{"id":5055,"date":"2025-05-31T19:35:00","date_gmt":"2025-05-31T19:35:00","guid":{"rendered":"https:\/\/skeleton-man.com\/?p=5055"},"modified":"2026-09-30T10:32:19","modified_gmt":"2026-09-30T10:32:19","slug":"simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/","title":{"rendered":"Simone de Beauvoir – Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter)"},"content":{"rendered":"\n

For booking foresp\u00f8rgsler kontakt info@skeleton-man.com <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Introduktion<\/h3>\n\n\n\n

I Det andet k\u00f8n<\/em> fra 1949 unders\u00f8ger Simone de Beauvoir (1908-1986), hvorfor kvinder historisk og kulturelt er blevet defineret som \u201cdet Andet\u201d – det vil sige i relation til m\u00e6nd, snarere end som selvst\u00e6ndige v\u00e6sener. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I en videreudvikling af bl.a. Sartres tanker forener hun til det form\u00e5l eksistentialismens frihedsbegreb med en feministisk analyse af kvinders historiske og sociale undertrykkelse og viser, hvordan eksistentiel frihed i praksis er begr\u00e6nset af sociale strukturer og internaliserede normer, s\u00e6rligt for kvinder. Hendes \u00e6rinde er herved at afsl\u00f8re de mekanismer, der har skabt og fastholdt kvinders underordning og f\u00e5 l\u00e6seren til at reflektere over, hvordan disse strukturer kan brydes.<\/p>\n\n\n\n

“Man f\u00f8des ikke som kvinde, man bliver det.”<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dette er v\u00e6rkets mest ber\u00f8mte s\u00e6tning og dens centrale tese: k\u00f8n er ikke kun biologisk, men prim\u00e6rt en social konstruktion. Kvinden er blevet formet af kultur, opdragelse og samfundets forventninger snarere end af en essens eller \u201cnaturlig kvindelighed.\u201d Denne pr\u00e6gning begynder allerede fra barndoms\u00e5rene, hvor pigen\/kvinden l\u00e6rer at se sig selv gennem andres \u00f8jne som et objekt, ikke som et subjekt, dvs. som en selvst\u00e6ndig, handlende person. Det skal understreges, at \u201cden andens blik\u201d er et generelt f\u00e6nomen for alle mennesker, men Beauvoir viser, at kvinder i s\u00e6rlig grad er fanget i det. De opdrages til og internaliserer naturligheden af at v\u00e6re attraktive, passive og i relation til manden, der bliver normen, kvinden afvigelsen (\u201cdet andet\u201d). <\/p>\n\n\n\n

For b\u00e5de m\u00e6nd og kvinder g\u00e6lder, at mennesket grundl\u00e6ggende er frit og skaber sig selv gennem handling. Med Sartres ord: Mennesket er ikke blot frit; mennesket er d\u00f8mt til frihed<\/em>. Men kvinden er ofte blevet n\u00e6gtet denne frihed, mener Beauvoir, fordi samfundet har p\u00e5lagt hende roller som hustru, mor og muse i stedet for at lade hende realisere sig selv som individ. <\/p>\n\n\n\n

Hertil har den \u00f8konomiske afh\u00e6ngighed af manden umuliggjort kvindens frig\u00f8relse og muligheder for at realisere sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Med disse betragtninger vil Beauvoir have l\u00e6seren til at t\u00e6nke over, hvordan de normer og forventninger, vi tager for givne, faktisk er historisk skabte. Hun vil have os til at se, hvordan undertrykkelse ikke kun er noget, der sker med vold eller tvang, men ogs\u00e5 gennem kultur, opdragelse og internalisering.<\/p>\n\n\n\n

Hun opfordrer os til at overveje, hvordan vi selv \u2013 uanset k\u00f8n \u2013 er formet af samfundets forestillinger om, hvad det vil sige at v\u00e6re mand eller kvinde. Og hun vil have os til at tage stilling: Skal vi acceptere de roller, vi har f\u00e5et tildelt, eller kan vi skabe noget nyt? <\/p>\n\n\n\n

Biologien<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Fra et rent biologisk perspektiv kan man argumentere for, at det er manden, der tager <\/em>kvinden. Blandt mange pattedyr skal det tages helt bogstaveligt; hannen griber fat om hunnen, holder hende fast og tr\u00e6nger ind i hende. Hunnens krop er et v\u00e6rn for \u00e6gcellen, men ogs\u00e5 en modstand, der skal overvindes for befrugtningen, hvorimod hannen, n\u00e5r han tr\u00e6nger ind i hunnen, realiserer sig selv i handling. Medf\u00f8rer samlejet befrugtning, f\u00f8lger for kvinden en ni m\u00e5neder lang og kr\u00e6vende graviditet, der voldsomt p\u00e5virker hendes krop, som igen f\u00f8lges af en smertefuld og farlig f\u00f8dsel, amning, b\u00f8rnepasning og nye cyklusser, indtil kvinden slipper ud af artens greb. Og selv da m\u00e5 hun gennemg\u00e5 en vanskelig krise, n\u00e5r hendes fertilitet oph\u00f8rer i overgangsalderen. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I sammenligning med hende synes manden at v\u00e6re langt mere begunstiget. Den kraft, der er en f\u00f8lge af hans egenskab som artsv\u00e6sen, g\u00f8r han til en del af sit eget liv \u2013 potentielt helt uden konsekvenser. Hos hunnen derimod er artens interesser i modstrid med hendes individualitet. Beauvoir skriver:<\/p>\n\n\n\n

