dovent og uvilligt til at p\u00e5tage sig ansvar og m\u00e5 derfor tr\u00e6nes til at fungere uden for meget initiativ og selvst\u00e6ndighed. <\/p>\n\n\n\n

Det er forbavsende, at b\u00e5de psykologer og l\u00e6gfolk stadig kan n\u00e6re den opfattelse, at mennesket af naturen er dovent, n\u00e5r s\u00e5 mange i\u00f8jnefaldende kendsgerninger, modsiger den. Dovenskab er ikke normal, men et symptom p\u00e5 alvorlig sj\u00e6lelig usundhed. Selv uden bel\u00f8nning er mennesket opsat p\u00e5 at anvende sin energi p\u00e5 en meningsfuld m\u00e5de, fordi det ikke kan udholde den lede, som passiviteten og kedsomheden avler. Bare se p\u00e5 b\u00f8rnene; de er aldrig ubesk\u00e6ftigede. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Alligevel taler gode grunde for den vidtudbredte tro p\u00e5 menneskets medf\u00f8dte dovenskab. Hovedgrunden ligger i den kendsgerning, at fremmedg\u00f8rende arbejde er kedsommeligt og utilfredsstillende, og at det f\u00f8rer til aversion mod arbejde og alt, der knytter sig til det. Som f\u00f8lge heraf l\u00e6nges mange mennesker efter uvirksomhed og ikke at skulle bestille noget. Folk f\u00f8ler herved, at dovenskab er den \u201cnaturlige\u201d sindstilstand og ikke symptomet p\u00e5 patologiske livsvilk\u00e5r, f\u00f8lgen af meningsl\u00f8st og fremmedgjort arbejde. <\/p>\n\n\n\n

Den konventionelle og mest udbredte teori er, at penge er hovedmotiv til arbejde. Uden h\u00e5b om st\u00f8rre \u00f8konomisk bel\u00f8nning, vil mennesket ikke arbejde h\u00e5rdere, endsige overhovedet. <\/p>\n\n\n\n

Men diskussionen om penge som arbejdsstimulans er ufuldkommen, hvis vi ikke erkender, at \u00f8nsket om flere penge konstant n\u00e6res af samme erhverv, der stoler p\u00e5 penge som hovedmotiv til arbejde. Gennem reklame, afbetalingssystemer og mange andre metoder stimuleres den enkeltes gr\u00e5dighed efter at k\u00f8be flere og nyere ting i en grad, s\u00e5 han sj\u00e6ldent har penge nok til at tilfredsstille disse \u201cbehov\u201d. Ved s\u00e5ledes at blive kunstigt stimuleret, spiller pengemotivet en st\u00f8rre rolle, end det ellers ville. Desuden er det indlysende, at pengemotivet m\u00e5 spille en dominerende rolle, hvis arbejdsprocessen ikke i sig selv er tilfredsstillende. Mange v\u00e6lger et mindre vell\u00f8nnet arbejde, hvis det lokker p\u00e5 anden vis. <\/p>\n\n\n\n

Foruden penge anses prestige, social rang og den medf\u00f8lgende magt for at v\u00e6re hovedmotiver til arbejde. Men der er andre motiver: tilfredsstillelsen ved at skabe en uafh\u00e6ngig, \u00f8konomisk eksistens og ved at udf\u00f8re kvalificeret arbejde. Disse motiver er udfordret i dag, hvor der f.eks. blandt kontorpersonale kr\u00e6ves et vist m\u00e5l af faglig dygtighed, men hvor betydningen af en \u201cbehagelig personlighed\u201d, der form\u00e5r at s\u00e6lge sig selv, bliver stadig st\u00f8rre. En f\u00f8lelse af tomhed og en vag fornemmelse af, at livet er meningsl\u00f8st, er de uundg\u00e5elige resultater af denne situation, hvilket kan f\u00f8re til en tilflugt i eskapisme eller krav om flere penge, mere magt og mere prestige. Men v\u00e6gten af disse sidste motiver er kun s\u00e5 stor, fordi den fremmedgjorte ikke kan lade v\u00e6re at s\u00f8ge efter s\u00e5danne kompensationer for sin indre tomhed – ikke fordi disse \u00f8nsker er \u201cnaturlige\u201d eller de vigtigste sporer til arbejdet. <\/p>\n\n\n\n

