![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Reason-for-being_Meaning_Japan_Wisdom_Philosophy_Ikigai.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDer skal da heller ikke herske tvivl om, at omr\u00e5det foruds\u00e6tter nysgerrighed, en vis \u00e5nd eller gestalt<\/em> og en villighed til at udfordre vante opfattelser. Og p\u00e5 trods af al ih\u00e6rdighed skal man stadig ikke forvente svar, der let lader sig operationalisere. N\u00e5r man betragter organisationer fra et eksistentielt perspektiv er det nemlig i mindre grad en specifik viden man opn\u00e5r, som det er en m\u00e5de at tilg\u00e5 organisatoriske sp\u00f8rgsm\u00e5l.<\/p>\n\n\n\n Organisatorisk eksistentialisme (OE) s\u00f8ger da heller ikke at erstatte traditionel organisationsteori. Snarere er den et supplement, der skal belyse de fundamentale byggeklodser, som al teori vedr\u00f8rende mennesket bygger p\u00e5: Tilv\u00e6relsens eksistentielle grundvilk\u00e5r.<\/p>\n\n\n\n Selve navnet eksistentialisme<\/em> kan lyde meget akademisk og v\u00e6kke mindelser om intellektuelle franskm\u00e6nd p\u00e5 caf\u00e9 ved Seinen, der dr\u00f8fter livets meningsl\u00f8shed. Navnet er dog bare en fin betegnelse for nogle generelle tanker om livet, som mennesket har gjort sig i hvert fald siden de f\u00f8rste filosoffer. <\/p>\n\n\n\n Et centralt tema indenfor eksistentialismen er livets endelighed og erkendelsen af den personlige d\u00f8d. Det har ofte ledt til at tro, at eksistentialismen er morbid eller pessimistisk, men intet kunne v\u00e6re fjernere fra sandheden. <\/p>\n\n\n\n Eksistentialismen konfronterer livets uundg\u00e5elige endeligt, ja, men kun for at understrege og fejre livets dyrebarhed og s\u00e6tte fokus p\u00e5 hvert enkelt menneskes personlige ansvar for, hvordan vi forvalter det ansvar.<\/p>\n\n\n\n Hvis vi fuldt og \u00e6rligt \u00f8nsker at gribe livet, er vi n\u00f8dt til at handle modigt, voksent og ansvarligt, og en af eksistentialismens centrale pointer (hvis ikke den<\/em> centrale pointe) er derfor at understrege vigtigheden af menneskets personlige ansvar. <\/p>\n\n\n Mennesket er ikke bare frit<\/em>, h\u00e6vdede Jean-Paul Sartre, mennesket er d\u00f8mt til frihed.<\/em> Eller som han ogs\u00e5 formulerede det: Mennesket er den skabning, hvis projekt det er at v\u00e6re Gud.<\/em><\/p>\n\n\n\n Med det mente han, at universet er vilk\u00e5rligt; Alt, hvad der er, kunne have v\u00e6ret skabt anderledes. Mennesket alene er ansvarlig for at give verden betydning, ligesom vi er eneansvarlige for vores eget liv; ikke blot for det, vi g\u00f8r, men ogs\u00e5 for det, vi undlader at g\u00f8re. <\/p>\n\n\n\n I en verden hvor en stor del af menneskets liv og drama udspiller sig p\u00e5 arbejdspladsen, g\u00f8r det organisatorisk virke til en vigtig del af et st\u00f8rre hele, hvor mennesket i overf\u00f8rt og til tider bogstavelig forstand b\u00e5de f\u00f8des, lever og d\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n Men lad os starte med at se n\u00e6rmere p\u00e5 eksistentialismens grundbegreber eller det som den eksistentielle psykoterapeut, Dr. Irvin Yalom, har kaldt livets ultimative anliggender<\/em>:<\/p>\n\n\n\n Menneskets angst for d\u00f8den<\/a>, friheden<\/a>, ensomhed<\/a> og vores s\u00f8gen efter mening<\/a>.<\/p>\n\n\n\n Selvom vi p\u00e5 et intellektuelt plan kan forholde os til disse vilk\u00e5r, er de s\u00e5 angstprovokerende, at vi mere eller mindre bevidst igennem hele livet finder p\u00e5 m\u00e5der at undg\u00e5 erkendelse af dem.