\n

Det er, som om hun er besat af magter, der er hende v\u00e6sensfremmede \u2026 Hannen finder stadig flere udveje til at bruge de kr\u00e6fter, som han g\u00f8r sig til herre over. Hunnen oplever stedse st\u00e6rkere, at hun er tr\u00e6lbundet. Hendes liv forbitres af den standende konflikt mellem hendes interesser som individ og de hende iboende forplantningsprocesser.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Men, understreger Beauvoir, selvom de biologiske realiteter kan give os en n\u00f8gle til at forst\u00e5 noget af kvinden, fastl\u00e6gger de ikke \u00e9n gang for alle hendes sk\u00e6bne. Individer er aldrig prisgivet deres egen natur, men f\u00f8lger s\u00e6dvanen, taburegler, love og v\u00e6rdier. Beauvoir konkluderer:<\/p>\n\n\n\n

\n

Hvis vi vil vide, hvilken rolle de biologiske foruds\u00e6tninger spiller, m\u00e5 vi derfor placere dem i deres ontologiske, \u00f8konomiske, sociale og psykologiske sammeh\u00e6ng. At kvinden er tr\u00e6lbunden af arten, at der er visse gr\u00e6nser for hendes individuelle udfoldelse er kendsgerninger af overordentlig stor betydning. Kvindens krop er en af de v\u00e6sentligste faktorer i den situation, hun befinder sig i her i verden. Men vi kan ikke give en definition af kvinden blot ved at beskrive hendes krop. Dennes virkelige betydning er helt afh\u00e6ngig af, p\u00e5 hvilken m\u00e5de den enkelte i samfundets midte bevidst g\u00f8r den til sin gennem handling.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Om penis-misundelse <\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Fra naturens side, siger Beauvoir, har mennesket en tilb\u00f8jelighed til at ville l\u00f8srive og overskride sig selv, s\u00e5 vi oplever os som et handlende og meningsskabende subjekt i en verden, der er uden for os selv. Men med oplevelsen af at v\u00e6re separeret fra omverdenen, opst\u00e5r ogs\u00e5 et \u00f8nske om at finde vores fremmedgjorte eksistens spejlet i omverdenen. Noget vi kan identificere os med. Beauvoir skriver:<\/p>\n\n\n\n

\n

I sin angst for friheden forledes individet til at s\u00f8ge sig selv i tingene, hvilket er en m\u00e5de at flygte fra sig selv p\u00e5. Denne tilb\u00f8jelighed stikker s\u00e5 dybt i menneskenaturen, at barnets straks efter afv\u00e6nningen, n\u00e5r det f\u00f8ler sig l\u00f8srevet fra Altet, ih\u00e6rdigt s\u00f8ger sin fremmedgjorte eksistens i spejle og i sine for\u00e6ldres blik. Primitive folkeslag fremmedg\u00f8r sig selv i mana og totem, civiliserede i deres individuelle sind, i deres jeg, deres navne, deres ejendom og arbejde.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

For den lille dreng kan det g\u00f8res igennem penis, som bliver et stykke leget\u00f8j og alter ego<\/em>, der kan erigeres og st\u00e5 som et symbolsk udtryk for handlekraft og selvh\u00e6vdelse. Drengen kan alts\u00e5 vende sin fremmedg\u00f8relse til noget ydre og synligt, han kan g\u00f8re sig selv til (handlende) subjekt gennem en del af sin krop, der \u2014 i det patriarkalske samfund \u2014 socialt bliver oph\u00f8jet som et potent, maskulint symbol p\u00e5 magt og subjektivitet.<\/p>\n\n\n\n

Det kan den lille pige og kvinden ikke. Dels har hun ikke muligheden for at identificere sig selv med en penis-lignende kropsdel, dels oplever hun fra puberteten kroppen som en slags modstand, hun er bundet til gennem menstruation, graviditet og socialt pres. F\u00f8lgelig oplever hun, at hun mangler noget, ikke n\u00f8dvendigvis en penis i biologisk forstand, men snarere et anerkendt redskab eller symbol, som samfundet till\u00e6gger v\u00e6rdi og subjektstatus. Skal det lykkes for kvinden at h\u00e6vde sig som individ, m\u00e5 hun opfinde en erstatning for fallos. Beauvoir bem\u00e6rker i den forbindelse, at en dukke, der jo legemligg\u00f8r et l\u00f8fte om et barn, derfor kan komme til at betyde langt mere end penis for drengen – men med den pris at den lille pige tilskyndes til at fremmedg\u00f8re hele sin person og betragte denne som noget giver og passivt, samt at dukken kan cementere hunk\u00f8nnets opgave som mor.<\/p>\n\n\n\n