Interesse og delagtighed som arbejdsmotiv <\/em><\/p>\n\n\n\n

Uden tvivl ville mange kunne finde st\u00f8rre gl\u00e6de i s\u00e5kaldt lav-prestige job, end de g\u00f8r i deres nuv\u00e6rende job. Selv minegrubearbejderens job kunne v\u00e6re eftertragtet jorden rundt, hvis det ikke var for de sociale og \u00f8konomiske ulemper ved denne type arbejde. Ja, der findes n\u00e6ppe nogen form for arbejde, der ikke kunne tiltr\u00e6kke visse personlighedstyper, forudsat det blev befriet for de negative perspektiver, socialt og \u00f8konomisk. Og selv om arbejdet teknisk er det samme, kan meningen v\u00e6re helt anderledes afh\u00e6ngig af konteksten. Tag f.eks. den selvst\u00e6ndige forretningsdrivende, der dagen igennem f\u00e5r opfyldt sit behov for menneskelig kontakt kontra s\u00e6lgeren i stormagasinet, der kun er ivrig efter at beholde sit job. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Elton Mayo fors\u00f8get viser, at inddragelse af arbejderne i indretningen af arbejdet b\u00e5de f\u00f8rte til produktivitetsstigning og mere tilfredse medarbejdere, selvom arbejderne teknisk set stadig udf\u00f8rte samme slags arbejde. Ligeledes p\u00e5virkes moralen og sygdomsfrav\u00e6r af st\u00f8rrelsen af arbejdsgruppen; des st\u00f8rre gruppe, des st\u00f8rre sygdomsfrav\u00e6r . <\/p>\n\n\n\n

Fra arbejdsf\u00e6llesskabsbev\u00e6gelsen <\/em>har vi l\u00e6rt, at en oph\u00e6velse af adskillelsen mellem arbejdsgiver og arbejder kr\u00e6ver, at vi indser n\u00f8dvendigheden af et f\u00e6lles grundlag, eller det der kan kaldes en f\u00e6lles etik.  Medmindre der er et f\u00e6lles etisk grundlag, bliver der intet udgangspunkt og derfor ingen mulighed for at opbygge noget sammen. Hertil gives der enkle og klare regler for indretning af beslutningsorganer, beslutningsprocedurer og inddragelse mv. Gjort rigtigt vil man finde en f\u00f8jelig og velvillig \u00e5nd, der gennemsyrer det hele, og et oprigtigt billede af folk, der har sagt \u201cja\u201d til livet og det med den st\u00f8rste samvittighedsfuldhed. <\/p>\n\n\n\n

Blandt de vigtigste punkter i f\u00e6llesskabernes principper kan n\u00e6vnes:<\/p>\n\n\n\n

1. Arbejdsf\u00e6llesskaberne bruger moderne industrielle metoder.<\/p>\n\n\n\n

2. De har udarbejdet en plan, hvorefter alles aktive deltagelse ikke strider mod en tilstr\u00e6kkelig centraliseret ledelse. Irrationel autoritet er blevet erstattet af rationel.<\/p>\n\n\n\n

3. Betoningen af livets praksis over for ideologiske skillinjer. Dette s\u00e6tter mennesker af de mest forskellige og modstridende overbevisninger i stand til at leve og arbejde sammen uden at m\u00e5tte f\u00f8lge \u201cden rigtige mening\u201d, proklameret af samfundet.<\/p>\n\n\n\n

4. Arbejdets samordning med social og kulturel virksomhed. For s\u00e5 vidt arbejdet ikke er teknisk tiltalende, er det meningsfuldt og tiltr\u00e6kkende i sit sociale perspektiv. Kunstnerisk og videnskabelig aktivitet er en v\u00e6sentlig del af hele livssituationen.<\/p>\n\n\n\n

5. Fremmedg\u00f8relsen er overvundet, arbejdet er blevet et meningsfuldt udtryk for menneskelig energi, menneskelig solidaritet opn\u00e5s uden frihedsbegr\u00e6nsning – eller risiko for ensretning. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5danne arbejdsf\u00e6llesskabet er blevet f\u00f8rt ud i livet af m\u00e6nd og kvinder med h\u00f8j intelligens og um\u00e5delig praktisk sans. De er ingenlunde de dr\u00f8mmere, vores s\u00e5kaldte realister anser dem for. Tv\u00e6rtimod er de for st\u00f8rstedelen mere realistiske og opfindsomme end vores konventionelle forretningslederes synes at v\u00e6re. Uden tvivl har der v\u00e6ret mangfoldige brist og fejl, som m\u00e5 erkendes for at kunne undg\u00e5s. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Men den nedladenhed, hvormed man glat v\u00e6k antyder det nyttel\u00f8se og urealistiske i alle disse arbejderf\u00e6llesskabseksperimenter, er v\u00e6sentlig et symptom p\u00e5 sindets dovenskab og den indgroede overbevisning om, at hvad der ikke har v\u00e6ret, ikke kan eller vil komme. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Praktiske forslag <\/em><\/p>\n\n\n\n

Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, om f\u00e6llesskabslignende forhold kan indrettes for hele vort samfund. M\u00e5let vil da v\u00e6re at skabe en arbejdssituation, hvor enhver ofrer sin tid og energi p\u00e5 noget, der rummer mening for ham, hvor han forst\u00e5r, hvad han laver, har indflydelse p\u00e5, hvad der sker og f\u00f8ler sig samh\u00f8rende med og ikke isoleret fra sine medmennesker. Dette indeb\u00e6rer, at arbejdssituationen igen m\u00e5 g\u00f8res konkret; at arbejderne organiseres i tilstr\u00e6kkelig sm\u00e5 grupper til, at den enkelte kan komme i kontakt med gruppen i dens egenskab af virkelige, konkrete, menneskelige v\u00e6sener, selv om fabrikken m\u00e5ske har mange tusind medarbejdere. Det vil sige, at man m\u00e5 forene centralisering med decentralisering p\u00e5 en m\u00e5de, som tillader alle at deltage aktivt og ansvarsbetonet, og som samtidig skaber s\u00e5 meget enhedspr\u00e6get lederskab som forn\u00f8dent.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan det ske? <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rste betingelse er, at arbejderen er velinformeret. Hvis arbejderen fatter interesse og forst\u00e5else for fabrikkens produktionsproces, hvis han intellektuelt stimuleres af denne viden, vil selv det mest monotone arbejde antage et andet perspektiv. Udover teknisk viden, skal han kende dets forhold til de \u00f8konomiske behov og problemer i samfundet som helhed. <\/p>\n\n\n\n

Men viden skal oms\u00e6ttes til handling, og arbejderen kan kun blive en aktiv, interesseret og ansvarlig medarbejder, hvis han kan f\u00e5 indflydelse p\u00e5 beslutninger, der ang\u00e5r hans individuelle arbejdssituation og hele foretagender. P\u00e5 samme vis skal forbrugeren inddrages. N\u00e5r vi anerkender princippet, at hovedform\u00e5let med et hvilket som helst arbejde er at tjene folk og ikke at skabe profit, m\u00e5 de, der betjenes, have et ord med at sige om den virksomhed, der tjener dem. Ligesom med politisk decentralisering er det ikke let at finde s\u00e5danne former, men det er afgjort ikke noget uoverstigeligt problem. I forfatningsretten og aktieselskabsloven har vi l\u00f8st lignende problemer mht. de respektive rettigheder hos interessenterne. <\/p>\n\n\n\n

Princippet om f\u00e6llesadministration og medbestemmelsesret medf\u00f8rer en alvorlig indskr\u00e6nkning i ejendomsrettighederne. Ejeren eller ejerne af et foretagende skal have ret til en rimelig forrentning af den investerede kapital, men ikke til ubegr\u00e6nset magt over de mennesker, denne kapital kan ans\u00e6tte. De b\u00f8r i det mindste dele denne ret med dem, der arbejder i foretagendet. <\/p>\n\n\n\n

Et vigtigt punkt skal fremh\u00e6ves. S\u00e5fremt arbejdere og funktion\u00e6rer ved et foretagende udelukkende var interesseret i deres <\/em>firma, ville den egoistiske, fremmedgjorte holdning blot v\u00e6re blevet udvidet fra et individ til et team. Det er derfor en v\u00e6sentlig del af arbejdernes medvirken, at de ser udover deres eget foretagende, at de knyttes til forbrugere s\u00e5vel som andre arbejdere i samme industri og til den samlede befolkning.<\/p>\n\n\n\n

Hertil m\u00e5 socialistiske partier rent faktisk til at opf\u00f8re sig socialistisk i betydningen ansvarlig deltagelse af hvert enkelt medlem. Er m\u00e5let industrielt demokrati, m\u00e5 det demokratiske princip indf\u00f8res i egne organisationer, partier og industriforetagender. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Bortset fra problemet med arbejderdeltagelse ligger hovedproblemet i det faktum, at hele vor industri bygger p\u00e5 et stadigt voksende indre marked. Hvert enkelt foretagende vil gerne s\u00e6lge mere og mere for at erobre en stadig stigende andel af markedet. Resultatet af denne \u00f8konomiske situation er, at industrien bruger alle til r\u00e5dighed st\u00e5ende midler for at sk\u00e6rpe befolkningens k\u00f8be-appetit, at skabe og forst\u00e6rke den receptive indstilling, der er s\u00e5 skadelig for sj\u00e6lelig sundhed. Dette betyder eftersp\u00f8rgsel af un\u00f8dvendige ting og \u201ctilbud\u201d om at k\u00f8be en ny bil, selvom den gamle snildt kunne repareres. Dette betyder ogs\u00e5, at forbrugeren mister respekten for arbejde, for materielle goder, menneskelig anstrengelse og andres behov. <\/p>\n\n\n\n