<\/p>\n\n\n\n Fx vedg\u00e5r vi gerne, at vi skal d\u00f8, men i vores inderste n\u00e6rer vi alligevel to flugtveje, der kan befri os fra tanken om d\u00f8dens uundg\u00e5elighed; illusionen om egen s\u00e6rlighed<\/em> og illusionen om en udefrakommende frelser<\/em>.<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 samme m\u00e5de kan vi holde os det personlige ansvar fra livet, fx ved at opf\u00f8re os tvangsm\u00e6ssigt som om vi ikke har nogen fri vilje, v\u00e6lge passivt eller skyde skylden p\u00e5 omverdenen.<\/p>\n\n\n\n Vi kan ogs\u00e5 identificere os fuldst\u00e6ndigt med en person eller en sag for at overkomme vores angst for ensomhed eller for at overbevise os selv, at eksistens<\/em> – VORES eksistens!<\/em> – har mening og form\u00e5l. <\/p>\n\n\n Bem\u00e6rk at eksistentialisterne ikke h\u00e6vder, at der er noget i vejen med opbygningen af disse forsvarsr\u00e6nker. Mennesket ville ikke v\u00e6re i stand til at fungere, hvis vi konstant spekulerede p\u00e5 vores eksistentielle situation. Men eksistentialisterne insisterer p\u00e5, at des mere vi ben\u00e6gter og fortr\u00e6nger vores fundamentale livsvilk\u00e5r, des mere fjerner vi os fra muligheden for at leve et ‘autentisk’ liv. <\/p>\n\n\n\n Den, der har svaret p\u00e5 sit hvorfor<\/em>, kan klare et n\u00e6sten hvilket som helst hvordan<\/em>. Det mente Friedrich Nietzsche (1844-1900) i hvert fald, men svaret p\u00e5 hvorfor<\/em> kan fortabe sig i horisonten for det moderne menneske, fordi instinkterne ikke fort\u00e6ller os, hvad vi skal <\/em>g\u00f8re, og traditionen ikke l\u00e6ngere fort\u00e6ller, hvad vi b\u00f8r <\/em>g\u00f8re. If\u00f8lge Holocaust-overlever og psykoterapeut Viktor Frankl (1905-1997) ved vi snart heller ikke l\u00e6ngere, hvad vi gerne vil <\/em>g\u00f8re, og herfra er der ikke langt til bare at g\u00f8re som de andre<\/em> og forsumpe i konformitet.<\/p>\n\n\n\n Organisatorisk eksistentialisme er derfor ogs\u00e5 en invitation til at fremme en meningsfuld, f\u00e6lles s\u00f8gen efter et v\u00e6rdigt m\u00e5l, hvor ledere og medarbejdere kan etablere m\u00e5l, som er meningsfulde for medarbejderne og som er sammenfaldende med organisationens behov.<\/p>\n\n\n MEN \u2026 v\u00e6r opm\u00e6rksom p\u00e5, at uanset hvilken hj\u00e6lp og interesse organisationen udviser, er menneskets s\u00f8gen efter mening i sidste ende ALTID en subjektiv oplevelse, der har r\u00f8dder tilbage i vores tidligste barndom. Alle medarbejdere m\u00e5 derfor hver for sig<\/em> overveje, hvordan deres personlige s\u00f8gen efter mening kan komme i spil. Ingen chef, MUS eller karriereplan kan l\u00f8fte den opgave.<\/p>\n\n\n\n N\u00e5r vi t\u00e6nker p\u00e5 effektivitet<\/em>, t\u00e6nker vi som regel p\u00e5 \u00f8konomisk effektivitet<\/em>. Det ligger helt naturligt for os at betragte effektivitet som et afg\u00f8rende \u00f8konomisk <\/em>parameter, mens sp\u00f8rgsm\u00e5let om mening <\/em>sj\u00e6ldent s\u00e6ttes i forhold til effektivitet.<\/p>\n\n\n\n Hvis hensynet til \u00f8konomisk effektivitet bliver det alt afg\u00f8rende parameter, vil vores organisationer imidlertid udvikle sig til upersonlige maskiner, der kun inddrager medarbejderne i det omfang, de kan bidrage til produktionen som menneskelige ressourcer<\/em>. Man kan derfor rette kritik, ikke af vigtigheden af det \u00f8konomiske perspektiv, men af prioriteringen <\/em>af \u00f8konomiske faktorer \u2013 ikke mindst da prioriteringen i sidste ende kan virke kontraproduktivt og forsimple effektivitet til et sp\u00f8rgsm\u00e5l om at m\u00f8de nogle p\u00e5 forh\u00e5nd fastsatte kriterier.