Dukker eller ej er det i et patriarkalsk samfund sv\u00e6rere for kvinden at identificere sig med sin krop som et subjekt, og hun f\u00e5r lettere ved at internalisere sin rolle som objekt – alts\u00e5 som \u201cdet andet\u201d, som nogen, der bliver set, formet af mandens blik og beg\u00e6r, i stedet for at se. Mens samfundet oph\u00f8jer det mandlige til normen – det aktive, produktive, ekspansive – ender kvinden med at blive defineret negativt, som det, der ikke er mand: passiv, modtagende, defineret udefra.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Produktion og \u00f8konomi <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Simone de Beauvoir anerkender, at kvindens \u00f8konomiske afh\u00e6ngighed af manden historisk har v\u00e6ret central i hendes undertrykkelse, men fremh\u00e6ver ogs\u00e5, at frihed og eksistens ikke kan reduceres til en funktion af \u00f8konomiske forhold. <\/p>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt kan mennesket kun f\u00e5 fat p\u00e5 sit eget v\u00e6sen ved at projicere sig ud i noget uden for sig selv, ved at fremmedg\u00f8re sig. I sin omverden pr\u00f8ver mennesket at finde sig selv i en eller anden fremmed skikkelse, som han tager i sin besiddelse. P\u00e5 den m\u00e5de kan mennesket finde sig selv udefra. N\u00e5r vi bruger et v\u00e6rkt\u00f8j for eksempel, l\u00e6gger vi en del af os selv i det. P\u00e5 samme vis n\u00e5r vi ejer noget, fors\u00f8ger vi at bekr\u00e6fte os selv gennem besiddelsen af det ydre objekt.<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Hvis vi kun anskuer menneskets forhold til v\u00e6rkt\u00f8j eller ejendom som noget \u00f8konomisk, praktisk eller funktionelt, mister vi derfor hele den eksistentielle og ontologiske dimension. Det handler ikke bare om, at et v\u00e6rkt\u00f8j bruges til produktion – det handler om, hvad det betyder<\/em> for mennesket at bruge og eje noget. Mennesket fors\u00f8ger at finde sig selv uden for sig selv – i ejendele og handlinger – og derfor m\u00e5 vi forst\u00e5 dette forhold som en del af menneskets v\u00e6ren, ikke kun som produktionslogik. Ejendom er med andre ord ikke bare \u00f8konomi, men et fors\u00f8g p\u00e5 at bekr\u00e6fte sit selv gennem verden. <\/p>\n\n\n\n

Derfor er kvindekamp ikke<\/em> klassekamp, da biologi ikke bestemmer kvindens sk\u00e6bne, men alene giver en ramme, som samfundet s\u00e5 former og fortolker, og det g\u00f8r situationen mere kompleks end i klassekampen. Kvinden er ikke blot en \u00f8konomisk enhed, men ogs\u00e5 en krop, en mor og en eksistentiel akt\u00f8r, hvis reproduktive rolle er eksistentielt forankret. Graviditet, f\u00f8dsel og b\u00f8rnepasning overskrider historiske og \u00f8konomiske vilk\u00e5r, fordi det handler om kropslig erfaring, n\u00e6rhed og v\u00e6ren – ikke blot om funktion.<\/p>\n\n\n\n

Beauvoir bem\u00e6rker i \u00f8vrigt, at blandt flere s\u00e5kaldt primitive folk blev moderskab ikke i sig selv set som v\u00e6rdifuldt. Snarere kunne det v\u00e6re en belastning, f.eks. under migration. Hermed g\u00f8r Beauvoir op med id\u00e9en om, at det ligger \u201ci kvindens natur\u201d at ville v\u00e6re mor, eller at hun altid har haft en s\u00e6rlig rolle i at sikre arten. Det er samfundet, ikke naturen, der g\u00f8r moderskab til kvindens sk\u00e6bne \u2013 og dette kan og b\u00f8r kritiseres, mener Beauvoir.<\/p>\n\n\n\n

Det er en nuanceret feminisme, der insisterer p\u00e5 frihed og valg for kvinden, men uden at ben\u00e6gte hendes kropslighed eller moderskab. Beauvoir g\u00e5r alts\u00e5 hverken med p\u00e5 en total ligestillingstanke, der oph\u00e6ver forskelle, eller en biologisk determinisme, der siger, at kvinden skal v\u00e6re mor.<\/p>\n\n\n\n

Mandens produktion vs. kvindens reproduktion <\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Beauvoir bem\u00e6rker en afg\u00f8rende forskel i synet p\u00e5 mandens og kvindens eksistentielle situation: <\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cN\u00e5r manden fisker, skaber han redskaber, former naturen og tilegner sig den – i dette m\u00e6rker han sin magt, sin frihed, sin overskridelse af naturen og det fremadskridende. Manden former verden. Kvinden f\u00f8der, men i dette bliver hun ikke skabende i samme forstand – hun frembringer ikke noget i sin egen hensigt, men er et led i naturens cykliske orden og formes af verden.\u201d<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"
Kolaboringen, verdens dybeste mennesskabte borehul<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Dette er n\u00f8glen til hele g\u00e5den om kvindens underordning. Manden opfattes som skabende og aktiv, fordi han tilegner sig verden udefra og giver verden et ansigt. Kvinden opfattes som passiv og naturbundet, fordi hendes skabelse sker indefra og ikke ses som kulturel produktion. <\/p>\n\n\n\n