Det er indlysende, at ingen nok s\u00e5 st\u00e6rk \u00e5ndelig indflydelse kan vinde fremgang, hvis vort \u00f8konomiske system er s\u00e5dan indrettet, at det trues af kriser, n\u00e5r folk ikke vil k\u00f8be flere og flere nyere og bedre ting. Hvis det derfor er vort m\u00e5l at forvandle forbruget fra et kunstigt til et naturligt, kr\u00e6ver det reformer af de \u00f8konomiske processer, der skaber det usunde forbrug. Det er \u00f8konomernes opgave at udt\u00e6nke s\u00e5danne forholdsregler. Det vil i almindelighed sige at lede produktionen ind p\u00e5 omr\u00e5der, hvor de best\u00e5ende virkelige behov ikke endnu er blevet tilfredsstillet, i stedet for omr\u00e5der, hvor behovene m\u00e5 skabes kunstigt. Dette kan g\u00f8res ved hj\u00e6lp af kredit gennem statsejede banker, ved socialisering af visse foretagender og ved reform af reklamev\u00e6senet gennem radikal lovgivning. <\/p>\n\n\n\n

Den koloniale eksploiterings tid er forbi, og alle dele af verden bragt hinanden s\u00e5 n\u00e6r, at fred og frihed i den vestlige verden i det lange l\u00f8b afh\u00e6nger af den \u00f8konomiske fremgang i den sydlige verdenshalvdel. Hvis vi ser p\u00e5, hvad et realistisk 50 \u00e5rs program for at l\u00f8fte de ikke-industrialiserede lande op p\u00e5 et industrialiseret niveau vil koste, er det ikke meget ifht. vores andre omkostninger og faktisk ubetydeligt, n\u00e5r sammenlignes med, hvad det vil koste at opretholde status quo. <\/p>\n\n\n\n

Filmindustriens forherligelse og stimulering af de laveste instanser m\u00e5 reguleres eller suppleres med konkurrerende industrier, finansieret med offentlige midler. Ligeledes m\u00e5 lov om levnedsmiddel- og l\u00e6gemiddelkontrol reguleres. I et samfund, hvis eneste m\u00e5l er menneskets udvikling, og hvor de materielle behov er underordnet de \u00e5ndelige, skulle det ikke v\u00e6re sv\u00e6rt at finde lovlige og \u00f8konomiske midler til at sikre de n\u00f8dvendige reformer. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvad ang\u00e5r den enkelte borgers \u00f8konomiske situation, har lighed i indkomst aldrig v\u00e6ret et socialistisk krav og er af mange grunde hverken praktisk eller blot \u00f8nskeligt. Hvad der er forn\u00f8dent, er en indt\u00e6gt, som kan danne grundlag for en v\u00e6rdig menneskelig tilv\u00e6relse. Hvad ang\u00e5r uligheder i indkomst, b\u00f8r de \u00f8jensynlig ikke overskride den gr\u00e6nse, hvor forskellig indt\u00e6gt f\u00f8rer til kvalitativ forskel i livserfaringer.<\/p>\n\n\n\n

Det sociale forsorgssystem m\u00e5 opretholdes og udvides til en almindelig underholdningsgaranti. Intet menneske m\u00e5 trues af sult for, at det kan handle som frit og ansvarligt subjekt. Og der vil ikke v\u00e6re nogen frihed, s\u00e5 l\u00e6nge kapitalisten kan p\u00e5tvinge den mand sin vilje, som kun ejer sit liv, fordi han kun har det arbejde, kapitalisten tilbyder ham. <\/p>\n\n\n\n

For hundrede \u00e5r siden var det en almindelig overbevisning, at ingen havde ansvar for sin n\u00e6ste. Man antog – og det blev videnskabeligt \u201cbevist\u201d af \u00f8konomerne – at samfundets love n\u00f8dvendiggjorde en stor h\u00e6r af fattige og arbejdsl\u00f8se til at holde det \u00f8konomiske system i gang. I vore dage ville n\u00e6ppe nogen vove at h\u00e6vde det princip l\u00e6ngere. <\/p>\n\n\n\n

Politisk omdannelse <\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Hvis demokrati betyder, at den enkelte udtrykker sin overbevisning og bekr\u00e6fter sin vilje, er det foruds\u00e6tningen, at han har en overbevisning og en vilje. Men forholdet er det, at det moderne, fremmedg\u00f8relsens individ har meninger og fordomme, men ingen overbevisninger, har sym- og antipatier, men ingen vilje. Den enkeltes meninger og fordomme, sym- og antipatier manipuleres ligesom hans smag af m\u00e6gtige propagandamaskiner. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Gennemsnitsv\u00e6lgeren er ligeledes d\u00e5rligt informeret. Sk\u00f8nt han regelm\u00e6ssig l\u00e6ser sin avis, er hele verden s\u00e5 fremmedgjort for ham, at intet har nogen rigtig mening eller betydning. Han l\u00e6ser, at der er ofret millioner af dollars, at der er blevet dr\u00e6bt millioner af mennesker; tal og abstraktioner, der ingenlunde tolkes i et konkret og meningsfyldt billede af verden. Den science fiction, han l\u00e6ser, er lidet forskellig fra de videnskabelige nyheder. Alt er urealistisk, ubegr\u00e6nset, upersonligt. Kendsgerninger er for ham hukommelsesbrikker i et puslespil, og ikke elementer, hans og hans b\u00f8rns liv afh\u00e6nger af. <\/p>\n\n\n\n