<\/p>\n\n\n\n Det er samtidig en udbredt antagelse, at selvrealisering<\/em> er det store m\u00e5l for mennesket.<\/p>\n\n\n\n If\u00f8lge den eksistentielle tradition er menneskets behov for selvrealisering imidlertid ikke et m\u00e5l i sig selv, men en konsekvens af behovet for at overskride sig selv. Det man kan kalde \u201dden transcendente tilstand<\/em>\u201d opst\u00e5r alene, n\u00e5r vi opn\u00e5r noget, der tvinger os til at distancere os fra selviske interesser og koncentrerer vores kr\u00e6fter p\u00e5 en autentisk v\u00e6rem\u00e5de med andre i verdenen.<\/p>\n\n\n Dette \u00f8nske om at realisere os selv i t\u00e6t sammenh\u00e6ng med vores medmennesker griber tilbage til vores urhistorie og binder os sammen p\u00e5 et dybt spirituelt plan. Selvrealisering er derfor t\u00e6t forbundet med, at vi f\u00f8ler os som del af en sag, der griber ud over os selv, men som vi kan blive del af via vores personlige engagement og skabende virksomhed.<\/p>\n\n\n\n Efter disse betragtninger over effektivitet, mening og selvrealisering, s\u00e5 lad os vende blikket mod nutidens opfattelse af arbejde og et udbredt organisationsideal.<\/em><\/p>\n\n\n Megen organisationslitteratur og mange moderne organisationer er dybt optaget af ideen om det perfekte <\/em>eller det excellente.<\/em><\/p>\n\n\n\n Efter denne tankegang skal medarbejderne og organisationen lave perfekte<\/em> produkter og alt skal helst v\u00e6re forudberegneligt og forudsigeligt gerne ned til mindste detalje.<\/p>\n\n\n\n Som mennesker arbejder vi gerne for dette m\u00e5l, da perfektion betragtes som et ideal i sig selv. Mennesker er imidlertid uperfekte og d\u00f8delige v\u00e6sener, og det er derfor umuligt for os at n\u00e5 m\u00e5let. N\u00e5r vi samtidig oplever, at vores helte<\/em> og excellente ledere <\/em>selv er fejlbarlige, bliver vi ramt af en f\u00f8lelse af desillusion og mangel p\u00e5 mening, fordi vi f\u00f8ler, vi jagter vi en horisont, vi aldrig kan n\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Men kravet om perfektion og at v\u00e6re den bedste presser sig alligevel p\u00e5, og da vi samtidig betragtes som vores eget livs entrepren\u00f8r bliver kravet om perfektion en mulighed, vi altid skal jagte.<\/p>\n\n\n\n Organisationens krav om perfektion og professionel succes g\u00e5r h\u00e5nd i h\u00e5nd med medarbejderens selvst\u00e6ndige \u00f8nske om arbejde og atter mere arbejde som en form for l\u00f8sning p\u00e5 livets sp\u00f8rgsm\u00e5l. <\/p>\n\n\n I eksistentialistisk lys er afh\u00e6ngighed en m\u00e5de for mennesket at undg\u00e5 personlig stillingtagen til tilv\u00e6relsens eksistentielle grundvilk\u00e5r. Arbejdsnarkomanen v\u00e6lger<\/em> med andre ord selv en tilv\u00e6relse, hvor arbejde fylder alt for at holde livets sv\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5l p\u00e5 afstand.<\/p>\n\n\n\n Da arbejde samtidig tilvejebringer vores \u00f8konomiske eksistensgrundlag, bliver uoph\u00f8rligt arbejde og professionel succes b\u00e5de en moralsk og en \u00f8konomisk forpligtelse.<\/p>\n\n\n\n I dag har de fleste mennesker v\u00e6nnet sig til altid at v\u00e6re p\u00e5<\/em>. De klager over det, men bliver urolige og undrer sig over hvad der foreg\u00e5r, s\u00e5 snart der bliver stille.