Beauvoir uddyber:<\/p>\n\n\n\n

\n

De primitive masser t\u00e6nkte ikke p\u00e5 eftertiden \u2026 B\u00f8rn var for dem en belastning, ikke en rigdom. Det fremg\u00e5r af det faktum, at barnemord altid er forekommet hyppigt hos nomadefolk \u2026 Kvinden, der f\u00e5r b\u00f8rn, kender alts\u00e5 ikke til stoltheden over at have skabt. Hun oplever sig selv som en passiv kastebold for dunkle magter \u2026 Senere fik barnet st\u00f8rre betydning. Men i alle tilf\u00e6lde er det at f\u00f8de og give die ikke aktive handlinger, kun naturlige funktioner \u2026 kvinden giver sig passivt hen under sin biologiske sk\u00e6bne\u2026 Mandens forhold er i bund og grund anderledes. Han ern\u00e6rer ikke samfundet ved en simpel vital arbejdsproces som arbejdsbierne, men derimod ved handlinger, som f\u00f8rer ud over hans animalske vilk\u00e5r. Fra de \u00e6ldste tider er homo faber<\/em> opfinder \u2026 f\u00f8r han kan besejre vandene, m\u00e5 han f\u00f8rst udhule b\u00e5de. Vil han tilegne sig verdens rigdomme, m\u00e5 han indlemme verden selv i sit dom\u00e6ne, og i denne virksomhed m\u00e6rker han sin egen magt. Han s\u00e6tter sig m\u00e5l, udt\u00e6nker midler til at n\u00e5 dem, han realiserer sig som eksisterende v\u00e6sen. I sin bestr\u00e6belse p\u00e5 at opretholde skaber han, overskrider nuet og \u00e5bner fremtiden \u2026 Igennem disse bedrifter erkender manden sig som menneske. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Hertil uds\u00e6tter hans virksomhed ham for fare, hvorved han leverer et bevis for, at livet ikke i sig selv er det st\u00f8rste gode for mennesket, men at livet skal tjene et endnu h\u00f8jere form\u00e5l. Beauvoir forklarer:<\/p>\n\n\n\n

\n

Det er ikke ved at give nyt liv, men ved at s\u00e6tte sit eget p\u00e5 spil, at mennesket h\u00e6ver sig over dyret. Derfor s\u00e6ttes i menneskeheden ikke det k\u00f8n h\u00f8jest, der f\u00f8der, men det, der dr\u00e6ber.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Det er alts\u00e5 perspektivet p\u00e5 f\u00f8dslen, Beauvoir kritiserer. Hun fors\u00f8ger at vise, hvorfor samfundet ikke har tilskrevet kvinden samme eksistentielle v\u00e6rdighed som manden trods hendes reproduktion af arten og kvindens krav p\u00e5 at blive anerkendt som eksisterende i samme forstand som m\u00e6ndene. <\/p>\n\n\n\n

Kvinden gennem tiderne <\/strong><\/h3>\n\n\n\n

F\u00f8rhistorisk tid<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Det er og bliver en myte, at kvinder skulle have haft en guldalder, understreger Beauvoir; verden har altid v\u00e6ret en mandsverden. Selv i tidligere tiders matriarkater havde kvinden s\u00e5ledes ikke reel magt. I stedet var det naturens kr\u00e6fter, som kvinden blev identificeret med, man dyrkede.<\/p>\n\n\n\n

Patriarkatets fremkomst <\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Med udviklingen af teknologier og samfundsstrukturer \u2013 is\u00e6r landbrug og privatejendom \u2013 bliver mandens rolle (endnu) mere central. Han tilegner sig naturen, han begynder at udtrykke sig konkret gennem det udseende, han p\u00e5tvinger verden, han begynder at t\u00e6nke <\/em>denne verden og at t\u00e6nke sig selv. <\/em>Selvom dette betyder, at barnet f\u00e5r en ny funktion, idet jorden nu videref\u00f8res til barnet eller klanen via barnet, og moderskabet f\u00f8lgelig nyder h\u00f8jere anseelse, reduceres kvinden stadig til reproduktiv funktion og en form for ejendom. Tilbedes en Moder-Gudinde, hvor m\u00e6gtig hun end er, er det billede, man g\u00f8r sig af hende, et produkt af mandens <\/em>bevidsthed. Hun er derfor i hans vold og gudinden kan rives ned, s\u00e5 snart et mods\u00e6tningsforhold m\u00e5tte \u00e5benbare sig. Beauvoir forklarer:<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Lidt efter lidt har manden formidlet sin erfaring [dvs. gjort sit verdensbillede g\u00e6ldende], og s\u00e5vel i hans forestillingsverden som i hans konkrete eksistens er det det mandlige princip, der har sejret. \u00c5nd [dvs. t\u00e6nkning] har sejret over liv, transcendens [overskridelse, forandring, skabelse] over immanens [stilstand], teknik over magi, fornuft over overtro. Degraderingen af kvinden er et n\u00f8dvendigt trin i menneskehedens historie. For hendes magtstilling var jo baseret p\u00e5 mandens svaghed, ikke p\u00e5 hendes eget positive v\u00e6rd, og manden g\u00f8r sig fri af hendes herred\u00f8mme, idet han g\u00f8r sig fri af naturen. Overgangen fra sten til bronze g\u00f8r det muligt for ham ved sit arbejde at fuldf\u00f8re erobringen af jorden og at erobre sig selv.<\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Og videre: <\/p>\n\n\n\n