Hertil fremmer flertalsvalgets princip abstraheringer og fremmedg\u00f8relse af virkeligheden. Selvom et flertals beslutning sagtens kan v\u00e6re d\u00e5rlig, betyder demokrati i dag, at disse beslutninger er moralsk overlegne, hvilket \u00e5benlyst ikke er korrekt. <\/p>\n\n\n\n

Valg m\u00e5 derfor g\u00f8res mindre og n\u00e6rmere borgernes dagligdag og interesser. \u00c9n mulighed er at organisere hele befolkningen i sm\u00e5 grupper p\u00e5 f.eks. 500 mennesker, efter bosted eller arbejdsplads og p\u00e5 tv\u00e6rs af sociale skel. Disse grupper skulle m\u00f8des regelm\u00e6ssigt og diskutere de vigtigste politiske resultater, b\u00e5de af lokal og national interesse. En s\u00e5dan debat skal oplyses, f.eks. af et kulturelt bureau, der er politisk uafh\u00e6ngigt. Det er kun, hvad vi pr\u00f8ver at g\u00f8re i vores skolesystem, hvor b\u00f8rnene modtager oplysning, der er relativ objektiv og fri for indflydelse af de skiftende regeringer. <\/p>\n\n\n\n

Kulturel omdannelse <\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Den kendsgerning, at de store religi\u00f8se og etiske systemer s\u00e5 ofte har k\u00e6mpet mod hinanden, skyldtes indflydelse fra dem, der byggede kirker og politiske hierarkier. Siden menneskeheden f\u00f8rst fostrede den tanke, at menneskesl\u00e6gten var en enhed og dens bestemmelse at blive helt fuldb\u00e5rent, – siden da har ideer og idealer v\u00e6ret de samme. I ethvert kulturcentrum og for en stor del uden nogen gensidig indflydelse, er man n\u00e5et til samme indsigt, har forkyndt de samme idealer. Vi savner derfor ikke kundskab om, hvordan livet skal leves rigtigt, – men vi har dybt behov for at tage det <\/em>alvorligt, vi tror p\u00e5, forkynder og l\u00e6rer. Vore hjerters revolution kr\u00e6ver ikke ny visdom, – men ny alvor og hengivenhed. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Derfor m\u00e5 vores opdragelsessystem bibringe nyttig information og mere end blot kundskab til at fungere i en industrialiseret civilisation og fremme \u00e6rgerrighed og kappelyst. Vi skal fremme kritisk t\u00e6nkning og nedbrydelsen af skillelinjen mellem teoretisk og praktisk kundskab lige fra begyndelsen. Selve denne adskillelse er en del af fremmedg\u00f8relsen mellem arbejde og t\u00e6nkning.  <\/p>\n\n\n\n

Det, at vi i f\u00f8rste r\u00e6kke stiler mod vore medborgeres nyttev\u00e6rdi for samfundsmaskineriet og ikke mod deres menneskelige udvikling, fremg\u00e5r tydeligt af den kendsgerning, at vi kun anser skoleuddannelse for n\u00f8dvendigt op til en alder af 14-15 \u00e5r eller h\u00f8jst til begyndelsen af 20\u2019erne. Men hvorfor skal samfundet kun f\u00f8le sig ansvarlig for b\u00f8rns opdragelse og ikke for alle voksne i enhver alder? I virkeligheden er de tidlige \u00e5r ikke n\u00e6r s\u00e5 egnet til indl\u00e6ring, som det gerne antages. Det er den bedste alder til at l\u00e6re at sprog og regning, men utvivlsomt er forst\u00e5elsen af historie, filosofi, religion, litteratur, psykologi osv. begr\u00e6nset p\u00e5 dette tidlige stadium. For mange mennesker er alderen mellem 30 og 40 langt mere egnet til studier af disse emner, ligesom den almindelige interesse ogs\u00e5 er st\u00f8rre end i den stormfulde ungdomsperiode. F\u00f8lgelig er det p\u00e5 dette alderstrin, at enhver skal  have frihed til helt at skifte erhverv. <\/p>\n\n\n\n