<\/p>\n\n\n\n Det fanger os i et ul\u00f8seligt paradoks, hvor vores fors\u00f8g p\u00e5 at finde mening ved at arbejde mere, ender med at skabe mindre mening, som arbejde igen bliver l\u00f8sningen p\u00e5. Resultatet kan blive organisationsmennesket.<\/p>\n\n\n Organisationsmennesket har komplet overgivet sig til organisationen, som han eller hun opfatter som et redskab til at opfylde et indre behov. Organisationsmennesket er p\u00e5 den m\u00e5de d\u00f8mt til succes<\/em>, fordi succes for ham eller hende bliver det eneste svar p\u00e5 eksistentiel angst.<\/p>\n\n\n\n Vi kan kun \u00e6ndre denne udvikling ved at fremme bevidstheden om, at et overfladisk og uautentisk liv altid vil opleves som ‘stressfuldt’, uanset hvordan vi v\u00e6lger at forholde os til det. Intet arbejde kan \u00e6ndre vores konfrontation med livets grundvilk\u00e5r, og s\u00e5 l\u00e6nge vi fors\u00f8ger at fortr\u00e6nge livets grundvilk\u00e5r, vil vi altid v\u00e6re syge i en eller anden grad. Der er behov for en fysisk forandring p\u00e5 det individuelle niveau, men herudover er der behov for et mentalt skifte p\u00e5 samfundsm\u00e6ssigt niveau, hvor vi begynder at v\u00e6re mere kritiske overfor accepten – eller den ligefremme beundring – af arbejdsnarkomani som svaret p\u00e5 meningen med livet.<\/p>\n\n\n\n Det er en udbredt opfattelse, at menneskeheden er velsignet med nogle exceptionelle individer<\/em>, der er inkarnationen af entrepren\u00f8ren, skaberen og lederen af alle slags organisationer. Der findes mange gode ledere, men hvis lederen bliver sat p\u00e5 en pedestal, kan det f\u00f8re til medarbejdere, der l\u00e6gger v\u00e6gt p\u00e5 lydighed og respektfuld underdanighed, og som ikke vover at s\u00e6tte sp\u00f8rgsm\u00e5lstegn ved vedtagne sandheder eller rapportere fx fejl og mangelfulde procedurer.<\/p>\n\n\n\n Det kan f\u00f8re til kulturer pr\u00e6get af antaget enighed, magt og dominans, konsensuss\u00f8gen eller rigide kontrolsystemer, som dr\u00e6ber al mulighed for og lyst til at handle autentisk, kreativt og innovativt.<\/p>\n\n\n Resultatet kan blive organisationer pr\u00e6get af dybe strukturelle sygdomme og f\u00f8re til organisatoriske katastrofer, uanset n\u00e6rmest ubegr\u00e6nset ressource- og vidensadgang.<\/p>\n\n\n\n For at slippe medarbejdernes fulde potentiale fri m\u00e5 lederne symbolsk og praktisk tr\u00e6de ned fra deres pedestaler som super-mennesker<\/em>, der leder andre. I stedet m\u00e5 de fors\u00f8ge at legemligg\u00f8re helten if\u00f8lge den gr\u00e6ske mytologi. Her er en helt en person, der p\u00e5 vegne af menneskeheden og med fare for eget liv, overskrider de tabuer, som d\u00f8delige ikke kan overskride. Ledere skal med andre ord v\u00e6re rollemodeller, vi i sandhed ser op til og som fungerer som garanter for materiel og eksistentiel rimelighed.<\/p>\n\n\n Men samtidig m\u00e5 medarbejderne tr\u00e6de i karakter. De m\u00e5 tage deres personlige ansvar p\u00e5 sig og i hverdagens praksis g\u00f8re organisationen til en arbejdsplads, hvor medarbejderne aktivt deltager i og udtrykker deres menneskelighed. Alle mennesker er p\u00e5 sin egen personlige helterejse og selvom arbejdspladsen skaber handlerum, har den enkelte selv ansvaret for, hvordan han eller hun forholder sig til sin situation og for, hvordan han eller hun v\u00e6lger at handle. Et liv, der er v\u00e6rd at leve, er altid et liv, man aktivt v\u00e6lger at leve.