\n

Bonden var udleveret til de magters forgodtbefindende, der opretholdt ham. H\u00e5ndv\u00e6rkeren derimod smeder sit redskab, som han vil, og danner det egenh\u00e6ndigt efter det form\u00e5l, det skal tjene. Over for den passive natur, som g\u00f8r modstand, men som han besejrer, g\u00f8r han sig g\u00e6ldende som en selvst\u00e6ndig vilje. Med sine slag p\u00e5 ambolten fremskynder han redskabets fuldendelse; men kornets modning er der intet, der kan fremme. H\u00e5ndv\u00e6rket f\u00e5r ham ogs\u00e5 til at se sit eget ansvar – et mere eller mindre beh\u00e6ndigt greb kan forbedre eller \u00f8del\u00e6gge redskabet. Med snilde og forsigtighed fuldender han et v\u00e6rk, som han er stolt af. Det gode resultat afh\u00e6nger ikke af gudernes gunst, men af ham selv \u2026 S\u00e6dekornet spirer eller spirer ikke, men metal reagerer altid p\u00e5 samme m\u00e5de over for ild, h\u00e6rdning og mekanisk p\u00e5virkning. Dette univers af brugsgenstande kan indesluttes i klare begreber, nu kan rationel t\u00e6nkning, logik og matematik holde deres indtog. Verdensbilledet er fuldst\u00e6ndig forandret.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Antikken og middelalderen <\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Kvinden detroniseres med privatejendommens indtr\u00e6den, og hendes sk\u00e6bne er n\u00f8je knyttet til den op gennem \u00e5rhundrederne. Ejendomsrettens succes som institution beror p\u00e5, at ejendom anses for at best\u00e5 som en jordisk og h\u00e5ndgribelig inkarnation af den ud\u00f8delige sj\u00e6l. Vi efterlader noget af os selv<\/em>, n\u00e5r vi efterlader ejendom, men det foruds\u00e6tter selvsagt ejerskab. Derfor tilh\u00f8rer b\u00e5de b\u00f8rn og kone manden. Kvinden er ikke l\u00e6ngere udl\u00e5nt fra en klan, men mandens, <\/em>ligesom man k\u00f8ber et stykke kv\u00e6g eller en slave, og uden arveret. For kvinden betyder \u00e6gteskabet alene, at hvor faderen f\u00f8r havde uindskr\u00e6nket ret over hende, overdrages retten til \u00e6gtemanden.  <\/p>\n\n\n\n

Over tid forandrer forholdene sig, men mere eller mindre forbliver idealet for en kvinde at v\u00e6re den fuldendte husholderske og en st\u00f8tte for sin mand. Kristendommen bringer en vis id\u00e9 om \u00e5ndelig lighed mellem mand og kvinde, men yder ogs\u00e5 sit til undertrykkelsen af kvinder og foruds\u00e6tter, at kvinden forn\u00e6gter sit k\u00f8n, krop og seksualitet. F.eks. siger Paulus i Det ny Testamente:<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n
\n

Manden blev jo ikke til af kvinden, men kvinden af manden. Ej heller blev jo manden skabt for kvindens skyld, men kvinden for mandens skyld \u2026 ligesom kirken underordner sig under Kristus, skal ogs\u00e5 hustruerne underordne sig under deres m\u00e6nd i alt. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Eller som Thomas Aquinas (1225-1274) skriver: Manden er kvindens hoved, som Kristus er mandens. <\/p>\n\n\n\n

Kvinden forbliver kort sagt i praksis underordnet. <\/p>\n\n\n\n

Ren\u00e6ssancen og oplysningstiden<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

Under ren\u00e6ssancen og oplysningstiden f\u00e5r kvinden lidt mere adgang til uddannelse og samfundsliv, men det foreg\u00e5r stadig med mandens tilladelse. F.eks. skriver Jean-Jaques Rousseau (1712-1778): \u201cKvindernes hele opdragelse b\u00f8r foreg\u00e5 med henblik p\u00e5 manden \u2026 kvinder er skabt for at v\u00e6re ham undergiven og finde sig i hans urimeligheder\u201d. Stort set arbejder det 18. \u00e5rhundredes demokratiske og individualistiske idealer dog for kvinder, og de fleste t\u00e6nkere betragter kvinder som menneskelige v\u00e6sener, der er m\u00e6ndene j\u00e6vnbyrdige. <\/p>\n\n\n\n

Men kvinden defineres fortsat som den Anden, og det er manden, der betragtes som menneskets m\u00e5lestok. Der sker nogle brud – s\u00e6rligt i oplysningstiden – men ikke en fuld emancipation. <\/p>\n\n\n\n

Det er v\u00e6rd at bem\u00e6rke, at kulturen og opdragelsen g\u00f8r sit arbejde og at de fleste af borgerskabets kvinder giver efter for l\u00f8ftet om en bekymringsfri tilv\u00e6relse, dvs. en parasit tilv\u00e6relse hvor de er helt afh\u00e6ngige af manden. Som Bernard Shaw sagde: <\/p>\n\n\n\n

\n

\u201cDet er lettere at l\u00e6gge folk i l\u00e6nker end at g\u00f8re dem fri af disse, hvis der f\u00f8lger prestige med l\u00e6nkerne\u201d.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Moderne tid<\/strong><\/h4>\n\n\n\n

I det 19. og 20. \u00e5rhundrede f\u00f8rer industrialiseringen og borgerligheden til en ny kvindefigur \u2013 husmoderen. Kvinden bliver mor og hustru, men stadig uden selvst\u00e6ndig status, dog at kvinder begynder at f\u00e5 valgret fra starten af det 20. \u00e5rhundrede (i Schweiz s\u00e5 sent som i 1971 og i en enkelt kanton f\u00f8rst i 1990). Arbejderklassens kvinder m\u00e5 arbejde, men under h\u00e5rde vilk\u00e5r, til lavere betaling end m\u00e6ndene og uden rettigheder. Beauvoir p\u00e5peger, at kvindens krop og rolle stadig bliver brugt til mandens fordel, og at kvinden stadig ikke er et subjekt p\u00e5 egne pr\u00e6misser. Beauvoir bem\u00e6rker i \u00f8vrigt, at kvinderne ikke er solidariske med deres eget k\u00f8n, men f\u00f8rst og fremmest med deres samfundsklasse. <\/p>\n\n\n\n