For at f\u00f8le sig hjemme i verden, m\u00e5 mennesket fatte den, ikke blot med sit hoved, men med alle sine sanser. Det m\u00e5 udtrykke med sin krop, hvad det udt\u00e6nker med sin hjerne. Krop og sind kan ikke skilles i denne eller nogen anden henseende. Hvis mennesket fatter verden og dermed former sig med den gennem t\u00e6nkning, skaber det filosofi, teologi, myte og videnskab. Hvis mennesket udtrykker sin verdenserfaring med sine sanser, skaber det kunst og ritualer, sang, dans, drama, malerkunst og skulptur. \u201cKollektiv kunst\u201d er ritual, man deles om. Den giver mennesket mulighed for at f\u00f8le sig \u00e9t med andre p\u00e5 en meningsfuld, rig og skabende m\u00e5de. Den er ikke en individuel fritidsbesk\u00e6ftigelse, der f\u00f8jes til livet, den er en integrerende part af livet. <\/p>\n\n\n\n

For at vokse ud af den receptive ind i den skabende indstilling m\u00e5 mennesket skabe sig en kunstnerisk og ikke blot filosofisk og videnskabelig forbindelse med verden. Hvis en kultur ikke \u00e5bner mulighed for en s\u00e5dan udfoldelse, udvikler gennemsnitsmennesket sig ikke udover sin receptive eller forretningsm\u00e6ssige indstilling. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Vi har en kultur af forbrugere, men ingen aktiv, skabende deltagelse, ingen f\u00e6lles, forenende oplevelse, intet meningsfyldt udtryk for betydningsfulde svar p\u00e5 livets mening. Hvad venter vi af den unge generation? Hvad skal de g\u00f8re, n\u00e5r de ikke har lejlighed til meningsfuld, f\u00e6lles artistisk virksomhed? Hvad andet kan de g\u00f8re end blive eksperter i drik, film, dagdr\u00f8mme, kriminalitet, neuroser og sindssyge? Hvad nytter det, at vi ingen analfabetisme har og den h\u00f8jeste undervisning – hvis vi ikke har noget kollektivt udtryk for den totale personlighed, ingen f\u00e6lles kunst, intet ritual? Utvivlsomt er et relativt primitivt landsbysamfund, hvor alle sammen <\/em>tager del i f\u00e6lles kunstnerisk udfoldelse, mere kulturelt fremskredent og sj\u00e6leligt sundere end vor oplyste, avisl\u00e6sende, radiolyttende kultur. <\/p>\n\n\n\n

Kan man tale om en \u00e5ndelig forvandling af samfundet uden at n\u00e6vne religion<\/em>? De store, monoteistiske religioner betoner s\u00e5 afgjort de samme humanistiske m\u00e5l, der ligger til grund for tanken om \u201cden skabende indstilling\u201d. Kristendommens og j\u00f8dedommens m\u00e5l er menneskets v\u00e6rdighed som form\u00e5l og slutm\u00e5l i sig selv, broderk\u00e6rlighed, fornuft og \u00e5ndelige v\u00e6rdiers overlegenhed over materielle. Disse etiske m\u00e5l er knyttet til visse gudsforestillinger, hvorom de troende inden for forskellige religioner indbyrdes er uenige, og som er uacceptable for millioner andre. Det var imidlertid en fejltagelse af de ikke-troende at koncentrere sig om angrebet p\u00e5 gudsbegrebet; deres virkelige m\u00e5l burde v\u00e6re at udfordre de religi\u00f8se til at tage deres religion, og is\u00e6r gudsbegrebet, alvorligt. Det vil sige at praktisere broderk\u00e6rlighedens \u00e5nd, sandhed og retf\u00e6rdighed og derved blive de mest radikale kritikere af det moderne samfund. <\/p>\n\n\n\n

Indtil en ny religion er opst\u00e5et, som kan forene mennesket i op\u00f8velse og ikke i ordet, b\u00f8r de, der tror p\u00e5 Gud, udtrykke deres tro ved at virkeligg\u00f8re den. De, der ikke tror, b\u00f8r efterleve k\u00e6rlighedens og retf\u00e6rdighedens bud – og vente. <\/p>\n\n\n\n

Sammenfatning og afslutning<\/strong><\/h2>\n\n\n
\n
\"\"
Skeleton Men of the Bugamo Tribe, Chimbu Province, Papua New Guinea<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Mennesket fremtr\u00e5dte f\u00f8rst af dyreriget som et naturens lune. Da det havde mistet de fleste af de instinkter, der regulerer dyrets liv, var det mere hj\u00e6lpel\u00f8st, mindre veludrustet i tilv\u00e6relseskampen end de fleste dyr. Men det havde udviklet en evne til t\u00e6nkning, fantasi og selvbevidsthed, der var grundlag for omdannelse af naturen og mennesket selv. For ca. 4.000 \u00e5r siden opstillede mennesket et nyt m\u00e5l: at blive fuldb\u00e5ren, helt v\u00e5gen, helt menneskelig, at blive fri. Fornuft og samvittighed blev de principper, der skulle vise vej. Det udviklede sig i de store religi\u00f8se systemer i Indien, Gr\u00e6kenland, Pal\u00e6stina, Persien og Kina omkring 500 \u00e5r f.Kr., der forkyndte tankerne om menneskets enhed, om fornuft, k\u00e6rlighed og retf\u00e6rdighed som de m\u00e5l, man m\u00e5 str\u00e6be efter. <\/p>\n\n\n\n