<\/p>\n\n\n\n Vi kan t\u00e6nke p\u00e5 den m\u00f8rke side af organisationer som den del af kulturen, der bliver oplevet som noget, der ikke burde v\u00e6re del af kulturen, som den skamfulde side. Det er en side af livet og organisationer, som alle kender til, men som ikke erkendes, og som vi fors\u00f8ger at undg\u00e5 indtr\u00e6der i vores bevidsthed. <\/p>\n\n\n Den m\u00f8rke side er mods\u00e6tningen til den lyse side eller organisationsidealet<\/em>, som vi gerne og ofte taler om. Organisationsidealet repr\u00e6senterer en tilstand, hvor alle medarbejdere passer perfekt med de roller, de skal indtage, hvor de g\u00e5r til arbejdet spontant og ud af lyst, og hvor organisationen er i perfekt harmoni med omverdenen. <\/p>\n\n\n\n Som alle idealer virkeligg\u00f8res organisationsidealet aldrig, men hvis vi skal forst\u00e5 og arbejde i dybden med vores organisationer, er vi n\u00f8dt til at inddrage b\u00e5de den lyse og den m\u00f8rke side, da de arbejder sammen som et hele.<\/p>\n\n\n\n Den m\u00f8rke side finder mange udtryk, fx i illusionen om perfektion eller arbejdsafh\u00e6ngighed, men ogs\u00e5 blind autoritetstro og blind f\u00f8lgen af regler er en del af den m\u00f8rke side. Den omfattende – og til tider overv\u00e6ldende – m\u00e6ngde af regler, vejledninger og ‘god praksis’ kan s\u00e5ledes i praksis sl\u00e5 en permanent kile mellem mennesker og deres oplevede liv. <\/p>\n\n\n\n Den eksistentielle tradition argumenterer derfor for, at lys p\u00e5 den m\u00f8rke side, hvor smertefuld og ubelejlig den end m\u00e5tte v\u00e6re, i det lange l\u00f8b altid er mere produktiv end at efterlade skyggesiden i m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n Hvad kan vi s\u00e5 g\u00f8re for at fremme en bedre dialog og forst\u00e5else mellem alle ber\u00f8rte parter?<\/p>\n\n\n\n Den amerikanske psykolog og Human Resources teoretiker, <\/strong>Carl Rogers,<\/em> sagde det meget mundret:<\/p>\n\n\n Carl Rogers pointe er, at hvis man tilbyder – hvad han kaldte – en s\u00e6rlig type relation<\/em>, vil den anden person inde i sig selv opdage evnen til at bruge den relation til v\u00e6kst, forandring og personlig udvikling. Det er med andre ord ikke en hj\u00e6lpers eller leders autoritet, viden, teknik eller fortolkninger, der er afg\u00f8rende for at forl\u00f8se et medmenneskes potentiale.<\/p>\n\n\n\n Det er relationen i sig selv, der helbreder <\/em>og kun ved at v\u00e6re villig til at v\u00e6re sig selv i en relation, ved at acceptere b\u00e5de ens egen og den andens unikke karakter og modtage den samme accept, kan mennesker opdage sin kreativitet og styrke til dybf\u00f8lt forandring.<\/p>\n\n\n\n For at udl\u00f8se en persons kreative potentiale er det derfor ikke virksomhedsslogans, der er vigtige, men formidlingen af at medarbejderen er accepteret og bekr\u00e6ftet, uden dom eller evaluering, i sin s\u00f8gen efter at blive et komplet menneske helt unikt fra andre. <\/p>\n\n\n\n Men man skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5, at aktiv lytning foruds\u00e6tter, at der ikke antages at v\u00e6re nogen singul\u00e6r, objektiv virkelighed. Der er kun fortolkninger<\/em> af verdenen, og fuld forst\u00e5else foruds\u00e6tter derfor accept af, at ingen fortolkninger er fuldst\u00e6ndig ens.<\/p>\n\n\n\n Det kr\u00e6ver aktiv lytning<\/em>, hvor lederen og organisationen m\u00e5 udtrykke \u00e6gte, empatisk forst\u00e5else og fors\u00f8ge at forst\u00e5 medarbejderens virkelighed med dennes \u00f8jne, \u00e5bent, nysgerrigt og fordomsfrit.