Om baggrunden for udviklingen skriver Beauvoir: <\/p>\n\n\n\n

\n

Som f\u00f8lge af den hastige udvikling i industrikulturen taber fast ejendom terr\u00e6n overfor r\u00f8rlig ejendom, og princippet om familiegruppens enhed mister ligeledes sin slagkraft. Kapitalens bev\u00e6gelighed g\u00f8r det muligt for dens ejer at eje sin formue, uden at den til geng\u00e6ld ejer ham, og han kan frit disponere over den. Det var i kraft af familiebesiddelsen, at kvinden var s\u00e5 st\u00e6rkt bundet til sin mand. I samme \u00f8jeblik den ikke l\u00e6ngere eksisterer, er \u00e6gtef\u00e6llerne simpelt hen ligestillede \u2026 Denne udvikling er s\u00e6rlig tydelig i USA, hvor den moderne form for kapitalisme fejrer sine triumfer: skilsmisserne florerer og \u00e6gtef\u00e6llerne er n\u00e6rmest en slags midlertidige kompagnoner.<\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"
If\u00f8lge Wikipedia<\/a> udg\u00f8r kvinder 85-90% af alle sweatshop arbejdere<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Sammenfattende konkluderer Beauvoir, at historien ikke er en neutral udvikling, men at den har v\u00e6ret pr\u00e6get af mandens behov for at definere sig selv som subjekt \u2013 og dermed kvinden som objekt. Kvinden har historisk ikke haft mulighed for at definere sig selv. Selv n\u00e5r hun tilk\u00e6mper sig rettigheder, sker det ofte under mandens system og betingelser.<\/p>\n\n\n\n

Myterne om kvinden<\/strong><\/h3>\n\n\n\n

Kvinden er ikke blot en biologisk eller historisk st\u00f8rrelse, men ogs\u00e5 en mytisk figur – et spejlbillede, som m\u00e6nd gennem tiderne har skabt for at fastholde kvinden i en bestemt rolle. Kvinden bliver ikke forst\u00e5et som et konkret menneske, men som en id\u00e9, en essens, der passer ind i mandens verdensbillede. Hun bliver derfor ofte fremstillet som enten det rene og opofrende (moderen, jomfruen) eller det farlige og destruktive (forf\u00f8reren, heksen). Disse modsatrettede billeder d\u00e6kker over en dybere strategi: at n\u00e6gte kvinden subjektstatus og i stedet g\u00f8re hende til det andet, som manden kan definere sig selv i forhold til.<\/p>\n\n\n\n

Disse myter skaber en dobbeltbev\u00e6gelse: Kvinden oph\u00f8jes som noget \u201cs\u00e6rligt\u201d \u2013 men netop denne oph\u00f8jelse bliver en m\u00e5de at l\u00e5se hende fast i foruddefinerede forestillinger og fratage kvinden sin frihed og individualitet. Hun bliver en projektion, ikke en person.<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6lles for alle mytetyperne er, at de er mandlige konstruktioner. Det er mandens blik og behov, der s\u00e6tter myten, f.eks., ideen om \u201cdet evigt kvindelige\u201d som noget saligg\u00f8rende, smukt og \u00e6gte. Det er en oph\u00f8jelse, der sl\u00f8rer den konkrete kvindes eksistens ved at d\u00e6kke over hendes sociale, \u00f8konomiske og kropslige erfaringer med idealer, der ikke passer til hendes virkelighed. <\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Men mytens potentiale g\u00e5r videre endnu. I sine bestr\u00e6belser p\u00e5 at bekr\u00e6fte sig selv har mennesket brug for et andet menneske, da det kun er i m\u00f8det med noget, vi ikke er, at vi tr\u00e6der frem som subjekter. Men vi vil ikke blot v\u00e6re subjekt; vi vil v\u00e6re det suver\u00e6ne <\/em>subjekt, alts\u00e5 den, der handler, bestemmer og har betydning. Det sker ofte ved at g\u00f8re \u201cden anden\u201d til et objekt eller slave, alts\u00e5 noget man kan kontrollere og definere sig i forhold til. Det f\u00f8rer til en kamp om dominans. Som Beauvoir skriver: <\/p>\n\n\n\n

\n

Denne fremmede frihed, som bekr\u00e6fter min egen frihed, kommer ogs\u00e5 i konflikt med denne. Dette er den ulykkelige bevidstheds tragedie. Enhver bevidsthed vil s\u00f8ge at g\u00f8re sig g\u00e6ldende alene, som suver\u00e6nt subjekt. Den pr\u00f8ver at fuldbyrde sig selv ved at g\u00f8re den anden til sin slave. <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Dramaet kan dog overvindes, formaner Beauvoir:<\/p>\n\n\n\n