Fra 1500-tallet begyndte en ny periode, hvor mennesket opdagede naturen og individet lagde grunden til naturvidenskaber, der begyndte at \u00e6ndre jordens udseende. Midt i det 20, \u00e5rhundrede indtraf igen en drastisk forandring, da ny teknik erstatter menneskers og dyrs fysiske energi. Den skaber kommunikationsmidler, der forvandler menneskeheden til et samfund, hvor en enkelt gruppes sk\u00e6bne er alles sk\u00e6bne. Teknikken skaber vidunderlige opfindelser, hvorved det bedste inden for kunst, litteratur og musik kan bringes ud til enhver. Den skaber produktive kr\u00e6fter, der lader enhver f\u00e5 en, materielt set, v\u00e6rdig tilv\u00e6relse og den reducerer arbejde i et omfang, s\u00e5 det kun optager en br\u00f8kdel af dagen.<\/p>\n\n\n\n

Og dog synes menneskets eksistens mere truet end nogen sinde. Hvordan er alt dette muligt? <\/p>\n\n\n\n

Mennesket har vundet sin frihed fra gejstlige og verdslige myndigheder, det stod alene med sin fornuft og samvittighed som de eneste dommere, men var bange for sin nyvundne frihed. Det havde opn\u00e5et \u201cfrihed fra\u201d, men endnu ikke n\u00e5et \u201cfrihed til\u201d – at v\u00e6re sig selv, v\u00e6re skabende, v\u00e6re fuldt v\u00e5gen. Derfor fors\u00f8gte mennesket at flygte fra friheden. Dets store pr\u00e6station, herred\u00f8mmet over naturen, var det, der \u00e5bnede vejen for denne flugt. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Da mennesket opbyggede det nye, industrielle maskineri, blev det s\u00e5 opslugt af sin nye opgave, at den blev tilv\u00e6relsens ypperste m\u00e5l. Den menneskelige energi, der dengang var viet til s\u00f8gen efter Gud og frelse, rettedes nu imod beherskelse af naturen og stadig voksende materiel komfort. Mennesker oph\u00f8rte at benytte produktionen som middel til et bedre liv og oph\u00e6vede den i stedet for til et selvendem\u00e5l, som sattes h\u00f8jere end livet. Mennesket selv blev en del af maskinen, snarere end dens herre under den stadig voksende arbejdsdeling og mekanisering. Da man ikke har nogen jeg-f\u00f8lelse, udover den, som konformitet med flertallet kan give, er man utryg, bange, afh\u00e6ngig af bifald. Mennesket er fremmed for sig selv, tilbeder sine egne h\u00e6nders v\u00e6rk og de ledere, det selv har valgt, som om de stod over mennesket og ikke var skabt af det. P\u00e5 en m\u00e5de er vi tilbage til det trin, vi stod p\u00e5, f\u00f8r den store udvikling begyndte 2.000 f.Kr. <\/p>\n\n\n\n

Mennesket er ikke i stand til at elske og bruge sin fornuft, til at tr\u00e6ffe afg\u00f8relser, kan faktisk ikke v\u00e6rds\u00e6tte livet og er derfor parat, ja, villig til at \u00f8del\u00e6gge alting. <\/p>\n\n\n\n

Vi har ikke sl\u00e5et bro over kl\u00f8ften mellem et mindretal, der forstod m\u00e5lene om at f\u00f8le enheden med alle, og flertallet, der \u00e5ndeligt befinder sig langt tilbage, i stenalderen, totemismen, afgudsdyrkelsen og feudalismen. Vil flertallet kunne omvendes til klarsyn – eller vil det benytte den menneskelige fornufts st\u00f8rste opdagelser til sine egne ufornuftige og vanvittige form\u00e5l? Vil vi kunne skabe en fremtidsvision af det gode, sunde liv, der kan v\u00e6kke livets kr\u00e6fter hos dem, der er bange for at vandre fremad? Denne gang st\u00e5r menneskeheden ved en korsvej, hvor det gale valg kunne blive det sidste. <\/p>\n\n\n\n

I det 19. \u00e5rhundrede var problemet at Gud er d\u00f8d<\/em>; i det 20. \u00e5rhundrede er problemet, at mennesket er d\u00f8dt<\/em>. I det 19. \u00e5rhundrede bet\u00f8d umenneskelighed grusomhed; i det 20. \u00e5rhundrede betyder det schizoid selvfremmedg\u00f8relse. Fortidens risiko bestod i, at mennesker blev slaver, fremtidens risiko best\u00e5r i, at mennesker bliver robotter. <\/p>\n\n\n\n