<\/p>\n\n\n\n Intet menneske kan altid leve op til disse m\u00e5l. Opfordringen fra organisatorisk eksistentialisme er da ogs\u00e5 snarere at kaste sig ud i fors\u00f8get og med tiden blive bedre og bedre til aktiv lytning; Alt samarbejde og ledelse af mennesker er en ud\u00f8vende kunstart, som ikke tilegnes en gang for alle, men som skal genskabes atter og atter igen.<\/p>\n\n\n\n Vi er n\u00e5et til vejs ende og efter tanker om store temaer s\u00e5som mening, transcendens, selvrealisering og aktiv lytning, kan man godt begynde at blive sp\u00e6ndt p\u00e5, hvordan alle disse tanker skal udm\u00f8ntes i praksis!<\/p>\n\n\n Men som det blev bem\u00e6rket indledningsvis; Selvom vi inddrager eksistentialistiske betragtninger i vores analyse af organisationer, kan vi ikke opstille et pr\u00e6cist arbejdsprogram for “den rette” organisering. Til det form\u00e5l stiller eksistentialisme for store sp\u00f8rgsm\u00e5l og man f\u00e5r nemt fornemmelsen, at man fors\u00f8ger at holde fast om en s\u00e6be. Den slipper ud af h\u00e6nderne, hver gang man har fat i den, men er meget virkelig i form af det skum, den efterlader.<\/p>\n\n\n\n Men organisatorisk eksistentialisme peger dog p\u00e5 en ny type sp\u00f8rgsm\u00e5l, der giver mulighed for at se organisationen i et st\u00f8rre perspektiv.<\/p>\n\n\n\n Vi kan fx starte med at sp\u00f8rge;<\/p>\n\n\n\n \u25cf Fremmer et bestemt tiltag udviklingen af individuelt ansvar, mening og v\u00e6rdier?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvordan ville din arbejdsdag og arbejdsplads se ud, hvis de var i perfekt overensstemmelse med dine m\u00e5l og v\u00e6rdier?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvilke arbejdsopgaver i dag g\u00e5r p\u00e5 tv\u00e6rs af dine meninger og v\u00e6rdier?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvilke stemmer overens og hvordan kan de forst\u00e6rke hinanden?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvordan ser de m\u00f8rke sider af din organisation ud?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvilke opgaver i organisationen er kendetegnet af ‘det perfektes logik’?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvilke arbejdsopgaver f\u00e5r deres (kreative) l\u00f8sninger begr\u00e6nset af faste retningslinjer og praksis?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Anerkender organisationen vigtigheden af individernes fysiske og mentale sundhed?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Bliver komplekse sp\u00f8rgsm\u00e5l i nogle\/mange tilf\u00e6lde reduceret til forsimplede for\/imod-besvarelser?<\/p>\n\n\n\n \u25cf Hvor kan man fremme aktiv lytning<\/em> i organisationen?<\/p>\n\n\n\n Dette er alle eksempler p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l, der inddrager det eksistentielle perspektiv, men det er vigtigt at understrege, at det netop er eksempler<\/em>. For s\u00e5 vidt kan man sige, at selve opstillingen af generelle sp\u00f8rgsm\u00e5l g\u00e5r imod det eksistentielle budskab og det helt afg\u00f8rende, ja, det eneste af betydning<\/em>, er, hvilke sp\u00f8rgsm\u00e5l du<\/em> vil stille!<\/p>\n\n\n\n Som det fremg\u00e5r ovenfor, rejser eksistentialisme mange store sp\u00f8rgsm\u00e5l uden at tilbyde enkle svar.<\/p>\n\n\n\n Alligevel kan inddragelse af det eksistentielle perspektiv v\u00e6re en guldmine af ideer, mening og ressourcer for den modige mand og kvinde, medarbejder og leder, politiker og p\u00e5r\u00f8rende, der har lyst og energi til at udvide sit perspektiv og jeg h\u00e5ber med denne introduktion til organisatorisk eksistentialisme at have opmuntret l\u00e6serens fantasi og refleksion og skabt lyst til selv at unders\u00f8ge sp\u00f8rgsm\u00e5lene n\u00e6rmere. I sidste ende er det her, slaget vil st\u00e5.