\n

[\u2026] hvis hvert enkelt individ frit godkender sig selv i det andet, hvis begge i en gensidig vekselvirkning samtidig s\u00e6tter sig selv og det andet som objekt og subjekt. Men det venskab og den gener\u00f8sitet, der er den reelle foruds\u00e6tning for en s\u00e5dan gensidig anerkendelse af det enkelte individs frihed, er ikke dyder, man uden videre f\u00e5r for\u00e6rende. Det er ganske vist ved deres hj\u00e6lp, mennesket fuldbyrdes og n\u00e5r sandheden om sig selv, men denne sandhed h\u00f8rer sammen med en kamp, der hele tiden bil\u00e6gges og blusser op p\u00e5 ny; den kr\u00e6ver, at mennesket i hvert eneste \u00f8jeblik overvinder sig selv. Man kan ogs\u00e5 bruge et andet billede: mennesket n\u00e5r frem til en \u00e6gte moralsk holdning ved at tage sin eksistens p\u00e5 sig og give afkald p\u00e5 at v\u00e6re; dermed giver det ogs\u00e5 afkald p\u00e5 enhver form for besiddelse, da besiddelse jo er en str\u00e6ben efter v\u00e6ren. Men mennesket n\u00e5r aldrig endegyldigt den sande visdom, det m\u00e5 leve i et stadigt fors\u00f8g p\u00e5 at n\u00e5 den, og dette kr\u00e6ver en konstant sp\u00e6nding. Det vil sige, at mennesket ikke kan fuldbyrde sig selv i ensomhed, og at det p\u00e5 den anden side altid betyder en fare for det at have et forhold til sine ligestillede. Menneskets liv er et vanskeligt foretagende, og et godt resultat er aldrig givet p\u00e5 forh\u00e5nd. <\/em><\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Med andre ord bliver vi som mennesker kun hele og autentiske, hvis vi t\u00f8r anerkende den andens frihed som v\u00e6rende lige s\u00e5 betydningsfuld som vores. Menneskelig frihed og sandhed opst\u00e5r i relationen mellem subjekter, ikke i dominans. <\/p>\n\n\n\n

Endvidere m\u00e5 vi opgive ideen om at \u201cv\u00e6re noget bestemt\u201d (f.eks. \u201cden perfekte kvinde\u201d eller \u201cden magtfulde mand\u201d) og leve ansvarligt, frit og bevidst, uden at s\u00f8ge tryghed i faste identiteter eller besiddelser – ikke i konkret forstand n\u00f8dvendigvis, men som v\u00e6rdi. At eje er nemlig en m\u00e5de at fors\u00f8ge at v\u00e6re noget fast – og det er stik imod menneskets eksistentielle natur, som er bev\u00e6gelse, valg, og forandring. Ideen om at v\u00e6re eller forblive noget bestemt er en illusion. <\/p>\n\n\n\n

Men, skriver Beauvoir: <\/p>\n\n\n\n

\n

Mennesket holder ikke af vanskelige opgaver, og det viger tilbage for farer. I en selvmodsigende bev\u00e6gelse str\u00e6ber det p\u00e5 samme tid mod liv og ro, mod eksistens og v\u00e6ren. Det ved, at \u201c\u00e5ndens uro\u201d er prisen for dets egen udvikling, og at en vis distance fra objektet er betingelsen for, at det kan v\u00e6re n\u00e6rv\u00e6rende for sig selv. Men det dr\u00f8mmer om en ro midt i uroen, om en t\u00e6t fylde, der dog bebos af bevidstheden. Og kvinden er netop en inkarnation af denne \u00f8nskedr\u00f8m. Hun er den \u00f8nskede formidler mellem naturen, der er manden fremmed, og hans ligestillede, der er alt for identisk med ham. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n\n

Eller som Michel Carrouges (1920-1988) uh\u00e6mmet udtrykker det: <\/p>\n\n\n\n

\n

Kvinden er ikke en overfl\u00f8dig gentagelse af manden, men et fortryllet sted, hvor den levende forbindelse mellem manden og naturen fuldbyrdes. Forsvinder hun, lades m\u00e6ndene ene tilbage som fremmede uden pas i en livl\u00f8s verden. Hun er jorden selv, l\u00f8ftet til livets tinder, en jord, der er blevet lykkelig og f\u00f8lsom. Uden hende er jorden stum og d\u00f8d for manden<\/em>. <\/p>\n<\/blockquote>\n\n\n

\n
\"\"
Fernande Oliver (1881-1966), en af mange muser hvis egen karriere Pablo Picasso obstruerede <\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Kvinden forlenes s\u00e5ledes med en n\u00e6rved over-naturlig kraft. Hun m\u00f8der hverken manden med naturens fjendtlige tavshed eller med det h\u00e5rde krav om gensidig anerkendelse. Ved et ganske enest\u00e5ende privilegium er hun selv en bevidsthed og alligevel synes det samtidig muligt at besidde hende. Takket v\u00e6re hende har manden mulighed for at undslippe den ubarmhjertige dialektik mellem herre og slave, der opst\u00e5r, hvor der er tale om en vekselvirkning mellem to viljer.<\/p>\n\n\n\n

Myten om kvinden bliver alts\u00e5 et udtryk for mandens behov for at g\u00f8re verden meningsfuld for sig selv \u2013 men via hende. Og det er denne illusion, som Simone de Beauvoir vil afmontere og afsl\u00f8re som ideologi forkl\u00e6dt som k\u00e6rlighed eller \u00e6stetik, ligesom hun r\u00e5der kvinden til at tr\u00e6de ud af myten og blive en selvdefinerende akt\u00f8r.<\/p>\n\n\n\n

Afsluttende bem\u00e6rkninger<\/h3>\n\n\n\n

Jeg h\u00e5ber ovenst\u00e5ende introduktion til f\u00f8rste bind af Simone de Beauvoirs Det andet k\u00f8n <\/em>fra 1949 har vakt din interesse. I n\u00e6ste artikel vil jeg pr\u00e6sentere bind 2, der med undertitlen Erfaringer og oplevelse<\/em> fokuserer p\u00e5 kvindens udvikling fra barn til voksen.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Og hvis du vil introduceres til en anden forfatter, der bygger p\u00e5 flere af Simone de Beauvoirs tanker, er her et link til Ernest Beckers Pulitzer-vindende bog Forn\u00e6gtelsen af d\u00f8den<\/em><\/a>, der is\u00e6r er inspireret af Beauvoirs tanker om menneskets behov for skabelse og selv-realisering.<\/p>\n\n\n\n