At skabe et sundt samfund, der stemmer med menneskes behov, behov, betyder ikke en tilstand af fuldkommen harmoni, hvor ingen konflikter eller problemer m\u00f8der mennesker. Tv\u00e6rtimod er det menneskets sk\u00e6bne, at dets tilv\u00e6relse er belastet med modsigelser, som det m\u00e5 l\u00f8se uden nogen sinde at kunne opl\u00f8se dem. N\u00e5r mennesket har overvundet menneskeofrets primitive stadium, n\u00e5r det har l\u00e6rt at regulere forholdet til naturen fornuftigt i stedet for blindt, n\u00e5r tingene virkelig er blevet tjenere i stedet for afguder, vil det st\u00e5 over for de egentlig menneskelige konflikter og problemer; det m\u00e5 v\u00e6re foretagsomt og modigt, i stand til at lide og gl\u00e6des, men dets evner vil st\u00e5 i livets og ikke i d\u00f8dens tjeneste. Den nye fase i menneskehedens historie bliver, ifald den indtr\u00e6ffer, en ny begyndelse, ikke en afslutning. <\/p>\n\n\n\n

Mennesket st\u00e5r i vor tid overfor det mest afg\u00f8rende valg. Ikke valget mellem kapitalisme og kommunisme, men mellem robotv\u00e6lde (b\u00e5de den kapitalistiske og den kommunistiske variant) og humanistisk f\u00e6llesskabssocialisme. De fleste kendsgerninger synes at tyde p\u00e5, at vi v\u00e6lger robotv\u00e6ldet, og det vil i det lange l\u00f8b sige vanvid og \u00f8del\u00e6ggelse. Men alle disse kendsgerninger er ikke nok til at nedbryde troen p\u00e5 menneskets fornuft, gode vilje og \u00e5ndelige sundhed. S\u00e5 l\u00e6nge vi kan forestille os andre alternativer, er vi ikke fortabt. S\u00e5 l\u00e6nge vi kan r\u00e5dsl\u00e5 og planl\u00e6gge sammen, kan vi endnu h\u00e5be. Men sandelig, skyggerne bliver l\u00e6ngere. Vanviddets r\u00f8ster st\u00e6rkere. <\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n

I mit nye show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I “Det sunde samfund” peger socialpsykologen Erich Fromm p\u00e5 nogle veje, der vil kunne skabe de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed. <\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":4862,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[79],"tags":[],"class_list":["post-4663","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-erich-fromm"],"acf":[],"yoast_head":"\nErich Fromm - Det sunde samfund (svar) - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Hvordan skabes de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed i moderne samfund\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Erich Fromm - Det sunde samfund (svar) - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Hvordan skabes de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed i moderne samfund\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-04-20T16:37:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-05-20T11:12:41+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2560\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1068\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"31 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Erich Fromm – Det sunde samfund (svar)\",\"datePublished\":\"2023-04-20T16:37:00+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-20T11:12:41+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/\"},\"wordCount\":6783,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/05\\\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg\",\"articleSection\":[\"Erich Fromm\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/\",\"name\":\"Erich Fromm - Det sunde samfund (svar) - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/05\\\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg\",\"datePublished\":\"2023-04-20T16:37:00+00:00\",\"dateModified\":\"2026-05-20T11:12:41+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"Hvordan skabes de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed i moderne samfund\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/05\\\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2023\\\/05\\\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg\",\"width\":2560,\"height\":1068},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2023\\\/04\\\/20\\\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Erich Fromm – Det sunde samfund (svar)\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Erich Fromm - Det sunde samfund (svar) - Skeleton-Man","description":"Hvordan skabes de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed i moderne samfund","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Erich Fromm - Det sunde samfund (svar) - Skeleton-Man","og_description":"Hvordan skabes de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed i moderne samfund","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2023-04-20T16:37:00+00:00","article_modified_time":"2026-05-20T11:12:41+00:00","og_image":[{"width":2560,"height":1068,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"31 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Erich Fromm – Det sunde samfund (svar)","datePublished":"2023-04-20T16:37:00+00:00","dateModified":"2026-05-20T11:12:41+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/"},"wordCount":6783,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg","articleSection":["Erich Fromm"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/","name":"Erich Fromm - Det sunde samfund (svar) - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg","datePublished":"2023-04-20T16:37:00+00:00","dateModified":"2026-05-20T11:12:41+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"Hvordan skabes de bedste betingelser for den sunde, skabende og sammenh\u00e6ngende personlighed i moderne samfund","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2023\/05\/310295002_1765252593855651_4693490103831106946_n-scaled.jpeg","width":2560,"height":1068},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2023\/04\/20\/erich-fromm-det-sunde-samfund-loesninger\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Erich Fromm – Det sunde samfund (svar)"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4663","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4663"}],"version-history":[{"count":42,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4663\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7030,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4663\/revisions\/7030"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/4862"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4663"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4663"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4663"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}