<\/p>\n\n\n\n Og hvis du \u00f8nsker at unders\u00f8ge sp\u00f8rgsm\u00e5lene p\u00e5 f\u00f8rste h\u00e5nd findes der en storartet introduktion til emnet i Thierry C. Pauchant and Associates’ antologi In Search of Meaning, Managing for the Health of Our Organizations, Our Communities, and the Natural World<\/a> <\/em>fra 1995, som denne introduktion i \u00f8vrigt bygger p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n I senere blog artikler vil jeg i \u00f8vrigt vende tilbage til ovenst\u00e5ende temaer, s\u00e5 tilmeld dig mit nyhedsbrev<\/a>, hvis du vil modtage en notifikation, n\u00e5r der er nyt p\u00e5 bloggen. Du kan forvente nyt ca. en gang om m\u00e5neden.<\/p>\n\n\n\nEksistentialisme i en n\u00f8ddeskal<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Existential-at-Work_Cartoon.png\")
<\/figure>\n\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Jean-Paul-Sartre_2.jpg\")
De ultimative anliggender<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Albert-Camus_Existentialism.jpg\")
Vigtigheden af mening<\/strong><\/h3>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Calvin-Hobbes_Adult.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Dreams_Conformity_Give-up_Failure_Hopes_Art_Meaning_Existentialism_vans_van-gogh.jpg\")
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\nEffektivitet<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Selvrealisering<\/strong><\/h3>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Hero_From-Fighter-to-Lover_Change_Grow_Transcendence_Cropped.jpg\"){kind=spacer}
<\/a><\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Cave-Art-Hand-Drawing-1024x673.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDet perfektes logik<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Pearl_Perfection.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nArbejdsafh\u00e6ngighed<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Doing-vs-thinking_Existentialism-1024x1024.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Statue_Managerial-Man_Disappear_Cultural-man_Cropped.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nLederen som orakel<\/strong><\/h3>\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Elon-Musk_Ironman-1024x768.jpeg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Challenger-Disaster-1-1024x680.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Child_Vision_Dream-Big_Apollo_NASA_Boy_Challenger.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nDen m\u00f8rke side af organisationer<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Union-Carbide_Bhopal.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nAktiv lytning<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Active-Listening_Carl-Rogers_2.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nOrganisatorisk eksistentialisme i hverdagen<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Fra pr\u00e6diken til praksis<\/em><\/h4>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Life_Nature_Tree_Meaning_Motivation_Hardship_Survival_life_death.jpg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nAfsluttende ord<\/strong><\/h3>\n\n\n\n
Skeleton-Man showet D\u00f8den: Livets h\u00f8je pris<\/em><\/h3>\n\n\n\n
![\"\"](\"https:\/\/skeleton-man.com\/wp-content\/uploads\/2022\/01\/MG_2376-1_comp-850x567.jpeg\")
<\/figure>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"