Skeleton-Man showet <\/strong>D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/strong><\/h3>\n\n\n\n

I mit show D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em> introducerer jeg publikum til den eksistentialistiske tradition. Du kan l\u00e6se mere om showet her<\/a>, der is\u00e6r henvender sig til undervisningsinstitutioner og virksomheder, fx som et festligt indslag til den \u00e5rlige generalforsamling i kunstklubben. <\/p>\n\n\n\n

For BOOKING og pris foresp\u00f8rgsler venligst kontakt info@skeleton-man.com<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

S\u00e5 l\u00e6nge vi har historiske kilder, er kvinden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage?<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":5103,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[81],"tags":[],"class_list":["post-5055","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-simone-de-beauvoir"],"acf":[],"yoast_head":"\nSimone de Beauvoir - Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter) - Skeleton-Man<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Kvinden er igennem tiden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l still Simone de Beauvoir i sin klassiker Det andet k\u00f8n fra 1949\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Simone de Beauvoir - Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter) - Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Kvinden er igennem tiden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l still Simone de Beauvoir i sin klassiker Det andet k\u00f8n fra 1949\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Skeleton-Man\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2025-05-31T19:35:00+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2026-09-30T10:32:19+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:width\" content=\"2300\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:height\" content=\"1280\" \/>\n\t<meta property=\"og:image:type\" content=\"image\/jpeg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Michael Wolffhechel\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"16 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/\"},\"author\":{\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"headline\":\"Simone de Beauvoir – Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter)\",\"datePublished\":\"2025-05-31T19:35:00+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-30T10:32:19+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/\"},\"wordCount\":4850,\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/04\\\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg\",\"articleSection\":[\"Simone de Beauvoir\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/\",\"name\":\"Simone de Beauvoir - Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter) - Skeleton-Man\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/04\\\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg\",\"datePublished\":\"2025-05-31T19:35:00+00:00\",\"dateModified\":\"2026-09-30T10:32:19+00:00\",\"author\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\"},\"description\":\"Kvinden er igennem tiden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l still Simone de Beauvoir i sin klassiker Det andet k\u00f8n fra 1949\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/04\\\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2025\\\/04\\\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg\",\"width\":2300,\"height\":1280},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/2025\\\/05\\\/31\\\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\\\/#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Home\",\"item\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Simone de Beauvoir – Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter)\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/\",\"name\":\"Skeleton-Man\",\"description\":\"Entertainment & Existentialism\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"Person\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5\",\"name\":\"Michael Wolffhechel\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Michael Wolffhechel\"},\"sameAs\":[\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\"],\"url\":\"https:\\\/\\\/skeleton-man.com\\\/da\\\/author\\\/michael\\\/\"}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Simone de Beauvoir - Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter) - Skeleton-Man","description":"Kvinden er igennem tiden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l still Simone de Beauvoir i sin klassiker Det andet k\u00f8n fra 1949","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Simone de Beauvoir - Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter) - Skeleton-Man","og_description":"Kvinden er igennem tiden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l still Simone de Beauvoir i sin klassiker Det andet k\u00f8n fra 1949","og_url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/","og_site_name":"Skeleton-Man","article_published_time":"2025-05-31T19:35:00+00:00","article_modified_time":"2026-09-30T10:32:19+00:00","og_image":[{"width":2300,"height":1280,"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg","type":"image\/jpeg"}],"author":"Michael Wolffhechel","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Michael Wolffhechel","Estimeret l\u00e6setid":"16 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#article","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/"},"author":{"name":"Michael Wolffhechel","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"headline":"Simone de Beauvoir – Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter)","datePublished":"2025-05-31T19:35:00+00:00","dateModified":"2026-09-30T10:32:19+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/"},"wordCount":4850,"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg","articleSection":["Simone de Beauvoir"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/","name":"Simone de Beauvoir - Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter) - Skeleton-Man","isPartOf":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#primaryimage"},"image":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg","datePublished":"2025-05-31T19:35:00+00:00","dateModified":"2026-09-30T10:32:19+00:00","author":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5"},"description":"Kvinden er igennem tiden blevet defineret i relation til manden, ikke som selvst\u00e6ndigt subjekt. Hvorfor? Og hvordan kan kvinden f\u00e5 sin eksistentielle v\u00e6rdighed tilbage? Disse sp\u00f8rgsm\u00e5l still Simone de Beauvoir i sin klassiker Det andet k\u00f8n fra 1949","breadcrumb":{"@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#primaryimage","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg","contentUrl":"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2025\/04\/MG_8740_Blushing_Watched_WIDE.jpg","width":2300,"height":1280},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/2025\/05\/31\/simone-de-beauvoir-det-andet-koen-kendsgerninger-og-myter\/#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Home","item":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Simone de Beauvoir – Det andet k\u00f8n (Kendsgerninger og myter)"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#website","url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/","name":"Skeleton-Man","description":"Entertainment & Existentialism","potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"Person","@id":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/#\/schema\/person\/d537266004ca7ed5ade68151a779eba5","name":"Michael Wolffhechel","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/5af32e9e332ac63b186cf6038273f1bdcde6015f0bde7696f95feb656bb5f162?s=96&d=mm&r=g","caption":"Michael Wolffhechel"},"sameAs":["https:\/\/skeleton-man.com"],"url":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/author\/michael\/"}]}},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5055","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5055"}],"version-history":[{"count":82,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5055\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":7147,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5055\/revisions\/7147"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media\/5103"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5055"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5055"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/skeleton-man.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5055"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}